![]() ![]() |
![]() |
![]() Model for kvalitetsregnskab på erhvervsskoleområdetBrugervejledning
Indholdsfortegnelse
Forord
Undervisningsministeriet har tidligere i 2002 formidlet skolerne adgang til det webbaserede evalueringsredskab @venQuest. (Programmet findes på: http://us.uvm.dk/erhverv/projekter/kvalitetsudvikling.htm ) I nærværende Internetpublikation kan skolerne hente information fra Esbjerg Handelsskole, som har gennemført et FoUprojekt om, hvordan bekendtgørelsernes regler om kvalitetsudvikling og den nye Lov om Gennemsigtighed og Åbenhed kan sættes i værk. Skolen har i forsøgs- og udviklingsprojektet udarbejdet en model for, hvordan skolen vil virkeliggøre reglerne om kvalitetsudvikling og kvalitetsregnskab på eud og kvu; skolens øvrige uddannelsesområder er dog også omfattet. Publikationen indeholder konkrete ideer vedrørende tre områder: 1) Udfoldelse og konkretisering af kvalitetsreglerne på skolens uddannelsesområder. 2) Skolens spørgeskemaer til elever/studerende/kursister, virksomheder og skolens ansatte i form af særlige spørgeskemaer for de enkelte uddannelsesområder. 3) Udformning af hjemmeside under hensyn til Lov om Gennemsigtighed og Åbenhed. Esbjerg Handelsskole har i en række år gennemført kvalitetsudvikling, hvor skolen har arbejdet med værdier og Etisk Regnskab. Det er de erfaringer, der lægges frem. Det skal understeges, at der selvfølgelig er tale om et område, der er under fortsat udvikling, og hvor alle ting ikke er på plads eller fortsat udvikler sig. Der skal også gøres opmærksom på, at selv om udgangspunktet er en handelsskole, så vil programmet @venQuest også kunne bruges på f.eks. de tekniske skoler. Ligeledes er kravet om kvalitetssystematik fælles for alle skoler, der udbyder eud- og kvu-uddannelser. FoU-projektet blev præsenteret på Undervisningsministeriets FoU-konference den 14. november 2002. Interesserede kan klikke sig ind på Esbjerg Handelsskoles website og se skolens bud på, hvordan de vil leve op til Lov om Gennemsigtighed og Åbenhed i uddannelserne mv. Det skal dog understreges, at andre skoler selvfølgelig selv kan vælge den måde, de foretrækker at gribe sagen an på. Det kan f.eks. ske ved at integrere informationerne på forskellige steder på skolens websider frem for at samle dem på et sted, sådan som Esbjerg har valgt. Det fremgår endvidere af skolens website, hvordan man på Esbjerg Handelsskole har udfoldet reglerne om systematisk arbejde med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Se: http://www.ehs.dk/ Undervisningsministeriet har finansieret det bagvedliggende forsøgs- og udviklingsarbejde, udarbejdelsen og udgivelsen af denne Internetpublikation. Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i publikationen står for forfatternes egen regning. Philip Pedersen Undervisningsministeriet
1. Indledning
I "Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v." som træder i kraft den 1. juli 2003, fremgår:
Loven lægger ikke umiddelbart op til, at skolerne skal arbejde ud fra én definition på kvalitet. Desuden lægges der heller ikke op til, at der vil være en central styring med én type kvalitetsundersøgelse og -opfølgning. Specielt mht. §2, stk. 1 nr. 2, 4 og 5 er der lagt op til, at skolerne selv kan arbejde med mere eller mindre systematisk kvalitetsudvikling. Denne vejledning indeholder en kvalitetsmodel med "værktøjer", som vi på Esbjerg Handelsskole tror vil kunne virke inspirende på landets øvrige handelsskoler. Vejledningen indeholder:
Værktøjerne kan anvendes i forbindelse med opfyldelse af ovennævnte lovs §2, stk. 1 nr. 4 og 5. Vi har valgt for inspiration at lægge vores 1. udgave af opfyldelse af "Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v." ind på Esbjerg HSs officielle hjemmeside http://www.ehs.dk . Når linket aktiveres, vises en tekst, som kort beskriver loven, og hvorledes Esbjerg HS lever op til loven. Der er 5 muligheder, man kan trykke sig ind på og de svarer til de 5 numre, som beskrives i lovens §2 stk. 1. dvs:
2. Begreber og metoder
Vi har arbejdet med følgende centrale definitioner:
Målgrupperne er:
Kvalitetsmodellen tager højde for
Kvalitetsmodellen indeholder 3 hovedelementer:
Organisering: Esbjerg HSs Samarbejds Udvalg har fungeret som overordnet styregruppe for projektet og har været et fast punkt på SU´s dagsorden. Der har været 2 projektledere udpeget af skolens ledelse og med SU´s tillid. Arbejdsgruppen består af 1 - 2 personer fra hver af de 6 afdelinger og 3 medarbejdere fra TAP-området. Medarbejdere, som for en afdeling har været med i projektet, har haft opbakning hos afdelingens ledelse, hos TR og afdelingens medarbejdere. De har udvist meget stor evne til at arbejde selvstændigt og kommunikere med ledelse og kolleger. Skolens medarbejdere fik en grundig information om projektet. For at koncentrere projektforløbet, er der arbejdet sideløbende med de 3 hovedelementer: 1) Proces, 2) Etisk Regnskab og 3) Kvalitetskrav. I arbejdet mht. Etisk Regnskab har vi arbejdet med følgende faser:
3. Erfaringer og resultater vedr. de 3 elementer.
1. element:
I forbindelse med FoU-projektet "Kvalitetsrapporteringssystematik" fandt vi ud af, at der så vidt vi kunne se ikke noget sted var en oplistning af centralt stillede kvalitetskrav. I projektet fandt vi frem til en skabelon, som kunne bruges i vedlagte projekt. Mht. 1. element har vi draget nytte af, at Esbjerg HS s IT Akademi har meget stor erfaring vedr. opfølgning af de centrale kvalitetskrav. IT Akademiet er ISO-certificeret (DS/EN ISO 9001:2000). Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Peter Karstensen (PKA@ehs.dk), Johnny Ingerslev (JI@ehs.dk) eller Heidi Vestergaard Larsen (HVL@ehs.dk). 2. element:
Esbjerg HS har i 1996 og i 1998 lavet etiske regnskaber, hvor fokus - som i det etiske regnskab i 2002 - har været, i hvor høj udstrækning, vi lever op til de værdier, som vi har formuleret. Værdier fremgår af Esbjerg HSs "Målformulering". Målformuleringens ordlyd har næsten ikke forandret sig fra vort 1. til det 3. regnskab. Dette giver os følgende muligheder:
Det er vigtigt, at det etiske regnskab ikke står frit svævende i luften. Derfor hænger vort etiske regnskab hænger sammen med vort TQM-arbejde, jf. indholdet af tidplanen i afsnit 6.2 "Tidsplan med hensyn til TQM og Etisk Regnskab på Esbjerg Handelsskole". Medarbejderne på Esbjerg HS besluttede ved vores første etiske regnskab, at det var ledelsens opgave at formulere skolens overordnede målformulering. Denne procedure har vi fulgt i de 3 etiske regnskaber, vi hidtil har lavet. Analysen mht. målopfyldelse må ikke komme til at stå alene. Det er afgørende for opbakningen til den fortsatte proces mht. udarbejdelse af Etisk Regnskab, at der udarbejdes handlingsplaner og at handlingsplanerne iværksættes. I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, at de udpegede handlinger skal være i tråd med skolens mission og vision samt den enkelte afdelings strategiplan. 3. element:
Der henvises til Bilag 1 om programmet @venQuest, som indeholder brugervejledning og dokumentation (bilag 1.1) og en beskrivelse af fordele og ulemper (bilag 1.2).
4. Målformuleringen for koncernen Esbjerg HS
Mission og Målformulering for Esbjerg HS Bestyrelsen vedtog den 27. marts 2001 "Mission for Esbjerg Handelsskole 2001-2004". Missionen danner det operationelle grundlag for målformuleringen i hoved- og delmål. Mission for Esbjerg HS Skolens mission udgør grundlaget for skolens arbejde og eksistens og består:
Forretningsgrundlag Formålet med Esbjerg HS er at udbyde livslang uddannelse og konsulentvirksomhed, som relaterer sig til det merkantile og erhvervsrettede område. Uddannelserne har følgende underformål:
Skolens økonomiske midler anvendes på undervisning og konsulentvirksomhed. Der skal fortsat tilsikres en økonomi, som sikrer skolens overlevelse og udvikling. Økonomisk eller aktivitetsmæssig vækst er ikke et mål i sig selv. Skolens aktiviteter skal ligge indenfor skolens formål og bidrage til opfyldelse af skolens vision. Esbjerg HS er åben og initiativtager for samarbejde med det omkringliggende erhvervsliv og andre institutioner, så der kan ske en løbende udvikling af skolens ydelser. Værdigrundlag Alle ansatte på Esbjerg HS forpligter sig til at levere kvalitet overfor eksterne såvel som interne kunder. Kvalitet forstås som opfyldelse eller overopfyldelse af kundernes forventninger med hensyn til den leverede undervisning, produkt eller service. Esbjerg HSs aktiviteter skal udføres omkostningsbevidst og indenfor lovgivningens rammer og intentioner. Ledelsen på Esbjerg HS forpligter sig til at inddrage medarbejderne i beslutninger omkring skolens udvikling. Det er som hovedregel medarbejderne, der træffer beslutninger for eget ansvarsområde indenfor de udstukne mål og rammer. Ledelsen på Esbjerg HS bør tage hensyn til medarbejdernes personlige forhold i almindelighed og medvirke til medarbejdernes fortsatte "konkurrencedygtighed" på arbejdsmarkedet gennem efter- og videreuddannelse og beskæftigelse indenfor relevante arbejdsopgaver på Esbjerg HS. Alle ansatte på Esbjerg HS er forpligtede til:
Vision Esbjerg HS har følgende vision for nedenstående områder:
Yderligere satses på følgende tværgående kompetencer:
De tværgående kompetencer skal fremmes gennem udveksling af viden og udbud af serviceydelserne afdelingerne imellem. Herved skal afdelingernes specielle styrker og kompetencer udnyttes bedst muligt for hele skolen. Målformulering for Esbjerg Handelsskole 2001 Hovedmål Esbjerg HSs hovedmål er at optimere kvaliteten i forhold til skolens interessenter gennem udbud af merkantile og deraf afledte uddannelser:
Uddannelserne sigter primært på at dække et lokalt/regionalt behov. Delmål Rekrutteringsmål Det skal tilstræbes, at elever/kursister/studerende, der optages, har sådanne menneskelige og faglige forudsætninger, at de har en reel mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse. Faglige og pædagogiske mål Undervisningen skal være af høj faglig og pædagogisk kvalitet, der sikrer, at alle opnår et individuelt maksimalt udbytte. IT-mål Esbjerg HS tilstræber anvendelse af IT i relevante undervisningsforløb og i interne og eksterne kommunikationsprocesser. Internationaliseringsmål Undervisningen skal inddrage det internationale aspekt, hvor det er relevant, således at elever/kursister/studerende tilegner sig internationale kompetencer. Evalueringsmål og kvalitetssikring Skolen skal fortsat have en formaliseret evalueringsproces, der sikrer en løbende opfølgning af interessenternes udbytte, samt sikrer, at koncernen Esbjerg HS overholder kravene vedr. kvalitetssikring, som UVM har opstillet vedr. uddannelser og forløb. Personlig udvikling Personer, der er uddannet på Esbjerg HS, skal have opnået menneskelige kvalifikationer, der sikrer dem gode fremtidsmuligheder som mennesker og medarbejdere. Samarbejde med interessenter Samarbejdet skal være præget af aktivitet, effektivitet, positivitet, gensidig respekt, holdningsklarhed og konsekvens. Skole- og studiemiljøet Skolen skal have et trygt og aktivt studiemiljø, som understøtter uddannelsernes mål. Hverdagen skal være præget af ansvarlig, positiv og engageret aktivitet. Traditionsmål Skolen skal opbygge og fastholde gode, repræsentative "Esbjerg HS-traditioner". Medarbejdere Esbjerg HS skal være en engagerende arbejdsplads. Ledelsen skal tilsigte, at de ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte og accepterede, således at medarbejderne er i stand til og har mod til at træffe decentraliserede beslutninger som motiverede og ansvarlige problemløsere. Efteruddannelsesmål Esbjerg HSs medarbejderes løbende efteruddannelse skal til enhver tid såvel fagligt, pædagogisk som personligt være afstemt efter skolens og samfundets behov for kvalificerede medarbejdere i en foranderlig verden. Profilmål Esbjerg HS skal have en klar og entydig merkantil profil som en erhvervsskole. Esbjerg HS skal fremstå som én skole samtidig med, at skolens enkelte afdelinger skal fremstå som decentrale enheder med egne profiler. Imagemål Der skal være faglig og pædagogisk respekt omkring koncernbegrebet Esbjerg HS. Skolen og dens aktiviteter og holdninger skal være kendt og respekteret centralt og lokalt i erhvervslivet såvel som i faglige organisationer og styrelser. Netværksmål Skolen skal have et godt og positivt netværk i det omkringliggende samfund primært omfattende folkeskoler, tekniske skoler, gymnasier, universiteter, amt og kommune, private og offentlige virksomheder, faglige organisationer, medier m.v. Ressourcemål Skolen skal via en nødvendig konsolidering opnå selvstændighed og handlefrihed, der kan sikre gennemførelsen af skolens målsætning. Ekspansions- og udviklingsmål Skolens markedsmæssige volumen og ekspansion skal løbende være tilpasset samfundets aktuelle behov med realistisk hensyntagen til skolens faglige og pædagogiske ressourcer. Den faglige og pædagogiske kvalitet prioriteres højere end ekspansion.
5. Kort om operationalisering fra delmålene til ordlyd i spørgeskemaer til de respektive interessenter
I forbindelse med det etiske regnskab på Esbjerg HS spørges de enkelte interessenter om følgende, som har relation til målformulering for koncernen Esbjerg HS: (Nedenfor er angivet i punktform, hvilke delmål de enkelte interessenter svarer på. Interessenterne skal svare på, om vi lever op til disse delmål.) Lærere/konsulenter demografiske spørgsmål
uddannelsesmæssig baggrund primærydelse - undervisning
rekrutteringsmål sekundærydelser
skole- og studiemiljøet netværksmål EH som arbejdsplads
medarbejdere Kursister/studerende/elever Her spørges om kursisterne/studerende/eleverne synes om skolens primærydelse (undervisning) samt om sekundærydelser (arbejdsmiljø og det sociale liv på skolen) demografiske spørgsmål
hvilken uddannelse/hvilket kursusforløb faglige og pædagogiske mål (skolens primærydelse)
hvad synes kursisterne/eleverne om undervisningsprocessen evalueringsmål samarbejde med interessenter skole- og studiemiljøet fokus på timerne, holdets sociale liv, samvær traditionsmål TAP-personalet demografiske spørgsmål hvilken uddannelsesretning arbejdes der fortrinsvis med spørgsmål om sekundærydelser herunder samarbejde med interessenter EH som medarbejderens arbejdsplads
medarbejdere Virksomheder Spørgsmål til virksomheder, der aftager elever fra EH: Her spørges, om aftagerne synes om det "produkt" (eleverne), de får fra EH demografiske spørgsmål hvilken type virksomhed profilmål har Esbjerg HS en klar og entydig merkantil profil som erhvervsskole? rekrutteringsmål hvad synes aftagerne om eleverne? imagemål er der faglig og pædagogisk respekt om EH? netværksmål dækker EH aftagernes behov mht. elever? Skoler (=skolevejledere) (Spørgsmål vedr. ungdomsuddannelserne) Demografiske spørgsmål Hvilken skole? Imagemål Netværksmål Samarbejde med interessenter Gymnasier, handelsskoler (Spørgsmål vedr. KVU-uddannelser) Demografiske spørgsmål Hvilken skole? Imagemål Netværksmål Samarbejde med interessenter
6. Tidsplaner for kvalitetsarbejdet på Esbjerg Handelsskole
6.1 Tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsregnskabet
6.2 Tidsplan med hensyn til TQM og Etisk Regnskab på Esbjerg HS(Normalskrift relaterer sig til TQM og kursiv skrift relaterer sig til etisk regnskab) År 1 (1998)
7. Retningslinier for evaluering
Denne procedure følger mere eller mindre den faseopdeling, der er præsenteret i beskrivelsen af det etiske regnskab. Da mængden af opstillede delmål er meget omfattende, anbefales det, at man prioriterer disse mål. I. Afdelingsledelsens forarbejde
II. Afdelingsledelsens opgave efter spørgeskemabesvarelse
III. Afdelingsledelsens opfølgning
Som eksempel på en mulig opfølgning henvises der til Bilag 4.2: Evaluering af HG-uddannelsen på Esbjerg HS. Denne undersøgelse har endnu ikke fundet sted. IV. Retningslinier for evaluering på koncernniveau
Bilag 1:
|
Bd, Bt => 3,3 | (stor succes) = felterne ++ |
Bd < 3, Bt > 3 | (ringe - ) = felterne - - |
Bt < 3 | (spørgsmålet kan udgå) |
På baggrund af felterne markeret med - - kan man udpege indsatsområderne, der er karakteriseret ved at være af stor betydning, men som samtidig får en dårlig bedømmelse.
Ved generering af rapporter er der 3 eksportmuligheder:
Disse filformater bliver genereret i et nyt vindue i browseren og kan derfra gemmes som lokale filer ved at vælge Fil, Gem som i browseren.
Vælges eksportmuligheden Kommasepareret fil, kan rapporten let importeres til fx MS Excel, men husk da at gemme i tekstformat først.
I forbindelse med besvarelse af evalueringsskemaer, skal der vælges et undervisningsforløb fra en dropdownmenu. I @venQuest er det udelukkende brugere med administratorrettigheder, som har ret til at oprette undervisningsforløb under de eksisterende uddannelser. De undervisningsforløb, som den enkelte administrator har adgang til, afhænger af den status vedkommende er blevet tildelt i systemet. Under de enkelte uddannelsers undervisningsforløb, vises de undervisningsforløb, som er oprettet i @venQuest og aktive på logintidspunktet.
Ved at klikke på Forløb og Kursus kan sorteringsordeen ændres.
Under Ret og Opret kan man redigere allerede oprettede eller oprette nye undervisningsforløb. Undervisningsforløb oprettes ved at vælge et Kursus og en Lærer fra dropdownmenuen og angive en Holdbetegnelse, samt en Startdato og en Slutdato.
Nye kurser og lærere kan tilføjes ved at klikke på henholdsvis Kursus og Lærer. Herved åbnes et nyt vindue, der giver adgang til at oprette og redigere kurser og lærere.
Af hensyn til udskrivning af rapporter er det ikke muligt at slette lærere, der er eller har været tilknyttet undervisningsforløb oprettet i @venQuest. For imidlertid at undgå, at lærer-dropdownmenuen efterhånden befolkes med lærere, der ikke længere fungerer aktivt som undervisere på kurser oprettet i @venQuest, kan disse lærere deaktiveres. Herved ved de blive fjernet fra lærer-dropdownmenuen.
Når lærere oprettes, skal der angives et BrugerID og et Kodeord. Men dette kan undervisere logge ind på @venQuest.
Alle undervisere oprettet i @venQuest har mulighed for at oprette spørgeskemaer, samt se rapporter over besvarelser af spørgeskemaer, der er besvaret i forbindelse med evaluering deres egne undervisningsforløb.
Derudover har de mulighed for at se samlede rapporter med evaluering af den uddannelse, der underviser på.
Administratorer, der i @venQuest har fået tildelt rettigheden brugeradministration har fra listen over brugere adgang til at redigere samtlige brugere, de selv har oprettet, eller som er oprettet af brugere, de selv har oprettet nedad i tre niveauer. Brugere med systemadministratorrettigheder har dog adgang til at redigere samtlige brugere.
Nye brugere tildeles Brugernavn og Kodeord, som nyoprettede brugere selv efterfølgende kan ændre under hovedmenupunktet Ændre kodeord.
Ved oprettelse og redigering af brugere, kan man under Status tildele brugere samme status, som den man selv har i systemet og under Rettigheder tildele brugere ret til Brugeradministration, Rapportgenerering og Skemaredaktion.
Kun brugere med status som systemadministrator har adgang til dette menupunkt. Det er her muligt at redigere og tilføje Bruger- og skemastatus, Skematype og Uddannelse.
NB: Skal undervisningsforløb under en uddannelse evalueres, skal navnet på den pågældende uddannelse oprettes under både Bruger- og skemastatus og Uddannelse.
Ved oprettelse og redigering af samtlige skemaer har brugerne adgang til et sæt standard temablokke og svarprofiler. Under systemadministration er det muligt af redigere disse Globale Temablokke og Svarprofiler.
Under Applikationstabeller listes samtlige tabeller, der indgår i applikationen @venQuest og for hver tabel kan man ved at klikke den, se det aktuelle indhold af den pågældende tabel.
Du finder dette dokument på webadressen:
Sidst redigeret: 24-10-01
Fordele:
Er web-baseret
Nemt at udarbejde spørgeskemaer
Nemt at få en standardrapport
Selv vælge om respondenten skal være anonym eller ej
Ulemper:
Ingen kopieringsfaciliteter til udarbejdelse af spørgeskemaer. Dvs. hvis man har behov for 2 næsten ens spørgeskemaer, skal det andet skema også udarbejdes fra bunden. Man kan ikke genbruge noget fra det første skema.
I praksis ingen kontrol med, hvorvidt en respondent svarer flere gange på et spørgeskema
Meget tungt at redigere i spørgeskemaerne
Begrænsning på spørgsmålenes længde
Ikke tilladt at bruge specialtegn i spørgsmålene
Meget tungt at lave "skræddersyede" rapporter, dvs. rapporter der afviger fra den definerede standard rapport. Kræver databaseprogrammering.
Svarprocenterne er væsentligt lavere end ved udsendelse af papir-spørgeskemaer
Konklusion:
I forhold til almindelige papirspørgeskemaer er arbejdsgangene ændret væsentligt. Specielt har vi undgået at trykke, udsende og indsamle et meget stort antal spørgeskemaer. Med det web-baserede program har vi registreret dataene i samme øjeblik, som respondenten har svaret. Tidligere har vi dels scannet dels manuelt indtastet svarene fra de indsamlede spørgeskemaer. En gentagelse af det etiske regnskab med det nuværende "set-up" vil være meget enkelt og lidt arbejdskrævende.
Lov nr 414 af 06/06/2002 (Gældende)
Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
Vi Margrethe den anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Oplysninger om undervisning, uddannelser, skoler og uddannelsesinstitutioner skal efter bestemmelserne i denne lov være offentligt tilgængelige på Internettet, så borgerne enkelt og hurtigt kan vurdere kvaliteten af undervisningen på de enkelte skoler og institutioner.
Stk. 2. Loven gælder for undervisning, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov.
Stk. 3. Loven gælder ikke for undervisning, der udføres som led i uddannelse af forsvarets militære personel.
Stk. 4. Loven gælder ikke for oplysninger, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger.
§ 2. En skole eller en uddannelsesinstitution, som giver undervisning, der er omfattet af loven, skal sikre, at følgende er oplyst på en lettilgængelig måde på skolens eller institutionens hjemmeside på Internettet, jf. dog § 3, stk. 1:
1) Skolens eller institutionens aktuelle uddannelser, fagudbud og læseplaner m.v.
2) Skolens eller institutionens aktuelle værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt.
3) Skolens eller institutionens karaktergivning m.v., jf. stk. 2.
4) Gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af en skoles eller institutions undervisning, bortset fra oplysninger om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene skolens ansatte har medvirket.
5) Andet, som skolen eller institutionen finder væsentligt for belysning af kvaliteten af skolens eller institutionens undervisning.
Stk. 2. De oplysninger, som skal gives efter stk. 1, nr. 3, omfatter gennemsnit af karakterer for elevers og studerendes præstationer, afgivet efter lovgivningen om de pågældende uddannelser, fordelt på uddannelser, uddannelsestrin og fag, således at der gives oplysning om afsluttende karakterer samt andre karakterer, i det omfang der har medvirket ekstern censur ved bedømmelsen. Ved tilsvarende bedømmelse, hvor der er anvendt bedømmelsen »bestået/ikke bestået« eller lignende udtryk, skal der gives en sammenfatning, der oplyser den procentdel af elever eller studerende, der har opnået den bedømmelse, hvormed præstationen er anerkendt. Oplysningerne skal være tilgængelige, når bedømmelsesresultaterne foreligger. Antallet af enkeltvurderinger, som indgår i et gennemsnit eller en procentdel, skal oplyses. Gennemsnit eller procentdel skal ikke angives for grupper med mindre end tre deltagere eller for elever i amtskommunale folkeskoler eller tilsvarende specialklasser.
§ 3. Opgaver, som efter denne lov påhviler skoler og uddannelsesinstitutioner, påhviler kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab for de uddannelser og den undervisning, som udbydes på og varetages af kommunernes, henholdsvis amtskommunernes eller Hovedstadens Sygehusfællesskabs skoler og uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. Tilsynet med en skoles eller en institutions varetagelse af opgaver efter denne lov påhviler den myndighed, som i øvrigt har tilsyn med institutionens uddannelsesmæssige virksomhed.
§ 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilken form oplysninger skal være tilgængelige på internettet med henblik på, at oplysninger om uddannelserne, jf. § 2, er offentligt tilgængelige for borgerne på en så enkel, gennemsigtig og åben måde som muligt.
Stk. 2. Reglerne fastsættes efter forhandling med vedkommende minister, hvis de skal gælde for skoler og institutioner, der ikke hører under undervisningsministerens område.
§ 5. Loven tages op til revision i folketingsåret 2005-06.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. De i § 2, stk. 1, nr. 3, nævnte oplysninger omfatter karakterer m.v., som er afgivet efter den 1. juli 2002.
§ 7. I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 15. marts 2002, som ændret ved § 65 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 5 i lov nr. 274 af 8. maj 2002 og § 4 i lov nr. 275 af 8. maj 2002, ophæves § 4, stk. 2-4, og i § 7, stk. 7, 1. pkt., udgår », herunder reglerne i § 4, stk. 2,«.
§ 8. I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 15. marts 2002, som ændret ved § 66 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 4 i lov nr. 274 af 8. maj 2002 og § 5 i lov nr. 275 af 8. maj 2002, ophæves § 7, stk. 2-4, og i § 18, stk. 7, 1. pkt., udgår », herunder § 7, stk. 2,«.
§ 9. I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2000, som ændret ved § 13 i lov nr. 246 af 6. april 2001, § 46 i lov nr. 343 af 16. maj 2001 og § 4 i lov nr. 149 af 25. marts 2002, ophæves § 8, stk. 3.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2002
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
Krav til skole | Analyse og konkretisering | Procedurer |
Udkast til ny hovedbekendtgørelse ( 7. januar 2000) | ||
§ 5 Skolen skal have et kvalitetssystem til løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. | Kvalitetssystem eksisterer mht. 8. klasse præ-forløb, 9. klasse præ-forløb og 10. klasse bro-forløb. Kvalitetssystem mht. 1. skoleperiode-forløb er under udarbejdelse. | |
Skolens kvalitetssystem skal indeholde en procedure for en løbende selvevaluering og kvalitetsudvikling. Skolens medarbejdere og elever samt det lokale uddannelsesudvalg skal inddrages i evalueringen. | ||
Skolen skal ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen have en procedure, der belyser, at | ||
1. undervisningen lever op til de mål, der er fastsat i reglerne om de enkelte uddannelser | Jvf. Bekendtgørelse nr. 1228 af 18. december 2000 om grundforløb i erhvervsuddannelserne, § 4, skal skolen have en lokal undervisningsplan, dvs. en plan over hvilke fag på niveau G, der udbydes og hvor mange lektioner eleverne skal have pr. uge/modul. | |
2. der sker en løbende udvikling af den lokale undervisningsplan | ||
3. de valgte undervisningsmetoder understøtter uddannelsen formål og undervisningsfagenes mål, | Jvf. Bekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000 om lov om erhvervsuddannelser, § 22, skal undervisningen være helhedsorienteret. | |
4. der sker en ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer (jvf. § 9, stk. 3) | Der skal ansættes undervisere, som har faglige forudsætninger og/eller eksempelvis erhvervserfaring. | |
5. de enkelte lærere og skolen modtager information om elevernes vurdering af undervisningen og af skolens tilrettelæggelse af uddannelsen, og at | Anvendes på 8. klasse præ-forløb, 9. klasse præ-forløb og 10. klasse bro-forløb. Mangler mht. 1. skoleperiode-forløb. Skolen har vedtaget procedure, for hvorledes elevernes evaluering af undervisningen og skolens tilrettelæggelse af uddannelsen sker. Hver 3.år udarbejdes tillige etisk regnskab på skolen | |
6. indberetninger og lignende fra censorer, resultater af prøver, eksaminer og standpunktskarakterer, der gives i stedet for eksamenskarakterer, samt resultaterne af eventuelle eksterne evalueringer af undervisningen inddrages. | ||
På baggrund af skolens selvevaluering udarbejder skolen en plan for opfølgning, hvordan de fastsatte mål kan nås. Opfølgningen skal fastlægge ændringsbehov og forslag til løsning, samt opstille operationelle mål. |
Bekendtgørelse nr. 166 af 14. marts 2001. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. § 1 Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt. | Skolen sikrer, at undervisningen foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, samtidig med at undervisningsmiljøet fremmer de studerendes muligheder for udvikling og læring. |
§ 6. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. § 6. Stk. 2. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede. § 6. Stk. 3. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år. | Er under udarbejdelse |
§ 7. Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer: 1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, 2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer, 3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og 4) forslag til retningslinier for opfølgning på handlingsplanen. § 7. Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanterne i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen. | Er under udarbejdelse |
Virksomheder, ungdomsuddannelser (1)
Generelt
1. Virksomhedens navn
2. Hvad er Deres navn?
3. Hvilken funktion har De i virksomheden?
4. Er virksomheden?
Offentlig Privat
5. Hvilken af følgende funktioner beskæftiger virksomheden sig med?
Butik Finans Produktion Dekoration Informatik Spedition
Engros Kontor Andet
6. Hvor mange ansatte er der i virksomheden?
1-5 6-19 20-49 50 eller flere
7. Hvor mange elever fra Esbjerg Handelsskoles ungdomsuddannelser har Deres virksomhed ansat inden for de sidste fem år?
0 1-5 6-10 11 eller flere
8. Når Deres virksomhed ansætter elever fra Esbjerg Handelsskole, hvilken ungdomsuddannelse har de så? (sæt kryds ud for den hyppigste)
HG (Handelsskolens Grunduddannelse) HHX (Højere Handelseksamen)
Sæt kryds på hver linie ud for det udsagn, som De mener passer bedst. 9a. Eleverne har de nødvendige kundskaber i læsning, stavning og regning
Ja Ofte For lidt Nej
9b. Eleverne har en grundlæggende viden om erhvervs- og samfundsøkonomiske forhold
Ja Ofte For lidt Nej
9c. Eleverne kan anvende edb-teknologi (tekstbehandling, regneark m.v.)
Ja Ofte For lidt Nej
9d. Eleverne er positive over for forandringer og nye arbejdsvilkår
Ja Ofte For lidt Nej
9e. Eleverne vil gerne udvikle deres evner og færdigheder
Ja Ofte For lidt Nej
10. Elever fra Esbjerg Handelsskoles ungdomsuddannelser har alt i alt gode faglige kvalifikationer
Ja Ofte For lidt Nej
Elever fra Esbjerg Handelsskoles ungdomsuddannelser besidder alt i alt følgende personlige kvalifikationer. 11a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt ej
11b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
11c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
11d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
12. Esbjerg Handelsskoles ungdomssuddannelser er respekteret i erhvervslivet i Esbjerg.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
13. Esbjerg Handelsskole er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter omkring skolens ungdomsuddannelser.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
14a. Hvordan vil De karakterisere ungdomsuddannelserne på Esbjerg Handelsskole?
Meget gode Gode Dårlige Meget dårlige
14b. Hvordan vil De karakterisere ungdomsuddannelserne på Esbjerg Handelsskole?
Meget praktiske Praktiske Teoretiske Meget teoretiske
15. Hvor ofte har Deres virksomhed kontakt med medarbejdere fra Esbjerg Handelsskole?
Meget ofte Ret ofte Ret sjældent Yderst sjældent
16. Når medarbejdere fra Deres virksomhed har kontakt med Esbjerg Handelsskole, foregår kontakten for det meste med:
Jobcenteret Kontorpersonale Ledelsen (forstander, uddannelsesledere)
Studievejledere Lærere / koordinatorer
17. Hvordan oplever De den service, De får, når De telefonisk henvender Dem til Esbjerg Handelsskole.
Som meget god Som god Som mindre god Som dårlig
18. Hvis vi ser på aftaler mellem medarbejdere fra Esbjerg Handelsskole og Deres virksomhed, hvad passer så bedst på situationen? Aftaler bliver fulgt op:
Hurtigt Ikke hurtigt nok For sjældent Aldrig Ved ikke
19. Vil det være en god ide, at medarbejdere fra Deres virksomhed har mulighed for at komme på Esbjerg Handelsskole som gæsteundervisere?
Ja Nej
20. Rekrutterer Deres virksomhed nye medarbejdere i samarbejde med Esbjerg Handelsskole?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
Har De yderligere bemærkninger om forholdet mellem Deres virksomhed og Esbjerg Handelsskole eller om vore elever, bedes De skrive Deres synspunkter nedenfor.
Personlige oplysninger
Navn | |
Adresse: | |
Postnr.: | |
By: | |
Email: | |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Skoler (8)
Esbjerg Handelsskole
1. Skolens navn
2. Hvad er dit navn og funktion?
3a. Mit kendskab til Handelsskolens HI-klasser er:
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
3b. Mit kendskab til Handelsskolernes Grunduddannelse (HG) er:
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
3c. Mit kendskab til Højere Handelseksamen (HHX) er:
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
4. Esbjerg Handelsskoles ungdomsuddannelser er respekteret på din skole.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
5. Esbjerg Handelsskole er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter omkring skolens ungdomsuddannelser
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
6. Mener du, at dine elever får et øget kendskab til ungdomsuddannelserne HG og HHX, når de deltager på præsentations- og brobygningsforløb på Esbjerg Handelsskole?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej Ved
ikke
7. Mener du, at dine elever får et øget kendskab til fagene på HG og HHX, når de deltager på præsentations- og brobygningsforløb på Esbjerg Handelsskole?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej Ved
ikke
8. Præsentations- og brobygningsforløbet giver dine elever et tilfredsstillende grundlag for afklaring af uddannelses- og erhvervsvalg mht. merkantile ungdomsuddannelser.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
Hvad mener du alt i alt om kvaliteten på følgende forløb på Esbjerg Handelsskole. 9a. Virksomhedsspil for 8. klasser
Som særdeles god Som god Som mindre god Som dårlig Ved ikke
9b. Præsentationsforløb for 9. klasser
Som særdeles god Som god Som mindre god Som dårlig Ved ikke
9c. Brobygningsforløb for 10. klasser
Som særdeles god Som god Som mindre god Som dårlig Ved ikke
10. Hvor ofte har din skole kontakt med medarbejdere fra Esbjerg Handelsskole?
Meget ofte Ret ofte Ret sjældent Yderst sjældent
11. Når medarbejdere på din skole har kontakt med Esbjerg Handelsskole, foregår kontakten for det meste med: (Marker den vigtigste kontakt)
Jobkontoret Studievejledere Kontorpersonale Ledelsen Lærere eller
koordinatorer Andre
12. Hvis vi ser på aftaler mellem medarbejdere fra Esbjerg Handelsskole og din skole, hvad passer så bedst på situationen? Aftaler bliver fulgt op:
Hurtigt Ikke hurtigt nok For sjældent Aldrig Ved ikke
13. Hvordan fungerer samarbejdet alt i alt med jeres samarbejdspartnere fra Esbjerg Handelsskole?
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
Har du yderligere bemærkninger om forholdet mellem din skole og Esbjerg Handelsskole eller om vore elever, bedes du skrive dine synspunkter nedenfor:
Personlige oplysninger
Navn | |
Adresse: | |
Postnr.: | |
By: | |
Email: | |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Teknisk-administrativt personale (11)
Generelt
1a. Hvilken afdeling er du fortrinsvis tilknyttet?
Spangsbjerg Grådyb
1b. Inden for hvilket område er din funktion?
Administration Kantine Rengøring og pedeller IT-center
(Driften) Andet
2. Hvordan oplever du alt i alt dit forhold til eleverne/de studerende?
Som meget godt Som godt Som nogenlunde godt Som mindre godt
3. Mener du, at der er fælles holdninger blandt alle medarbejdere om adfærdsregler for eleverne/de studerende på din afdeling?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
4. Mener du, at eleverne/de studerende er interesserede i at holde skolen ryddelig og pæn?
Ja Ja som regel Kun sjældent Nej
5. Mener du, at de aftaler, som du laver med underviserne, overholdes?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
6. Har du alt i alt et godt samarbejde med underviserne?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
7. Jeg har den opfattelse, at eleverne/de studerende kan lide at henvende sig til det teknisk-administrative personale.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
8. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
9. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
10. Er proceduren ved bestillinger hos kantinen vedrørende forplejning til kurser, møder o. lign. tilfredsstillende?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
11. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
12. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for eleverne/de studerende?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få
13. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for personalet?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få
14. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en engagerende arbejdsplads?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
15. De ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte på dit arbejdsområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
16. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte og fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
17. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
18. Den overordnede ledelsesgruppe på Esbjerg Handelsskole anvender en decentral ledelsesform.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
19. Er det din opfattelse at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
20. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
21. Evalueres de administrative rutiner på din afdeling?
Ja Nej
22. Anvendes IT optimalt til den interne kommunikation på din afdeling?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
23. Jeg har tilstrækkeligt IT-udstyr i mit daglige arbejde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
24. Jeg bruger meget tid på at lære IT-programmer at kende i mit daglige arbejde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
25. Mener du, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af TAP-personale på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej Ved ikke
26. Er din faglige profil alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
27a. Jeg trives blandt mine kolleger på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27b. Jeg oplever mit arbejde som meningsfyldt.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27c. Jeg har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27d. Jeg deltager i for mange møder på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27e. Jeg føler mig stresset i mit arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Undervisere (12)
Baggrund
1. På hvilken afdeling underviser du fortrinsvis?
HI HG HHX Esbjerg Business Academy IT-Akademiet
Kursuscentret
2. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
Naturvidenskablig uddannelse Økonomisk eller juridisk uddannelse Sproglig
eller humanistisk uddannelse Anden højere uddannelse (Seminarie)
Handelsfaglærereksamen pba. praktisk erfaring Praktisk uddannelse i øvrigt
3. Er din hovedbeskæftigelse på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej
HI (besvares kun hvis du underviser på HI)
4. Elever, der optages på HI, har alt i alt faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at blive opkvalificerede, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages i HI-klasser, får grundlæggende opkvalificeret følgende kvalifikationer: 5a. Selvstændighed:
Ja Ofte For lidt Nej
5b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
5c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
5d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
HG (besvares kun hvis du underviser på HG)
6. Elever, der optages på HG, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre HG med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages på HG, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 7a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
7b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
7c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
7d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
HHX (besvares kun hvis du underviser på HHX)
8. Elever, der optages på HHX, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre HHX med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages på HHX, besidder alt i alt følgede kvalifikationer 9a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
9b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
9c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
9d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
EBA (besvares kun hvis du underviser på EBA)
10. Studerende, der optages på EBA, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre MAK med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Studerende, der optages på EBA, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 11a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
11b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
11c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
11d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
IT Akademiet ( kun hvis du underviser på IT A)
12. Er det din opfattelse, at studerende, der optages, har faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre datamatiker med et tilfredsstillende resultat.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
13. Er det din opfattelse, at studerende, der optages, har faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre m.m.designer med et tilfredsstillende resultat.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Studerende, der optages på IT-Akademiet, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 14a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
14b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
14c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
14d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
Kursuscentret (kun hvis du underviser på Kursusc.)
15. På hvilke kurser underviser du? (Sæt evt. flere markeringer)
Merkonom IT-kurser Lederuddannelse Økonomikurser IT- og
Økonomiværksted Efterfølgende skoleperiode Skolepraktik
Afklaringskurser IKA-kurser Jobsøgningskurser Andet
Undervisningen
Af praktiske årsager bliver elever, studerende og kursister betegnet som elever i de følgende spørgsmål. 16. Hvilken undervisningsform benytter du hyppigst?
Elevforedrag Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde
Foredrag
17. Indgår internationale forhold i din undervisning?
Ja Nej
18. Koordinerer du elevernes skriftlige afleveringsopgaver med dine kolleger?
Ja altid Ja ofte Kun en gang imellem Aldrig
19. Møder dine elever alt i alt velforberedte til timerne?
Ja helt sikkert Ja som regel Kun sjældent Nej aldrig
20. Hvordan oplever du elevernes engagement i forbindelse med din undervisning?
Som virkelig god God Rimelig god Ikke god
21. Er du som underviser engageret i den enkelte elevs faglige problemer og udviklingsmuligheder?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
22. Er du som underviser engageret i den enkelte elevs personlige udvikling?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
23. Hvordan opfatter du alt i alt dit forhold til eleverne?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
24. Jeg føler mig alt i alt godt rustet til at inddrage IT i min undervisning i et omfang som foreskrevet i læreplanen/studieordningen i mit fag-/emneområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
25. Jeg synes, at skolen alt i alt råder over tilstrækkeligt IT-udstyr.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
26. Jeg vil gerne anvende IT i højere grad i min undervisning.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Undervisere på Kursuscentret bedes undlade at besvare dette spørgsmål. 27. Har du et samarbejde om undervisningen med din faggruppe?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
28a. Har du et tværfagligt samarbejde om undervisningen med kolleger?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
28b. Hvis svaret på spørgsmål 28a. er "Nej aldrig": Kunne du tænke dig at få et tværfagligt samarbejde med kolleger?
Ja Nej
29. Hvordan evaluerer du dine elever? Sæt evt. flere markeringer.
Skriftlige prøver Mundtlige prøver Personlige samtaler om faglige og
bløde kval Elevfremlæggelse Andet
30. Mener du, at der er fælles holdninger blandt underviserne om adfærdsregler for eleverne på den uddannelse, hvor du fortrinsvis underviser?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
31. Hvordan opfatter du omfanget af fællesarrangementer, som arrangeres for eleverne i skoletiden? (F.eks. foredrag, teater, valgmøder, koncerter o.lign.)
Gerne mere tid Passende omfang Mindre tid For meget tid
32. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for eleverne?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få Ved ikke
33. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for personalet?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få Ved ikke
34. Hvordan opfatter du kvaliteten af pædagogiske arrangementer for personalet?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
35. Hvor ofte henvender du dig som underviser til virksomheder og institutioner i Esbjergområdet?
Ofte Af og til Sjældent Aldrig
36. Hvor ofte bruger du gæstelærer i din undervisning?
Meget ofte Ofte Af og til Aldrig
37. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en engagerende arbejdsplads?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
38. Den overordnede ledelsesgruppe på Esbjerg Handelsskole anvender en decentral ledelsesform.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
39. De ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte for dit arbejdsområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HI (besvares kun hvis du underviser på HI)
40. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
41. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
42. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
43. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
44. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
45. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HG (besvares kun hvis du underviser på HG)
46. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
47. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
48. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
49. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
50. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
51. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HHX (besvares kun hvis du underviser på HHX)
52. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
53. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
54. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
55. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
56. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
57. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
EBA (besvares kun hvis du underviser på EBA)
58. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
59. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
60. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
61. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
62. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
63. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
IT Akademiet ( kun hvis du underviser på IT A)
64. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
65. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
66. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
67. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
68. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
69. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Kursuscentret (kun hvis du underviser på Kursusc.)
70. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
71. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
72. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
73. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
74. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
75. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Øvrige forhold
76. Mener du, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af undervisere på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej Ved ikke
77. Er din faglige profil alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
78. Er din pædagogiske efteruddannelse alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
79. Mener du, at de aftaler, som du laver med det teknisk-administrative personale, overholdes?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
80. Har du alt i alt et godt samarbejde med det teknisk-administrative personale?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
81. Biblioteket yder alt i alt en god service
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
82. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
83. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
84. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
85. Er proceduren ved bestillinger hos kantinen vedr. forplejning til kurser, møder o.lign. tilfredsstillende?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
Marker for hvert af følgende påstande du mener passer bedst: 86a. Jeg trives blandt mine kolleger på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86b. Jeg oplever mit arbejde som meningsfyldt.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86c. Jeg har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86d. Jeg arbejder løbende med pædagogisk udvikling af min undervisning.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86e. Jeg deltager i for mange møder på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86f. Jeg føler mig stresset i mit arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86g. Jeg ønsker kun at koncentrere mig om den faglige undervisning.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86h. Mine klasser er for store.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Nedenstående tal dækker spørgsmål i de 5 spørgeskemaer, som anvendes i forbindelse med ungdomsuddannelserne HI, HG og HHX.
Det drejer sig om skemaerne 1, 8, 6, 11 og 12.
Rekrutteringsmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
4 | 6 | 8 |
Faglige og pædagogiske mål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
8 | ||||||
9a, b, c, | ||||||
10 | ||||||
8 | 19 | |||||
9 | ||||||
10 | ||||||
11a, b, c, d | 16 | |||||
12 | ||||||
14 | ||||||
15 | ||||||
16 | ||||||
17 | ||||||
18 | ||||||
20 | ||||||
21 | ||||||
27 | ||||||
28a | ||||||
28b | ||||||
34 | ||||||
86d |
IT-mål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
18 | ||||
19 | ||||
20 | ||||
22 | ||||
23 | ||||
24 | ||||
24 | ||||
25 | ||||
26 |
Internationaliseringsmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
13 | 17 | |||||
45 | 50 | 56 |
Evalueringsmål og kvalitetssikring
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
21 | ||||
29 |
Personlig udvikling
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
9d, e | ||||||
11a | 5a | 7a | 9a | |||
11b | 5b | 7b | 9b | |||
11c | 5c | 7c | 9c | |||
11d | 5d | 7d | 9d | |||
22 |
Samarbejde med interessenter
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
21 | ||||
22a,b | ||||
23 | 23 | |||
24 | ||||
26 | 4 | |||
27 | ||||
28 | ||||
29a, b, c, | ||||
30 | 81 | |||
31 | 8 | 82 | ||
32 | 9 | 83 | ||
33 | ||||
34 | 11 | 84 | ||
35 | ||||
40 | ||||
2 | ||||
3 | 30 | |||
5 | 79 | |||
6 | 80 | |||
7 | ||||
10 | 85 |
Skole - og studiemiljøet
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
25 | ||||
36 | ||||
37 | ||||
38 | ||||
39a, b | ||||
41 | ||||
42 | ||||
27a, b, c | 86a, b, c | |||
27d | 86e | |||
27e | 86f | |||
86g, h |
Traditionsmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
43 | 31 | |||
44 | ||||
12 | 32 | |||
13 | 33 |
Medarbejdere
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
14 | 37 | |||||
15 | 39 | |||||
16 | 40 | 46 | 52 | |||
17 | 41 | 47 | 53 | |||
18 | 38 | |||||
19 | 43 | 49 | 55 | |||
20 | 45 | 51 | 57 | |||
42 | 48 | 54 | ||||
43 | 49 | 55 |
Efteruddannelsesmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
25 | ||||
26 | ||||
76 | ||||
77 | ||||
78 | ||||
Profilmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
3a, b, c | ||||
6 | ||||
7 | ||||
8 | ||||
9a, b, c | ||||
29a, b, c |
Imagemål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
12 | 4 | |||
13 | 5 | |||
14a, b | ||||
Netværksmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
15 | 10 | 35 | ||
16 | 11 | |||
17 | ||||
18 | 12 | |||
19 | 36 | |||
20 | ||||
13 |
Krav til skole | Analyse og konkretisering | Intiativer |
Udkast til ny hovedbekendtgørelse ( 7. januar 2000) | ||
§ 5 Skolen skal have et kvalitetssystem til løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. | ||
Skolens kvalitetssystem skal indeholde en procedure for en løbende selvevaluering og kvalitetsudvikling. Skolens medarbejdere og elever samt det lokale uddannelsesudvalg skal inddrages i evalueringen. | Den lokale undervisningsplan siger, at eleverne minimum 2 gang i løbet af et skoleår skal evaluere undervisningen og uddannelsen. Lærerne skal under et undervisningsforløb evaluere med eleverne når forløbet er afsluttet. | |
Skolen skal ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen have en procedure, der belyser, at | ||
1. undervisningen lever op til de mål, der er fastsat i reglerne om de enkelte uddannelser | ||
2. der sker en løbende udvikling af den lokale undervisningsplan | ||
3. de valgte undervisningsmetoder understøtter uddannelsen formål og undervisningsfagenes mål, | ||
4. der sker en ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer (jvf. § 9, stk. 3) | ||
5. de enkelte lærere og skolen modtager information om elevernes vurdering af undervisningen og af skolens tilrettelæggelse af uddannelsen, og at | Den lokale undervisningsplan siger at eleverne minimum 2 gang i løbet af et skoleår skal evaluere undervisningen og uddannelsen. Lærerne skal under et undervisningsforløb med eleverne når forløbet er afsluttet. herunder: -6 en faglærer evaluerer et undervisningsforløb -7 en faglærer evaluerer et skoleårs forløb i eget fag -8 et lærerteam / en klasselærer evaluerer elevens indsats og klassens samspil -9 uddannelseschef / lærerteam evaluerer skoleårets forløb / hele HGs forløb -10 uddannelseschef / klasselærer evaluerer selve skolemiljøet -11 lærerne evaluerer teamsamarbejde samt -udvikling ved afslutning af et skoleår. | |
6. indberetninger og lignende fra censorer, resultater af prøver, eksaminer og standpunktskarakterer, der gives i stedet for eksamenskarakterer, samt resultaterne af eventuelle eksterne evalueringer af undervisningen inddrages. | ||
På baggrund af skolens selvevaluering udarbejder skolen en plan for opfølgning, hvordan de fastsatte mål kan nås. Opfølgningen skal fastlægge ændringsbehov og forslag til løsning, samt opstille operationelle mål. |
I forbindelse med den løbende udvikling af HG er det vigtigt at vide, hvordan HG virker i sin nuværende form. Derfor vil jeg bede dig om at besvare nedenstående spørgsmål. Jeg håber, at du vil tænke dig lidt om, før du svarer på spørgsmålene, så dit svar ikke bare afspejler, hvordan HG er for dig lige nu; men også hvordan du har oplevet hele din tid på skolen.
På forhånd tak.
Hanne Juul-Olsen
Afdelingschef
1. | Hvilken klasse går du i? _____________________
|
|||||
2. | Er du | dreng/mand ![]() |
pige/kvinde ![]()
|
|||
3. | Lever HG generelt op til dine forventninger?
|
Ja | Nej | Måske | ||
4. | Er du klar over, hvilke mål der er for
HG-uddannelsen?
|
Ja | Nej | Måske | ||
5. | Er du sikker på, hvad du vil bruge HG til?
|
Ja | Nej | Måske | ||
6. | Er du klar over hvilke mål der er for de enkelte fag, du har?
|
Ja | Nej | Delvist | ||
7. | Får du nok at vide om HGs forløb?
|
Ja | Nej | Ved ikke |
8. | Hvis ja til spørgsmål 7, hvem har sørget for,
at du har den viden? |
|||
Uddannelseschefen |
||||
Din klasselærer |
||||
Dine faglærere |
||||
Studievejlederen |
||||
|
Dig selv | |||
9. | Hvis nej til spørgsmål 7, hvem skal så sørge
for at informere dig bedre? |
|||
Uddannelseschefen |
||||
Din klasselærer |
||||
Dine faglærere |
||||
Studievejlederen |
||||
Dig selv
|
||||
10. | Får du nok at vide om skolens øvrige
aktiviteter og arrangementer? |
|||
Ja | Nej |
|||
Delvist
|
||||
11. | Hvis ja til spørgsmål 10, hvem sørger for, at
du er informeret? |
|||
Klasserepræsentanten |
||||
Klasselæreren |
||||
Dine faglærere |
||||
Kontoret |
||||
Dig selv
|
||||
12. | Hvis nej eller delvist til spørgsmål 10, hvem
skal sørge for at informere dig bedre? |
|||
Klasserepræsentanten |
||||
Klasselæreren |
||||
Dine faglærere |
||||
Kontoret |
||||
Dig selv
|
||||
13. | Har du tilstrækkelig indflydelse på, hvordan
HG-uddannelsen er på Esbjerg Handelsskole? |
|||
Ja | Nej |
|||
Ved ikke
|
14. | Hvis ja til spørgsmål 13, hvilke ting synes du,
at du har indflydelse på? |
||
Selve undervisningen |
|||
Valg af områdefag |
|||
Udbud af valgfag |
|||
Fordeling af skriftlige opgaver |
|||
HG-traditioner |
|||
Gruppearbejde/individuelt arbejde |
|||
Andet |
(skriv hvad) | ||
____________________________________
|
|||
15. | Hvis nej til spørgsmål 13, hvad kunne du tænke
dig at have mere indflydelse på? |
||
Selve undervisningen |
|||
Valg af områdefag |
|||
Udbud af valgfag |
|||
Fordeling af skriftlige opgaver |
|||
HG-traditioner |
|||
Gruppearbejde/individuelt arbejde |
|||
Andet |
(skriv hvad) | ||
____________________________________
|
16. | I dette skoleår har vi samlet undervisningen i grundfagene
i nogle perioder, der er kortere end et helt skoleår. Hvad synes du om det? Marker med X,
om undervisningsperioden har været for kort, passende eller for lang (i parentes er
angivet undervisningsperiodens længde i hvert grundfag). |
For kort | Passende | For lang | |
Dansk (3/4 år) | |||
Engelsk (1/2 år) | |||
Erhvervsøkonomi (3/4 år) | |||
IT (1/2 år) | |||
Salg & service (1/2 år) | |||
Samfundslære (1/2 år) | |||
2.fremmedsprog (kun HG2-elever) (1/2 år) |
17. |
Har du lært det, du forventede i løbet af HG? Nedenfor er listet de kvalifikationer, som du forventes at have fået/få i løbet af hele din erhvervsuddannelse. Du bedes markere med et x ud for de enkelt kvalifikationer, hvor godt du nu er uddannet. |
Meget godt | Tilstræk- keligt |
Ved ikke | Utilstræk- keligt |
Meget utilstræk- keligt |
|
Personlige kvalifikationer | |||||
Teknologiske og kommunikative | |||||
Meget godt | Tilstræk- keligt |
Ved ikke | Utilstræk- keligt |
Meget utilstræk- keligt |
|
Handels- og servicemæssige | |||||
Internationale og kulturelle kv. | |||||
Samfundsmæssige kvalifikation. | |||||
Økonomiske kvalifikationer |
18. |
Hvad synes du om rammerne for undervisningen på HG? |
Meget god | God | Ved ikke | Dårlig | Meget dårlig | |
Klasselokalerne | |||||
IT-udstyr | |||||
Adgang til IT | |||||
Undervisnings- materialer |
19. |
Hvad synes du generelt om skolens miljø? Du bedes overveje, hvordan dit forhold er til følgende personer/grupper: |
Meget godt | Godt | Ved ikke | Dårligt | Meget dårligt | |
Dine klasse-kammerater | |||||
Andre HG-elever | |||||
HH-eleverne | |||||
HG-lærerne | |||||
HGs ledelse |
20. |
Hvis du skulle bruge 13-skalaen, hvilken karakter vil du så alt i alt give a. skolens ledelse b. skolens lærere c. skolens kontor d. skolens fysiske rammer e. skolens sociale miljø
|
|
21. | Har du kommentarer til |
|
a. | skolens ledelse:
|
|
b. | skolens indretning/lokaler o.l.:
|
|
c. | skolens sociale miljø:
|
|
d. | skolens undervisning: |
Tak for hjælpen.
Venlig hilsen
Hanne Juul-Olsen
1. | Er du af |
|||||||
Hankøn?
|
Hunkøn? | |||||||
2. | Hvilket fag evaluerer du?
_______________________________ |
Om din egen situation
3. | Hvor mange timer bruger du i gennemsnit på at
forberede dig til timerne? |
||
0 timer | ½ - 1 time | mere end 1 time
|
4. | Hvor lang tid bruger du på at arbejde med dine
afleveringer hvis der er nogen? |
||||
½ time | 1-1½ time | 2-2½ time | 3-3½ time | længere tid ____
|
5. | Hvor mange timer arbejder du om ugen ved siden af
skolen? |
||||
under 4 timer | 4-7 timer | 8-11 timer | 12-16 timer | mere end 16 timer
|
6. | Hvordan vil du selv bedømme dit standpunkt i
dette fag? |
|||||||||
00 | 03 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 13
|
7. | Hvorfor mener du dette er dit standpunkt? |
___________________________________________________________ |
Om undervisningen
8. | Har arbejdsbyrden i den daglige undervisning
været
|
||||
meget for stor | for stor | passende | for lille | alt for lille
|
|
9. | Har antallet af afleveringer været
. |
||||
alt for mange | for mange | passende | for få | alt for få
|
|
10. | Hvilke undervisningssituationer har du fået mest
ud af? |
||||
klasse- undervisning |
gæstelærer | gruppe- arbejde |
projekt- arbejde
|
elevoplæg | |
11. | Mener du underviser har været fagligt kompetent
i dagligdagen? |
||||
Ja absolut | ja | til dels | i mindre grad | ved ikke
|
|
12. | Har underviser været god til at motivere i
dagligdagen? |
||||
Ja absolut | ja | til dels | i mindre grad | ved ikke
|
|
13. | Har underviser været god til at variere
undervisningen efter behov? |
||||
Ja absolut
|
ja | til dels | i mindre grad | ved ikke | |
14. | Har underviser i fornødent behov inddraget
eleverne i forløbet? |
||||
meget
|
til dels | meget lidt | slet ikke | ved ikke | |
15. | Har underviser generelt været velforberedt til
timerne? |
||||
meget
|
til dels | meget lidt | slet ikke | ved ikke | |
16. | Føler du faget har været relevant for din
uddannelse? |
||||
meget
|
til dels | meget lidt | slet ikke | ved ikke |
17. | Hvad synes du har været specielt godt ved
undervisningsforløbet?
|
18. | Hvad synes du burde ændres i forløbet? |
Bekendtgørelse nr. 573 af 21.juni 1996. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter alle eksaminer og prøver ved uddannelser, der giver grundlag for udstedelse af prøve-, eksamens- og uddannelsesbeviser på erhvervsskoler samt på andre skoler m.v., der er godkendt til de pågældende uddannelser eller kurser, medmindre andet er bestemt. | Skolen tilbyder deltagelse i eksamen m.v. på de uddannelser, der er omfattet af bekendtgørelsen og udsteder bevis efter gennemført eksamen m.v. |
§ 2. Skolen har ansvaret for afholdelse af eksamen og prøver indenfor de rammer, som undervisningsministeriet fastlægger. | Skolen følger de regler, som ministeriet afstikker |
§ 5. Ved bedømmelsen af elevernes præstationer medvirker censorer. § 5. Stk. 2. Den eksamensafholdende skole udpeger censorer til erhvervsuddannelserne og landbrugsuddannelserne, jf. dog §§ 8 og 36. § 5. Stk. 3. Skolen er ansvarlig for, at de censorer, der udpeges af skolen, opfylder de relevante faglige betingelser, ligesom det skal tilstræbes, at censorerne har tilknytning til erhvervslivet, når de skal være censorer i fag med erhvervsmæssig indhold. | På erhvervsuddannelserne (efterfølgende skoleperioder) rekrutteres de medvirkende censorer fra erhvervslivet |
§ 7. Ved censors sygdom udpeger den skole, som afholder eksamen, en anden censor. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor ministeriet har udpeget en censor, jf. § 8, stk. 1. | I tilfælde af censors forfald, udpeger skolen en ny censor |
§ 9. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet, jf. § 5 og § 6, stk. 3, skal skolen sikre, 1) at der normalt inddrages censorer fra flere skoler ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, 2) at der jævnligt inddrages censorer fra nye skoler ved fordeling af censorarbejdet, og 3) at der ikke forekommer gensidig censur, dvs. at en person ikke må fungere som censor for en eksaminator, som skal være censor for samme person inden for en periode på 1 år. § 9. Stk. 2. En censor kan ikke medvirke ved eksaminationen af en elev, som er censors ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller på anden måde censor nærtstående. Censor kan heller ikke medvirke, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om censors upartiskhed. § 9. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis det vil være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder at lade en anden træde i den pågældendes sted under eksaminationen. | |
§ 12. Ministeriet fastsætter datoer og tidspunkter for skriftlige prøver, der afholdes med opgaver, som stilles af ministeriet, samt eventuelle nærmere bestemmelser om tilrettelæggelsen. Ministeriet fastsætter endvidere frister og formen for skolernes indberetninger til brug for tilrettelæggelsen af eksamen mv. Skolen fastsætter datoer og tidspunkter, for så vidt angår øvrige prøver. | |
§ 12. Stk. 2. Skolen udarbejder nærmere eksamensplaner og informerer eksaminanderne således: 1) Ved undervisningens start skal skolen skriftligt informere eksaminanderne om de almindelige regler om eksamen, der gælder for den pågældende uddannelse, herunder: a) Eksamensperiode(r). b) Antallet af prøver ved eksamen. c) Eventuelle regler om udtræk af fag. d) Eventuelle regler vedrørende indstilling af eksaminanderne til eksamen. e) Eventuelle regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for eller en del af eksamen. 2) I rimelig tid inden eksamen skal skolen skriftligt informere eksaminanderne om de nærmere regler mv., der fastsættes for den pågældende eksamen, herunder: a) Tidspunkter for de enkelte prøvers afholdelse, jf. dog nr. 1, litra c. b) Afleveringsfrister for kursusarbejder og projektopgaver. c) Regler om hjælpemidler mv. i de enkelte fag mv., herunder de regler, som skolen selv fastsætter inden for reglerne om uddannelsens rammer. d) Regler om eventuel forberedelsestid for eksaminanderne herunder dennes varighed. e) Procedure for bedømmelsen til eksamen. | |
§ 12. Stk. 3. Skolen skal gøre eksaminatorer og censorer bekendt med eksamensplanen, for så vidt angår den pågældende uddannelse eller det pågældende fag. | |
§ 12. Stk. 4. Ved afviklingen af prøver skal skolen tilrettelægge forløbet og vilkårene under hensyn til reglerne om de enkelte uddannelser og reglerne om specialpædagogisk støtte samt følgende hensyn: 1) For den enkelte eksaminand må der normalt kun afholdes prøve i et fag om dagen, og så vidt muligt skal der gå mindst en dag imellem hver prøve. 2) Eksaminanden skal under hele prøven have hensigtsmæssige arbejdsforhold. 3) Eksaminanden skal under hele prøven være afskåret fra at modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de tilladte. 4) Eksaminanden må ved skriftlige og mundtlige prøver, jf. § 14, først gøres bekendt med prøvetekster og spørgsmål ved prøvens begyndelse. Prøvetekster, spørgsmål og andet materiale må først offentliggøres for udenforstående efter prøvens afslutning. 5) Hvor der afleveres materiale til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det, og hvad der ønskes bedømt. 6) For eksaminander, der ikke er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen om specialpædagogisk støtte, men som har særlige uddannelsesforudsætninger i form af et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, tilrettelægges prøverne under former og vilkår, der imødekommer eksaminandens forudsætninger. | |
§ 13. Skolen fastsætter et eksamensreglement og sikrer, at alle eksaminander, eksaminatorer, eventuelle tilstedeværende censorer og eventuelle tilsynsførende er bekendt med eksamensreglementet. § 13. Stk. 2. Reglementet skal omfatte: 1) Regler om eventuelle tilsynsførende ved prøver. 2) Regler om materiale, som eksaminanderne selv har ansvaret for at medbringe til prøven, herunder f.eks. skriveredskaber, kopier, rapporter, opgaver, noter, lommeregnere mv. 3) Regler om konsekvenser ved at komme for sent eller ved udeblivelse. 4) Regler om snyd og om konsekvenser for eksaminander, der gribes i forsøg herpå. 5) Regler om forstyrrelser af prøven og konsekvenser heraf. 6) Vilkår ved prøver, herunder tilladelse til at forlade lokalet under disse. 7) Regler om aflevering af besvarelser. 8) Regler om, hvornår eventuelle andre prøver end de i § 15, stk. 1, nævnte skal anses for begyndt. 9) Regler om sygeeksamen og omprøve mv., herunder om framelding på grund af sygdom. 10) Klageprocedurer og klagefrister. 11) Regler om anvendelse af PC'er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler samt skrivemaskiner ved eksamen. | Skolen sikrer, at alle interessenter får udleveret et eksamensreglement. |
§ 15. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt. En hovedopgave og en større skriftlig opgave mv. er begyndt, når opgavetitlen er udleveret til eksaminanden. En mundtlig prøve er begyndt, når eksaminanden har trukket eksamensspørgsmålet. Ved eksamensformer, hvor der ikke eksamineres på grundlag af et eksamensspørgsmål, er eksamen begyndt, når eksaminanden er kommet ind i eksamenslokalet. § 15. Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven. Skolen kan dog tillade eksaminanden at deltage, hvis skolen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges ikke tilsvarende. § 15. Stk. 3. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan, når skolen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. § 15. Stk. 4. En eksaminand, der forlader stedet for prøven uden tilladelse fra og uden ledsagelse af en tilsynsførende, har afbrudt eksamen. § 15. Stk. 5. En eksaminand, der under prøveforløbet gentagent eller på anden måde groft overtræder skolens eksamensreglement, kan af skolen bortvises fra prøven. § 15. Stk. 6. En eksaminand, der gribes i utvivlsomt og uretmæssigt forsøg på at skaffe sig eller give en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, skal straks bortvises fra prøven. § 15. Stk. 7. Skolen kan tillade eksaminander, der bortvises fra en prøve, at aflægge prøven ved førstkommende eksamenstermin inden for reglerne i § 39. | Skolen bortviser eksaminander, der overtræder eksamensreglementet eller uretmæssigt forsøger at hjælpe andre eksaminander. Bortviste eksaminander tilbydes at aflægge prøve ved næstkommende eksamenstermin. Skolen bortviser eksaminander, som modtager hjælp til besvarelse af eksamensopgaver. |
§ 15. Stk. 8. Når det konstateres, at en besvarelse ved en prøve, jf. § 14, stk. 1, uretmæssigt ikke er udarbejdet af eksaminanden, eller at væsentlige dele er afskrift fra ikke-angivne kilder, eller at eksaminanden i øvrigt uretmæssigt har skaffet sig hjælp til besvarelse af en opgave, skal eksaminanden udelukkes fra prøven. En eventuel karakter for en sådan prøve bortfalder. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse. | |
§ 18. Skolen stiller opgaver til skriftlige prøver, medmindre det i reglerne for de pågældende uddannelser eller fag er fastsat, at opgaverne er fælles for alle skoler. Opgaver, der er fælles for alle skoler, stilles af Undervisningsministeriet. Opgaver, der stilles af skolen inden for en erhvervsuddannelses områdefag, specialefag eller lokale valgfag, stilles efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. | Skolen stiller opgaver, når disse ikke stilles af Undervisningsministeriet. |
§ 22. Skolen skal sikre, at de nødvendige opgavesæt ved skriftlige prøver er udarbejdet ved skolens foranstaltning eller modtaget fra ministeriet, og at antallet af opgaver er tilstrækkeligt. Opgavesæt til prøver skal opbevares på et sikkert sted. | Skolen sikrer, at de nødvendige opgavesæt ved skriftlige prøver udarbejdes eller modtaget fra ministeriet. Opgavesættene opbevares på et sikkert sted. |
§ 25. Skolen skal sikre, at besvarelsen kan identificeres, herunder ved oplysninger om skolens navn, eksaminandens navn og fødselsdato, fagets navn og den tilsynsførendes underskrift. | Skolen sikrer, at alle besvarelser kan identificeres |
§ 26. Skolen kan tillade, at en eksaminand benytter skrivemaskine ved skriftlige prøver. Sådanne eksaminander samles i et særligt lokale. Undervisningsministeriet kan give skoler tilladelse til, at der kan anvendes PC´er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler. | Skolen tilstræber, i tilfælde hvor Undervisningsministeriet har givet tilladelse til, at der kan anvendes PC´er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler, at disse stilles til rådighed. |
§ 27. Skolen fastsætter en procedure for den skriftlige censur, herunder hvem der først skal bedømme besvarelserne, hvordan besvarelserne skal sendes, og hvordan karakterlisterne skal udfyldes. Der må ikke anføres notater på de originale opgavebesvarelser, jf. dog § 36, stk 3, om svendeprøver. Eksaminator og censor gøres bekendt med proceduren. | Skolen fastsætter procedure for den skriftlige censur i henhold til bekendtgørelsens krav, som skriftligt meddeles eksaminator og censor. |
§ 28. Stk. 3. Skolen fastsætter under hensyntagen til § 14, stk. 5, hvornår eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem skolen til censor. | Eksaminator orienteres skriftligt af skolen om hvornår eksamensspørgsmålene skal fremsendes til censor. |
§ 29. Stk. 3. Skolen fastsætter under hensyntagen til § 14, stk. 5, hvornår eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem skolen til censor. | |
§ 30. Skolen fastsætter forberedelsestid og tilladte hjælpemidler, hvis dette ikke fremgår af reglerne for de enkelte prøver. § 30. Stk. 3. Skolen har ansvaret for, at de øvrige hjælpemidler, herunder lærebøger og kompendier samt eventuelt apparatur, herunder hjælpemidler, der er bevilget som specialpædagogisk støtte, forefindes i forberedelseslokalet og eksamenslokalet, og at der i forberedelseslokalet kun forefindes tilladte hjælpemidler. | Skolens eksamensreglement indeholder udførlige instrukser om forberedelsestid og adgang til hjælpemidler |
§ 36. Stk. 4. Skolen aftaler med det faglige udvalg, hvordan proceduren i øvrigt skal være for prøver, der udgør en svendeprøve eller er en del af en svendeprøve. § 36. Stk. 5. Klager vedrørende bedømmelse afgøres af skolen i samråd med det faglige udvalg | Skolen har aftalt procedurer for fagprøve med det faglige udvalg, og forelægger i øvrigt klager over bedømmelse for udvalget. |
§ 37. Bliver en eksaminand syg eller på anden måde uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, der indgår i eksamen, tilrettelægger skolen en sygeeksamen, der gennemføres snarest muligt efter den ordinære eksamen. For eksaminer, der er omfattet af § 36, stk. 1, tilrettelægges sygeeksamen efter samråd med det faglige udvalg. § 37. Stk. 2. Skolen skal give meddelelse til ministeriet om sygeeksamen, hvis denne omfatter prøver med opgaver, der stilles af Undervisningsministeriet eller af en anden myndighed. Skolen meddeler straks, hvilke prøver sygeeksamen omfatter, og giver i øvrigt andre relevante oplysninger efter anmodning. § 37. Stk. 3. Skolen kan fastsætte, at sygeeksamen gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projekter og kursusarbejder mv. | Skolen tilrettelægger sygeeksamen i overensstemmelse med ovenstående retningslinier og orienterer i den forbindelse de relevante myndigheder. |
§ 40. Skolen kan fritage en eksaminand for at aflægge prøve i et eller flere fag. Fritagelsen gives, når eksaminanden efter regler for den pågældende uddannelse er fritaget for undervisning eller prøve i de(t) pågældende fag. Skolen noterer fritagelsen på eksamensbeviset, og der overføres ikke karakter, medmindre andet fremgår af reglerne om den pågældende uddannelse. En eksaminand kan fritages for eksamen uden samtidig at være fritaget for undervisning, hvis faget indgår i et helhedsorienteret forløb, og eksaminanden har opnået niveauet i faget gennem tidligere undervisning eller beskæftigelse. | Skolen fritager elever efter gældende retningslinier. |
§ 41. Ved hver skole føres karakterlister over alle opnåede karakterer for alle eksaminander. Karakterlisterne påføres karakterer, der er opnået ved prøver på den pågældende skole, samt eventuelle karakterer fra en anden skole, hvis disse indgår i en samlet eksamen. | Skolen fører karakterlister i henhold til ovennævnte. |
§ 42. Karakterlisterne er skolens dokumentation for karaktererne og skal opbevares i 30 år. Karakterer og eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse. | Skolen opbevarer karakterlister forskriftsmæssigt i 30 år og indberetter resultaterne efter reglerne. |
§ 43. Medmindre andet er bestemt i reglerne om uddannelserne, udstedes beviser af skolen. I reglerne om de enkelte uddannelser er fastsat betingelser for udstedelse af eksamensbeviser, skolebeviser, uddannelsesbeviser, afgangsbeviser m.v. Der må kun udstedes et originalbevis for en eksamen. En kopi, herunder oversættelser til fremmede sprog, skal være betegnet "Kopi". § 43. Stk. 2. Eksaminander, der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, har ret til at få enkeltfagsbeviser for beståede prøver. § 43. Stk. 3. Skolerne skal opbevare kopi af de i stk. 1 og 2 nævnte beviser i 30 år. Kopien kan opbevares på elektronisk medie. § 43. Stk. 4. Hvis en skole ophører med at eksistere eller sammenlægges med en anden skole eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 3, skal skolen sikre anden betryggende opbevaring og give Undervisningsministeriet meddelelse herom. | Skolen udsteder og opbevarer beviser for beståede eksaminer herunder enkeltfagsprøver i overensstemmelse med forskrifterne i 30 år. |
§ 44. En eksaminand kan indgive klage til skolen vedrørende forhold ved eksamen inden to uger efter, at karakteren på sædvanlig måde er meddelt den pågældende. En eksaminand har ret til at få udleveret kopi af egne skriftlige opgavebesvarelser og af det ved mundtlig prøve tildelte eksamensspørgsmål. | Skolen orienterer om klagemuligheder og ved rettidigt indgivne klager orienteres klageren om sine rettigheder. |
§ 45. Skolen forelægger straks klagen for eksaminator og censor(er) med anmodning om en udtalelse, når klagen er omfattet af § 44, stk. 4. Er karakterfastsættelsen foretaget af en opmand efter reglerne herom i den enkelte uddannelse, indhentes en udtalelse fra denne. § 45. Stk. 2. Skolen forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en uges frist. § 45. Stk. 3. Skolens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på at 1) ny bedømmelse (ombedømmelse), 2) tilbud til eksaminanden om ny prøve (omprøve) eller 3) klagen tages ikke til følge. § 45. Stk. 4. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren og eventuelle andre berørte eksaminander, jf. § 51. Skolen orienterer eksaminator og censor om afgørelsen. | Skolen gennemfører klagesager efter ovenstående retningslinier. |
§ 51. Hvis skolen under eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelse af de regler, der gælder for eksamen, skal skolens leder eller en af denne bemyndiget straks gribe ind for at sikre, at eksamen afvikles i overensstemmelse med gældende regler. Hvis skolen efter eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelse af de regler, der gælder for eksamen, skal skolen straks træffe afgørelse om konsekvensen af mangelen eller overtrædelsen. | I forbindelse med proceduremæssige mangler eller overtrædelse af gældende regler, træffer skolen øjeblikkelig afgørelse om konsekvenserne herfor. |
§ 52. I tilfælde, hvor skolen eller ministeriet træffer afgørelse i henhold til § 49, stk. 2. eller § 51, stk. 2, skal det sikres, at der påføres den eller de pågældende eksaminander mindst mulig ulempe. Såfremt der sker proceduremæssige fejl, tilbyder skolen ombedømmelse eller omprøve efter reglerne i § 51, stk. 2. |
Bekendtgørelse nr. 166 af 14. marts 2001. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. § 1 Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt. | Skolen sikrer, at undervisningen foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, samtidig med at undervisningsmiljøet fremmer de studerendes muligheder for udvikling og læring. |
§ 6. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. § 6. Stk. 2. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede. § 6. Stk. 3. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år. | Er under udarbejdelse |
§ 7. Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer: 1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, 2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer, 3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og 4) forslag til retningslinier for opfølgning på handlingsplanen. § 7. Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanterne i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen. | Er under udarbejdelse |
Virksomheder, ungdomsuddannelser (1)
Generelt
1. Virksomhedens navn
2. Hvad er Deres navn?
3. Hvilken funktion har De i virksomheden?
4. Er virksomheden?
Offentlig Privat
5. Hvilken af følgende funktioner beskæftiger virksomheden sig med?
Butik Finans Produktion Dekoration Informatik Spedition
Engros Kontor Andet
6. Hvor mange ansatte er der i virksomheden?
1-5 6-19 20-49 50 eller flere
7. Hvor mange elever fra Esbjerg Handelsskoles ungdomsuddannelser har Deres virksomhed ansat inden for de sidste fem år?
0 1-5 6-10 11 eller flere
8. Når Deres virksomhed ansætter elever fra Esbjerg Handelsskole, hvilken ungdomsuddannelse har de så? (sæt kryds ud for den hyppigste)
HG (Handelsskolens Grunduddannelse) HHX (Højere Handelseksamen)
Sæt kryds på hver linie ud for det udsagn, som De mener passer bedst. 9a. Eleverne har de nødvendige kundskaber i læsning, stavning og regning
Ja Ofte For lidt Nej
9b. Eleverne har en grundlæggende viden om erhvervs- og samfundsøkonomiske forhold
Ja Ofte For lidt Nej
9c. Eleverne kan anvende edb-teknologi (tekstbehandling, regneark m.v.)
Ja Ofte For lidt Nej
9d. Eleverne er positive over for forandringer og nye arbejdsvilkår
Ja Ofte For lidt Nej
9e. Eleverne vil gerne udvikle deres evner og færdigheder
Ja Ofte For lidt Nej
10. Elever fra Esbjerg Handelsskoles ungdomsuddannelser har alt i alt gode faglige kvalifikationer
Ja Ofte For lidt Nej
Elever fra Esbjerg Handelsskoles ungdomsuddannelser besidder alt i alt følgende personlige kvalifikationer. 11a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt ej
11b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
11c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
11d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
12. Esbjerg Handelsskoles ungdomssuddannelser er respekteret i erhvervslivet i Esbjerg.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
13. Esbjerg Handelsskole er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter omkring skolens ungdomsuddannelser.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
14a. Hvordan vil De karakterisere ungdomsuddannelserne på Esbjerg Handelsskole?
Meget gode Gode Dårlige Meget dårlige
14b. Hvordan vil De karakterisere ungdomsuddannelserne på Esbjerg Handelsskole?
Meget praktiske Praktiske Teoretiske Meget teoretiske
15. Hvor ofte har Deres virksomhed kontakt med medarbejdere fra Esbjerg Handelsskole?
Meget ofte Ret ofte Ret sjældent Yderst sjældent
16. Når medarbejdere fra Deres virksomhed har kontakt med Esbjerg Handelsskole, foregår kontakten for det meste med:
Jobcenteret Kontorpersonale Ledelsen (forstander, uddannelsesledere)
Studievejledere Lærere / koordinatorer
17. Hvordan oplever De den service, De får, når De telefonisk henvender Dem til Esbjerg Handelsskole.
Som meget god Som god Som mindre god Som dårlig
18. Hvis vi ser på aftaler mellem medarbejdere fra Esbjerg Handelsskole og Deres virksomhed, hvad passer så bedst på situationen? Aftaler bliver fulgt op:
Hurtigt Ikke hurtigt nok For sjældent Aldrig Ved ikke
19. Vil det være en god ide, at medarbejdere fra Deres virksomhed har mulighed for at komme på Esbjerg Handelsskole som gæsteundervisere?
Ja Nej
20. Rekrutterer Deres virksomhed nye medarbejdere i samarbejde med Esbjerg Handelsskole?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
Har De yderligere bemærkninger om forholdet mellem Deres virksomhed og Esbjerg Handelsskole eller om vore elever, bedes De skrive Deres synspunkter nedenfor.
Personlige oplysninger
Navn | |
Adresse: | |
Postnr.: | |
By: | |
Email: | |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Ungdomsuddannelser (6)
Elever
1. Hvilken uddannelse går du på?
HI HG 1 år HG 2 år HG-Voksen HG-Praktik 3 - 5
skoleperiode HH 1 år HH 2 år HH 3 år HHS
2. Køn?
Kvinde Mand
3. Alder?
17 år eller yngre 18-19 år 20-24 år over 24 år
4. Hvilken skolebaggrund havde du, før du kom på Esbjerg Handelsskole?
9. klasse 10. klasse HF, HTX eller studentereksamen Udenlandsk
skolebaggrund Andet
5. Hvad fik dig til at vælge Esbjerg Handelsskole? (Marker den vigtigste årsag)
En lærer anbefalede mig at gå på handelsskole En studievejleder fra EH
Forældre Kammerater Åbent-hus arrangement Brobygning (10. kl.)
En periode i HI-klassen Andet
6. Hvad ønsker du at bruge din uddannelse på Esbjerg Handelsskole til?
At få en læreplads En videregående uddannelse Ved ikke
7. Hvor mange timer arbejder du ugentlig ved siden af din skolegang?
under 4 timer 4-7 timer 8-11 timer 12-16 timer over 16 timer
8. Møder du forberedt til timerne? (0 svarer til "aldrig forberedt" og 10 svarer til "altid forberedt")
0 1 2 4 5 6 7 8 9 10
9. Hvor mange timer bruger du i gennemsnit dagligt til forberedelse?
0-1 time 1-2 time over 2 timer
10. Hvordan vil du selv bedømme dit gennemsnitlige faglige standpunkt?
00 03 5 6 7 8 9 10 11 13
11a. Hvilken undervisningsform foretrækker du først og fremmest?
Elevforedrag Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde
11b. Hvilken undervisningsform foretrækker du dernæst?
Elevforedrag Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde
11c. Hvilken undervisningsform foretrækker du dernæst?
Elevforedrag Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde
11d. Hvilken undervisningsform foretrækker du mindst?
Elevforedrag Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde
12. Er arbejdsbyrden med afleveringsopgaver jævnt fordelt over skoleåret?
Ja Nej Ved ikke
13. Har du i undervisningen opnået kendskab til internationale forhold?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
14. Har du været i kontakt med virksomheder som et led i undervisningen?
Ja Nej
15. Er det din opfattelse, at dine lærere alt i alt er gode til at lære fra sig? (0="nej, kun i meget ringe udstrækning" og "10=ja, i meget stor udstrækning")
0 1 2 4 5 6 7 8 9 10
16. Lærerne gør meget ud af, at eleverne forstår sammenhængen mellem fagene.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
17. Jeg får et godt udbytte af at arbejde med projekter.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
18. Mener du, at IT anvendes i undervisningen i tilstrækkelig grad?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
19. Jeg mener, at IT-udstyret på skolen fungerer tilfredsstillende.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
20. Min uddannelse på Esbjerg Handelsskole betyder alt i alt, at jeg opnår en god IT-viden.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
21. Taler dine lærere med din klasse om undervisningen?
Ja ofte Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
22a. Har du en:
Klasselærer Kontaktlærer Kernelærer Ved ikke
22b. Synes du ordningen med klasselærer/kontaktlærer/kernelærer fungerer fint?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
23. Hvordan opfatter du alt i alt dit forhold til dine lærere?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
Ved ikke
24. Interesserer dine lærere sig alt i alt for dig som person? (0="nej, kun i meget ringe udstrækning" og 10=ja, i meget stor udstrækning")
0 1 2 4 5 6 7 8 9 10
25. Hvordan mener du, at elevrådet på Esbjerg Handelsskole fungerer?
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ved ikke
26. Mener du, at eleverne alt i alt er interesserede i at holde skolen ryddelig og pæn?
Ja Ja som regel Kun sjældent Nej
27. Jeg får en god behandling, når jeg henvender mig til administrationen på skolen?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
28. Jeg synes alt i alt, at studievejledningen fungerer godt.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
Hvor godt er dit kendskab til følgende videreuddannelsesmuligheder på Esbjerg Handelsskole: 29a. Markedsføringsøkonom
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
29b. Datamatiker
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
29c. Multimediedesigner
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
30. Biblioteket yder alt i alt en god service.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
31. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
32. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
33. Hvor stort beløb bruger du i gennemsnit pr. dag i kantinen?
0 1-10 kr 11-20 kr 21-30 kr 31-40 kr over 40 kr
34. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
35. Hvis du har ideer til, hvad der skal til, for at du vil handle mere i kantinen, bedes du nævne dem her:
36. Hvordan opfatter du din klasses arbejdsmoral?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
37. Hvor godt er sammenholdet i din klasse?
Særdeles godt Godt Mindre godt Særdeles dårligt
38. Forekommer der mobning i din klasse?
Ja Nej Ved ikke
39a. Er der stor forskel på elevernes faglige viden i din klasse?
Ja Nej Ved ikke
39b. Hvis svaret på sp 39a. er "ja": Er det et problem for dig at gå i en klasse, hvor elevernes faglige viden er meget forskellig?
Ja Nej Ved ikke
40. Jeg føler mig godt orienteret om, hvad der foregår på skolen.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
41. Opfatter du alt i alt Esbjerg Handelsskole som et sted, hvor der er ansvarlighed, positivitet og respekt for andre?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
42. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en skole, hvor det er rart at være?
Ja i meget stor udstrækning Ja i nogen udstrækning Ja i mindre
udstrækning Nej kun i ringe udstrækning
43. Hvordan opfatter du omfanget af fællesarrangementer, som arrangeres for elever i skoletiden? (F.eks. foredrag, teater, valgmøder, koncerter o.l.)
Gerne mere tid Passende omfang Mindre tid For meget tid
44. Hvordan opfatter du de frivillige aktiviteter, som arrangeres for elever uden for skoletiden? (F.eks. idræt, kor, musik, skole- og forårsfester o.l.)
Gerne mere tid Passende omfang Mindre tid For meget tid
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Skoler (8)
Esbjerg Handelsskole
1. Skolens navn
2. Hvad er dit navn og funktion?
3a. Mit kendskab til Handelsskolens HI-klasser er:
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
3b. Mit kendskab til Handelsskolernes Grunduddannelse (HG) er:
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
3c. Mit kendskab til Højere Handelseksamen (HHX) er:
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
4. Esbjerg Handelsskoles ungdomsuddannelser er respekteret på din skole.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
5. Esbjerg Handelsskole er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter omkring skolens ungdomsuddannelser
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
6. Mener du, at dine elever får et øget kendskab til ungdomsuddannelserne HG og HHX, når de deltager på præsentations- og brobygningsforløb på Esbjerg Handelsskole?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej Ved
ikke
7. Mener du, at dine elever får et øget kendskab til fagene på HG og HHX, når de deltager på præsentations- og brobygningsforløb på Esbjerg Handelsskole?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej Ved
ikke
8. Præsentations- og brobygningsforløbet giver dine elever et tilfredsstillende grundlag for afklaring af uddannelses- og erhvervsvalg mht. merkantile ungdomsuddannelser.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
Hvad mener du alt i alt om kvaliteten på følgende forløb på Esbjerg Handelsskole. 9a. Virksomhedsspil for 8. klasser
Som særdeles god Som god Som mindre god Som dårlig Ved ikke
9b. Præsentationsforløb for 9. klasser
Som særdeles god Som god Som mindre god Som dårlig Ved ikke
9c. Brobygningsforløb for 10. klasser
Som særdeles god Som god Som mindre god Som dårlig Ved ikke
10. Hvor ofte har din skole kontakt med medarbejdere fra Esbjerg Handelsskole?
Meget ofte Ret ofte Ret sjældent Yderst sjældent
11. Når medarbejdere på din skole har kontakt med Esbjerg Handelsskole, foregår kontakten for det meste med: (Marker den vigtigste kontakt)
Jobkontoret Studievejledere Kontorpersonale Ledelsen Lærere
eller koordinatorer Andre
12. Hvis vi ser på aftaler mellem medarbejdere fra Esbjerg Handelsskole og din skole, hvad passer så bedst på situationen? Aftaler bliver fulgt op:
Hurtigt Ikke hurtigt nok For sjældent Aldrig Ved ikke
13. Hvordan fungerer samarbejdet alt i alt med jeres samarbejdspartnere fra Esbjerg Handelsskole?
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
Har du yderligere bemærkninger om forholdet mellem din skole og Esbjerg Handelsskole eller om vore elever, bedes du skrive dine synspunkter nedenfor:
Personlige oplysninger
Navn | |
Adresse: | |
Postnr.: | |
By: | |
Email: | |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Teknisk-administrativt personale (11)
Generelt
1a. Hvilken afdeling er du fortrinsvis tilknyttet?
Spangsbjerg Grådyb
1b. Inden for hvilket område er din funktion?
Administration Kantine Rengøring og pedeller IT-center (Driften)
Andet
2. Hvordan oplever du alt i alt dit forhold til eleverne/de studerende?
Som meget godt Som godt Som nogenlunde godt Som mindre godt
3. Mener du, at der er fælles holdninger blandt alle medarbejdere om adfærdsregler for eleverne/de studerende på din afdeling?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
4. Mener du, at eleverne/de studerende er interesserede i at holde skolen ryddelig og pæn?
Ja Ja som regel Kun sjældent Nej
5. Mener du, at de aftaler, som du laver med underviserne, overholdes?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
6. Har du alt i alt et godt samarbejde med underviserne?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
7. Jeg har den opfattelse, at eleverne/de studerende kan lide at henvende sig til det teknisk-administrative personale.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
8. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
9. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
10. Er proceduren ved bestillinger hos kantinen vedrørende forplejning til kurser, møder o. lign. tilfredsstillende?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
11. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
12. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for eleverne/de studerende?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få
13. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for personalet?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få
14. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en engagerende arbejdsplads?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
15. De ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte på dit arbejdsområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
16. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte og fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
17. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
18. Den overordnede ledelsesgruppe på Esbjerg Handelsskole anvender en decentral ledelsesform.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
19. Er det din opfattelse at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
20. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
21. Evalueres de administrative rutiner på din afdeling?
Ja Nej
22. Anvendes IT optimalt til den interne kommunikation på din afdeling?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
23. Jeg har tilstrækkeligt IT-udstyr i mit daglige arbejde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
24. Jeg bruger meget tid på at lære IT-programmer at kende i mit daglige arbejde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
25. Mener du, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af TAP-personale på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej Ved ikke
26. Er din faglige profil alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
27a. Jeg trives blandt mine kolleger på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27b. Jeg oplever mit arbejde som meningsfyldt.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27c. Jeg har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27d. Jeg deltager i for mange møder på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27e. Jeg føler mig stresset i mit arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Undervisere (12)
Baggrund
1. På hvilken afdeling underviser du fortrinsvis?
HI HG HHX Esbjerg Business Academy IT-Akademiet
Kursuscentret
2. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
Naturvidenskablig uddannelse Økonomisk eller juridisk uddannelse Sproglig
eller humanistisk uddannelse Anden højere uddannelse (Seminarie)
Handelsfaglærereksamen pba. praktisk erfaring Praktisk uddannelse i øvrigt
3. Er din hovedbeskæftigelse på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej
HI (besvares kun hvis du underviser på HI)
4. Elever, der optages på HI, har alt i alt faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at blive opkvalificerede, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages i HI-klasser, får grundlæggende opkvalificeret følgende kvalifikationer: 5a. Selvstændighed:
Ja Ofte For lidt Nej
5b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
5c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
5d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
HG (besvares kun hvis du underviser på HG)
6. Elever, der optages på HG, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre HG med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages på HG, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 7a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
7b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
7c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
7d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
HHX (besvares kun hvis du underviser på HHX)
8. Elever, der optages på HHX, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre HHX med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages på HHX, besidder alt i alt følgede kvalifikationer 9a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
9b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
9c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
9d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
EBA (besvares kun hvis du underviser på EBA)
10. Studerende, der optages på EBA, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre MAK med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Studerende, der optages på EBA, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 11a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
11b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
11c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
11d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
IT Akademiet ( kun hvis du underviser på IT A)
12. Er det din opfattelse, at studerende, der optages, har faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre datamatiker med et tilfredsstillende resultat.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
13. Er det din opfattelse, at studerende, der optages, har faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre m.m.designer med et tilfredsstillende resultat.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Studerende, der optages på IT-Akademiet, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 14a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
14b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
14c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
14d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
Kursuscentret (kun hvis du underviser på Kursusc.)
15. På hvilke kurser underviser du? (Sæt evt. flere markeringer)
Merkonom IT-kurser Lederuddannelse Økonomikurser IT- og
Økonomiværksted Efterfølgende skoleperiode Skolepraktik
Afklaringskurser IKA-kurser Jobsøgningskurser Andet
Undervisningen
Af praktiske årsager bliver elever, studerende og kursister betegnet som elever i de følgende spørgsmål. 16. Hvilken undervisningsform benytter du hyppigst?
Elevforedrag Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde
Foredrag
17. Indgår internationale forhold i din undervisning?
Ja Nej
18. Koordinerer du elevernes skriftlige afleveringsopgaver med dine kolleger?
Ja altid Ja ofte Kun en gang imellem Aldrig
19. Møder dine elever alt i alt velforberedte til timerne?
Ja helt sikkert Ja som regel Kun sjældent Nej aldrig
20. Hvordan oplever du elevernes engagement i forbindelse med din undervisning?
Som virkelig god God Rimelig god Ikke god
21. Er du som underviser engageret i den enkelte elevs faglige problemer og udviklingsmuligheder?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
22. Er du som underviser engageret i den enkelte elevs personlige udvikling?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
23. Hvordan opfatter du alt i alt dit forhold til eleverne?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
24. Jeg føler mig alt i alt godt rustet til at inddrage IT i min undervisning i et omfang som foreskrevet i læreplanen/studieordningen i mit fag-/emneområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
25. Jeg synes, at skolen alt i alt råder over tilstrækkeligt IT-udstyr.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
26. Jeg vil gerne anvende IT i højere grad i min undervisning.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Undervisere på Kursuscentret bedes undlade at besvare dette spørgsmål. 27. Har du et samarbejde om undervisningen med din faggruppe?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
28a. Har du et tværfagligt samarbejde om undervisningen med kolleger?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
28b. Hvis svaret på spørgsmål 28a. er "Nej aldrig": Kunne du tænke dig at få et tværfagligt samarbejde med kolleger?
Ja Nej
29. Hvordan evaluerer du dine elever? Sæt evt. flere markeringer.
Skriftlige prøver Mundtlige prøver Personlige samtaler om faglige og
bløde kval Elevfremlæggelse Andet
30. Mener du, at der er fælles holdninger blandt underviserne om adfærdsregler for eleverne på den uddannelse, hvor du fortrinsvis underviser?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
31. Hvordan opfatter du omfanget af fællesarrangementer, som arrangeres for eleverne i skoletiden? (F.eks. foredrag, teater, valgmøder, koncerter o.lign.)
Gerne mere tid Passende omfang Mindre tid For meget tid
32. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for eleverne?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få Ved ikke
33. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for personalet?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få Ved ikke
34. Hvordan opfatter du kvaliteten af pædagogiske arrangementer for personalet?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
35. Hvor ofte henvender du dig som underviser til virksomheder og institutioner i Esbjergområdet?
Ofte Af og til Sjældent Aldrig
36. Hvor ofte bruger du gæstelærer i din undervisning?
Meget ofte Ofte Af og til Aldrig
37. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en engagerende arbejdsplads?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
38. Den overordnede ledelsesgruppe på Esbjerg Handelsskole anvender en decentral ledelsesform.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
39. De ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte for dit arbejdsområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HI (besvares kun hvis du underviser på HI)
40. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
41. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
42. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
43. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
44. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
45. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HG (besvares kun hvis du underviser på HG)
46. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
47. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
48. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
49. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
50. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
51. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HHX (besvares kun hvis du underviser på HHX)
52. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
53. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
54. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
55. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
56. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
57. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
EBA (besvares kun hvis du underviser på EBA)
58. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
59. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
60. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
61. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
62. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
63. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
IT Akademiet ( kun hvis du underviser på IT A)
64. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
65. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
66. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
67. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
68. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
69. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Kursuscentret (kun hvis du underviser på Kursusc.)
70. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
71. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
72. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
73. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
74. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
75. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Øvrige forhold
76. Mener du, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af undervisere på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej Ved ikke
77. Er din faglige profil alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
78. Er din pædagogiske efteruddannelse alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
79. Mener du, at de aftaler, som du laver med det teknisk-administrative personale, overholdes?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
80. Har du alt i alt et godt samarbejde med det teknisk-administrative personale?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
81. Biblioteket yder alt i alt en god service
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
82. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
83. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
84. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
85. Er proceduren ved bestillinger hos kantinen vedr. forplejning til kurser, møder o.lign. tilfredsstillende?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
Marker for hvert af følgende påstande du mener passer bedst: 86a. Jeg trives blandt mine kolleger på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86b. Jeg oplever mit arbejde som meningsfyldt.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86c. Jeg har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86d. Jeg arbejder løbende med pædagogisk udvikling af min undervisning.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86e. Jeg deltager i for mange møder på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86f. Jeg føler mig stresset i mit arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86g. Jeg ønsker kun at koncentrere mig om den faglige undervisning.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86h. Mine klasser er for store.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Nedenstående tal dækker spørgsmål i de 5 spørgeskemaer, som anvendes i forbindelse med ungdomsuddannelserne HI, HG og HHX.
Det drejer sig om skemaerne 1, 8, 6, 11 og 12.
Rekrutteringsmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
4 | 6 | 8 |
Faglige og pædagogiske mål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
8 | ||||||
9a, b, c, | ||||||
10 | ||||||
8 | 19 | |||||
9 | ||||||
10 | ||||||
11a, b, c, d | 16 | |||||
12 | ||||||
14 | ||||||
15 | ||||||
16 | ||||||
17 | ||||||
18 | ||||||
20 | ||||||
21 | ||||||
27 | ||||||
28a | ||||||
28b | ||||||
34 | ||||||
86d |
IT-mål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
18 | ||||
19 | ||||
20 | ||||
22 | ||||
23 | ||||
24 | ||||
24 | ||||
25 | ||||
26 |
Internationaliseringsmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
13 | 17 | |||||
45 | 50 | 56 |
Evalueringsmål og kvalitetssikring
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
21 | ||||
29 |
Personlig udvikling
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
9d, e | ||||||
11a | 5a | 7a | 9a | |||
11b | 5b | 7b | 9b | |||
11c | 5c | 7c | 9c | |||
11d | 5d | 7d | 9d | |||
22 |
Samarbejde med interessenter
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
21 | ||||
22a,b | ||||
23 | 23 | |||
24 | ||||
26 | 4 | |||
27 | ||||
28 | ||||
29a, b, c, | ||||
30 | 81 | |||
31 | 8 | 82 | ||
32 | 9 | 83 | ||
33 | ||||
34 | 11 | 84 | ||
35 | ||||
40 | ||||
2 | ||||
3 | 30 | |||
5 | 79 | |||
6 | 80 | |||
7 | ||||
10 | 85 |
Skole - og studiemiljøet
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
25 | ||||
36 | ||||
37 | ||||
38 | ||||
39a, b | ||||
41 | ||||
42 | ||||
27a, b, c | 86a, b, c | |||
27d | 86e | |||
27e | 86f | |||
86g, h |
Traditionsmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
43 | 31 | |||
44 | ||||
12 | 32 | |||
13 | 33 |
Medarbejdere
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
14 | 37 | |||||
15 | 39 | |||||
16 | 40 | 46 | 52 | |||
17 | 41 | 47 | 53 | |||
18 | 38 | |||||
19 | 43 | 49 | 55 | |||
20 | 45 | 51 | 57 | |||
42 | 48 | 54 | ||||
43 | 49 | 55 |
Efteruddannelsesmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
25 | ||||
26 | ||||
76 | ||||
77 | ||||
78 | ||||
Profilmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
3a, b, c | ||||
6 | ||||
7 | ||||
8 | ||||
9a, b, c | ||||
29a, b, c |
Imagemål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
12 | 4 | |||
13 | 5 | |||
14a, b | ||||
Netværksmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
15 | 10 | 35 | ||
16 | 11 | |||
17 | ||||
18 | 12 | |||
19 | 36 | |||
20 | ||||
13 |
Krav til skole | Analyse og konkretisering | Procedure |
Bek. Om de erhvervsgymnasiale uddannelser nr. 368 af 3. juni 1997 (§10) Undervisningen i de erhvervsgymnasiale uddannelser som heltidsuddannelse evalueres løbende, således at elever, lærere, og skole holdes informeret om udbyttet af undervisningen. Skolen tilrettelægger en procedure, der sikrer at eleverne regelmæssigt og mindst 2 gange om året informeres om skolens opfattelse af den enkelte elevs standpunkt og udbytte af undervisning i de enkelte fag og i den samlede uddannelse. Samtidig sikrer skolen, at de enkelte lærer og skolen modtager information om elevernes vurdering af undervisningen i hvert fag og af skolens tilrettelæggelse af uddannelsen. | ||
§24 i nr. 368 3/6 1997 bekendtgørelse om erhvervsgymnasiale uddannelser. Undervisere med uddannelse på hovedfagsniveau er et krav ved ansættelse af lærer til HHX uddannelsen. | ||
249 § 9 Antal projektperioder tilrettelægger skolen og andre former for tværgående undervisning | . | |
174 § 5 Optagelsesprøve /sikre egnede unge | Jfr. Bekendtgørelsen om optagelse i de gymnasiale uddannelser 742 jfr. Optagelsesbekendtgørelsen august 2000 ·1 3 mundtlig prøver, dansk, engelsk, fransk eller tysk eller matematik · 2 for hvert fag 20 minutter / 2 lærere · 3 eleverne har forberedelse i dansk, tysk og fransk |
Krav til skole | Analyse og konkretisering | Procedure |
1401 - Gælder for EUD-fag Udkast til hovedbekendtgørelsen (7 januar 2000) | ||
Skolen skal have et kvalitetssystem til løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. | ||
Skolens kvalitetssystem skal indeholde en procedure for løbende selvevaluering og kvalitetsudvikling. Skolens medarbejdere og elever samt det lokale uddannelsesudvalg skal inddrages i evalueringen. | ||
Skolen skal ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen have en procedure, der belyser, at | ||
1. undervisningen lever op til de mål, der er fastsat i reglerne om de enkelte uddannelser, | ||
2. der sker en løbende udvikling af den lokale undervisningsplan, | ||
3. de valgte undervisningsmetoder understøtter uddannelsens formål og undervisningsfagenes mål, | Jf. bekendtgørelse nr. 724 af 25 juli 2000 om lov om erhvervsuddannelser, §22 skal undervisningen være helhedsorienteret. | |
4. der sker en ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer (jf. §9 stk. 3), | Der skal ansættes undervisere, som har faglige forudsætninger og/eller eksempelvis erhvervserfaring | |
5.de enkelte lærere og skolen modtager informationer om elevernes vurdering af undervisningen og af skolens tilrettelæggelse af uddannelsen, og at | Skolen har vedtaget procedure, for hvorledes elevernes evaluering af undervisningen og skolens tilrettelæggelse af uddannelsen sker. Hver 3 år. udarbejdes tillige etisk regnskab på skolen. | |
6. indberetninger og lignende fra censorer, resultater af prøver, eksaminer og standpunktskarakterer, der gives i stedet for eksamenskarakterer, samt resultaterne af eventuelle eksterne evalueringer af undervisningen inddrages. | ||
På baggrund af skolens selvevaluering udarbejder skolen en plan for opfølgning, som angiver hvordan de fastsatte mål nås. Opfølgningen skal fastlægge ændringsbehov og forslag til løsning, samt opstille operationelle mål. |
Bekendtgørelse nr. 573 af 21.juni 1996. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter alle eksaminer og prøver ved uddannelser, der giver grundlag for udstedelse af prøve-, eksamens- og uddannelsesbeviser på erhvervsskoler samt på andre skoler m.v., der er godkendt til de pågældende uddannelser eller kurser, medmindre andet er bestemt. | Skolen tilbyder deltagelse i eksamen m.v. på de uddannelser, der er omfattet af bekendtgørelsen og udsteder bevis efter gennemført eksamen m.v. |
§ 2. Skolen har ansvaret for afholdelse af eksamen og prøver indenfor de rammer, som undervisningsministeriet fastlægger. | Skolen følger de regler, som ministeriet afstikker |
§ 5. Ved bedømmelsen af elevernes præstationer medvirker censorer. § 5. Stk. 2. Den eksamensafholdende skole udpeger censorer til erhvervsuddannelserne og landbrugsuddannelserne, jf. dog §§ 8 og 36. § 5. Stk. 3. Skolen er ansvarlig for, at de censorer, der udpeges af skolen, opfylder de relevante faglige betingelser, ligesom det skal tilstræbes, at censorerne har tilknytning til erhvervslivet, når de skal være censorer i fag med erhvervsmæssig indhold. | På erhvervsuddannelserne (efterfølgende skoleperioder) rekrutteres de medvirkende censorer fra erhvervslivet |
§ 7. Ved censors sygdom udpeger den skole, som afholder eksamen, en anden censor. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor ministeriet har udpeget en censor, jf. § 8, stk. 1. | I tilfælde af censors forfald, udpeger skolen en ny censor |
§ 9. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet, jf. § 5 og § 6, stk. 3, skal skolen sikre, 1) at der normalt inddrages censorer fra flere skoler ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, 2) at der jævnligt inddrages censorer fra nye skoler ved fordeling af censorarbejdet, og 3) at der ikke forekommer gensidig censur, dvs. at en person ikke må fungere som censor for en eksaminator, som skal være censor for samme person inden for en periode på 1 år. § 9. Stk. 2. En censor kan ikke medvirke ved eksaminationen af en elev, som er censors ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller på anden måde censor nærtstående. Censor kan heller ikke medvirke, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om censors upartiskhed. § 9. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis det vil være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder at lade en anden træde i den pågældendes sted under eksaminationen. | |
§ 12. Ministeriet fastsætter datoer og tidspunkter for skriftlige prøver, der afholdes med opgaver, som stilles af ministeriet, samt eventuelle nærmere bestemmelser om tilrettelæggelsen. Ministeriet fastsætter endvidere frister og formen for skolernes indberetninger til brug for tilrettelæggelsen af eksamen mv. Skolen fastsætter datoer og tidspunkter, for så vidt angår øvrige prøver. | |
§ 12. Stk. 2. Skolen udarbejder nærmere eksamensplaner og informerer eksaminanderne således: 1) Ved undervisningens start skal skolen skriftligt informere eksaminanderne om de almindelige regler om eksamen, der gælder for den pågældende uddannelse, herunder: a) Eksamensperiode(r). b) Antallet af prøver ved eksamen. c) Eventuelle regler om udtræk af fag. d) Eventuelle regler vedrørende indstilling af eksaminanderne til eksamen. e) Eventuelle regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for eller en del af eksamen. 2) I rimelig tid inden eksamen skal skolen skriftligt informere eksaminanderne om de nærmere regler mv., der fastsættes for den pågældende eksamen, herunder: a) Tidspunkter for de enkelte prøvers afholdelse, jf. dog nr. 1, litra c. b) Afleveringsfrister for kursusarbejder og projektopgaver. c) Regler om hjælpemidler mv. i de enkelte fag mv., herunder de regler, som skolen selv fastsætter inden for reglerne om uddannelsens rammer. d) Regler om eventuel forberedelsestid for eksaminanderne herunder dennes varighed. e) Procedure for bedømmelsen til eksamen. | |
§ 12. Stk. 3. Skolen skal gøre eksaminatorer og censorer bekendt med eksamensplanen, for så vidt angår den pågældende uddannelse eller det pågældende fag. | |
§ 12. Stk. 4. Ved afviklingen af prøver skal skolen tilrettelægge forløbet og vilkårene under hensyn til reglerne om de enkelte uddannelser og reglerne om specialpædagogisk støtte samt følgende hensyn: 1) For den enkelte eksaminand må der normalt kun afholdes prøve i et fag om dagen, og så vidt muligt skal der gå mindst en dag imellem hver prøve. 2) Eksaminanden skal under hele prøven have hensigtsmæssige arbejdsforhold. 3) Eksaminanden skal under hele prøven være afskåret fra at modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de tilladte. 4) Eksaminanden må ved skriftlige og mundtlige prøver, jf. § 14, først gøres bekendt med prøvetekster og spørgsmål ved prøvens begyndelse. Prøvetekster, spørgsmål og andet materiale må først offentliggøres for udenforstående efter prøvens afslutning. 5) Hvor der afleveres materiale til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det, og hvad der ønskes bedømt. 6) For eksaminander, der ikke er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen om specialpædagogisk støtte, men som har særlige uddannelsesforudsætninger i form af et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, tilrettelægges prøverne under former og vilkår, der imødekommer eksaminandens forudsætninger. | |
§ 13. Skolen fastsætter et eksamensreglement og sikrer, at alle eksaminander, eksaminatorer, eventuelle tilstedeværende censorer og eventuelle tilsynsførende er bekendt med eksamensreglementet. § 13. Stk. 2. Reglementet skal omfatte: 1) Regler om eventuelle tilsynsførende ved prøver. 2) Regler om materiale, som eksaminanderne selv har ansvaret for at medbringe til prøven, herunder f.eks. skriveredskaber, kopier, rapporter, opgaver, noter, lommeregnere mv. 3) Regler om konsekvenser ved at komme for sent eller ved udeblivelse. 4) Regler om snyd og om konsekvenser for eksaminander, der gribes i forsøg herpå. 5) Regler om forstyrrelser af prøven og konsekvenser heraf. 6) Vilkår ved prøver, herunder tilladelse til at forlade lokalet under disse. 7) Regler om aflevering af besvarelser. 8) Regler om, hvornår eventuelle andre prøver end de i § 15, stk. 1, nævnte skal anses for begyndt. 9) Regler om sygeeksamen og omprøve mv., herunder om framelding på grund af sygdom. 10) Klageprocedurer og klagefrister. 11) Regler om anvendelse af PC'er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler samt skrivemaskiner ved eksamen. | Skolen sikrer, at alle interessenter får udleveret et eksamensreglement. |
§ 15. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt. En hovedopgave og en større skriftlig opgave mv. er begyndt, når opgavetitlen er udleveret til eksaminanden. En mundtlig prøve er begyndt, når eksaminanden har trukket eksamensspørgsmålet. Ved eksamensformer, hvor der ikke eksamineres på grundlag af et eksamensspørgsmål, er eksamen begyndt, når eksaminanden er kommet ind i eksamenslokalet. § 15. Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven. Skolen kan dog tillade eksaminanden at deltage, hvis skolen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges ikke tilsvarende. § 15. Stk. 3. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan, når skolen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. § 15. Stk. 4. En eksaminand, der forlader stedet for prøven uden tilladelse fra og uden ledsagelse af en tilsynsførende, har afbrudt eksamen. § 15. Stk. 5. En eksaminand, der under prøveforløbet gentagent eller på anden måde groft overtræder skolens eksamensreglement, kan af skolen bortvises fra prøven. § 15. Stk. 6. En eksaminand, der gribes i utvivlsomt og uretmæssigt forsøg på at skaffe sig eller give en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, skal straks bortvises fra prøven. § 15. Stk. 7. Skolen kan tillade eksaminander, der bortvises fra en prøve, at aflægge prøven ved førstkommende eksamenstermin inden for reglerne i § 39. | Skolen bortviser eksaminander, der overtræder eksamensreglementet eller uretmæssigt forsøger at hjælpe andre eksaminander. Bortviste eksaminander tilbydes at aflægge prøve ved næstkommende eksamenstermin. Skolen bortviser eksaminander, som modtager hjælp til besvarelse af eksamensopgaver. |
§ 15. Stk. 8. Når det konstateres, at en besvarelse ved en prøve, jf. § 14, stk. 1, uretmæssigt ikke er udarbejdet af eksaminanden, eller at væsentlige dele er afskrift fra ikke-angivne kilder, eller at eksaminanden i øvrigt uretmæssigt har skaffet sig hjælp til besvarelse af en opgave, skal eksaminanden udelukkes fra prøven. En eventuel karakter for en sådan prøve bortfalder. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse. | |
§ 18. Skolen stiller opgaver til skriftlige prøver, medmindre det i reglerne for de pågældende uddannelser eller fag er fastsat, at opgaverne er fælles for alle skoler. Opgaver, der er fælles for alle skoler, stilles af Undervisningsministeriet. Opgaver, der stilles af skolen inden for en erhvervsuddannelses områdefag, specialefag eller lokale valgfag, stilles efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. | Skolen stiller opgaver, når disse ikke stilles af Undervisningsministeriet. |
§ 22. Skolen skal sikre, at de nødvendige opgavesæt ved skriftlige prøver er udarbejdet ved skolens foranstaltning eller modtaget fra ministeriet, og at antallet af opgaver er tilstrækkeligt. Opgavesæt til prøver skal opbevares på et sikkert sted. | Skolen sikrer, at de nødvendige opgavesæt ved skriftlige prøver udarbejdes eller modtaget fra ministeriet. Opgavesættene opbevares på et sikkert sted. |
§ 25. Skolen skal sikre, at besvarelsen kan identificeres, herunder ved oplysninger om skolens navn, eksaminandens navn og fødselsdato, fagets navn og den tilsynsførendes underskrift. | Skolen sikrer, at alle besvarelser kan identificeres |
§ 26. Skolen kan tillade, at en eksaminand benytter skrivemaskine ved skriftlige prøver. Sådanne eksaminander samles i et særligt lokale. Undervisningsministeriet kan give skoler tilladelse til, at der kan anvendes PC´er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler. | Skolen tilstræber, i tilfælde hvor Undervisningsministeriet har givet tilladelse til, at der kan anvendes PC´er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler, at disse stilles til rådighed. |
§ 27. Skolen fastsætter en procedure for den skriftlige censur, herunder hvem der først skal bedømme besvarelserne, hvordan besvarelserne skal sendes, og hvordan karakterlisterne skal udfyldes. Der må ikke anføres notater på de originale opgavebesvarelser, jf. dog § 36, stk 3, om svendeprøver. Eksaminator og censor gøres bekendt med proceduren. | Skolen fastsætter procedure for den skriftlige censur i henhold til bekendtgørelsens krav, som skriftligt meddeles eksaminator og censor. |
§ 28. Stk. 3. Skolen fastsætter under hensyntagen til § 14, stk. 5, hvornår eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem skolen til censor. | Eksaminator orienteres skriftligt af skolen om hvornår eksamensspørgsmålene skal fremsendes til censor. |
§ 29. Stk. 3. Skolen fastsætter under hensyntagen til § 14, stk. 5, hvornår eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem skolen til censor. | |
§ 30. Skolen fastsætter forberedelsestid og tilladte hjælpemidler, hvis dette ikke fremgår af reglerne for de enkelte prøver. § 30. Stk. 3. Skolen har ansvaret for, at de øvrige hjælpemidler, herunder lærebøger og kompendier samt eventuelt apparatur, herunder hjælpemidler, der er bevilget som specialpædagogisk støtte, forefindes i forberedelseslokalet og eksamenslokalet, og at der i forberedelseslokalet kun forefindes tilladte hjælpemidler. | Skolens eksamensreglement indeholder udførlige instrukser om forberedelsestid og adgang til hjælpemidler |
§ 36. Stk. 4. Skolen aftaler med det faglige udvalg, hvordan proceduren i øvrigt skal være for prøver, der udgør en svendeprøve eller er en del af en svendeprøve. § 36. Stk. 5. Klager vedrørende bedømmelse afgøres af skolen i samråd med det faglige udvalg | Skolen har aftalt procedurer for fagprøve med det faglige udvalg, og forelægger i øvrigt klager over bedømmelse for udvalget. |
§ 37. Bliver en eksaminand syg eller på anden måde uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, der indgår i eksamen, tilrettelægger skolen en sygeeksamen, der gennemføres snarest muligt efter den ordinære eksamen. For eksaminer, der er omfattet af § 36, stk. 1, tilrettelægges sygeeksamen efter samråd med det faglige udvalg. § 37. Stk. 2. Skolen skal give meddelelse til ministeriet om sygeeksamen, hvis denne omfatter prøver med opgaver, der stilles af Undervisningsministeriet eller af en anden myndighed. Skolen meddeler straks, hvilke prøver sygeeksamen omfatter, og giver i øvrigt andre relevante oplysninger efter anmodning. § 37. Stk. 3. Skolen kan fastsætte, at sygeeksamen gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projekter og kursusarbejder mv. | Skolen tilrettelægger sygeeksamen i overensstemmelse med ovenstående retningslinier og orienterer i den forbindelse de relevante myndigheder. |
§ 40. Skolen kan fritage en eksaminand for at aflægge prøve i et eller flere fag. Fritagelsen gives, når eksaminanden efter regler for den pågældende uddannelse er fritaget for undervisning eller prøve i de(t) pågældende fag. Skolen noterer fritagelsen på eksamensbeviset, og der overføres ikke karakter, medmindre andet fremgår af reglerne om den pågældende uddannelse. En eksaminand kan fritages for eksamen uden samtidig at være fritaget for undervisning, hvis faget indgår i et helhedsorienteret forløb, og eksaminanden har opnået niveauet i faget gennem tidligere undervisning eller beskæftigelse. | Skolen fritager elever efter gældende retningslinier. |
§ 41. Ved hver skole føres karakterlister over alle opnåede karakterer for alle eksaminander. Karakterlisterne påføres karakterer, der er opnået ved prøver på den pågældende skole, samt eventuelle karakterer fra en anden skole, hvis disse indgår i en samlet eksamen. | Skolen fører karakterlister i henhold til ovennævnte. |
§ 42. Karakterlisterne er skolens dokumentation for karaktererne og skal opbevares i 30 år. Karakterer og eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse. | Skolen opbevarer karakterlister forskriftsmæssigt i 30 år og indberetter resultaterne efter reglerne. |
§ 43. Medmindre andet er bestemt i reglerne om uddannelserne, udstedes beviser af skolen. I reglerne om de enkelte uddannelser er fastsat betingelser for udstedelse af eksamensbeviser, skolebeviser, uddannelsesbeviser, afgangsbeviser m.v. Der må kun udstedes et originalbevis for en eksamen. En kopi, herunder oversættelser til fremmede sprog, skal være betegnet "Kopi". § 43. Stk. 2. Eksaminander, der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, har ret til at få enkeltfagsbeviser for beståede prøver. § 43. Stk. 3. Skolerne skal opbevare kopi af de i stk. 1 og 2 nævnte beviser i 30 år. Kopien kan opbevares på elektronisk medie. § 43. Stk. 4. Hvis en skole ophører med at eksistere eller sammenlægges med en anden skole eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 3, skal skolen sikre anden betryggende opbevaring og give Undervisningsministeriet meddelelse herom. | Skolen udsteder og opbevarer beviser for beståede eksaminer herunder enkeltfagsprøver i overensstemmelse med forskrifterne i 30 år. |
§ 44. En eksaminand kan indgive klage til skolen vedrørende forhold ved eksamen inden to uger efter, at karakteren på sædvanlig måde er meddelt den pågældende. En eksaminand har ret til at få udleveret kopi af egne skriftlige opgavebesvarelser og af det ved mundtlig prøve tildelte eksamensspørgsmål. | Skolen orienterer om klagemuligheder og ved rettidigt indgivne klager orienteres klageren om sine rettigheder. |
§ 45. Skolen forelægger straks klagen for eksaminator og censor(er) med anmodning om en udtalelse, når klagen er omfattet af § 44, stk. 4. Er karakterfastsættelsen foretaget af en opmand efter reglerne herom i den enkelte uddannelse, indhentes en udtalelse fra denne. § 45. Stk. 2. Skolen forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en uges frist. § 45. Stk. 3. Skolens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på at 1) ny bedømmelse (ombedømmelse), 2) tilbud til eksaminanden om ny prøve (omprøve) eller 3) klagen tages ikke til følge. § 45. Stk. 4. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren og eventuelle andre berørte eksaminander, jf. § 51. Skolen orienterer eksaminator og censor om afgørelsen. | Skolen gennemfører klagesager efter ovenstående retningslinier. |
§ 51. Hvis skolen under eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelse af de regler, der gælder for eksamen, skal skolens leder eller en af denne bemyndiget straks gribe ind for at sikre, at eksamen afvikles i overensstemmelse med gældende regler. Hvis skolen efter eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelse af de regler, der gælder for eksamen, skal skolen straks træffe afgørelse om konsekvensen af mangelen eller overtrædelsen. | I forbindelse med proceduremæssige mangler eller overtrædelse af gældende regler, træffer skolen øjeblikkelig afgørelse om konsekvenserne herfor. |
§ 52. I tilfælde, hvor skolen eller ministeriet træffer afgørelse i henhold til § 49, stk. 2. eller § 51, stk. 2, skal det sikres, at der påføres den eller de pågældende eksaminander mindst mulig ulempe. Såfremt der sker proceduremæssige fejl, tilbyder skolen ombedømmelse eller omprøve efter reglerne i § 51, stk. 2. |
Bekendtgørelse nr. 166 af 14. marts 2001. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. § 1 Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt. | Skolen sikrer, at undervisningen foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, samtidig med at undervisningsmiljøet fremmer de studerendes muligheder for udvikling og læring. |
§ 6. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. § 6. Stk. 2. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede. § 6. Stk. 3. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år. | Er under udarbejdelse |
§ 7. Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer: 1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, 2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer, 3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og 4) forslag til retningslinier for opfølgning på handlingsplanen. § 7. Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanterne i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen. | Er under udarbejdelse |
Virksomheder, ungdomsuddannelser (1)
Generelt
1. Virksomhedens navn
2. Hvad er Deres navn?
3. Hvilken funktion har De i virksomheden?
4. Er virksomheden?
Offentlig Privat
5. Hvilken af følgende funktioner beskæftiger virksomheden sig med?
Butik Finans Produktion Dekoration Informatik Spedition
Engros Kontor Andet
6. Hvor mange ansatte er der i virksomheden?
1-5 6-19 20-49 50 eller flere
7. Hvor mange elever fra Esbjerg Handelsskoles ungdomsuddannelser har Deres virksomhed ansat inden for de sidste fem år?
0 1-5 6-10 11 eller flere
8. Når Deres virksomhed ansætter elever fra Esbjerg Handelsskole, hvilken ungdomsuddannelse har de så? (sæt kryds ud for den hyppigste)
HG (Handelsskolens Grunduddannelse) HHX (Højere Handelseksamen)
Sæt kryds på hver linie ud for det udsagn, som De mener passer bedst. 9a. Eleverne har de nødvendige kundskaber i læsning, stavning og regning
Ja Ofte For lidt Nej
9b. Eleverne har en grundlæggende viden om erhvervs- og samfundsøkonomiske forhold
Ja Ofte For lidt Nej
9c. Eleverne kan anvende edb-teknologi (tekstbehandling, regneark m.v.)
Ja Ofte For lidt Nej
9d. Eleverne er positive over for forandringer og nye arbejdsvilkår
Ja Ofte For lidt Nej
9e. Eleverne vil gerne udvikle deres evner og færdigheder
Ja Ofte For lidt Nej
10. Elever fra Esbjerg Handelsskoles ungdomsuddannelser har alt i alt gode faglige kvalifikationer
Ja Ofte For lidt Nej
Elever fra Esbjerg Handelsskoles ungdomsuddannelser besidder alt i alt følgende personlige kvalifikationer. 11a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt ej
11b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
11c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
11d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
12. Esbjerg Handelsskoles ungdomssuddannelser er respekteret i erhvervslivet i Esbjerg.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
13. Esbjerg Handelsskole er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter omkring skolens ungdomsuddannelser.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
14a. Hvordan vil De karakterisere ungdomsuddannelserne på Esbjerg Handelsskole?
Meget gode Gode Dårlige Meget dårlige
14b. Hvordan vil De karakterisere ungdomsuddannelserne på Esbjerg Handelsskole?
Meget praktiske Praktiske Teoretiske Meget teoretiske
15. Hvor ofte har Deres virksomhed kontakt med medarbejdere fra Esbjerg Handelsskole?
Meget ofte Ret ofte Ret sjældent Yderst sjældent
16. Når medarbejdere fra Deres virksomhed har kontakt med Esbjerg Handelsskole, foregår kontakten for det meste med:
Jobcenteret Kontorpersonale Ledelsen (forstander, uddannelsesledere)
Studievejledere Lærere / koordinatorer
17. Hvordan oplever De den service, De får, når De telefonisk henvender Dem til Esbjerg Handelsskole.
Som meget god Som god Som mindre god Som dårlig
18. Hvis vi ser på aftaler mellem medarbejdere fra Esbjerg Handelsskole og Deres virksomhed, hvad passer så bedst på situationen? Aftaler bliver fulgt op:
Hurtigt Ikke hurtigt nok For sjældent Aldrig Ved ikke
19. Vil det være en god ide, at medarbejdere fra Deres virksomhed har mulighed for at komme på Esbjerg Handelsskole som gæsteundervisere?
Ja Nej
20. Rekrutterer Deres virksomhed nye medarbejdere i samarbejde med Esbjerg Handelsskole?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
Har De yderligere bemærkninger om forholdet mellem Deres virksomhed og Esbjerg Handelsskole eller om vore elever, bedes De skrive Deres synspunkter nedenfor.
Personlige oplysninger
Navn | |
Adresse: | |
Postnr.: | |
By: | |
Email: | |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Ungdomsuddannelser (6)
Elever
1. Hvilken uddannelse går du på?
HI HG 1 år HG 2 år HG-Voksen HG-Praktik 3 - 5
skoleperiode HH 1 år HH 2 år HH 3 år HHS
2. Køn?
Kvinde Mand
3. Alder?
17 år eller yngre 18-19 år 20-24 år over 24 år
4. Hvilken skolebaggrund havde du, før du kom på Esbjerg Handelsskole?
9. klasse 10. klasse HF, HTX eller studentereksamen Udenlandsk
skolebaggrund Andet
5. Hvad fik dig til at vælge Esbjerg Handelsskole? (Marker den vigtigste årsag)
En lærer anbefalede mig at gå på handelsskole En studievejleder fra EH
Forældre Kammerater Åbent-hus arrangement Brobygning (10. kl.)
En periode i HI-klassen Andet
6. Hvad ønsker du at bruge din uddannelse på Esbjerg Handelsskole til?
At få en læreplads En videregående uddannelse Ved ikke
7. Hvor mange timer arbejder du ugentlig ved siden af din skolegang?
under 4 timer 4-7 timer 8-11 timer 12-16 timer over 16 timer
8. Møder du forberedt til timerne? (0 svarer til "aldrig forberedt" og 10 svarer til "altid forberedt")
0 1 2 4 5 6 7 8 9 10
9. Hvor mange timer bruger du i gennemsnit dagligt til forberedelse?
0-1 time 1-2 time over 2 timer
10. Hvordan vil du selv bedømme dit gennemsnitlige faglige standpunkt?
00 03 5 6 7 8 9 10 11 13
11a. Hvilken undervisningsform foretrækker du først og fremmest?
Elevforedrag Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde
11b. Hvilken undervisningsform foretrækker du dernæst?
Elevforedrag Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde
11c. Hvilken undervisningsform foretrækker du dernæst?
Elevforedrag Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde
11d. Hvilken undervisningsform foretrækker du mindst?
Elevforedrag Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde
12. Er arbejdsbyrden med afleveringsopgaver jævnt fordelt over skoleåret?
Ja Nej Ved ikke
13. Har du i undervisningen opnået kendskab til internationale forhold?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
14. Har du været i kontakt med virksomheder som et led i undervisningen?
Ja Nej
15. Er det din opfattelse, at dine lærere alt i alt er gode til at lære fra sig? (0="nej, kun i meget ringe udstrækning" og "10=ja, i meget stor udstrækning")
0 1 2 4 5 6 7 8 9 10
16. Lærerne gør meget ud af, at eleverne forstår sammenhængen mellem fagene.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
17. Jeg får et godt udbytte af at arbejde med projekter.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
18. Mener du, at IT anvendes i undervisningen i tilstrækkelig grad?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
19. Jeg mener, at IT-udstyret på skolen fungerer tilfredsstillende.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
20. Min uddannelse på Esbjerg Handelsskole betyder alt i alt, at jeg opnår en god IT-viden.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
21. Taler dine lærere med din klasse om undervisningen?
Ja ofte Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
22a. Har du en:
Klasselærer Kontaktlærer Kernelærer Ved ikke
22b. Synes du ordningen med klasselærer/kontaktlærer/kernelærer fungerer fint?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
23. Hvordan opfatter du alt i alt dit forhold til dine lærere?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
Ved ikke
24. Interesserer dine lærere sig alt i alt for dig som person? (0="nej, kun i meget ringe udstrækning" og 10=ja, i meget stor udstrækning")
0 1 2 4 5 6 7 8 9 10
25. Hvordan mener du, at elevrådet på Esbjerg Handelsskole fungerer?
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ved ikke
26. Mener du, at eleverne alt i alt er interesserede i at holde skolen ryddelig og pæn?
Ja Ja som regel Kun sjældent Nej
27. Jeg får en god behandling, når jeg henvender mig til administrationen på skolen?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
28. Jeg synes alt i alt, at studievejledningen fungerer godt.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
Hvor godt er dit kendskab til følgende videreuddannelsesmuligheder på Esbjerg Handelsskole: 29a. Markedsføringsøkonom
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
29b. Datamatiker
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
29c. Multimediedesigner
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
30. Biblioteket yder alt i alt en god service.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
31. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
32. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
33. Hvor stort beløb bruger du i gennemsnit pr. dag i kantinen?
0 1-10 kr 11-20 kr 21-30 kr 31-40 kr over 40 kr
34. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
35. Hvis du har ideer til, hvad der skal til, for at du vil handle mere i kantinen, bedes du nævne dem her:
36. Hvordan opfatter du din klasses arbejdsmoral?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
37. Hvor godt er sammenholdet i din klasse?
Særdeles godt Godt Mindre godt Særdeles dårligt
38. Forekommer der mobning i din klasse?
Ja Nej Ved ikke
39a. Er der stor forskel på elevernes faglige viden i din klasse?
Ja Nej Ved ikke
39b. Hvis svaret på sp 39a. er "ja": Er det et problem for dig at gå i en klasse, hvor elevernes faglige viden er meget forskellig?
Ja Nej Ved ikke
40. Jeg føler mig godt orienteret om, hvad der foregår på skolen.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
41. Opfatter du alt i alt Esbjerg Handelsskole som et sted, hvor der er ansvarlighed, positivitet og respekt for andre?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
42. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en skole, hvor det er rart at være?
Ja i meget stor udstrækning Ja i nogen udstrækning Ja i mindre
udstrækning Nej kun i ringe udstrækning
43. Hvordan opfatter du omfanget af fællesarrangementer, som arrangeres for elever i skoletiden? (F.eks. foredrag, teater, valgmøder, koncerter o.l.)
Gerne mere tid Passende omfang Mindre tid For meget tid
44. Hvordan opfatter du de frivillige aktiviteter, som arrangeres for elever uden for skoletiden? (F.eks. idræt, kor, musik, skole- og forårsfester o.l.)
Gerne mere tid Passende omfang Mindre tid For meget tid
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Skoler (8)
Esbjerg Handelsskole
1. Skolens navn
2. Hvad er dit navn og funktion?
3a. Mit kendskab til Handelsskolens HI-klasser er:
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
3b. Mit kendskab til Handelsskolernes Grunduddannelse (HG) er:
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
3c. Mit kendskab til Højere Handelseksamen (HHX) er:
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
4. Esbjerg Handelsskoles ungdomsuddannelser er respekteret på din skole.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
5. Esbjerg Handelsskole er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter omkring skolens ungdomsuddannelser
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
6. Mener du, at dine elever får et øget kendskab til ungdomsuddannelserne HG og HHX, når de deltager på præsentations- og brobygningsforløb på Esbjerg Handelsskole?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej Ved
ikke
7. Mener du, at dine elever får et øget kendskab til fagene på HG og HHX, når de deltager på præsentations- og brobygningsforløb på Esbjerg Handelsskole?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej Ved
ikke
8. Præsentations- og brobygningsforløbet giver dine elever et tilfredsstillende grundlag for afklaring af uddannelses- og erhvervsvalg mht. merkantile ungdomsuddannelser.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
Hvad mener du alt i alt om kvaliteten på følgende forløb på Esbjerg Handelsskole. 9a. Virksomhedsspil for 8. klasser
Som særdeles god Som god Som mindre god Som dårlig Ved ikke
9b. Præsentationsforløb for 9. klasser
Som særdeles god Som god Som mindre god Som dårlig Ved ikke
9c. Brobygningsforløb for 10. klasser
Som særdeles god Som god Som mindre god Som dårlig Ved ikke
10. Hvor ofte har din skole kontakt med medarbejdere fra Esbjerg Handelsskole?
Meget ofte Ret ofte Ret sjældent Yderst sjældent
11. Når medarbejdere på din skole har kontakt med Esbjerg Handelsskole, foregår kontakten for det meste med: (Marker den vigtigste kontakt)
Jobkontoret Studievejledere Kontorpersonale Ledelsen Lærere
eller koordinatorer Andre
12. Hvis vi ser på aftaler mellem medarbejdere fra Esbjerg Handelsskole og din skole, hvad passer så bedst på situationen? Aftaler bliver fulgt op:
Hurtigt Ikke hurtigt nok For sjældent Aldrig Ved ikke
13. Hvordan fungerer samarbejdet alt i alt med jeres samarbejdspartnere fra Esbjerg Handelsskole?
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
Har du yderligere bemærkninger om forholdet mellem din skole og Esbjerg Handelsskole eller om vore elever, bedes du skrive dine synspunkter nedenfor:
Personlige oplysninger
Navn | |
Adresse: | |
Postnr.: | |
By: | |
Email: | |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Teknisk-administrativt personale (11)
Generelt
1a. Hvilken afdeling er du fortrinsvis tilknyttet?
Spangsbjerg Grådyb
1b. Inden for hvilket område er din funktion?
Administration Kantine Rengøring og pedeller IT-center (Driften)
Andet
2. Hvordan oplever du alt i alt dit forhold til eleverne/de studerende?
Som meget godt Som godt Som nogenlunde godt Som mindre godt
3. Mener du, at der er fælles holdninger blandt alle medarbejdere om adfærdsregler for eleverne/de studerende på din afdeling?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
4. Mener du, at eleverne/de studerende er interesserede i at holde skolen ryddelig og pæn?
Ja Ja som regel Kun sjældent Nej
5. Mener du, at de aftaler, som du laver med underviserne, overholdes?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
6. Har du alt i alt et godt samarbejde med underviserne?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
7. Jeg har den opfattelse, at eleverne/de studerende kan lide at henvende sig til det teknisk-administrative personale.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
8. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
9. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
10. Er proceduren ved bestillinger hos kantinen vedrørende forplejning til kurser, møder o. lign. tilfredsstillende?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
11. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
12. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for eleverne/de studerende?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få
13. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for personalet?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få
14. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en engagerende arbejdsplads?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
15. De ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte på dit arbejdsområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
16. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte og fremme nye initiativer.
Eig Delvis enig Delvis uenig Uenig
17. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
18. Den overordnede ledelsesgruppe på Esbjerg Handelsskole anvender en decentral ledelsesform.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
19. Er det din opfattelse at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
20. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
21. Evalueres de administrative rutiner på din afdeling?
Ja Nej
22. Anvendes IT optimalt til den interne kommunikation på din afdeling?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
23. Jeg har tilstrækkeligt IT-udstyr i mit daglige arbejde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
24. Jeg bruger meget tid på at lære IT-programmer at kende i mit daglige arbejde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
25. Mener du, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af TAP-personale på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej Ved ikke
26. Er din faglige profil alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
27a. Jeg trives blandt mine kolleger på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27b. Jeg oplever mit arbejde som meningsfyldt.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27c. Jeg har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27d. Jeg deltager i for mange møder på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27e. Jeg føler mig stresset i mit arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Undervisere (12)
Baggrund
1. På hvilken afdeling underviser du fortrinsvis?
HI HG HHX Esbjerg Business Academy IT-Akademiet
Kursuscentret
2. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
Naturvidenskablig uddannelse Økonomisk eller juridisk uddannelse Sproglig
eller humanistisk uddannelse Anden højere uddannelse (Seminarie)
Handelsfaglærereksamen pba. praktisk erfaring Praktisk uddannelse i øvrigt
3. Er din hovedbeskæftigelse på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej
HI (besvares kun hvis du underviser på HI)
4. Elever, der optages på HI, har alt i alt faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at blive opkvalificerede, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages i HI-klasser, får grundlæggende opkvalificeret følgende kvalifikationer: 5a. Selvstændighed:
Ja Ofte For lidt Nej
5b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
5c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
5d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
HG (besvares kun hvis du underviser på HG)
6. Elever, der optages på HG, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre HG med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages på HG, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 7a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
7b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
7c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
7d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
HHX (besvares kun hvis du underviser på HHX)
8. Elever, der optages på HHX, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre HHX med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages på HHX, besidder alt i alt følgede kvalifikationer 9a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
9b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
9c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
9d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
EBA (besvares kun hvis du underviser på EBA)
10. Studerende, der optages på EBA, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre MAK med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Studerende, der optages på EBA, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 11a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
11b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
11c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
11d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
IT Akademiet ( kun hvis du underviser på IT A)
12. Er det din opfattelse, at studerende, der optages, har faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre datamatiker med et tilfredsstillende resultat.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
13. Er det din opfattelse, at studerende, der optages, har faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre m.m.designer med et tilfredsstillende resultat.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Studerende, der optages på IT-Akademiet, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 14a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
14b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
14c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
14d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
Kursuscentret (kun hvis du underviser på Kursusc.)
15. På hvilke kurser underviser du? (Sæt evt. flere markeringer)
Merkonom IT-kurser Lederuddannelse Økonomikurser IT- og
Økonomiværksted Efterfølgende skoleperiode Skolepraktik
Afklaringskurser IKA-kurser Jobsøgningskurser Andet
Undervisningen
Af praktiske årsager bliver elever, studerende og kursister betegnet som elever i de følgende spørgsmål. 16. Hvilken undervisningsform benytter du hyppigst?
Elevforedrag Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde
Foredrag
17. Indgår internationale forhold i din undervisning?
Ja Nej
18. Koordinerer du elevernes skriftlige afleveringsopgaver med dine kolleger?
Ja altid Ja ofte Kun en gang imellem Aldrig
19. Møder dine elever alt i alt velforberedte til timerne?
Ja helt sikkert Ja som regel Kun sjældent Nej aldrig
20. Hvordan oplever du elevernes engagement i forbindelse med din undervisning?
Som virkelig god God Rimelig god Ikke god
21. Er du som underviser engageret i den enkelte elevs faglige problemer og udviklingsmuligheder?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
22. Er du som underviser engageret i den enkelte elevs personlige udvikling?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
23. Hvordan opfatter du alt i alt dit forhold til eleverne?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
24. Jeg føler mig alt i alt godt rustet til at inddrage IT i min undervisning i et omfang som foreskrevet i læreplanen/studieordningen i mit fag-/emneområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
25. Jeg synes, at skolen alt i alt råder over tilstrækkeligt IT-udstyr.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
26. Jeg vil gerne anvende IT i højere grad i min undervisning.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Undervisere på Kursuscentret bedes undlade at besvare dette spørgsmål. 27. Har du et samarbejde om undervisningen med din faggruppe?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
28a. Har du et tværfagligt samarbejde om undervisningen med kolleger?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
28b. Hvis svaret på spørgsmål 28a. er "Nej aldrig": Kunne du tænke dig at få et tværfagligt samarbejde med kolleger?
Ja Nej
29. Hvordan evaluerer du dine elever? Sæt evt. flere markeringer.
Skriftlige prøver Mundtlige prøver Personlige samtaler om faglige og
bløde kval Elevfremlæggelse Andet
30. Mener du, at der er fælles holdninger blandt underviserne om adfærdsregler for eleverne på den uddannelse, hvor du fortrinsvis underviser?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
31. Hvordan opfatter du omfanget af fællesarrangementer, som arrangeres for eleverne i skoletiden? (F.eks. foredrag, teater, valgmøder, koncerter o.lign.)
Gerne mere tid Passende omfang Mindre tid For meget tid
32. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for eleverne?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få Ved ikke
33. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for personalet?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få Ved ikke
34. Hvordan opfatter du kvaliteten af pædagogiske arrangementer for personalet?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
35. Hvor ofte henvender du dig som underviser til virksomheder og institutioner i Esbjergområdet?
Ofte Af og til Sjældent Aldrig
36. Hvor ofte bruger du gæstelærer i din undervisning?
Meget ofte Ofte Af og til Aldrig
37. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en engagerende arbejdsplads?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
38. Den overordnede ledelsesgruppe på Esbjerg Handelsskole anvender en decentral ledelsesform.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
39. De ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte for dit arbejdsområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HI (besvares kun hvis du underviser på HI)
40. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
41. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
42. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
43. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
44. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
45. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HG (besvares kun hvis du underviser på HG)
46. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
47. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
48. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
49. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
50. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
51. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HHX (besvares kun hvis du underviser på HHX)
52. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
53. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
54. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
55. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
56. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
57. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
EBA (besvares kun hvis du underviser på EBA)
58. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
59. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
60. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
61. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
62. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
63. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
IT Akademiet ( kun hvis du underviser på IT A)
64. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
65. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
66. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
67. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
68. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
69. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Kursuscentret (kun hvis du underviser på Kursusc.)
70. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
71. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
72. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
73. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
74. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
75. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Øvrige forhold
76. Mener du, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af undervisere på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej Ved ikke
77. Er din faglige profil alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
78. Er din pædagogiske efteruddannelse alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
79. Mener du, at de aftaler, som du laver med det teknisk-administrative personale, overholdes?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
80. Har du alt i alt et godt samarbejde med det teknisk-administrative personale?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
81. Biblioteket yder alt i alt en god service
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
82. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
83. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
84. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
85. Er proceduren ved bestillinger hos kantinen vedr. forplejning til kurser, møder o.lign. tilfredsstillende?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
Marker for hvert af følgende påstande du mener passer bedst: 86a. Jeg trives blandt mine kolleger på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86b. Jeg oplever mit arbejde som meningsfyldt.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86c. Jeg har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86d. Jeg arbejder løbende med pædagogisk udvikling af min undervisning.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86e. Jeg deltager i for mange møder på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86f. Jeg føler mig stresset i mit arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86g. Jeg ønsker kun at koncentrere mig om den faglige undervisning.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86h. Mine klasser er for store.
Meget enig Enig Uenig eget uenig
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Nedenstående tal dækker spørgsmål i de 5 spørgeskemaer, som anvendes i forbindelse med ungdomsuddannelserne HI, HG og HHX.
Det drejer sig om skemaerne 1, 8, 6, 11 og 12.
Rekrutteringsmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
4 | 6 | 8 |
Faglige og pædagogiske mål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
8 | ||||||
9a, b, c, | ||||||
10 | ||||||
8 | 19 | |||||
9 | ||||||
10 | ||||||
11a, b, c, d | 16 | |||||
12 | ||||||
14 | ||||||
15 | ||||||
16 | ||||||
17 | ||||||
18 | ||||||
20 | ||||||
21 | ||||||
27 | ||||||
28a | ||||||
28b | ||||||
34 | ||||||
86d |
IT-mål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
18 | ||||
19 | ||||
20 | ||||
22 | ||||
23 | ||||
24 | ||||
24 | ||||
25 | ||||
26 |
Internationaliseringsmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
13 | 17 | |||||
45 | 50 | 56 |
Evalueringsmål og kvalitetssikring
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
21 | ||||
29 |
Personlig udvikling
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
9d, e | ||||||
11a | 5a | 7a | 9a | |||
11b | 5b | 7b | 9b | |||
11c | 5c | 7c | 9c | |||
11d | 5d | 7d | 9d | |||
22 |
Samarbejde med interessenter
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
21 | ||||
22a,b | ||||
23 | 23 | |||
24 | ||||
26 | 4 | |||
27 | ||||
28 | ||||
29a, b, c, | ||||
30 | 81 | |||
31 | 8 | 82 | ||
32 | 9 | 83 | ||
33 | ||||
34 | 11 | 84 | ||
35 | ||||
40 | ||||
2 | ||||
3 | 30 | |||
5 | 79 | |||
6 | 80 | |||
7 | ||||
10 | 85 |
Skole - og studiemiljøet
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
25 | ||||
36 | ||||
37 | ||||
38 | ||||
39a, b | ||||
41 | ||||
42 | ||||
27a, b, c | 86a, b, c | |||
27d | 86e | |||
27e | 86f | |||
86g, h |
Traditionsmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
43 | 31 | |||
44 | ||||
12 | 32 | |||
13 | 33 |
Medarbejdere
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere | ||
HI | HG | HHX | ||||
14 | 37 | |||||
15 | 39 | |||||
16 | 40 | 46 | 52 | |||
17 | 41 | 47 | 53 | |||
18 | 38 | |||||
19 | 43 | 49 | 55 | |||
20 | 45 | 51 | 57 | |||
42 | 48 | 54 | ||||
43 | 49 | 55 |
Efteruddannelsesmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
25 | ||||
26 | ||||
76 | ||||
77 | ||||
78 | ||||
Profilmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
3a, b, c | ||||
6 | ||||
7 | ||||
8 | ||||
9a, b, c | ||||
29a, b, c |
Imagemål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
12 | 4 | |||
13 | 5 | |||
14a, b | ||||
Netværksmål
Virksomheder | Skoler | Elever | TAP-personale | Undervisere |
15 | 10 | 35 | ||
16 | 11 | |||
17 | ||||
18 | 12 | |||
19 | 36 | |||
20 | ||||
13 |
Krav til skole | Analyse og konkretisering | Procedure |
Skolens kvalitetssikringssystem skal til stadighed belyse: | ||
1. hvilken efterspørgsel der er efter uddannelsen og de uddannede, | Efterspørgsel efter uddannelsen: Måles via statistik over kvote 1 og 2 ansøgere Efterspørgsel efter uddannede: Til dato ingen kontinuert registrering, men nyt system under opbygning | |
2. hvilke faciliteter institutionen råder over til uddannelsens gennemførelse, | Forholdsvis ny EBA bygning, som fysisk er pæn og velindrettet | |
3. hvilke faglige og pædagogiske lærerkvalifikationer institutionen råder over inden for uddannelsens område, | Sikres via personalepolitik samt ansættelsesrutiner | |
4. hvilke ledelseskvalifikationer institutionen råder over til at varetage det faglige og pædagogiske uddannelsesansvar i forhold til den enkelte uddannelse, | Uddannelseschef, og fast koordinator for hver enkelt deluddannelse. Dette system sikrer at disse ansvar er varetaget i.f.t. den enkelte uddannelse. | |
5. hvilken studie- og erhvervsvejledning institutionen tilbyder, og | En fast studievejleder, som vejleder bredt. Men resten af lærerkorpset vejleder på lige fod - også om erhvervsmuligheder. | |
6. i hvilket omfang institutionen indgår i et erfaringsnetværk med andre uddannelsesinstitutioner og uddannelser. | Der er tværfagligt samarbejde med andre institutioner, som udbyder lignende uddannelser på såvel ledelses- som fagniveau. Relationer til andre institutioner varetages af topledelsen | |
Kvalitetssikringssystemet skal sikre en procedure for løbende selvevaluering og kvalitetsudvikling af den enkelte uddannelse, herunder sikre at studerende og aftagere inddrages. Procedurer skal belyse: | ||
1. at undervisningsmetoder og -indhold har sammenhæng til aktuelle behov og erfaringer i erhvervslivet, | Vi har brugt vort studieråd, hvor der sidder erhvervsfolk som sparringpartnere her (Rådet har dog ikke virket så godt på det seneste) Virksomhedsbesøg samt tæt kontakt til dimitterede studerende med relevante jobs, sikrer dog også denne del. | |
2. at undervisningsmetoderne understøtter uddannelses formål og undervisningsfagenes mål, som beskrevet i uddannelsesbekendt-gørelsen, | Via evalueringer med de studerende, selvevaluerer EBA metoder m.m.. | |
3. at der løbende foretages informationsindsamling om behovsudviklingen i erhvervslivet inden for uddannelses område, | Kun via kvalitativ feed-back fra berøringsflader til erhvervslivet (bekendte, tidl. studerende m.v.) | |
4. at der sker en faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer, og | Den sker vel, men er den god nok? | |
5. at indberetninger og lignende fra censorer og resultatet af eventuelle eksterne evalueringer inddrages. | De inddrages, men er ikke formaliseret i et specielt system | |
På grundlag af selvevaluering udarbejder institutionen planer for opfølgning, som kan realiseres inden for de i lovgivningen fastsatte strukturelle og økonomiske rammer for uddannelsen. -5 Opfølgningsplanen skal dokumentere ændringsbehov, læsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. -6 Institutionen er ansvarlig for at revidere studieordningen i overensstemmelse med opfølgningsplanene. -7 De senes 3 års selvevalueringer af undervisningen op den enkelte uddannelse skal opbevares af institutionen og skal være tilgængelige for de studerende. | Selvevalueringen sker oftest p.b.a. evalueringer med studerende og eksterne interessenter. Det sker dog oftest kvalitativt, men indarbejdes i strategiplaner for EBA, som foreligger hos uddannelseschefen. | |
Undervisningsministeriet kan indhente de nødvendige oplysninger om institutionernes tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen og dennes kvalitetssikring og kan give konkrete påbud om opfølgning. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form | Evalueringsrutiner samt oversigt over studieforløb etc. er p.t. udarbejdet og tilgængeligt. Alt sammen ting, som umiddelbart kan overføres til andre interessenter - også elektronisk. |
Selve bekendtgørelsen | Procedure |
§ 1. En institution, der udbyder en eller flere erhvervsakademiuddannelser, skal have et kvalitetssystem til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af hver enkelt uddannelse. Stk. 2. Kvalitetssystemet skal til stadighed kunne belyse | |
1) sammenhængen mellem uddannelsens vilkår og rammer og efterspørgslen efter uddannelsen og de uddannede, | |
2) hvilke faciliteter institutionen råder over til uddannelsens gennemførelse, | |
3) hvilke faglige og pædagogiske lærerkvalifikationer institutionen råder over inden for uddannelsens område | |
4) hvilke ledelseskvalifikationer institutionen råder over til varetagelse af det faglige og pædagogiske uddannelsesansvar i forhold til uddannelsen, | |
5) hvilken studie- og erhvervsvejledning institutionen tilbyder, | |
6) i hvilket omfang institutionen indgår i et vertikalt og horisontalt uddannelsessamarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, og | |
7) hvilke meritaftaler der er indgået med andre uddannelsesinstitutioner | |
§ 2. Kvalitetssystemet skal sikre en procedure for inddragelse af studerende og aftagere i en årlig selvevaluering og løbende kvalitetsudvikling af den enkelte uddannelse. Stk. 2. Institutionen skal ved tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen have en procedure, der belyser, | |
1) at undervisningsmetoder og -indhold har sammenhæng til aktuelle behov og erfaringer i erhvervslivet, | |
2) at undervisningsmetoderne understøtter formål og mål, som beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen, | |
3) at der løbende foretages informationsindsamling om behovsudviklingen i erhvervslivet til brug for kvalitetsudvikling af uddannelsens indhold og landsdækkende kompetence, | |
4) at der sker en faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer, og |
5) at indberetninger fra censorformænd og censorer samt resultatet af eventuelle eksterne evalueringer inddrages. | |
§ 3. På grundlag af den årlige selvevaluering udarbejder institutionen en plan for opfølgning, som kan realiseres inden for de i lovgivningen fastsatte strukturelle og økonomiske rammer for den enkelte uddannelse. | |
Stk. 2. Opfølgningsplanen skal i dokumenteret form indeholde ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål, som måtte være fremsat af deltagerne i selvevalueringen. | |
Stk. 3. Institutionen er ansvarlig for at revidere studieordningen i overensstemmelse med opfølgningsplanen. | |
Stk. 4. De seneste 3 års opfølgningsplaner skal opbevares af institutionen og skal være tilgængelige for de studerende og andre interesserede. | |
§ 4. Undervisningsministeriet kan indhente de nødvendige oplysninger om institutionernes tilrettelæggelse og gennemførelse af en erhvervsakademiuddannelse og dennes kvalitetssystem og kan give konkrete påbud om opfølgning. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. | |
Stk. 2. Ministeriet kan vejlede institutionerne om kvalitetsudvikling. | |
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000. |
Bekendtgørelse nr. 573 af 21.juni 1996. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter alle eksaminer og prøver ved uddannelser, der giver grundlag for udstedelse af prøve-, eksamens- og uddannelsesbeviser på erhvervsskoler samt på andre skoler m.v., der er godkendt til de pågældende uddannelser eller kurser, medmindre andet er bestemt. | Skolen tilbyder deltagelse i eksamen m.v. på de uddannelser, der er omfattet af bekendtgørelsen og udsteder bevis efter gennemført eksamen m.v. |
§ 2. Skolen har ansvaret for afholdelse af eksamen og prøver indenfor de rammer, som undervisningsministeriet fastlægger. | Skolen følger de regler, som ministeriet afstikker |
§ 5. Ved bedømmelsen af elevernes præstationer medvirker censorer. § 5. Stk. 2. Den eksamensafholdende skole udpeger censorer til erhvervsuddannelserne og landbrugsuddannelserne, jf. dog §§ 8 og 36. § 5. Stk. 3. Skolen er ansvarlig for, at de censorer, der udpeges af skolen, opfylder de relevante faglige betingelser, ligesom det skal tilstræbes, at censorerne har tilknytning til erhvervslivet, når de skal være censorer i fag med erhvervsmæssig indhold. | På erhvervsuddannelserne (efterfølgende skoleperioder) rekrutteres de medvirkende censorer fra erhvervslivet |
§ 7. Ved censors sygdom udpeger den skole, som afholder eksamen, en anden censor. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor ministeriet har udpeget en censor, jf. § 8, stk. 1. | I tilfælde af censors forfald, udpeger skolen en ny censor |
§ 9. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet, jf. § 5 og § 6, stk. 3, skal skolen sikre, 1) at der normalt inddrages censorer fra flere skoler ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, 2) at der jævnligt inddrages censorer fra nye skoler ved fordeling af censorarbejdet, og 3) at der ikke forekommer gensidig censur, dvs. at en person ikke må fungere som censor for en eksaminator, som skal være censor for samme person inden for en periode på 1 år. § 9. Stk. 2. En censor kan ikke medvirke ved eksaminationen af en elev, som er censors ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller på anden måde censor nærtstående. Censor kan heller ikke medvirke, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om censors upartiskhed. § 9. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis det vil være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder at lade en anden træde i den pågældendes sted under eksaminationen. | |
§ 12. Ministeriet fastsætter datoer og tidspunkter for skriftlige prøver, der afholdes med opgaver, som stilles af ministeriet, samt eventuelle nærmere bestemmelser om tilrettelæggelsen. Ministeriet fastsætter endvidere frister og formen for skolernes indberetninger til brug for tilrettelæggelsen af eksamen mv. Skolen fastsætter datoer og tidspunkter, for så vidt angår øvrige prøver. | |
§ 12. Stk. 2. Skolen udarbejder nærmere eksamensplaner og informerer eksaminanderne således: 1) Ved undervisningens start skal skolen skriftligt informere eksaminanderne om de almindelige regler om eksamen, der gælder for den pågældende uddannelse, herunder: a) Eksamensperiode(r). b) Antallet af prøver ved eksamen. c) Eventuelle regler om udtræk af fag. d) Eventuelle regler vedrørende indstilling af eksaminanderne til eksamen. e) Eventuelle regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for eller en del af eksamen. 2) I rimelig tid inden eksamen skal skolen skriftligt informere eksaminanderne om de nærmere regler mv., der fastsættes for den pågældende eksamen, herunder: a) Tidspunkter for de enkelte prøvers afholdelse, jf. dog nr. 1, litra c. b) Afleveringsfrister for kursusarbejder og projektopgaver. c) Regler om hjælpemidler mv. i de enkelte fag mv., herunder de regler, som skolen selv fastsætter inden for reglerne om uddannelsens rammer. d) Regler om eventuel forberedelsestid for eksaminanderne herunder dennes varighed. e) Procedure for bedømmelsen til eksamen. | |
§ 12. Stk. 3. Skolen skal gøre eksaminatorer og censorer bekendt med eksamensplanen, for så vidt angår den pågældende uddannelse eller det pågældende fag. | |
§ 12. Stk. 4. Ved afviklingen af prøver skal skolen tilrettelægge forløbet og vilkårene under hensyn til reglerne om de enkelte uddannelser og reglerne om specialpædagogisk støtte samt følgende hensyn: 1) For den enkelte eksaminand må der normalt kun afholdes prøve i et fag om dagen, og så vidt muligt skal der gå mindst en dag imellem hver prøve. 2) Eksaminanden skal under hele prøven have hensigtsmæssige arbejdsforhold. 3) Eksaminanden skal under hele prøven være afskåret fra at modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de tilladte. 4) Eksaminanden må ved skriftlige og mundtlige prøver, jf. § 14, først gøres bekendt med prøvetekster og spørgsmål ved prøvens begyndelse. Prøvetekster, spørgsmål og andet materiale må først offentliggøres for udenforstående efter prøvens afslutning. 5) Hvor der afleveres materiale til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det, og hvad der ønskes bedømt. 6) For eksaminander, der ikke er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen om specialpædagogisk støtte, men som har særlige uddannelsesforudsætninger i form af et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, tilrettelægges prøverne under former og vilkår, der imødekommer eksaminandens forudsætninger. | |
§ 13. Skolen fastsætter et eksamensreglement og sikrer, at alle eksaminander, eksaminatorer, eventuelle tilstedeværende censorer og eventuelle tilsynsførende er bekendt med eksamensreglementet. § 13. Stk. 2. Reglementet skal omfatte: 1) Regler om eventuelle tilsynsførende ved prøver. 2) Regler om materiale, som eksaminanderne selv har ansvaret for at medbringe til prøven, herunder f.eks. skriveredskaber, kopier, rapporter, opgaver, noter, lommeregnere mv. 3) Regler om konsekvenser ved at komme for sent eller ved udeblivelse. 4) Regler om snyd og om konsekvenser for eksaminander, der gribes i forsøg herpå. 5) Regler om forstyrrelser af prøven og konsekvenser heraf. 6) Vilkår ved prøver, herunder tilladelse til at forlade lokalet under disse. 7) Regler om aflevering af besvarelser. 8) Regler om, hvornår eventuelle andre prøver end de i § 15, stk. 1, nævnte skal anses for begyndt. 9) Regler om sygeeksamen og omprøve mv., herunder om framelding på grund af sygdom. 10) Klageprocedurer og klagefrister. 11) Regler om anvendelse af PC'er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler samt skrivemaskiner ved eksamen. | Skolen sikrer, at alle interessenter får udleveret et eksamensreglement. |
§ 15. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt. En hovedopgave og en større skriftlig opgave mv. er begyndt, når opgavetitlen er udleveret til eksaminanden. En mundtlig prøve er begyndt, når eksaminanden har trukket eksamensspørgsmålet. Ved eksamensformer, hvor der ikke eksamineres på grundlag af et eksamensspørgsmål, er eksamen begyndt, når eksaminanden er kommet ind i eksamenslokalet. § 15. Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven. Skolen kan dog tillade eksaminanden at deltage, hvis skolen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges ikke tilsvarende. § 15. Stk. 3. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan, når skolen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. § 15. Stk. 4. En eksaminand, der forlader stedet for prøven uden tilladelse fra og uden ledsagelse af en tilsynsførende, har afbrudt eksamen. § 15. Stk. 5. En eksaminand, der under prøveforløbet gentagent eller på anden måde groft overtræder skolens eksamensreglement, kan af skolen bortvises fra prøven. § 15. Stk. 6. En eksaminand, der gribes i utvivlsomt og uretmæssigt forsøg på at skaffe sig eller give en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, skal straks bortvises fra prøven. § 15. Stk. 7. Skolen kan tillade eksaminander, der bortvises fra en prøve, at aflægge prøven ved førstkommende eksamenstermin inden for reglerne i § 39. | Skolen bortviser eksaminander, der overtræder eksamensreglementet eller uretmæssigt forsøger at hjælpe andre eksaminander. Bortviste eksaminander tilbydes at aflægge prøve ved næstkommende eksamenstermin. Skolen bortviser eksaminander, som modtager hjælp til besvarelse af eksamensopgaver. |
§ 15. Stk. 8. Når det konstateres, at en besvarelse ved en prøve, jf. § 14, stk. 1, uretmæssigt ikke er udarbejdet af eksaminanden, eller at væsentlige dele er afskrift fra ikke-angivne kilder, eller at eksaminanden i øvrigt uretmæssigt har skaffet sig hjælp til besvarelse af en opgave, skal eksaminanden udelukkes fra prøven. En eventuel karakter for en sådan prøve bortfalder. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse. | |
§ 18. Skolen stiller opgaver til skriftlige prøver, medmindre det i reglerne for de pågældende uddannelser eller fag er fastsat, at opgaverne er fælles for alle skoler. Opgaver, der er fælles for alle skoler, stilles af Undervisningsministeriet. Opgaver, der stilles af skolen inden for en erhvervsuddannelses områdefag, specialefag eller lokale valgfag, stilles efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. | Skolen stiller opgaver, når disse ikke stilles af Undervisningsministeriet. |
§ 22. Skolen skal sikre, at de nødvendige opgavesæt ved skriftlige prøver er udarbejdet ved skolens foranstaltning eller modtaget fra ministeriet, og at antallet af opgaver er tilstrækkeligt. Opgavesæt til prøver skal opbevares på et sikkert sted. | Skolen sikrer, at de nødvendige opgavesæt ved skriftlige prøver udarbejdes eller modtaget fra ministeriet. Opgavesættene opbevares på et sikkert sted. |
§ 25. Skolen skal sikre, at besvarelsen kan identificeres, herunder ved oplysninger om skolens navn, eksaminandens navn og fødselsdato, fagets navn og den tilsynsførendes underskrift. | Skolen sikrer, at alle besvarelser kan identificeres |
§ 26. Skolen kan tillade, at en eksaminand benytter skrivemaskine ved skriftlige prøver. Sådanne eksaminander samles i et særligt lokale. Undervisningsministeriet kan give skoler tilladelse til, at der kan anvendes PC´er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler. | Skolen tilstræber, i tilfælde hvor Undervisningsministeriet har givet tilladelse til, at der kan anvendes PC´er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler, at disse stilles til rådighed. |
§ 27. Skolen fastsætter en procedure for den skriftlige censur, herunder hvem der først skal bedømme besvarelserne, hvordan besvarelserne skal sendes, og hvordan karakterlisterne skal udfyldes. Der må ikke anføres notater på de originale opgavebesvarelser, jf. dog § 36, stk 3, om svendeprøver. Eksaminator og censor gøres bekendt med proceduren. | Skolen fastsætter procedure for den skriftlige censur i henhold til bekendtgørelsens krav, som skriftligt meddeles eksaminator og censor. |
§ 28. Stk. 3. Skolen fastsætter under hensyntagen til § 14, stk. 5, hvornår eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem skolen til censor. | Eksaminator orienteres skriftligt af skolen om hvornår eksamensspørgsmålene skal fremsendes til censor. |
§ 29. Stk. 3. Skolen fastsætter under hensyntagen til § 14, stk. 5, hvornår eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem skolen til censor. | |
§ 30. Skolen fastsætter forberedelsestid og tilladte hjælpemidler, hvis dette ikke fremgår af reglerne for de enkelte prøver. § 30. Stk. 3. Skolen har ansvaret for, at de øvrige hjælpemidler, herunder lærebøger og kompendier samt eventuelt apparatur, herunder hjælpemidler, der er bevilget som specialpædagogisk støtte, forefindes i forberedelseslokalet og eksamenslokalet, og at der i forberedelseslokalet kun forefindes tilladte hjælpemidler. | Skolens eksamensreglement indeholder udførlige instrukser om forberedelsestid og adgang til hjælpemidler |
§ 36. Stk. 4. Skolen aftaler med det faglige udvalg, hvordan proceduren i øvrigt skal være for prøver, der udgør en svendeprøve eller er en del af en svendeprøve. § 36. Stk. 5. Klager vedrørende bedømmelse afgøres af skolen i samråd med det faglige udvalg | Skolen har aftalt procedurer for fagprøve med det faglige udvalg, og forelægger i øvrigt klager over bedømmelse for udvalget. |
§ 37. Bliver en eksaminand syg eller på anden måde uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, der indgår i eksamen, tilrettelægger skolen en sygeeksamen, der gennemføres snarest muligt efter den ordinære eksamen. For eksaminer, der er omfattet af § 36, stk. 1, tilrettelægges sygeeksamen efter samråd med det faglige udvalg. § 37. Stk. 2. Skolen skal give meddelelse til ministeriet om sygeeksamen, hvis denne omfatter prøver med opgaver, der stilles af Undervisningsministeriet eller af en anden myndighed. Skolen meddeler straks, hvilke prøver sygeeksamen omfatter, og giver i øvrigt andre relevante oplysninger efter anmodning. § 37. Stk. 3. Skolen kan fastsætte, at sygeeksamen gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projekter og kursusarbejder mv. | Skolen tilrettelægger sygeeksamen i overensstemmelse med ovenstående retningslinier og orienterer i den forbindelse de relevante myndigheder. |
§ 40. Skolen kan fritage en eksaminand for at aflægge prøve i et eller flere fag. Fritagelsen gives, når eksaminanden efter regler for den pågældende uddannelse er fritaget for undervisning eller prøve i de(t) pågældende fag. Skolen noterer fritagelsen på eksamensbeviset, og der overføres ikke karakter, medmindre andet fremgår af reglerne om den pågældende uddannelse. En eksaminand kan fritages for eksamen uden samtidig at være fritaget for undervisning, hvis faget indgår i et helhedsorienteret forløb, og eksaminanden har opnået niveauet i faget gennem tidligere undervisning eller beskæftigelse. | Skolen fritager elever efter gældende retningslinier. |
§ 41. Ved hver skole føres karakterlister over alle opnåede karakterer for alle eksaminander. Karakterlisterne påføres karakterer, der er opnået ved prøver på den pågældende skole, samt eventuelle karakterer fra en anden skole, hvis disse indgår i en samlet eksamen. | Skolen fører karakterlister i henhold til ovennævnte. |
§ 42. Karakterlisterne er skolens dokumentation for karaktererne og skal opbevares i 30 år. Karakterer og eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse. | Skolen opbevarer karakterlister forskriftsmæssigt i 30 år og indberetter resultaterne efter reglerne. |
§ 43. Medmindre andet er bestemt i reglerne om uddannelserne, udstedes beviser af skolen. I reglerne om de enkelte uddannelser er fastsat betingelser for udstedelse af eksamensbeviser, skolebeviser, uddannelsesbeviser, afgangsbeviser m.v. Der må kun udstedes et originalbevis for en eksamen. En kopi, herunder oversættelser til fremmede sprog, skal være betegnet "Kopi". § 43. Stk. 2. Eksaminander, der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, har ret til at få enkeltfagsbeviser for beståede prøver. § 43. Stk. 3. Skolerne skal opbevare kopi af de i stk. 1 og 2 nævnte beviser i 30 år. Kopien kan opbevares på elektronisk medie. § 43. Stk. 4. Hvis en skole ophører med at eksistere eller sammenlægges med en anden skole eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 3, skal skolen sikre anden betryggende opbevaring og give Undervisningsministeriet meddelelse herom. | Skolen udsteder og opbevarer beviser for beståede eksaminer herunder enkeltfagsprøver i overensstemmelse med forskrifterne i 30 år. |
§ 44. En eksaminand kan indgive klage til skolen vedrørende forhold ved eksamen inden to uger efter, at karakteren på sædvanlig måde er meddelt den pågældende. En eksaminand har ret til at få udleveret kopi af egne skriftlige opgavebesvarelser og af det ved mundtlig prøve tildelte eksamensspørgsmål. | Skolen orienterer om klagemuligheder og ved rettidigt indgivne klager orienteres klageren om sine rettigheder. |
§ 45. Skolen forelægger straks klagen for eksaminator og censor(er) med anmodning om en udtalelse, når klagen er omfattet af § 44, stk. 4. Er karakterfastsættelsen foretaget af en opmand efter reglerne herom i den enkelte uddannelse, indhentes en udtalelse fra denne. § 45. Stk. 2. Skolen forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en uges frist. § 45. Stk. 3. Skolens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på at 1) ny bedømmelse (ombedømmelse), 2) tilbud til eksaminanden om ny prøve (omprøve) eller 3) klagen tages ikke til følge. § 45. Stk. 4. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren og eventuelle andre berørte eksaminander, jf. § 51. Skolen orienterer eksaminator og censor om afgørelsen. | Skolen gennemfører klagesager efter ovenstående retningslinier. |
§ 51. Hvis skolen under eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelse af de regler, der gælder for eksamen, skal skolens leder eller en af denne bemyndiget straks gribe ind for at sikre, at eksamen afvikles i overensstemmelse med gældende regler. Hvis skolen efter eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelse af de regler, der gælder for eksamen, skal skolen straks træffe afgørelse om konsekvensen af mangelen eller overtrædelsen. | I forbindelse med proceduremæssige mangler eller overtrædelse af gældende regler, træffer skolen øjeblikkelig afgørelse om konsekvenserne herfor. |
§ 52. I tilfælde, hvor skolen eller ministeriet træffer afgørelse i henhold til § 49, stk. 2. eller § 51, stk. 2, skal det sikres, at der påføres den eller de pågældende eksaminander mindst mulig ulempe. Såfremt der sker proceduremæssige fejl, tilbyder skolen ombedømmelse eller omprøve efter reglerne i § 51, stk. 2. |
Bekendtgørelse nr. 166 af 14. marts 2001. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. § 1 Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt. | Skolen sikrer, at undervisningen foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, samtidig med at undervisningsmiljøet fremmer de studerendes muligheder for udvikling og læring. |
§ 6. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. § 6. Stk. 2. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede. § 6. Stk. 3. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år. | Er under udarbejdelse |
§ 7. Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer: 1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, 2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer, 3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og 4) forslag til retningslinier for opfølgning på handlingsplanen. § 7. Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanterne i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen. | Er under udarbejdelse |
Virksomheder, Markedsføringsøkonomer (2)
Generelt
1. Virksomhedens navn
2. Hvad er Deres navn?
3. Hvilken funktion har De i virksomheden?
4. Er virksomheden
Offentlig Privat
5. Hvor mange ansatte er der i virksomheden?
1-5 6-19 20-49 50 eller flere
De bedes svare på følgende påstande: 6a. Markedsøkonomer fra Esbjerg Business Academy har en tilstrækkelig viden om international markedsføring og økonomi.
Ja Ofte For lidt Nej
6b. Markedsøkonomer fra Esbjerg Business Academy kan anvende IT (tekstbehandling, regneark m.v.).
Ja Ofte For lidt Nej
6c. Markedsøkonomer fra Esbjerg Business Academy kan lære sig ny viden.
Ja Ofte For lidt Nej
6d. Markedsøkonomer fra Esbjerg Business Academy er positive overfor forandringer og nye arbejdsvilkår.
Ja Ofte For lidt Nej
6e. Markedsøkonomer fra Esbjerg Business Academy er i stand til at virke i et internationalt miljø og overskride internationale barrierer.
Ja Ofte For lidt Nej
6f. Markedsøkonomer fra Esbjerg Business Academy vil gerne udvikle deres evner og færdigheder.
Ja Ofte For lidt Nej
6g. Markedsøkonomer fra Esbjerg Business Academy har alt i alt gode faglige kvalifikationer.
Ja Ofte For lidt Nej
Markedsøkonomer besidder alt i alt følgende personlige kvalifikationer: 7a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
7b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
7c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
7d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
I år 2000 blev markeds- og akademiøkonomi uddannelserne afløst af markedsføringsøkonomuddannelsen. 8. Jeg har et godt kendskab til markedsføringsøkonomuddannelsen.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
9. Esbjerg Business Academy er respekteret i erhvervslivet.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
10. Esbjerg Business Academy er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
11. Hvor ofte har Deres virksomhed kontakt med medarbejdere fra Esbjerg Business Academy?
Meget ofte Ret ofte Ret sjældent Yderst sjældent
12. Hvordan oplever De den service, De får, når De henvender Dem telefonisk til Esbjerg Business Academy?
Som meget god Som god Som mindre god Som dårlig
13. Hvis vi ser på aftaler mellem medarbejdere fra Esbjerg Business Academy og Deres virksomhed, hvad passer så bedst på situationen? Aftaler bliver fulgt op:
Hurtigt Ikke hurtigt nok For sjældent Aldrig Ved ikke
14. Vil det være en god ide, at medarbejdere fra Deres virksomhed har mulighed for at komme på Esbjerg Business Academy som gæstelærere?
Ja Nej
15. Rekrutterer Deres virksomhed nye medarbejdere i samarbejde med Esbjerg Business Academy?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
Har De yderligere bemærkninger om forholdet mellem Deres virksomhed og EBA eller om vore studerende bedes De skrive Deres synspunkter nedenfor.
Personlige oplysninger
Navn | |
Adresse: | |
Postnr.: | |
By: | |
Email: | |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Virksomheder, Datamatikere (3)
Generelt
1. Virksomhedens navn
2. Hvad er Deres navn?
3. Hvilken funktion har De i virksomheden?
4. Er virksomheden
Offentlig Privat
5. Hvor mange ansatte er der i virksomheden?
1-5 6-19 20-49 50 eller flere
De bedes svare på følgende påstande: 6a. Datamatikere fra IT Akademiet har en tilstrækkelig teoretisk viden om projekt- og organisationsforståelse.
Ja Ofte For lidt Nej
6b. Datamatikere fra IT Akademiet har en tilstrækkelig teoretisk viden om IT.
Ja Ofte For lidt Nej
6c. Datamatikere fra IT Akademiet kan lære sig ny viden.
Ja Ofte For lidt Nej
6d. Datamatikere fra IT Akademiet er positive overfor forandringer og nye arbejdsvilkår.
Ja Ofte For lidt Nej
6e. Datamatikere fra IT Akademiet vil gerne udvikle deres evner og færdigheder.
Ja Ofte For lidt Nej
6f. Datamatikere fra IT Akademiet har alt i alt gode faglige kvalifikationer.
Ja Ofte For lidt Nej
Datamatikere fra IT-Akademiet besidder alt i alt følgende personlige kvalifikationer: 7a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
7b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
7c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
7d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
8. IT Akademiet er respekteret i erhvervslivet.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
9. IT Akademiet er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
10. Hvor ofte har Deres virksomhed kontakt med medarbejdere fra IT Akademiet?
Meget ofte Ret ofte Ret sjældent Yderst sjældent
11. Hvordan oplever De den service, De får, når De henvender Dem telefonisk til IT Akademiet?
Som meget god Som god Som mindre god Som dårlig
12. Hvis vi ser på aftaler mellem medarbejdere fra IT Akademiet og Deres virksomhed, hvad passer så bedst på situationen? Aftaler bliver fulgt op:
Hurtigt Ikke hurtigt nok For sjældent Aldrig Ved ikke
13. Vil det være en god ide, at medarbejdere fra Deres virksomhed har mulighed for at komme på IT Akademiet som gæstelærere?
Ja Nej
14. Rekrutterer Deres virksomhed nye medarbejdere i samarbejde med IT Akademiet?
Ja, som oftest Ja, fra tid til anden Kun sjældent Nej, aldrig
15. Hvis De har yderligere bemærkninger om forholdet mellem Deres virksomhed og IT Akademiet eller vore studerende, bedes De skrive Deres synspunkter nedenfor.
Personlige oplysninger
Navn | |
Adresse: | |
Postnr.: | |
By: | |
Email: | |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Studerende (7)
Esbjerg Business Academy / IT Akademiet
1. Hvilken uddannelse går du på?
Markedsføringsøkonom Datamatiker Multimediedesigner
2. Køn?
Kvinde Mand
3. Alder?
under 20 år 20-24 år 25-29 år over 30 år
4a. Hvilken skolebaggrund havde du før, du kom på Esbjerg Business Academy/IT Akademiet?
HF HHX HTX Studentereksamen Udenlandsk skolebaggrund
Andet
4b. Hvis svaret på 4a. er "Andet", skriv da venligst skolebaggrund:
4c. Kom du direkte fra din tidligere skole inden du startede på Esbjerg Business Academy/IT Akademiet?
Ja Nej
4d. Havde du praktisk erfaring, inden du startede på Esbjerg Business Academy/IT Akademiet?
Ja Nej
4e. Hvis du har svaret "ja" til spørgsmål 4d.: Hvilken form for praktisk erfaring og varighed?
5. Hvad fik dig til at vælge Esbjerg Business Academy/IT Akademiet? (Marker det vigtigste)
Lærer/studievejleder fra EBA/IT-Akademiet Forældre Kammerater Jeg
hørte om uddannelsen gennem medierne Internet Åbent Hus Andet
6. Hvad ønsker du at beskæftige dig med efter Esbjerg Business Academy/IT Akademiet?
Job i DK Bachelor Job i udlandet Anden videreuddannelse
7. Har du et fritidsarbejde ved siden af dit studium på Esbjerg Business Academy/IT Akademiet?
Ja Nej
7b. Hvis svaret er "ja" i 7a.: Hvor mange timer arbejder du ugentligt ved siden af dit studium?
under 4 timer 4-7 timer 8-11 timer 12-16 timer over 16 timer
8. Møder du forberedt til undervisningen? (0 svarer til "aldrig forberedt" og 10 til "altid forberedt")
0 1 2 4 5 6 7 8 9 10
9. Hvor mange timer bruger du dagligt til forberedelse?
0-2 timer 2-3 timer 3-4 timer over 4 timer
10a. Hvilken undervisningsform foretrækker du først og fremmest?
Casefremlægning Gruppearbejde Holdundervisning Projektarbejde
Forelæsning
10b. Hvilken undervisningsform foretrækker du dernæst?
Casefremlægning Gruppearbejde Holdundervisning Projektarbejde
Forelæsning
10c. Hvilken undervisningsform foretrækker du dernæst?
Casefremlægning Gruppearbejde Holdundervisning Projektarbejde
Forelæsning
10d. Hvilken undervisningsform foretrækker du dernæst?
Casefremlægning Gruppearbejde Holdundervisning Projektarbejde
Forelæsning
10e. Hvilken undervisningsform foretrækker du mindst?
Casefremlægning Gruppearbejde Holdundervisning Projektarbejde
Forelæsning
11. Er det din opfattelse, at underviserne alt i alt er gode til at lære fra sig? (0 er "nej, kun i meget ringe udstrækning", 10 er "ja, i meget stor udstrækning")
0 1 2 4 5 6 7 8 9 10
12. Underviserne gør meget ud af, at de studerende forstår sammenhængen mellem fagene/emnerne.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
13. Jeg får et godt udbytte af projekter.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
14. Mener du, at IT i tilstrækkelig grad anvendes i undervisningen?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
15. Bliver undervisningsform og indhold diskuteret med underviserne?
Ja ofte Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
16. Jeg synes alt i alt, at de studerendes medindflydelse fungerer godt.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
17. Hvordan opfatter du alt i alt dit forhold til underviserne?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
Ved ikke
18. Interesserer underviserne sig alt i alt for dig som person? (0="nej, kun i meget ringe ringe udstrækning" og "10=ja, i meget stor udstrækning")
0 1 2 4 5 6 7 8 9 10
19. Jeg får en god behandling, når jeg henvender mig til kontoret på Esbjerg Business Academy/IT-Akademiet?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
20. Jeg synes alt i alt, at ordningen med koordinatorer/teamledere fungerer godt.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
21. Jeg synes alt i alt, at studievejledningen fungerer godt.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
22. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
23a. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
23b. Hvor stort beløb bruger du i gennemsnit pr. dag i kantinen?
0 1-10 kr 11-20 kr 21-30 kr 31-40 kr over 40 kr
24. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
25. Hvis du har ideer til, hvad der skal til, for at du vil handle mere i kantinen, bedes du nævne dem her:
26. Hvordan opfatter du dit holds/klynges arbejdsmoral?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
27. Hvor godt er sammenholdet i din arbejdsgruppe/projektgruppe?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
28a. Er der stor forskel på de studerendes faglige viden på dit hold/klynge?
Ja Nej Ved ikke
28b. Hvis svaret på 28a. er JA: Er det et problem for dig at være på et hold, hvor de studerendes faglige viden er meget forskellig?
Ja Nej Ved ikke
29. Jeg føler mig godt orienteret om, hvad der foregår på Esbjerg Business Academy/IT Akademiet.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
30. Opfatter du Esbjerg Business Academy/IT Akademiet som et sted, hvor det er rart at være?
Ja i meget stor udstrækning Ja i nogen udstrækning Ja i mindre
udstrækning Nej kun i meget ringe udstrækning
31. Hvordan opfatter du omfanget af fællesarrangementer, som arrangeres for de studerende? (F.eks. virksomhedsbesøg, studieaftener, gæsteforelæsninger o.l.)
Gerne mere tid Passende omfang Mindre tid For meget tid
32. Hvordan opfatter du de frivillige aktiviteter, som arrangeres for studerende? (F.eks. introduktionsarrangementer, fredagsbar, fester o.l.)
Gerne mere tid Passende omfang Mindre tid For meget tid
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Gymnasier, tekniske skoler og handelsskoler (EBA) (9)
Esbjerg Business Academy
1. Skolens navn
2. Hvad er Deres navn?
3. Hvad er Deres funktion?
4. Mit kendskab til Markedsføringsøkonomuddannelsen på Esbjerg Business Academy er:
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
5. Esbjerg Business Academys uddannelser er respekteret på Deres skole.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
6. Esbjerg Business Academy er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter:
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
7. Hvordan er Esbjerg Business Academys anseelse på Deres skole blandt såvel undervisere som elever?
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
8. Hvor ofte har Deres skole kontakt med medarbejdere fra Esbjerg Business Academy?
Meget ofte Ret ofte Ret sjældent Yderst sjældent Aldrig
9. Hvordan fungerer Deres samarbejde alt i alt med Esbjerg Business Academy?
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ingen samarbejde
10. Mener De, at der på Deres skole vil være interesse for besøg af gæstelærere fra Esbjerg Business Academy?
Ja i høj grad Ja i mindre grad Ja i ringe grad Nej slet ikke Ved
ikke
11. Mener De, at Esbjerg Business Academy skal være mere opsøgende på f.eks. Deres skole?
Ja i høj grad Ja i mindre grad Ja i ringe grad Nej slet ikke
Ved ikke
12. Mener De, at der på Deres skole er brug for mere information om uddannelsen på Esbjerg Business Academy?
Ja i høj grad Ja i mindre grad Ja i ringe grad Nej slet ikke
Ved ikke
13. Er det Deres opfattelse, at studerende ved Esbjerg Business Academy efterfølgende kommer i relevant arbejde?
Ja i høj grad Ja i mindre grad Ja i ringe grad Nej slet ikke
Ved ikke
Har De bemærkninger om forholdet mellem Deres skole og Esbjerg Business Academy samt forslag til hvordan kommunikationen kan forbedres:
Personlige oplysninger
Navn | |
Adresse: | |
Postnr.: | |
By: | |
Email: | |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Gymnasier, tekniske skoler og handelsskoler (ITA) (10)
IT Akademiet
1. Skolens navn
2. Hvad er Deres navn?
3. Hvad er Deres funktion?
4a. Mit kendskab til Multimediedesigneruddannelsen på IT Akademiet er:
Meget godt Godt Acceptabelt Mindre godt Dårligt
4b. Mit kendskab til Datamatikeruddannelsen på IT Akademiet er:
Meget godt Godt Acceptabelt Mindre godt Dårligt
4c. Mit kendskab til IT-administratoruddannelsen på IT Akademiet er:
Meget godt Godt Acceptabelt Mindre godt Dårligt
4d. Mit kendskab til Datanomuddannelsen på IT Akademiet er:
Meget godt Godt Acceptabelt Mindre godt Dårligt
5. IT Akademiets uddannelser er respekteret på Deres skole:
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
6. IT Akademiet er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter:
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig
7. Hvordan er IT Akademiets anseelse på Deres skole blandt såvel undervisere som elever?
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
8. Hvor ofte har Deres skole kontakt med medarbejdere fra IT Akademiet?
Meget ofte Ret ofte Ret sjældent Yderst sjældent Aldrig
9. Hvordan fungerer Deres samarbejde alt i alt med IT Akademiet?
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ingen samarbejde
10. Mener De, at der på Deres skole vil være interesse for besøg af gæstelærere fra IT Akademiet?
Ja i høj grad Ja i mindre grad Ja i ringe grad Nej slet ikke
Ved ikke
11. Mener De, at IT Akademiet skal være mere opsøgende på f.eks. Deres skole?
Ja i høj grad Ja i mindre grad Ja i ringe grad Nej slet ikke
Ved ikke
12. Mener De, at der på Deres skole er brug for mere information om uddannelserne på IT Akademiet?
Ja i høj grad Ja i mindre grad Ja i ringe grad Nej slet ikke
Ved ikke
13. Er det Deres opfattelse, at studerende ved IT Akademiet efterfølgende kommer i relevant arbejde?
Ja i høj grad Ja i mindre grad Ja i ringe grad Nej slet ikke
Ved ikke
Har De bemærkninger om forholdet mellem Deres skole og IT Akademiet samt forslag til hvordan kommunikationen kan forbedres:
Personlige oplysninger
Navn | |
Adresse: | |
Postnr.: | |
By: | |
Email: | |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Teknisk-administrativt personale (11)
Generelt
1a. Hvilken afdeling er du fortrinsvis tilknyttet?
Spangsbjerg Grådyb
1b. Inden for hvilket område er din funktion?
Administration Kantine Rengøring og pedeller IT-center (Driften)
Andet
2. Hvordan oplever du alt i alt dit forhold til eleverne/de studerende?
Som meget godt Som godt Som nogenlunde godt Som mindre godt
3. Mener du, at der er fælles holdninger blandt alle medarbejdere om adfærdsregler for eleverne/de studerende på din afdeling?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
4. Mener du, at eleverne/de studerende er interesserede i at holde skolen ryddelig og pæn?
Ja Ja som regel Kun sjældent Nej
5. Mener du, at de aftaler, som du laver med underviserne, overholdes?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
6. Har du alt i alt et godt samarbejde med underviserne?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
7. Jeg har den opfattelse, at eleverne/de studerende kan lide at henvende sig til det teknisk-administrative personale.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
8. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
9. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
10. Er proceduren ved bestillinger hos kantinen vedrørende forplejning til kurser, møder o. lign. tilfredsstillende?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
11. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
12. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for eleverne/de studerende?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få
13. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for personalet?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få
14. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en engagerende arbejdsplads?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
15. De ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte på dit arbejdsområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
16. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte og fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
17. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
18. Den overordnede ledelsesgruppe på Esbjerg Handelsskole anvender en decentral ledelsesform.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
19. Er det din opfattelse at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
20. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
21. Evalueres de administrative rutiner på din afdeling?
Ja Nej
22. Anvendes IT optimalt til den interne kommunikation på din afdeling?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
23. Jeg har tilstrækkeligt IT-udstyr i mit daglige arbejde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
24. Jeg bruger meget tid på at lære IT-programmer at kende i mit daglige arbejde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
25. Mener du, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af TAP-personale på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej Ved ikke
26. Er din faglige profil alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
27a. Jeg trives blandt mine kolleger på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27b. Jeg oplever mit arbejde som meningsfyldt.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27c. Jeg har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27d. Jeg deltager i for mange møder på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27e. Jeg føler mig stresset i mit arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Undervisere (12)
Baggrund
1. På hvilken afdeling underviser du fortrinsvis?
HI HG HHX Esbjerg Business Academy IT-Akademiet
Kursuscentret
2. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
Naturvidenskablig uddannelse Økonomisk eller juridisk uddannelse Sproglig
eller humanistisk uddannelse Anden højere uddannelse (Seminarie)
Handelsfaglærereksamen pba. praktisk erfaring Praktisk uddannelse
i øvrigt
3. Er din hovedbeskæftigelse på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej
HI (besvares kun hvis du underviser på HI)
4. Elever, der optages på HI, har alt i alt faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at blive opkvalificerede, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages i HI-klasser, får grundlæggende opkvalificeret følgende kvalifikationer: 5a. Selvstændighed:
Ja Ofte For lidt Nej
5b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
5c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
5d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
HG (besvares kun hvis du underviser på HG)
6. Elever, der optages på HG, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre HG med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages på HG, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 7a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
7b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
7c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
7d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
HHX (besvares kun hvis du underviser på HHX)
8. Elever, der optages på HHX, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre HHX med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages på HHX, besidder alt i alt følgede kvalifikationer 9a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
9b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
9c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
9d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
EBA (besvares kun hvis du underviser på EBA)
10. Studerende, der optages på EBA, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre MAK med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Studerende, der optages på EBA, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 11a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
11b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
11c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
11d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
IT Akademiet ( kun hvis du underviser på IT A)
12. Er det din opfattelse, at studerende, der optages, har faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre datamatiker med et tilfredsstillende resultat.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
13. Er det din opfattelse, at studerende, der optages, har faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre m.m.designer med et tilfredsstillende resultat.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Studerende, der optages på IT-Akademiet, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 14a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
14b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
14c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
14d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
Kursuscentret (kun hvis du underviser på Kursusc.)
15. På hvilke kurser underviser du? (Sæt evt. flere markeringer)
Merkonom IT-kurser Lederuddannelse Økonomikurser IT- og
Økonomiværksted Efterfølgende skoleperiode Skolepraktik
Afklaringskurser IKA-kurser Jobsøgningskurser Andet
Undervisningen
Af praktiske årsager bliver elever, studerende og kursister betegnet som elever i de følgende spørgsmål. 16. Hvilken undervisningsform benytter du hyppigst?
Elevforedrag Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde
Foredrag
17. Indgår internationale forhold i din undervisning?
Ja Nej
18. Koordinerer du elevernes skriftlige afleveringsopgaver med dine kolleger?
Ja altid Ja ofte Kun en gang imellem Aldrig
19. Møder dine elever alt i alt velforberedte til timerne?
Ja helt sikkert Ja som regel Kun sjældent Nej aldrig
20. Hvordan oplever du elevernes engagement i forbindelse med din undervisning?
Som virkelig god God Rimelig god Ikke god
21. Er du som underviser engageret i den enkelte elevs faglige problemer og udviklingsmuligheder?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
22. Er du som underviser engageret i den enkelte elevs personlige udvikling?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
23. Hvordan opfatter du alt i alt dit forhold til eleverne?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
24. Jeg føler mig alt i alt godt rustet til at inddrage IT i min undervisning i et omfang som foreskrevet i læreplanen/studieordningen i mit fag-/emneområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
25. Jeg synes, at skolen alt i alt råder over tilstrækkeligt IT-udstyr.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
26. Jeg vil gerne anvende IT i højere grad i min undervisning.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Undervisere på Kursuscentret bedes undlade at besvare dette spørgsmål. 27. Har du et samarbejde om undervisningen med din faggruppe?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
28a. Har du et tværfagligt samarbejde om undervisningen med kolleger?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
28b. Hvis svaret på spørgsmål 28a. er "Nej aldrig": Kunne du tænke dig at få et tværfagligt samarbejde med kolleger?
Ja Nej
29. Hvordan evaluerer du dine elever? Sæt evt. flere markeringer.
Skriftlige prøver Mundtlige prøver Personlige samtaler om faglige og
bløde kval Elevfremlæggelse Andet
30. Mener du, at der er fælles holdninger blandt underviserne om adfærdsregler for eleverne på den uddannelse, hvor du fortrinsvis underviser?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
31. Hvordan opfatter du omfanget af fællesarrangementer, som arrangeres for eleverne i skoletiden? (F.eks. foredrag, teater, valgmøder, koncerter o.lign.)
Gerne mere tid Passende omfang Mindre tid For meget tid
32. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for eleverne?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få Ved ikke
33. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for personalet?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få Ved ikke
34. Hvordan opfatter du kvaliteten af pædagogiske arrangementer for personalet?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
35. Hvor ofte henvender du dig som underviser til virksomheder og institutioner i Esbjergområdet?
Ofte Af og til Sjældent Aldrig
36. Hvor ofte bruger du gæstelærer i din undervisning?
Meget ofte Ofte Af og til Aldrig
37. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en engagerende arbejdsplads?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
38. Den overordnede ledelsesgruppe på Esbjerg Handelsskole anvender en decentral ledelsesform.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
39. De ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte for dit arbejdsområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HI (besvares kun hvis du underviser på HI)
40. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
41. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
42. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
43. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
44. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
45. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HG (besvares kun hvis du underviser på HG)
46. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
47. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
48. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
49. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
50. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
51. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HHX (besvares kun hvis du underviser på HHX)
52. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
53. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
54. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
55. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
56. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
57. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
EBA (besvares kun hvis du underviser på EBA)
58. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
59. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
60. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
61. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
62. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
63. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
IT Akademiet ( kun hvis du underviser på IT A)
64. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
65. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
66. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
67. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
68. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
69. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Kursuscentret (kun hvis du underviser på Kursusc.)
70. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
71. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
72. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
73. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
74. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
75. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Øvrige forhold
76. Mener du, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af undervisere på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej Ved ikke
77. Er din faglige profil alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
78. Er din pædagogiske efteruddannelse alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
79. Mener du, at de aftaler, som du laver med det teknisk-administrative personale, overholdes?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
80. Har du alt i alt et godt samarbejde med det teknisk-administrative personale?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
81. Biblioteket yder alt i alt en god service
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
82. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
83. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
84. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
85. Er proceduren ved bestillinger hos kantinen vedr. forplejning til kurser, møder o.lign. tilfredsstillende?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
Marker for hvert af følgende påstande du mener passer bedst: 86a. Jeg trives blandt mine kolleger på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86b. Jeg oplever mit arbejde som meningsfyldt.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86c. Jeg har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86d. Jeg arbejder løbende med pædagogisk udvikling af min undervisning.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86e. Jeg deltager i for mange møder på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86f. Jeg føler mig stresset i mit arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86g. Jeg ønsker kun at koncentrere mig om den faglige undervisning.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86h. Mine klasser er for store.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Kursusafdelingen på Esbjerg Handelsskole udbyder et bredt spektrum af kurser. Kurserne vedrører blandt andet områderne
Det brede udbud betyder, at afdelingen skal forholde sig til mange bekendtgørelser.
Resume af hovedresultat
Indstillet på at arbejde seriøst med kvaliteten i afdelingen gik vi i gang med i første omgang af få samlet de opdaterede bekendtgørelser. Bekendtgørelserne blev gennemgået, og kravene oført til et skema til videre forarbejdning.
Det blev til følgende skemaer
Skemaer pr. bekendtgørelser blev herefter gennemgået, og de eksisterende regler beskrevet.
Da antallet af bekendtgørelser var mange besluttede vi i afdelingen, at prioritere dem, og derefter arbejde videre med kvalitetsregnskabet på de vigtigste områder.
Men visheden omkring ændringer i uddannelserne og usikkerheden omkring nye bekendtgørelser har betydet, at afdelingen har meget usikker på, hvilke kurser afdelingen forventer at gennemføre i fremtiden. Det blev derfor besluttet at sætte arbejde i stå.
Ændringerne/uvisheden er bl.a.
Første udgave af kvalitetsregnskabet vedlægges.
Bekendtgørelse nr. 1361 af 20. december 2000. Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v.
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne har til formål 1) at udbygge, vedligeholde og forbedre de erhvervsmæssige kvalifikationer hos deltagerne i overensstemmelse med arbejdsmarkedets, virksomhedernes og den enkeltes behov, den enkeltes erhvervs- og uddannelsesmæssige forudsætninger i takt med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling, 2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt og 3) at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt, således at bl.a. ikke faglærtes muligheder for at opnå formel kompetence på erhvervsuddannelsesniveau styrkes. § 1. Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelserne gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. | Skolen tilrettelægger arbejdsmarkedsuddannelserne på en sådan måde, at de lever op til formålet med uddannelserne. |
§ 2. Den individuelle kompetenceafklaring har herudover til formål at afklare den enkelte deltagers faglige og almene kvalifikationer med henblik på en uddannelse inden for de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser og sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3, nr. 1 og 2, eller voksenerhvervsuddannelse. § 2. Stk. 2. Herudover har individuel kompetenceafklaring til formål at forberede til arbejdsmarkedsuddannelse. | Skolen tilrettelægger den individuelle kompetenceafklaring således at enkelte deltagers faglige og almene kvalifikationer afklares og samtidig forbereder til arbejdsmarkedsuddannelse. |
§ 34. Ved godkendelse til udbud efter § 31 forudsættes, at uddannelsesstedet 1) kan gennemføre uddannelsen i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer, 2) råder over de fornødne lærerkvalifikationer, lokaler, udstyr m.v. med henblik på at sikre kvaliteten i uddannelsen, 3) har opbygget en selvstændig administration, som har åbnet i dagtimerne, som kan administrere arbejdsmarkedsuddannelser og vejlede om reglerne for adgang, betalingsordninger, optagelse, uddannelsesbeviser, sikkerhedsforskrifter, forsikringsforhold, kost og logi m.v., og 4) har opbygget et fagligt lærermiljø og et uddannelsesmiljø for AMU-målgruppen. | Skolen er godkendt efter § 31 og lever i enhver henseende op til de krav, der er formuleret i § 34. |
§ 42. Uddannelsessteder i det geografiske dækningsområde forudsættes at samarbejde om at dække udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser. Der samarbejdes om opståede uddannelsesbehov, og der informeres og vejledes om uddannelsesudbuddet. | Handelsskolerne i Ribe Amt har indgået en skriftlig samarbejdsaftale om udbud og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser, der indebærer, at skolerne frit kan anvende hinandens godkendelser. Samarbejdet indebærer, at der vejledes på tværs af skoler. |
§ 43. Som led i samarbejdet kan et godkendt uddannelsessted efter § 32 (hovedentreprenøren) ved aftale overlade til et andet uddannelsessted uden godkendelse (underentreprenøren) at gennemføre uddannelser på hovedentreprenørens vegne og under dennes ansvar og opsyn. § 43.Stk. 2. Aftale om gennemførelse skal have baggrund i et arbejdsmarkedspolitisk bestemt behov, og anvendelsen skal ligge inden for den godkendte udbyders geografiske dækningsområde. | |
§ 44. Er underentreprenøren efter § 42 et uddannelsessted, som ikke er privat, underrettes direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen om aftalens indgåelse. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter nærmere administrative retningslinier for form og indhold af denne underretning, herunder om information til efteruddannelsesudvalgene. | |
§47. For at kunne udbyde centrale eller decentrale sammenhængende uddannelsesforløb skal uddannelsesstedet være godkendt til mindst 50 pct. af de faglige uddannelser, der indgår i forløbet. Stk. 2. I forløb for flygtninge og indvandrere skal uddannelsesstedet være godkendt til mindst 50 pct. af de faglige uddannelser plus de særlige arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår. Stk. 3. De faglige uddannelser eller særlige arbejdsmarkedsuddannelser i det sammenhængende forløb kan gennemføres af en eller flere underentreprenører. Stk. 4. Til de uddannelser som hovedentreprenøren ikke er godkendt til, skal underentreprenøren være godkendt. Stk. 5. Det uddannelsessted, der udbyder et centralt eller decentralt sammenhængende uddannelsesforløb har ansvaret for kvaliteten af det samlede forløb. Underentreprenøren har ansvaret for kvaliteten af den uddannelse, som underentreprenøren gennemfører. | |
§ 51. Det godkendte uddannelsessted skal straks underrette direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvis forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede. | |
§ 53. Uddannelsesstedet fastsætter deltagerantallet på den enkelte uddannelse på baggrund af det normerede deltagerantal for grupper af uddannelser ud fra en vurdering af deltagerforudsætninger, kvalitet, sikkerhed, udstyr og fysiske rammer for uddannelsens gennemførelse. | Skolen fastlægger deltagerantallet ud fra en samlet vurdering fra kursus til kursus. |
§ 54. I uddannelsesplanen fastsættes en vejledende maksimal varighed af uddannelsen. | |
§ 54. Stk. 2. Uddannelsesstedet kan afkorte uddannelsens varighed for hele hold ud fra en vurdering af deltagernes forudsætninger og således at det sikres, at uddannelsens mål nås. | Skolen foretager evt. afkortning af uddannelsen udfra en konkret, individuel vurdering, hvad enten det drejer sig om holdundervisning eller enkeltpersoners deltagelse på det åbne værksted. |
§ 54. Stk. 3. Når uddannelsesstedet gennemfører uddannelsen i åbent værksted kan uddannelsesstedet afkorte uddannelsens varighed for den enkelte deltager, hvis dette fremgår af uddannelsesplanen, og såfremt det sikres, at uddannelsens må nås. | |
§ 55. Ved sammenhængende heltidsundervisning forstås undervisning, der gennemføres fortløbende med et ugentlig maksimalt lektionstal på 37 og med et dagligt lektionstal fra 6 til 8. § 55. Stk. 2. Uddannelserne kan afholdes som sammenhængende undervisning eller opsplittet undervisning i tidsrummet 06-22 på alle ugens dage, dog med et maksimalt ugentligt lektionstal på 37 og et maksimalt dagligt lektionstal på 8. | Skolen tilrettelægger undervisningen således, at deltagerne frit kan vælge mellem sammenhængende eller opsplittet undervisning |
§ 56. Uddannelsesstedet kan i særlige tilfælde afholde uddannelserne om natten mellem kl. 22.00 og 06.00. Ved særlige tilfælde forstås fx at deltagernes sædvanlige arbejdstid er om natten | Skolen udbyder ikke arbejdsmarkedsuddannelser om natten. |
§ 57. Uddannelsesstedet kan afholde flere uddannelser samtidig i samme lokale (åbent værksted), medmindre muligheden er fravalgt i uddannelsesplanen. | Skolen udbyder de uddannelser i åbent værksted, som kvalitetsmæssigt kan gennemføres på samme niveau som holdundervisning. |
§ 58. Uddannelsesstedet kan afholde uddannelser som fjernundervisning, medmindre det er fravalgt i uddannelsesplanen. | Skolen udbyder de uddannelser som fjernundervisning, hvor adgangskravet giver sikkerhed for, at deltagerne har de nødvendige forudsætninger for at kunne opnå det fulde udbytte. |
§ 59. Uddannelsesstedet kan afholde uddannelserne som virksomhedsforlagt undervisning. | Skolen afholder uddannelserne som virksomhedsforlagt undervisning, såfremt virksomhederne ønsker det, og vi i øvrigt kan leve op til kravene i § 59. |
§ 59. Stk. 2. Ved virksomhedsforlagt undervisning skal uddannelsesstedet sikre, at det nødvendige udstyr og materialer stilles til rådighed. | |
§ 59. Stk. 3. Ved virksomhedsforlagt undervisning skal uddannelsesstedet sikre, at de nødvendige teori- og værkstedslokaler stilles til rådighed. | |
§ 60. I uddannelsesplanen fastsættes et vejledende lærerforbrug, som uddannelsesstedet kan fravige under forudsætning af, at uddannelsens mål nås. | Skolen fraviger ikke det vejledende lærerforbrug. |
§ 61. Uddannelsesstedet skal stille det udstyr og de materialer til rådighed, der er nødvendige for at uddannelsens mål nås og for en tilfredsstillende gennemførelse af undervisningen. | Det nødvendige udstyr og materialer er til rådighed i samtlige lokaler. |
§ 62. Uddannelsesstedet skal råde over de teori- og værkstedslokaler, der er nødvendige for en tilfredsstillende gennemførelse af undervisningen. | Skoler råder over de nødvendige lokaler |
§ 63. Uddannelsernes kvalitet sikres ved at efteruddannelsesudvalg og uddannelsessteder anvender fælles kvalitetssikringsredskaber, der fastlægges af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet. | Skolen anvender de fælles kvalitetssikringsredskaber. |
§ 64. Uddannelsesstederne foretager en løbende kvalitetsudvikling af uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisningen på baggrund af målinger af kvaliteten ved hjælp af de fælles kvalitetssikringsredskaber. Endvidere foretager uddannelsesstederne de ændringer, som målinger af kvaliteten ved hjælp af de fælles kvalitetssikringsredskaber viser er nødvendige. | Skolen evaluerer løbende de enkelte uddannelsers kvalitet og foretager på baggrund de nødvendige ændringer. |
§ 65. Efteruddannelsesudvalg og uddannelsessteder bidrager til at udvikle og forny de fælles kvalitetssikringsredskaber. | Skolen bidrager efter behov med bidrag til udvikling og fornyelse af de fælles kvalitetssikringsredskaber. |
§ 67. Uddannelsesstedet har ansvaret for lærernes kvalifikationer og har ansvaret for, at lærerne gennemfører den nødvendige kvalificering. | Skolen anerkender ansvaret for lærernes kvalifikationer og tager løbende initiativ til forskellige efteruddannelsesforløb. |
§ 68. Lærere, der underviser på arbejdsmarkedsuddannelser, skal som minimum have kvalifikationer som normalt indenfor deres faglige område svarer til faglært niveau samt herudover mindst 3 års relevant og aktuel erhvervserfaring. | Lærerne på arbejdsmarkedsuddannelser har enten gennemført en videregående uddannelse suppleret med en voksenunderviseruddannelse eller har kvalifikationer som beskrevet ovenstående. |
§ 68 Stk. 2. Læreren skal have, eller senest 4 år efter ansættelse have opnået, pædagogiske kvalifikationer målrettet undervisning af voksne svarende til de kvalifikationer som kan opnås ved gennemførelse af Voksenunderviseruddannelsen. | |
§ 75. Uddannelsesstedet har frit optag af deltagere til formelt kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser efter lovens § 3, nr. 1 g 2, samt individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 3. | Skolen optager alle, der søger optagelse på arbejdsmarkedsuddannelser, der giver formel kompetence såfremt der er tilstrækkeligt mange tilmeldinger til, at kurset kan gennemføres. Skolens udbud af arbejdsmarkedsuddannelser svarer nøje til behovene på det lokale arbejdsmarked. |
§ 75. Stk. 2. Til uddannelser, der giver anerkendt kompetence, kan uddannelsesstedet optage deltagere indenfor de udmeldte økonomiske rammer. | Skolen har ikke fået bevilling til arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence. |
§ 75. Stk. 4. Uddannelsesstedet kan ikke optage flere ansøgere, end uddannelsesstedet har kapacitetsmæssig mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplanernes mål og rammer. | Skolen optager ikke flere elever, end vi er sikre på, vi kan tilbyde en undervisning, der har en kvalitet, der mindst svarer til de formelle krav. |
§ 75. Stk. 5. Uddannelsesstedet skal sikre, at optagelsen af deltagere er i overensstemmelse med behovene på arbejdsmarkedet på kortere og lidt længere sigt. | |
§ 75. Stk. 6. Uddannelsesstedet skal endvidere tage særligt hensyn til muligheden for optagelse af deltagere på kompetencegivende uddannelse med en lille målgruppe. | |
§ 75. Stk. 7. Uddannelsesstedet skal tage særlige hensyn til handicappedes muligheder for at deltage i arbejdsmarkedsuddannelse. | Skolen forsøger på enhver tænkelig måde at dække de lokale behov for efteruddannelse, herunder handicappedes kvalifikationsbehov. |
§ 76. Uddannelsesstedet forestår optagelse af deltagere til uddannelser efter lovens § 3, nr. 1-3. | Skolen forestår optagelse af elever til de uddannelser, vi udbyder, og respekterer naturligvis de fastsatte adgangskrav. |
Stk. 2. For at kunne forestå optagelse skal uddannelsesstedet 1) være godkendt til at udbyde uddannelsen eller gennemføre uddannelsen som underentreprenør, og 2) overholde de fastsatte adgangskrav i lov om arbejdsmarkedsuddannelser. | |
§ 77. En ansøger, som ikke kan optages på en uddannelse, kan tilbydes optagelse på uddannelsesstedets venteliste. | Skolen tilbyder alle ansøgere om optagelse på venteliste, såfremt det ønskede kursus er overtegnet, ligesom vi henviser ansøgere til andre skoler, som udbyder uddannelsen. |
§ 77. Stk. 2. Uddannelsesstedet skal oplyse ansøgeren om, hvor og hvornår uddannelsen i øvrigt udbydes. | |
§ 77. Stk. 3. Optagelse på venteliste betragtes ikke som afslag på optagelse. | |
§ 78. Afslag på optagelse begrundes skriftligt over for ansøgeren af uddannelsesstedet. Afslaget vedlægges en klagevejledning. | Skolen afslår aldrig optagelse på et kursus, men forsøger at finde den bedst mulige løsning for ansøgeren. |
§ 79. Uddannelsesstedet udsteder et uddannelsesbevis, der beskriver de opnåede kvalifikationer. | Skolen udsteder beviser i overensstemmelse med ovenstående regler. |
§ 79. Stk. 2. Til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført en kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse efter lovens § 3, nr. 1, udstedes et uddannelsesbevis. | |
§ 79. Stk. 3. Til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført et centralt sammenhængende uddannelsesforløb udsteder uddannelsesstedet endvidere et samlet uddannelsesbevis. | |
§ 81. Til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr.3, udstederuddannelsesstedet et deltagerbevis. | Skolen udsteder deltagerbevis til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført individuel kompetenceafklaring. |
Bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000. Bekendtgørelse om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 8. Uddannelsesstedet kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at en person under 20 år får adgang til uddannelsen, 1) når personen forud for uddannelsens start foreviser en erklæring fra en arbejdsgiver, der ønsker den pågældendes deltagelse i uddannelsen, eller 2) den unge har afbrudt eller ikke ønsker en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, eller 3) når særlige grunde i øvrigt taler herfor. | Skolen dispenserer efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. |
§ 19. Uddannelsesstedet træffer afgørelse om ret til adgang til arbejdsmarkedsuddannelse. Ansøgning sker på et skema, der udarbejdes af Arbejdsmarkedsstyrelsen. | Uddannelsesstedet træffer afgørelse om deltagelse efter behandling af ansøgninger om optagelse. |
§ 19. Stk. 2. Ansøgeren skal i ansøgningsskemaet oplyse personnummer samt give de oplysninger om sin person, som er nødvendige for at træffe afgørelse om adgang. | |
§ 19. Stk. 3. Ansøgningsskemaet afleveres af ansøgeren til uddannelsesstedet inden uddannelsens start, jf. dog stk. 4. | |
§ 19. Stk. 4. For ledige, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal arbejdsløshedskassen inden ansøgningsskemaet afleveres til uddannelsesstedet, på ansøgningsskemaet attestere, 1) om den ledige befinder sig i dagpengeperioden eller i aktivperioden ved uddannelsens start og om datoen for overgang til aktivperioden, jf. reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og 2) om den ledige helt eller delvist har forbrugt af retten til selvvalgt uddannelse, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte. | |
§ 19. Stk. 5. Arbejdsløshedskassen kan tidligst afgive sin attestation 2 måneder inden uddannelsens start. | |
§ 19. Stk. 6. Hvis et ansøgningsskema med arbejdsløshedskassens attestation ikke er afleveret inden uddannelsens start, bortfalder adgangen. | |
§ 19. Stk.7. Uddannelsesstedet træffer afgørelse om, hvorvidt skemaet, jf. stk. 6, er afleveret rettidigt. | |
§25. Ved deltagelse i uddannelse efter § 3, nr. 1-3, og § 14 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser har beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse efter § 2, samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller modtager kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, og som er indkvarterede uden for deres bopæl, ret til tilskud til kost og logi, hvis de har mere end 120 km i transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur, eller det af tidsmæssige eller andre grunde er rimeligt, at de er indkvarteret uden for deres bopæl, jf. dog stk. 3. §25. Stk. 2. Tilskuddet til dokumenterede og udokumenterede udgifter til kost og logi udbetales efter statens regler om tjenesterejser, reducerede satser. §25. Stk. 3. Tilskuddet til kost eller logi bortfalder, hvis uddannelsesstedet tilbyder kost eller logi. §26. Hvis uddannelsen foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat, bortfalder retten til tilskud til kost og logi. § 28. Tilskud til kost og logi administreres og udbetales af uddannelsesstedet. | Evt. tilskud til kost og logi administreres efter de gældende regler. |
§ 29. Uddannelsesstedet udfærdiger en attest om, i hvilket omfang deltageren har fulgt uddannelsen. Attesten skal afleveres til Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, inden der sker udbetaling af tilskud til befordring. | |
§ 30. Ansøgningsskemaer til befordringstilskud og tilskud til kost og logi, skal af ansøgeren afleveres til den, der administrerer reglerne herom, jf. §§ 27-29. § 30. Stk. 2. Ansøgningsskemaet skal afleveres senest 4 uger efter uddannelsens sidste dag. § 30.Stk. 3. Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, jf. §§ 27-29 træffer afgørelse om, hvorvidt skemaet, jf. stk. 2 er afleveret rettidigt. | |
§ 32, stk. 7. Afmeldegebyr opkræves af uddannelsesstedet og skal betales senest 4 uger efter modtagelse af opkrævning. | Skolen opkræver afmeldegebyr i overensstemmelse med gældende regler. |
§ 32. Arbejdsgiveren eller den selvstændige erhvervsdrivende betaler et afmeldegebyr, såfremt medarbejderen udebliver fra uddannelsens første dag, eller frameldes senere end en uge inden uddannelsens første dag. § 32. Stk.2. Ved udeblivelse fra uddannelsens første dag betales gebyr efter uddannelsens længde. For uddannelser med en vejledende varighed til og med 37 lektioner betales et gebyr på 2.500 kr. For uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner udgør gebyret 3.500 kr. § 32. Stk. 3. Ved framelding senere end en uge før uddannelsens første dag betales gebyr efter uddannelsens længde. For uddannelser med en vejledende varighed til og med 37 lektioner betales et gebyr på 1.500 kr. For uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner udgør gebyret 2.500 kr. § 32. Stk. 4. Dokumenterer arbejdsgiveren, at udeblivelse eller framelding skyldes et forhold, der i personens ansættelsesforhold er lovligt forfald, fritages arbejdsgiveren for gebyr. § 32. Stk. 5. Såfremt en arbejdsgiver erstatter en udeblevet eller frameldt medarbejder med en anden deltager, betales ikke gebyr. § 32. Stk. 6. Såfremt den planlagte uddannelse aflyses på uddannelsesstedets foranledning, betales ikke gebyr. Skyldes aflysningen manglende fremmøde på uddannelsens første dag eller for mange frameldinger, fritages de udeblevne eller frameldte ikke for gebyr. § 32. Stk. 7. Afmeldegebyr opkræves af uddannelsesstedet og skal betales senest 4 uger efter modtagelse af opkrævning. | Skolen opkræver afmeldegebyr i overensstemmelse med gældende regler. |
§ 36. Uddannelsesstedet kan kræve dokumentation for deltagerens udgifter til logi, jf. § 25, stk. 2. | Skolen kræver konsekvent dokumentation for udgifter til logi. |
§ 37. En person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og logi efter denne bekendtgørelse, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. § 38. Krav om tilbagebetaling varetages af den arbejdsløshedskasse, Arbejdsformidling eller uddannelsessted, der har udbetalt tilskuddet eller ydet kost eller logi til deltageren. § 39. Beløb, der skal tilbagebetales i henhold til § 37, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven. § 39. Stk. 2. Morarente efter stk. 1 tilfalder staten. | |
§ 42. Følgende af uddannelsesstedets afgørelser skal meddeles skriftligt til den pågældende. Afgørelse om 1) afmeldegebyr efter § 31 2) certifikatgebyr efter § 33 og 3) restbetaling efter § 34. § 42. Stk. 2. Afgørelsen skal være begrundet og indeholde oplysninger om klageadgang. § 42. Stk. 3. Den, som afgørelsen vedrører, kan inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget, klage til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Klagen indgives til det uddannelsessted, der har truffet afgørelsen. § 42. Stk. 4. Uddannelsesstedet afgør inden 4 uger, efter at klagen er modtaget, om klagen fuld ud kan imødekommes. Såfremt klagen ikke imødekommes, skal den med en udtalelse sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen. | Skolens uddannelser medfører, at det alene er sager om afmeldegebyr, der er aktuelle. I sådanne sager administrerer skolen efter de gældende regler |
I bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000 om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, foretages følgende ændringer:
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1 I bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000 om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, foretages følgende ændringer: 1. § 19, stk. 4, affattes således: »For ledige, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal uddannelsesstedet inden uddannelsesstedet træffer afgørelse om adgang, indhente arbejdsløshedskassens attestation på ansøgningsskemaet. Arbejdsløshedskassen skal attestere, 1) om den ledige befinder sig i dagpengeperioden eller i aktivperioden ved uddannelsens start og om datoen for overgang til aktivperioden, jf. reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og 2) om den ledige helt eller delvist har forbrugt af retten til selvvalgt uddannelse, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte.« 2. § 19, stk. 6, affattes således: »Hvis et ansøgningsskema med arbejdsløshedskassens attestation ikke er modtaget på uddannelsesstedet inden uddannelsens start, bortfalder adgangen.« |
Bekendtgørelse nr. 616 af 26. juni 2001. Bekendtgørelse om elevers og kursisters betaling for visse undervisningsmidler i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Udgifterne til undervisningsmidler på de offentlige gymnasier, studenterkurser og kursus til højere forberedelseseksamen afholdes af amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner. § 1 Stk. 2. Udgifterne til undervisningsmidler ved erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen afholdes af skolerne. § 1 Stk. 3. Amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner, eller de i stk. 2 nævnte skoler kan dog bestemme, at elever og kursister ved de i stk. 1 og 2 nævnte uddannelser selv i begrænset omfang anskaffer en del af undervisningsmidlerne. Omfanget kan ikke overstige 2.500 kr. for en elev eller en kursist i en gymnasial uddannelse eller i en erhvervsuddannelses grundforløb. | På efterfølgende skoleperioder stilles undervisningsmaterialer til rådighed, idet eleverne dog tilbydes at købe lærebøger. |
§ 2. Skolen eller kurset træffer efter drøftelse med eleverne eller kursisterne afgørelse om, hvilke undervisningsmidler, jf. stk. 2, eleverne eller kursisterne selv skal anskaffe, når bemyndigelsen i § 1, stk. 3 er anvendt. § 2. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte undervisningsmidler kan være ordbøger, lommeregnere og andre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier samt lærebøger, der kan have varig værdi for eleverne. § 2. Stk. 3. Undervisningsmidler, som eleverne eller kursisterne selv har afholdt udgifterne til, forbliver deres ejendom. | Skolen træffer drøftelse med eleverne afgørelse om, hvilke undervisningsmidler selv skal anskaffe. |
Bekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000. Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser
Der henvises til kvalitetsregnskabet for HG.
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Hovedbekendtgørelsen om erhvervsuddannelser)
Kapitel 2
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 4. Det faglige udvalg for en uddannelse skal foretage opfølgning af, om uddannelsen opfylder de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er godkendt, herunder: 1) Forudsætninger med hensyn til uddannelsens formål. 2) Forudsætninger om uddannelsens bredde, herunder i arbejdsområder og funktioner, samt de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og de forventede videreuddannelsesmuligheder, jf. lovens § 15, stk. 1. | |
§ 4. Stk. 2 Det faglige udvalg skal i samarbejde med praktikvirksomhederne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes praktikdel | |
§ 4. Stk. 3 Det faglige udvalg skal følge udviklingen og afgive indstilling vedrørende fortsat behov for uddannelsen på baggrund af de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er godkendt, og om eventuelle ændringer i uddannelsen. | |
§ 5. Skolen skal have et kvalitetssystem til løbende kvalitetsudvikling og resultatevaluering af uddannelsens skoledel. | |
§ 5. Stk. 2. Skolens kvalitetssystem skal indeholde en procedure for en løbende selvevaluering og kvalitetsudvikling. Skolens medarbejdere og elever samt det lokale uddannelsesudvalg skal inddrages i evalueringen. | Skolen har udarbejdet procedure for den løbende kvalitetsudvikling, herunder procedure for evalueringstiltag. |
§ 5. Stk. 3. Skolen skal ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen have en procedure, der belyser, at 1) undervisningen lever op til de mål, der er fastsat i reglerne om de enkelte uddannelser, 2) der sker en løbende udvikling af den lokale undervisningsplan, 3) de valgte undervisningsmetoder understøtter uddannelsens formål og undervisningsfagenes mål, 4) uddannelsens skoledel og praktikdel understøtter hinanden, 5) der sker en ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer, jf. § 9, stk. 3, 6) de enkelte lærere og skolen modtager information om elevernes vurdering af undervisningen og af skolens tilrettelæggelse af uddannelsen, og at 7) indberetninger og lignende fra censorer, resultater af prøver, eksaminer og standpunktskarakterer, der gives i stedet for eksamenskarakterer, samt resultaterne af eventuelle eksterne evalueringer af undervisningen inddrages. | Skolen har udarbejdet procedure der omfatter de nævnte punkter. |
§ 5. Stk. 4. På baggrund af skolens selvevaluering udarbejder skolen en plan for opfølgning på, hvordan de fastsatte mål kan nås. Opfølgningsplanen skal fastlægge ændringsbehov og forslag til løsning, samt opstille operationelle mål. | |
§ 5. Stk. 5. Skolen tager i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg initiativ til forslag om ændring af uddannelsen, jf. § 28, stk. 2, nr. 2. | Skolen følger løbende op på de fastsatte mål, og tager initiativ til ændringer i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. |
§ 6. Den enkelte skoles lærergruppe sammensættes med henblik på, at eleverne kan opnå de fastsatte mål for de uddannelser, skolen udbyder, og at skolen kan efterleve de regler, der gælder for uddannelserne. | |
§ 7. Læreren skal ved ansættelsen have følgende kvalifikationer: 1) Faglig uddannelse inden for et eller flere relevante uddannelsesområder, suppleret med relevant fortsat eller videregående uddannelse (eventuelt kurser) - eller anden relevant videregående uddannelse. 2) Relevant og aktuel erhvervserfaring (eksklusiv uddannelsestiden). For lærere, der skal undervise i direkte erhvervsrettede faglige områder, skal erhvervserfaringen være af normalt mindst 5 års varighed. For øvrige lærere skal erhvervserfaringen være af normalt mindst 2 års varighed. For de øvrige lærere kan skolen fravige kravet om 2 års erhvervserfaring i tilfælde, hvor sådanne lærere ikke er til rådighed. Det påhviler i givet fald skolen i samarbejde med læreren at tilrettelægge et forløb, der sikrer, at læreren opnår en passende indsigt i de relevante erhvervsområder. | |
§ 8. Læreren skal erhverve følgende kvalifikationer, hvis de ikke foreligger ved ansættelsen: 1) Senest 3 år efter ansættelsen: En bred, almen baggrund mindst svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække. Mindst 2 fag inden for fagområderne dansk, fremmedsprog, naturvidenskab, samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi, afsætning og informationsteknologi skal være på niveau A. 2) Senest 2 år efter ansættelsen: Gennemført en afsluttet pædagogisk eller faglig-pædagogisk uddannelse, mindst svarende til niveauet i den grundlæggende pædagogiske uddannelse (pædagogikum), der gennemføres efter bekendtgørelsen om den pædagogiske uddannelse af lærere ved erhvervsskoler. | |
§ 8 Stk. 2. Skolen kan fravige kravet om gennemførelse af pædagogikum for lærere, der i en periode på maksimalt 1 år virker som timelærere på mere end halv tid. Skolen kan fravige kravet om gennemførelse af pædagogikum for lærere, der fungerer som timelærere på halv tid og derunder. I begge disse tilfælde skal skolen påse, at timelærerne får en basal introduktion til lærerarbejdet | Undervisere, som alene er beskæftiget med efteruddannelse, er ikke omfattet af reglerne, idet der dog er særlige regler for undervisere ved arbejdsmarkedsuddannelser. Skolen tilrettelægger lærernes faglige og pædagogiske videre- og efteruddannelse i samarbejde med lærerne. |
§ 9. For undervisningsfag, som er meritgivende ved skift til de gymnasiale uddannelser eller ved adgang til videregående uddannelser, samt i ganske særlige tilfælde andre fag, skal skolen følge Undervisningsministeriets regler om lærernes kvalifikationer. | |
§ 9 Stk. 2. Hvor intet andet er fastsat, har skolen ansvaret for fastlæggelsen af den enkelte lærers nærmere undervisningskompetence. | |
§ 9 Stk. 3. Det påhviler læreren at vedligeholde og udvikle den faglige og pædagogiske viden, som er nødvendig for at bevare undervisningskompetencen. | |
§ 9 Stk.4. Det påhviler skolen i samråd med lærerne at tilrettelægge lærergruppens og den enkelte lærers faglige og pædagogiske videre- og efteruddannelse med henblik på nødvendige fornyelser og tilpasning af lærernes kvalifikationer, jf. § 5, stk. 3, nr. 5. | |
§ 15. Formålet med studierettet påbygning er, at eleven skal kunne supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence. Eleven skal som påbygning til erhvervsuddannelse kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Skolen kan også tilbyde eleven flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå den fulde studiekompetence ved påbygning. | |
§ 15. Stk. 2. Skolen skal, eventuelt i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, tilbyde de valgfag og supplerende enkeltfag, der udgør det almindelige, nødvendige tilvalg for optagelse i relevante erhvervsakademiuddannelser. | |
§ 15. Stk.3. Efter udløbet af uddannelsesaftalen eller efter aftale med virksomheden under aftaleforløbet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, nr. 2, skal eleven kunne opnå fuld studiekompetence. Undervisningen varer højst 1 år og 6 måneder som heltidsundervisning. Undervisningen omfatter de fag, som er nødvendige for at gennemføre en erhvervsgymnasial eksamen. Undervisningen i erhvervsgymnasiale fag gennemføres i henhold til reglerne for den erhvervsgymnasiale uddannelse. | |
§ 15. Stk.4. Eleven og virksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger, jf. § 23, stk. 7 og 8. | |
§ 19. Skolen eller det faglige udvalg træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af merit efter reglerne om den pågældende uddannelse. Det faglige udvalg kan endvidere træffe afgørelse om afkortning af uddannelsestiden, jf. erhvervsuddannelseslovens § 57. | Ved evt. afkortning af uddannelsestiden underrettes det faglige udvalg. |
§ 19. Stk. 2. Skolen kan endvidere, ud over hvad der følger af bekendtgørelsen om den pågældende uddannelse, efter ansøgning fra en elev og efter samråd med en eventuel praktikvirksomhed træffe afgørelse om fritagelse for skoleundervisning efter en konkret vurdering, hvis eleven på grundlag af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for uddannelsen. | Skolen træffer afgørelse om fritagelse efter gældende retningslinier |
§ 19. Stk. 3. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for. | Skolen tilbyder eleverne relevant undervisning såfremt der fritages for dele af uddannelsen |
§ 19. Stk. 4. Skolen kan gøre fritagelse efter stk. 2 betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig de kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. | |
§ 19. Stk. 5. I tilfælde, hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen for elever med uddannelsesaftale, skal skolen, såfremt den samlede skoleundervisningstid er forkortet med 4 uger eller mere, underrette vedkommende faglige udvalg herom med henblik på udvalgets afgørelse om afkortning af den samlede uddannelsestid. I andre tilfælde overvejer skolen mulighederne for at tilbyde elever alternativ undervisning. | |
§ 21. Skolen skal foretage en pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen samt give uddannelsen en lokal toning, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og de konkrete praktikvirksomheder. | Skolen tilrettelægger undervisningen pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssigt og fastsætter de elementer, der indgår i undervisningen, herunder hvilke delmål der skal indgå i uddannelsen. |
§ 21. Stk. 2. Skolen fastsætter de undervisningsmæssige dele, der efter reglerne herom indgår i undervisningen. | |
§ 21. Stk. 3. Skolen bestemmer, om undervisningen skal ske ved samlæsning med andre uddannelser eller i form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for uddannelsen og den forudsatte kvalitet. | |
§ 21. Stk. 4. Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesbekendtgørelsen kan dog indeholde regler om delmål, hvis dette kan begrundes i hensyn til skoleskift eller til sammenhæng med praktikuddannelsen. | |
§ 22. Skolen organiserer og tilrettelægger undervisningen således, at den imødekommer den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger og mål, jf. erhvervsuddannelseslovens § 28. | Skolen tilrettelægger undervisningen på en sådan måde, at den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger og mål tilgodeses og så der tages hensyn til den enkelte elevs forudsætninger. . |
§ 22. Stk. 2. Undervisningen skal overtalt tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven møde forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder sådanne, der sigter mod at fremme lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv. | |
§ 22. Stk. 3. Skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder valg af konkret indhold. | Skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen |
§ 25. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser, og skolen skal som valgfag tilbyde fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser, jf. § 27 i erhvervsuddannelsesloven. Den enkelte skole fastsætter planer for valgfag under undervisningen i hovedforløbet, jf. dog stk. 2 og 3. | |
§ 25. Stk. 2. Planer for valgfag med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde, jf. erhvervsuddannelseslovens § 27, 3. pkt., fastsættes af skolen efter indstilling fra de lokale uddannelsesudvalg. | |
§ 25. Stk.3. Grundfag skal kunne vælges som valgfag. Ved udbud af valgfag, der som fag indgår i andre uddannelser eller enkeltfagsordninger, skal skolen følge de regler, som er fastsat for de pågældende uddannelser, herunder de gældende undervisningsplaner, og reglerne om bedømmelse samt reglerne om lærerkvalifikationer. | |
§ 26. De valgfag, som skolen udbyder, skal være beskrevet i skolens undervisningsplan, og bedømmelsesmåder og bedømmelsesgrundlag skal være beskrevet i skolens bedømmelsesplan. | |
§ 26. Stk. 2. Valgfag udbydes af skolen i henhold til lovens § 27, herunder teoretiske, praktiske og kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede og almene undervisning for elever, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse, eller som ønsker større bredde. | |
§ 26. Stk. 3. Skolen skal udbyde valgfag ud fra de varierede interesser hos de enkelte elever på skolen, eventuelt i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner | |
§ 26. Stk. 4. Skolen kan i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner tilbyde undervisning i fag under anden lovgivning som valgfag, hvis dette kan ske i henhold til lovgivningen for den pågældende undervisning. | |
§ 27. Skolen fastsætter skoleundervisningens nærmere indhold i en lokal undervisningsplan. Undervisningsplanen udarbejdes i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg inden for rammerne i reglerne om uddannelsen og i overensstemmelse med erhvervsuddannelseslovens § 39. | |
§ 27. Stk. 2. Den lokale undervisningsplan skal indeholde: 1) Beskrivelse af forholdet mellem uddannelsesbekendtgørelsens fagbeskrivelser og undervisningsfagene. 2) Beskrivelse af indholdet i de enkelte undervisningsfag, temaer mv., som skolen har opdelt undervisningen i. 3) Beskrivelse af de pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser ved undervisningens gennemførelse, herunder beskrivelse af hvordan eleverne opnår medindflydelse. 4) Beskrivelse af delmål for undervisningen, jf. § 21, stk. 4. 5) Beskrivelse af undervisningstid og elevens arbejdstid for undervisningsfag og temaer mv. samt elevens hjemmearbejde. 6) Beskrivelse af lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr. 7) Oplysninger om meritbestemmelser. 8) Beskrivelse af samarbejdet mellem skolen og eleverne og med elevernes praktikvirksomheder. 9) Beskrivelse af arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. 10) Beskrivelse af skolesamarbejdet vedrørende undervisningen, herunder angivelse af samarbejdsparter. 11) Skolebedømmelsesplan. | |
§ 27. Stk. 3. Undervisningsplanen kan indeholde bestemmelser om hel eller delvis samlæsning med andre uddannelser. | |
§ 27. Stk. 4. Undervisningsplanen kan indeholde bestemmelse om, at dele af undervisningen kan foregå i virksomheder. | |
§ 28. Den lokale undervisningsplan skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne skal gøres bekendt med undervisningsplanen, og den skal kunne udleveres til elever, praktikvirksomheder, de faglige udvalg, Undervisningsministeriet og eventuelle andre interesserede. | |
§ 28. Stk.2. Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at 1) følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og på grundlag heraf at revidere denne, og 2) følge behovet for fornyelse af regler om uddannelsen og på grundlag heraf at fremkomme med forslag til ændring af bekendtgørelsen, jf. § 5, stk.5, og erhvervsuddannelseslovens § 39. | |
§ 31. Skolen foretager en løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt i henhold til reglerne om uddannelsen. | Skolen foretager såvel en løbende som en afsluttende bedømmelse. Bedømmelsen indgår i skolens løbende evaluering. |
§ 31. Stk.2. Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af skolevejledning, jf. § 33. Den løbende bedømmelse omfatter de elementer, som indgår i den afsluttende bedømmelse, jf. stk. 3. Den løbende bedømmelse omfatter i øvrigt de mål, som er omtalt i § 1, stk. 2 og 3, i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen. | |
§ 31.Stk. 3. Den afsluttende bedømmelse foretages i forhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne om uddannelsen. Ved den afsluttende bedømmelse fastsættes en afsluttende karakter, der kan være en standpunktskarakter eller en eksamens- eller prøvekarakter. Standpunktskarakteren udtrykke elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. | |
Stk. 4. Bedømmelsesresultaterne indgår endvidere som en del af grundlaget for skolens løbende evaluering af undervisningens indhold og metode, jf. § 5, stk. 3, nr. 7. | |
§ 32. På grundlag af reglerne om uddannelsen fastsætter skolen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg en skolebedømmelsesplan, der indgår i den lokale undervisningsplan. Skolebedømmelsesplanen skal indeholde retningslinjer for den løbende bedømmelse i undervisningen og bedømmelse efter de enkelte skoleophold, herunder grundforløbet, samt den afsluttende bedømmelse af de enkelte fag. | |
§ 32. Stk. 2. Skolebedømmelsesplanen skal indeholde: 1) Angivelse af de mål, der lægges til grund for bedømmelsen. 2) Beskrivelse af, hvordan og hvornår der bedømmes. 3) Beskrivelse af, hvordan standpunktskaraktererne fremkommer, herunder beskrivelse af form og indhold, således at skolen kan dokumentere en given karakter. 4) Regler om de prøver, skolen foranstalter, herunder svendeprøver, der gennemføres som eksamen. 5) Regler om udstedelse af skolevejledning. 6) Regler om udstedelse af bevis for grundforløb, skolebevis, uddannelsesbevis eller svendebrev. 7) Regler om skolens samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven vedrørende udstedelse af beviser mv. og afholdelse af prøver. | |
§ 32. Stk. 3. Skolen kan i sin bedømmelsesplan fastsætte regler om standpunktskarakterer og prøvekarakterer, hvorefter 2 eller flere fag kan bedømmes samlet, medmindre der er tale om prøver, hvor opgaverne efter reglerne om faget bestemmes centralt. Eleven skal dog have en særskilt karakter for hvert fag, der bedømmes samlet, medmindre andet følger af reglerne for uddannelsen. Der skal dog altid gives en særskilt karakter for fag, der er omfattet af bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelserne. | |
§ 33. Ved afslutningen af det enkelte skoleophold udsteder skolen en vejledning (skolevejledning) efter reglerne i bekendtgørelse om elevers og praktikvirksomheders retsforhold mv. i erhvervsuddannelserne. | |
§ 33. Stk. 2 Bevis for grundforløb udstedes efter reglerne om grundforløb. | |
§ 34. Når den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse er gennemført, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) for skoleundervisningen. Beviset udleveres til eleven ved skoleopholdets afslutning. | |
§ 34. Stk. 2. I henhold til reglerne om uddannelsen kan udstedelse af skolebevis være betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag eller som gennemsnit. | |
§ 34. Stk. 3. Skolebeviset udstedes i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamensordning ved erhvervsskolerne mv., herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog. | |
§ 34. Stk. 4. Kopi af skolebeviset sendes til praktikvirksomheden samt til det faglige udvalg, hvis udvalget skal udstede uddannelsesbevis. | |
§ 34. Stk. 5. Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af skoleundervisningen. | |
§ 34. Stk. 6. Ved afslutning af påbygning, jf. § 15, udstedes bevis herfor. | |
§ 38. Uddannelsesbevis udstedes, når skolebevis og endelig praktikerklæring er udstedt, og eventuel svendeprøve er bestået. § 38. Stk. 2. Det bestemmes i reglerne om uddannelsen, om uddannelsesbevis skal udstedes af skolen eller af det faglige udvalg. § 38. Stk. 3. Udstederen opbevarer kopier af skolebeviser og uddannelsesbeviser i 30 år. |
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår merkantil kompetence i et af følgende specialer: 1) Administration. 2) IT administration. 3) Advokatsekretær. 4) Lægesekretær (offentlig administration). 5) Offentlig administration (kommune/amts- kommune). 6) Offentlig administration (stat). 7) Økonomi. 8) Revision. 9) Rejseliv. 10) Spedition og shipping. | Skolen udbyder og gennemfører specialerne nr. 1, 5, 6 og shipping delen i speciale nr. 10 i henhold til undervisningsplanerne for det enkelte speciale. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelserne, hvor indholdet i de enkelte specialer er beskrevet. |
§ 1. Stk. 2. Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale. |
Bekendtgørelse nr. 559 af 30. juni 1997. Bekendtgørelse om uddannelsen til ejendomsmægler og kursus i ejendomsvurdering
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Formålet med ejendomsmægleruddannelsen er at give deltageren teoretisk undervisning, der i forbindelse med praktisk kendskab til ejendomsformidling, opfylder de uddannelsesmæssige krav for at blive optaget i registret over ejendomsmæglere i henhold til lov om omsætning af fast ejendom. | Skolen formidler den teoretiske undervisning, der i kombination med deltagernes praktiske kendskab, opfylder kravene for at blive optaget i registret over ejendomsmæglere. |
§ 4. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af en forudsætning om, at deltageren har eller under uddannelsen erhverver de nødvendige praktiske forudsætninger for optagelse i ejendomsmæglerregistret. | Skolen tilrettelægger undervisningen på baggrund af, at kursisterne har de nødvendige praktiske forudsætninger. |
§ 5. I studiekredsarbejdet i ejendomshandel udføres et selvstændigt arbejde af den enkelte deltager. Deltageren udfærdiger en rapport på baggrund af studiekredsarbejdet. | Skolen sikrer, at deltagerne udarbejder en rapport på baggrund af et studiekredsarbejde. |
§ 6. Studiekredsarbejdet udføres som gruppearbejde eller individuelt efter skolens bestemmelse. Studiekredsemner tildeles af læreren i samråd med deltagerne. Det skal fremgå, hvilken del af en grupperapport den enkelte er ansvarlig for. . | Skolen tilrettelægger studiekredsarbejdet efter de gældende forskrifter. |
§ 6. Stk. 2. Skolen afgør, hvornår i undervisningsforløbet studiekredsarbejdet skal finde sted, og hvornår rapporten skal afleveres. | |
§ 6. Stk. 3. Inden læreren træffer den endelige afgørelse af, om rapporten kan godkendes, skal den forelægges for de øvrige deltagere i undervisningen. | |
§ 6. Stk. 4. Efter forelæggelsen afgiver læreren sin begrundede bedømmelse af rapporten i formen "godkendes" eller "indstilles ikke godkendt". Afgørelsen "ikke godkendt" træffes af skolens ledelse | |
§ 7. Skolen kan fritage for studiekredsarbejde, når deltageren har udført et arbejde, som efter skolens vurdering kan sidestilles med studiekredsarbejde i det pågældende fag. | Skolen fritager principielt kursister, som har de nødvendige kvalifikationer |
§ 8. Undervisningen afsluttes med følgende prøver: 1) Ejendomsjura, en skriftlig prøve, der varer 6,5 timer. 2) Ejendomshandel, en skriftlig prøve, der varer 6,5 timer. 3) Ejendomshandel, en mundtlig prøve, der varer ca. 20 minutter. | Deltagerne i ovennævnte prøver har bestået studiekredsarbejdet eller har fået dispensation herfra. |
§ 8. Stk. 2. Det er en betingelse for at deltage i prøverne i ejendomshandel, at studiekredsarbejdet er godkendt, jf. dog §§ 7 og 9. | |
§ 10. Formålet med kursus i ejendomsvurdering er, at deltagerne gennem teoretisk undervisning får detaljeret viden om enhver form for vurdering og syns- og skønsforretninger inden for ejendomsområdet. § 10. Stk. 2. Kursus har normalt et omfang svarende til en normeret arbejdstid for deltageren på 25 pct. af et arbejdsår | Undervisningen på kurset i ejendomsvurdering er tilrettelagt på en sådan måde, at deltagerne gennem den teoretiske undervisning får detaljeret viden om faget. |
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 12. Skolen skal gennemføre undervisningen efter de fagplaner, der er optaget som bilag 1-3 til bekendtgørelsen. § 12. Stk. 2. Ved undervisningens tilrettelæggelse tages særligt hensyn til, at den uddannede skal have indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold i tilknytning til erhvervslivet | Undervisningen tager udgangspunkt i de fagplaner, der gælder for de enkelte fag. Det betyder, at de studerende får indsigt i og forståelse for de miljømæssige forhold |
§ 13. Skolen påser, at lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer for at varetage undervisningen, herunder relevant og aktuel erhvervserfaring. | Underviserne på såvel ejendomsmægleruddannelsen og kursus i ejendomsvurdering er uden undtagelse rekrutteret eksternt på baggrund af deres faglige og pædagogiske kvalifikationer. Det betyder, at samtlige undervisere har særdeles relevant og aktuel erhvervserfaring |
§ 17. Skolen kan fritage for prøve, hvis deltageren kan dokumentere tilsvarende viden og færdighed inden for faget. | |
§ 19. Skolen yder interesserede oplysning og vejledning om uddannelsens og kursets mål og om de krav, uddannelsen og kurset stiller til deltagerne samt om adgangskrav m.v. | Skolen bistår med såvel skriftlig som mundtlig vejledning, herunder informationsmøder |
Bekendtgørelse nr. 573 af 21.juni 1996. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter alle eksaminer og prøver ved uddannelser, der giver grundlag for udstedelse af prøve-, eksamens- og uddannelsesbeviser på erhvervsskoler samt på andre skoler m.v., der er godkendt til de pågældende uddannelser eller kurser, medmindre andet er bestemt. | Skolen tilbyder deltagelse i eksamen m.v. på de uddannelser, der er omfattet af bekendtgørelsen og udsteder bevis efter gennemført eksamen m.v. |
§ 2. Skolen har ansvaret for afholdelse af eksamen og prøver indenfor de rammer, som undervisningsministeriet fastlægger. | Skolen følger de regler, som ministeriet afstikker |
§ 5. Ved bedømmelsen af elevernes præstationer medvirker censorer. § 5. Stk. 2. Den eksamensafholdende skole udpeger censorer til erhvervsuddannelserne og landbrugsuddannelserne, jf. dog §§ 8 og 36. § 5. Stk. 3. Skolen er ansvarlig for, at de censorer, der udpeges af skolen, opfylder de relevante faglige betingelser, ligesom det skal tilstræbes, at censorerne har tilknytning til erhvervslivet, når de skal være censorer i fag med erhvervsmæssig indhold. | På erhvervsuddannelserne (efterfølgende skoleperioder) rekrutteres de medvirkende censorer fra erhvervslivet |
§ 7. Ved censors sygdom udpeger den skole, som afholder eksamen, en anden censor. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor ministeriet har udpeget en censor, jf. § 8, stk. 1. | I tilfælde af censors forfald, udpeger skolen en ny censor |
§ 9. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet, jf. § 5 og § 6, stk. 3, skal skolen sikre, 1) at der normalt inddrages censorer fra flere skoler ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, 2) at der jævnligt inddrages censorer fra nye skoler ved fordeling af censorarbejdet, og 3) at der ikke forekommer gensidig censur, dvs. at en person ikke må fungere som censor for en eksaminator, som skal være censor for samme person inden for en periode på 1 år. § 9. Stk. 2. En censor kan ikke medvirke ved eksaminationen af en elev, som er censors ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller på anden måde censor nærtstående. Censor kan heller ikke medvirke, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om censors upartiskhed. § 9. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis det vil være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder at lade en anden træde i den pågældendes sted under eksaminationen. | |
§ 12. Ministeriet fastsætter datoer og tidspunkter for skriftlige prøver, der afholdes med opgaver, som stilles af ministeriet, samt eventuelle nærmere bestemmelser om tilrettelæggelsen. Ministeriet fastsætter endvidere frister og formen for skolernes indberetninger til brug for tilrettelæggelsen af eksamen mv. Skolen fastsætter datoer og tidspunkter, for så vidt angår øvrige prøver. | |
§ 12. Stk. 2. Skolen udarbejder nærmere eksamensplaner og informerer eksaminanderne således: 1) Ved undervisningens start skal skolen skriftligt informere eksaminanderne om de almindelige regler om eksamen, der gælder for den pågældende uddannelse, herunder: a) Eksamensperiode(r). b) Antallet af prøver ved eksamen. c) Eventuelle regler om udtræk af fag. d) Eventuelle regler vedrørende indstilling af eksaminanderne til eksamen. e) Eventuelle regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for eller en del af eksamen. 2) I rimelig tid inden eksamen skal skolen skriftligt informere eksaminanderne om de nærmere regler mv., der fastsættes for den pågældende eksamen, herunder: a) Tidspunkter for de enkelte prøvers afholdelse, jf. dog nr. 1, litra c. b) Afleveringsfrister for kursusarbejder og projektopgaver. c) Regler om hjælpemidler mv. i de enkelte fag mv., herunder de regler, som skolen selv fastsætter inden for reglerne om uddannelsens rammer. d) Regler om eventuel forberedelsestid for eksaminanderne herunder dennes varighed. e) Procedure for bedømmelsen til eksamen. | |
§ 12. Stk. 3. Skolen skal gøre eksaminatorer og censorer bekendt med eksamensplanen, for så vidt angår den pågældende uddannelse eller det pågældende fag. | |
§ 12. Stk. 4. Ved afviklingen af prøver skal skolen tilrettelægge forløbet og vilkårene under hensyn til reglerne om de enkelte uddannelser og reglerne om specialpædagogisk støtte samt følgende hensyn: 1) For den enkelte eksaminand må der normalt kun afholdes prøve i et fag om dagen, og så vidt muligt skal der gå mindst en dag imellem hver prøve. 2) Eksaminanden skal under hele prøven have hensigtsmæssige arbejdsforhold. 3) Eksaminanden skal under hele prøven være afskåret fra at modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de tilladte. 4) Eksaminanden må ved skriftlige og mundtlige prøver, jf. § 14, først gøres bekendt med prøvetekster og spørgsmål ved prøvens begyndelse. Prøvetekster, spørgsmål og andet materiale må først offentliggøres for udenforstående efter prøvens afslutning. 5) Hvor der afleveres materiale til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det, og hvad der ønskes bedømt. 6) For eksaminander, der ikke er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen om specialpædagogisk støtte, men som har særlige uddannelsesforudsætninger i form af et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, tilrettelægges prøverne under former og vilkår, der imødekommer eksaminandens forudsætninger. | |
§ 13. Skolen fastsætter et eksamensreglement og sikrer, at alle eksaminander, eksaminatorer, eventuelle tilstedeværende censorer og eventuelle tilsynsførende er bekendt med eksamensreglementet. § 13. Stk. 2. Reglementet skal omfatte: 1) Regler om eventuelle tilsynsførende ved prøver. 2) Regler om materiale, som eksaminanderne selv har ansvaret for at medbringe til prøven, herunder f.eks. skriveredskaber, kopier, rapporter, opgaver, noter, lommeregnere mv. 3) Regler om konsekvenser ved at komme for sent eller ved udeblivelse. 4) Regler om snyd og om konsekvenser for eksaminander, der gribes i forsøg herpå. 5) Regler om forstyrrelser af prøven og konsekvenser heraf. 6) Vilkår ved prøver, herunder tilladelse til at forlade lokalet under disse. 7) Regler om aflevering af besvarelser. 8) Regler om, hvornår eventuelle andre prøver end de i § 15, stk. 1, nævnte skal anses for begyndt. 9) Regler om sygeeksamen og omprøve mv., herunder om framelding på grund af sygdom. 10) Klageprocedurer og klagefrister. 11) Regler om anvendelse af PC'er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler samt skrivemaskiner ved eksamen. | Skolen sikrer, at alle interessenter får udleveret et eksamensreglement. |
§ 15. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt. En hovedopgave og en større skriftlig opgave mv. er begyndt, når opgavetitlen er udleveret til eksaminanden. En mundtlig prøve er begyndt, når eksaminanden har trukket eksamensspørgsmålet. Ved eksamensformer, hvor der ikke eksamineres på grundlag af et eksamensspørgsmål, er eksamen begyndt, når eksaminanden er kommet ind i eksamenslokalet. § 15. Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven. Skolen kan dog tillade eksaminanden at deltage, hvis skolen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges ikke tilsvarende. § 15. Stk. 3. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan, når skolen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. § 15. Stk. 4. En eksaminand, der forlader stedet for prøven uden tilladelse fra og uden ledsagelse af en tilsynsførende, har afbrudt eksamen. § 15. Stk. 5. En eksaminand, der under prøveforløbet gentagent eller på anden måde groft overtræder skolens eksamensreglement, kan af skolen bortvises fra prøven. § 15. Stk. 6. En eksaminand, der gribes i utvivlsomt og uretmæssigt forsøg på at skaffe sig eller give en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, skal straks bortvises fra prøven. § 15. Stk. 7. Skolen kan tillade eksaminander, der bortvises fra en prøve, at aflægge prøven ved førstkommende eksamenstermin inden for reglerne i § 39. | Skolen bortviser eksaminander, der overtræder eksamensreglementet eller uretmæssigt forsøger at hjælpe andre eksaminander. Bortviste eksaminander tilbydes at aflægge prøve ved næstkommende eksamenstermin. Skolen bortviser eksaminander, som modtager hjælp til besvarelse af eksamensopgaver. |
§ 15. Stk. 8. Når det konstateres, at en besvarelse ved en prøve, jf. § 14, stk. 1, uretmæssigt ikke er udarbejdet af eksaminanden, eller at væsentlige dele er afskrift fra ikke-angivne kilder, eller at eksaminanden i øvrigt uretmæssigt har skaffet sig hjælp til besvarelse af en opgave, skal eksaminanden udelukkes fra prøven. En eventuel karakter for en sådan prøve bortfalder. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse. | |
§ 18. Skolen stiller opgaver til skriftlige prøver, medmindre det i reglerne for de pågældende uddannelser eller fag er fastsat, at opgaverne er fælles for alle skoler. Opgaver, der er fælles for alle skoler, stilles af Undervisningsministeriet. Opgaver, der stilles af skolen inden for en erhvervsuddannelses områdefag, specialefag eller lokale valgfag, stilles efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. | Skolen stiller opgaver, når disse ikke stilles af Undervisningsministeriet. |
§ 22. Skolen skal sikre, at de nødvendige opgavesæt ved skriftlige prøver er udarbejdet ved skolens foranstaltning eller modtaget fra ministeriet, og at antallet af opgaver er tilstrækkeligt. Opgavesæt til prøver skal opbevares på et sikkert sted. | Skolen sikrer, at de nødvendige opgavesæt ved skriftlige prøver udarbejdes eller modtaget fra ministeriet. Opgavesættene opbevares på et sikkert sted. |
§ 25. Skolen skal sikre, at besvarelsen kan identificeres, herunder ved oplysninger om skolens navn, eksaminandens navn og fødselsdato, fagets navn og den tilsynsførendes underskrift. | Skolen sikrer, at alle besvarelser kan identificeres |
§ 26. Skolen kan tillade, at en eksaminand benytter skrivemaskine ved skriftlige prøver. Sådanne eksaminander samles i et særligt lokale. Undervisningsministeriet kan give skoler tilladelse til, at der kan anvendes PC´er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler. | Skolen tilstræber, i tilfælde hvor Undervisningsministeriet har givet tilladelse til, at der kan anvendes PC´er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler, at disse stilles til rådighed. |
§ 27. Skolen fastsætter en procedure for den skriftlige censur, herunder hvem der først skal bedømme besvarelserne, hvordan besvarelserne skal sendes, og hvordan karakterlisterne skal udfyldes. Der må ikke anføres notater på de originale opgavebesvarelser, jf. dog § 36, stk 3, om svendeprøver. Eksaminator og censor gøres bekendt med proceduren. | Skolen fastsætter procedure for den skriftlige censur i henhold til bekendtgørelsens krav, som skriftligt meddeles eksaminator og censor. |
§ 28. Stk. 3. Skolen fastsætter under hensyntagen til § 14, stk. 5, hvornår eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem skolen til censor. | Eksaminator orienteres skriftligt af skolen om hvornår eksamensspørgsmålene skal fremsendes til censor. |
§ 29. Stk. 3. Skolen fastsætter under hensyntagen til § 14, stk. 5, hvornår eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem skolen til censor. | |
§ 30. Skolen fastsætter forberedelsestid og tilladte hjælpemidler, hvis dette ikke fremgår af reglerne for de enkelte prøver. § 30. Stk. 3. Skolen har ansvaret for, at de øvrige hjælpemidler, herunder lærebøger og kompendier samt eventuelt apparatur, herunder hjælpemidler, der er bevilget som specialpædagogisk støtte, forefindes i forberedelseslokalet og eksamenslokalet, og at der i forberedelseslokalet kun forefindes tilladte hjælpemidler. | Skolens eksamensreglement indeholder udførlige instrukser om forberedelsestid og adgang til hjælpemidler |
§ 36. Stk. 4. Skolen aftaler med det faglige udvalg, hvordan proceduren i øvrigt skal være for prøver, der udgør en svendeprøve eller er en del af en svendeprøve. § 36. Stk. 5. Klager vedrørende bedømmelse afgøres af skolen i samråd med det faglige udvalg | Skolen har aftalt procedurer for fagprøve med det faglige udvalg, og forelægger i øvrigt klager over bedømmelse for udvalget. |
§ 37. Bliver en eksaminand syg eller på anden måde uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, der indgår i eksamen, tilrettelægger skolen en sygeeksamen, der gennemføres snarest muligt efter den ordinære eksamen. For eksaminer, der er omfattet af § 36, stk. 1, tilrettelægges sygeeksamen efter samråd med det faglige udvalg. § 37. Stk. 2. Skolen skal give meddelelse til ministeriet om sygeeksamen, hvis denne omfatter prøver med opgaver, der stilles af Undervisningsministeriet eller af en anden myndighed. Skolen meddeler straks, hvilke prøver sygeeksamen omfatter, og giver i øvrigt andre relevante oplysninger efter anmodning. § 37. Stk. 3. Skolen kan fastsætte, at sygeeksamen gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projekter og kursusarbejder mv. | Skolen tilrettelægger sygeeksamen i overensstemmelse med ovenstående retningslinier og orienterer i den forbindelse de relevante myndigheder. |
§ 40. Skolen kan fritage en eksaminand for at aflægge prøve i et eller flere fag. Fritagelsen gives, når eksaminanden efter regler for den pågældende uddannelse er fritaget for undervisning eller prøve i de(t) pågældende fag. Skolen noterer fritagelsen på eksamensbeviset, og der overføres ikke karakter, medmindre andet fremgår af reglerne om den pågældende uddannelse. En eksaminand kan fritages for eksamen uden samtidig at være fritaget for undervisning, hvis faget indgår i et helhedsorienteret forløb, og eksaminanden har opnået niveauet i faget gennem tidligere undervisning eller beskæftigelse. | Skolen fritager elever efter gældende retningslinier. |
§ 41. Ved hver skole føres karakterlister over alle opnåede karakterer for alle eksaminander. Karakterlisterne påføres karakterer, der er opnået ved prøver på den pågældende skole, samt eventuelle karakterer fra en anden skole, hvis disse indgår i en samlet eksamen. | Skolen fører karakterlister i henhold til ovennævnte. |
§ 42. Karakterlisterne er skolens dokumentation for karaktererne og skal opbevares i 30 år. Karakterer og eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse. | Skolen opbevarer karakterlister forskriftsmæssigt i 30 år og indberetter resultaterne efter reglerne. |
§ 43. Medmindre andet er bestemt i reglerne om uddannelserne, udstedes beviser af skolen. I reglerne om de enkelte uddannelser er fastsat betingelser for udstedelse af eksamensbeviser, skolebeviser, uddannelsesbeviser, afgangsbeviser m.v. Der må kun udstedes et originalbevis for en eksamen. En kopi, herunder oversættelser til fremmede sprog, skal være betegnet "Kopi". § 43. Stk. 2. Eksaminander, der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, har ret til at få enkeltfagsbeviser for beståede prøver. § 43. Stk. 3. Skolerne skal opbevare kopi af de i stk. 1 og 2 nævnte beviser i 30 år. Kopien kan opbevares på elektronisk medie. § 43. Stk. 4. Hvis en skole ophører med at eksistere eller sammenlægges med en anden skole eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 3, skal skolen sikre anden betryggende opbevaring og give Undervisningsministeriet meddelelse herom. | Skolen udsteder og opbevarer beviser for beståede eksaminer herunder enkeltfagsprøver i overensstemmelse med forskrifterne i 30 år. |
§ 44. En eksaminand kan indgive klage til skolen vedrørende forhold ved eksamen inden to uger efter, at karakteren på sædvanlig måde er meddelt den pågældende. En eksaminand har ret til at få udleveret kopi af egne skriftlige opgavebesvarelser og af det ved mundtlig prøve tildelte eksamensspørgsmål. | Skolen orienterer om klagemuligheder og ved rettidigt indgivne klager orienteres klageren om sine rettigheder. |
§ 45. Skolen forelægger straks klagen for eksaminator og censor(er) med anmodning om en udtalelse, når klagen er omfattet af § 44, stk. 4. Er karakterfastsættelsen foretaget af en opmand efter reglerne herom i den enkelte uddannelse, indhentes en udtalelse fra denne. § 45. Stk. 2. Skolen forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en uges frist. § 45. Stk. 3. Skolens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på at 1) ny bedømmelse (ombedømmelse), 2) tilbud til eksaminanden om ny prøve (omprøve) eller 3) klagen tages ikke til følge. § 45. Stk. 4. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren og eventuelle andre berørte eksaminander, jf. § 51. Skolen orienterer eksaminator og censor om afgørelsen. | Skolen gennemfører klagesager efter ovenstående retningslinier. |
§ 51. Hvis skolen under eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelse af de regler, der gælder for eksamen, skal skolens leder eller en af denne bemyndiget straks gribe ind for at sikre, at eksamen afvikles i overensstemmelse med gældende regler. Hvis skolen efter eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelse af de regler, der gælder for eksamen, skal skolen straks træffe afgørelse om konsekvensen af mangelen eller overtrædelsen. | I forbindelse med proceduremæssige mangler eller overtrædelse af gældende regler, træffer skolen øjeblikkelig afgørelse om konsekvenserne herfor. |
§ 52. I tilfælde, hvor skolen eller ministeriet træffer afgørelse i henhold til § 49, stk. 2. eller § 51, stk. 2, skal det sikres, at der påføres den eller de pågældende eksaminander mindst mulig ulempe. Såfremt der sker proceduremæssige fejl, tilbyder skolen ombedømmelse eller omprøve efter reglerne i § 51, stk. 2. |
Bekendtgørelse nr. 761 af 1. oktober 1997. Bekendtgørelse om informationssystemet for voksenuddannelser (Vidar)
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Institutioner, herunder private skoler, eller initiativtagere, der tilbyder undervisning for voksne i medfør af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. og lov om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne skal foretage indberetning til informationssystemet for voksenuddannelser (Vidar) af oplysninger om voksenuddannelser på kursus- og holdniveau. § 1. Stk. 2. Indberetningen skal løbende fortages til Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (R.U.E.). | Skolen indberetter løbende kurserne, idet de automatisk indberettes i forbindelse med at de oprettes i EASY |
§ 2. Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger om 1) udbudte kurser/fag på den enkelte institution, herunder udbudte tompladsordninger, omfattende kursets eller fagets navn, indhold, varighed, eventuelle støttemuligheder, 2) den enkelte uddannelsesinstitutions aktuelle udbud af hold, jf. § 1, herunder tid og sted for undervisningens gennemførelse, og 3) uddannelsesinstitutionens institutionsnummer, navn, adresse, kommune, telefonnummer, e-postadresse og kontaktperson. | Skolens løbende indberetninger indeholder de under § 2, stk. 2 nævnte oplysninger. |
§ 3. Indberetningen foretages normalt elektronisk, men R.U.E. kan i særlige tilfælde bestemme, at indberetningen skal ske på anden måde. | Skolen foretager indberetningerne elektronisk |
Bekendtgørelse nr. 557 af 01. juli 1999. Bekendtgørelse om iværksætteruddannelsen
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Det er uddannelsens formål af kvalificere deltagerne til at etablere og drive egen virksomhed. Den uddannede skal kunne udarbejde en samlet forretningsplan med anvendelse af viden indenfor områderne markedsføring, organisation, logistik og økonomi. | Undervisningen er tilrettelagt så deltagerne kvalificeres til at etablere og drive egen virksomhed. Udarbejdelse af individuelle forretningsplaner indgår som en integreret del af undervisningen. |
§ 3. Adgang til uddannelsen har personer med en relevant erhvervsrettet uddannelse eller praktisk erhvervsmæssig erfaring. § 3. Stk. 2. Skolen yder interesserede oplysning og vejledning om uddannelsens tilrettelæggelse og mål og om de krav, uddannelsen stiller til deltageren. | Skolen bistår med såvel skriftlig som mundtlig vejledning, herunder informationsmøder. |
§ 7. Skolen fastsætter undervisningens nærmere indhold i fagplaner for uddannelsen inden for de rammer, der følger af § 6 og bilag 1 | Skolen har udarbejdet fagplaner for uddannelsen i overensstemmelse med de anførte retningslinier. |
§ 8. Formålet med projektarbejdet er, at deltageren opnår færdighed i løsning af de problemer, som den uddannede som iværksætter stilles overfor, samt trænes i systematisk problemformulering og -behandling og skriftlig fremstilling | Projektarbejdet er tilrettelagt på en sådan måde, at deltagerne trænes i problemformulering og -behandling og skriftlig fremstilling. |
§ 9. Projektarbejdet udføres som hovedregel i grupper og afsluttes med et projekt, der kan afleveres som en skriftlig rapport af et omfang på 10-15 A4 sider.. | Projektarbejdet er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelsens regler |
§ 9. Stk. 2. Projektemner formuleres af skolen i samråd med deltagerne. | |
§ 9. Stk. 3. Skolen afgør, hvornår i undervisningsåret projektarbejdet skal finde sted, og hvornår projektet skal præsenteres for de øvrige deltagere i undervisningen | |
§ 9. Stk. 4. Der kan ikke gives fritagelse for projektarbejdet alene | |
§ 10. Skolen påser, at lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer for at varetage undervisningen, herunder relevant og aktuel erhvervserfaring. | Underviserne rekrutteres internt blandt de undervisere, som har relevant og aktuel erhvervserfaring samt eksternt blandt undervisere med særlige faglige forudsætninger. |
§ 11. Hvert fag jf. § 6, afsluttes med en prøve. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. I brev af 25. april 2001 fra Undervisningsministeriet er § 11 ændret, således at de skriftlige eksaminer efter modul 1 og 2 erstattes af en vurdering af deltagernes skriftlige arbejde udfra pensum i de relevante fagområder. Vurderingen er enten "bestået" eller "ikke bestået". | Skolen gennemfører prøver som beskrevet ovenstående |
§ 13. Skolen kan fritage for dele af den samlede uddannelse, hvis ansøgeren kan dokumentere tilsvarende viden og færdighed inden for faget. | Skolen har vedtaget procedurer, hvorefter fritagelse for dele af uddannelsen sker efter en individuel vurdering. |
Bekendtgørelse nr. 166 af 14. marts 2001. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. § 1 Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt. | Skolen sikrer, at undervisningen foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, samtidig med at undervisningsmiljøet fremmer de studerendes muligheder for udvikling og læring. |
§ 6. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. § 6. Stk. 2. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede. § 6. Stk. 3. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år. | Er under udarbejdelse |
§ 7. Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer: 1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, 2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer, 3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og 4) forslag til retningslinier for opfølgning på handlingsplanen. § 7. Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanterne i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen. | Er under udarbejdelse |
Virksomheder Kursuscentret (4)
Virksomheden
1. Virksomhedens navn
2. Hvad er Deres navn?
3. Hvilken funktion har De i virksomheden?
4. Er virksomheden
Offentlig Privat
5. Hvor mange ansatte er der i virksomheden?
1-5 6-19 20-49 50 eller flere
6. Når Deres virksomhed rekvirerer kurser på Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter, drejer det sig hyppigst om følgende type kursus:
IT-kurser Lederkurser Økonomikurser Andet
7a. Den faglige standard på kurserne er tilfredsstillende.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
7b. Den faglige standard hos underviserne er tilfredsstillende.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
7c. Underviserne er alt i alt gode til at lære fra sig.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
7d. Er det alt i alt Deres opfattelse, at Kursuscentrets kursusbeskrivelser svarer til kursernes reelle indhold?
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
7e. Virksomheden modtager information om kurserne i passende tid inden kurserne.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
7f. Virksomheden har mulighed for at evaluere kurserne med Kursuscentret.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
8. Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter er respekteret i erhvervslivet.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
9. Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter.
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
10. Hvor ofte har Deres virksomhed kontakt med medarbejdere fra Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter?
Meget ofte Ret ofte Ret sjældent Yderst sjældent
11. Når medarbejdere fra Deres virksomhed har kontakt med Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter foregår kontakten hyppigst med:
Kontorpersonale Ledelsen Undervisere / Konsulenter Andre
12. Hvordan oplever De den service, De får, når De henvender Dem telefonisk til Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter?
Som meget god Som god Som mindre god Som dårlig
13. Hvis De ser på aftaler mellem medarbejdere fra Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter og Deres virksomhed, hvad passer så bedst på situationen? Aftaler bliver fulgt op:
Hurtigt Ikke hurtigt nok For sjældent Aldrig Ved ikke
14. Vil det være en god ide, at medarbejdere fra Deres virksomhed har mulighed for at komme på Esbjerg Handelsskole Kursuscenter som gæsteundervisere?
Ja Nej
Esbjerg Handelsskole har ud over Kursuscentret 5 andre afdelinger. Hvordan er Deres kendskab til 15a. HI-afdelingen (Handelsskolens Introduktionsforløb)?
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
15b. HG-afdelingen (Handelsskolens Grunduddannelse)
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
15c. HHX-afdelingen (Højere handelseksamen)
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
15d. IT-Akademiet
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
15e. Esbjerg Business Academy
Meget godt Godt Mindre godt Dårligt
På Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter er der mange typer kurser. Er De bekendt med, at Kursuscentret har følgende kurser: 16a. Merkonom
Ja Nej
16b. IT-kurser
Ja Nej
16c. Lederkurser
Ja Nej
16d. Økonomikurser
Ja Nej
16e. IT- og økonomiværksted
Ja Nej
16f. Efterfølgende skoleperioder
Ja Nej
16g. Skolepraktik
Ja Nej
Hvis De yderligere bemærkninger om forholdet mellem Deres virksomhed og Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter eller om kursisterne, bedes De skrive Deres synspunkter nedenfor.
Personlige oplysninger
Navn | |
Adresse: | |
Postnr.: | |
By: | |
Email: | |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Kursuscentret (5)
Kursister
1. Hvilket kursus deltager du på?
IT-kursus Lederkursus Merkonomkursus Økonomikursus IT- og
økonomiværksted Efterfølgende skoleperiode Skolepraktik
Afklaringskursus IKA-kursus Jobsøgningskursus Andet
2. Køn?
Kvinde Mand
3. Alder?
19 år eller yngre 20-30 år 31-40 år over 40 år
4. Er du ansat i en:
Privat virksomhed Offentlig virksomhed Andet
5. Er du ansat i en lederfunktion?
Ja Nej Ved ikke
6. Hvad fik dig til at vælge et kursus på Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter? (Marker den vigtigste årsag)
Annonce Min virksomhed/arbejdsgiver Arbejdsformidlingen Kollegaer
Min fagforening Andet
7. Hvilken undervisningsform foretrækker du?
Foredrag Holdundervisning Gruppearbejde Projektarbejde/studiekreds
8a. Bliver der brugt IT-værktøj på dit kursus?
Ja Nej
8b. Hvis svaret på spørgsmål 8a. er ja: Synes du, at kvaliteten af det tekniske udstyr og programversionerne er tilfredsstillende?
Meget enig Enig Delvis enig Uenig
9. Hvordan vil du alt i alt vurdere undervisningens emner og indhold i forhold til dine forventninger?
Alt for svært For svært Passende For lette
10. I hvilken grad mener du, at du kan anvende det, du lærer på dit kursus, i dit daglige job?
Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ja, i ringe grad Nej, overhovedet
ikke
11. Mener du, at du via kurset udvikler dig personligt?
Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ja, i ringe grad Nej, overhovedet
ikke
12. Hvordan vurderer du alt i alt det valgte undervisningsmateriale såsom bøger o.a., der benyttes på dit kursus?
Alt for svært For svært Passende For lette
13. Er det din opfattelse, at dine undervisere alt i alt er gode til at lære fra sig? (0="nej, kun i meget ringe udstrækning", 10="ja, i meget stor udstrækning")
0 1 2 4 5 6 7 8 9 10
14. Hvordan opfatter du alt i alt dit forhold til din underviser?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
Ved ikke
15. Interesserer din underviser sig alt i alt for dig som person? (0="nej, kun i meget ringe udstrækning", 10="ja, i meget stor udstrækning")
0 1 2 4 5 6 7 8 9 10
16. Mener du, at undervisningslokalerne er velegnede til dit kursus?
Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ja, i ringe grad Nej, overhovedet
ikke
17. Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter er ryddelig og pæn?
Ja Ja, som regel Kun sjældent Nej
18. Hvordan vil du bedømme den skriftlige information, du modtog fra Esbjerg Handelsskole Kursuscenter inden kursusstart?
Som meget god Som god Som nogenlunde god Som dårlig
19. Jeg får en god behandling, når jeg henvender mig til administrationen på Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
20. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
21. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
22. Hvor stort beløb bruger du i gennemsnit pr. dag i kantinen?
0 1-10 kr 11-20 kr 21-30 kr 31-40 kr over 40 kr
23. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
24. Hvis du har ideer til, hvad der skal til, for at du vil handle mere i kantinen, bedes du nævne dem her:
25a. Er der stor forskel på kursisternes faglige viden?
Ja Nej Ved ikke
25b. Hvis svaret på spørgsmål 25a. er JA: Er det et problem for dig at gå på et hold, hvor kursisternes faglige viden er meget forskellig?
Ja Nej Ved ikke
26. Jeg føler mig godt orienteret om kursusudbuddet på Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
27. Opfatter du Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter som et sted, hvor det er rart at være?
Ja i meget stor udstrækning Ja i nogen udstrækning Ja men i mindre
udstrækning Nej kun i ringe udstrækning
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Teknisk-administrativt personale (11)
Generelt
1a. Hvilken afdeling er du fortrinsvis tilknyttet?
Spangsbjerg Grådyb
1b. Inden for hvilket område er din funktion?
Administration Kantine Rengøring og pedeller IT-center (Driften)
Andet
2. Hvordan oplever du alt i alt dit forhold til eleverne/de studerende?
Som meget godt Som godt Som nogenlunde godt Som mindre godt
3. Mener du, at der er fælles holdninger blandt alle medarbejdere om adfærdsregler for eleverne/de studerende på din afdeling?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
4. Mener du, at eleverne/de studerende er interesserede i at holde skolen ryddelig og pæn?
Ja Ja som regel Kun sjældent Nej
5. Mener du, at de aftaler, som du laver med underviserne, overholdes?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
6. Har du alt i alt et godt samarbejde med underviserne?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
7. Jeg har den opfattelse, at eleverne/de studerende kan lide at henvende sig til det teknisk-administrative personale.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
8. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
9. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
10. Er proceduren ved bestillinger hos kantinen vedrørende forplejning til kurser, møder o. lign. tilfredsstillende?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
11. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
12. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for eleverne/de studerende?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få
13. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for personalet?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få
14. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en engagerende arbejdsplads?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
15. De ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte på dit arbejdsområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
16. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte og fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
17. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
18. Den overordnede ledelsesgruppe på Esbjerg Handelsskole anvender en decentral ledelsesform.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
19. Er det din opfattelse at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
20. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
21. Evalueres de administrative rutiner på din afdeling?
Ja Nej
22. Anvendes IT optimalt til den interne kommunikation på din afdeling?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
23. Jeg har tilstrækkeligt IT-udstyr i mit daglige arbejde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
24. Jeg bruger meget tid på at lære IT-programmer at kende i mit daglige arbejde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
25. Mener du, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af TAP-personale på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej Ved ikke
26. Er din faglige profil alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
27a. Jeg trives blandt mine kolleger på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27b. Jeg oplever mit arbejde som meningsfyldt.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27c. Jeg har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27d. Jeg deltager i for mange møder på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
27e. Jeg føler mig stresset i mit arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Undervisere (12)
Baggrund
1. På hvilken afdeling underviser du fortrinsvis?
HI HG HHX Esbjerg Business Academy IT-Akademiet
Kursuscentret
2. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
Naturvidenskablig uddannelse Økonomisk eller juridisk uddannelse Sproglig
eller humanistisk uddannelse Anden højere uddannelse (Seminarie)
Handelsfaglærereksamen pba. praktisk erfaring Praktisk uddannelse i øvrigt
3. Er din hovedbeskæftigelse på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej
HI (besvares kun hvis du underviser på HI)
4. Elever, der optages på HI, har alt i alt faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at blive opkvalificerede, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages i HI-klasser, får grundlæggende opkvalificeret følgende kvalifikationer: 5a. Selvstændighed:
Ja Ofte For lidt Nej
5b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
5c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
5d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
HG (besvares kun hvis du underviser på HG)
6. Elever, der optages på HG, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre HG med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages på HG, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 7a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
7b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
7c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
7d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
HHX (besvares kun hvis du underviser på HHX)
8. Elever, der optages på HHX, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre HHX med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Elever, der optages på HHX, besidder alt i alt følgede kvalifikationer 9a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
9b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
9c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
9d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
EBA (besvares kun hvis du underviser på EBA)
10. Studerende, der optages på EBA, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre MAK med et tilfredsstillende resultat?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Studerende, der optages på EBA, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 11a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
11b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
11c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
11d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
IT Akademiet ( kun hvis du underviser på IT A)
12. Er det din opfattelse, at studerende, der optages, har faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre datamatiker med et tilfredsstillende resultat.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
13. Er det din opfattelse, at studerende, der optages, har faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre m.m.designer med et tilfredsstillende resultat.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Studerende, der optages på IT-Akademiet, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 14a. Selvstændighed
Ja Ofte For lidt Nej
14b. Samarbejdsevne
Ja Ofte For lidt Nej
14c. Ansvarlighed
Ja Ofte For lidt Nej
14d. Kreativitet
Ja Ofte For lidt Nej
Kursuscentret (kun hvis du underviser på Kursusc.)
15. På hvilke kurser underviser du? (Sæt evt. flere markeringer)
Merkonom IT-kurser Lederuddannelse Økonomikurser IT- og
Økonomiværksted Efterfølgende skoleperiode Skolepraktik
Afklaringskurser IKA-kurser Jobsøgningskurser Andet
Undervisningen
Af praktiske årsager bliver elever, studerende og kursister betegnet som elever i de følgende spørgsmål. 16. Hvilken undervisningsform benytter du hyppigst?
Elevforedrag Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde
Foredrag
17. Indgår internationale forhold i din undervisning?
Ja Nej
18. Koordinerer du elevernes skriftlige afleveringsopgaver med dine kolleger?
Ja altid Ja ofte Kun en gang imellem Aldrig
19. Møder dine elever alt i alt velforberedte til timerne?
Ja helt sikkert Ja som regel Kun sjældent Nej aldrig
20. Hvordan oplever du elevernes engagement i forbindelse med din undervisning?
Som virkelig god God Rimelig god Ikke god
21. Er du som underviser engageret i den enkelte elevs faglige problemer og udviklingsmuligheder?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
22. Er du som underviser engageret i den enkelte elevs personlige udvikling?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
23. Hvordan opfatter du alt i alt dit forhold til eleverne?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
24. Jeg føler mig alt i alt godt rustet til at inddrage IT i min undervisning i et omfang som foreskrevet i læreplanen/studieordningen i mit fag-/emneområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
25. Jeg synes, at skolen alt i alt råder over tilstrækkeligt IT-udstyr.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
26. Jeg vil gerne anvende IT i højere grad i min undervisning.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Undervisere på Kursuscentret bedes undlade at besvare dette spørgsmål. 27. Har du et samarbejde om undervisningen med din faggruppe?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
28a. Har du et tværfagligt samarbejde om undervisningen med kolleger?
Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig
28b. Hvis svaret på spørgsmål 28a. er "Nej aldrig": Kunne du tænke dig at få et tværfagligt samarbejde med kolleger?
Ja Nej
29. Hvordan evaluerer du dine elever? Sæt evt. flere markeringer.
Skriftlige prøver Mundtlige prøver Personlige samtaler om faglige og
bløde kval
Elevfremlæggelse Andet
30. Mener du, at der er fælles holdninger blandt underviserne om adfærdsregler for eleverne på den uddannelse, hvor du fortrinsvis underviser?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
31. Hvordan opfatter du omfanget af fællesarrangementer, som arrangeres for eleverne i skoletiden? (F.eks. foredrag, teater, valgmøder, koncerter o.lign.)
Gerne mere tid Passende omfang Mindre tid For meget tid
32. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for eleverne?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få Ved ikke
33. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for personalet?
Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få Ved ikke
34. Hvordan opfatter du kvaliteten af pædagogiske arrangementer for personalet?
Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt
35. Hvor ofte henvender du dig som underviser til virksomheder og institutioner i Esbjergområdet?
Ofte Af og til Sjældent Aldrig
36. Hvor ofte bruger du gæstelærer i din undervisning?
Meget ofte Ofte Af og til Aldrig
37. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en engagerende arbejdsplads?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
38. Den overordnede ledelsesgruppe på Esbjerg Handelsskole anvender en decentral ledelsesform.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
39. De ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte for dit arbejdsområde.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HI (besvares kun hvis du underviser på HI)
40. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
41. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
42. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
43. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
44. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
45. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HG (besvares kun hvis du underviser på HG)
46. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
47. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
48. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
49. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
50. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
51. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
HHX (besvares kun hvis du underviser på HHX)
52. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
53. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
54. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
55. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
56. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
57. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
EBA (besvares kun hvis du underviser på EBA)
58. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
59. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
60. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
61. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
62. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
63. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
IT Akademiet ( kun hvis du underviser på IT A)
64. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
65. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
66. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
67. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
68. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
69. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Kursuscentret (kun hvis du underviser på Kursusc.)
70. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
71. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
72. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig
73. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
74. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
75. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
Øvrige forhold
76. Mener du, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af undervisere på Esbjerg Handelsskole?
Ja Nej Ved ikke
77. Er din faglige profil alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
78. Er din pædagogiske efteruddannelse alt i alt ført ajour?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
79. Mener du, at de aftaler, som du laver med det teknisk-administrative personale, overholdes?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
80. Har du alt i alt et godt samarbejde med det teknisk-administrative personale?
Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej
81. Biblioteket yder alt i alt en god service
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
82. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
83. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
84. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig
85. Er proceduren ved bestillinger hos kantinen vedr. forplejning til kurser, møder o.lign. tilfredsstillende?
Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke
Marker for hvert af følgende påstande du mener passer bedst: 86a. Jeg trives blandt mine kolleger på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86b. Jeg oplever mit arbejde som meningsfyldt.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86c. Jeg har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86d. Jeg arbejder løbende med pædagogisk udvikling af min undervisning.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86e. Jeg deltager i for mange møder på skolen.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86f. Jeg føler mig stresset i mit arbejde.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86g. Jeg ønsker kun at koncentrere mig om den faglige undervisning.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
86h. Mine klasser er for store.
Meget enig Enig Uenig Meget uenig
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Denne side indgår i publikationen "Model for kvalitetsregnskab på erhvervsskoleområdet"
som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2002