Læsning i fagene
Styre og regulere læsningen
Hvad?
Eleven er bevidst om sine tankeprocesser undervejs i læsningen. Derved bliver eleven i stand til at overvåge og regulere læsningen.
Hvordan?
Eleven bliver i stand til at overvåge og regulere sin forståelse, når han eller hun ved, hvad tekstens oplysninger skal bruges til. Med udgangspunkt i læseformålet undersøger eleven de informationer, der findes i forskellige dele i teksten (grafer, tabeller, tekst m.m.). Eleven stiller sig spørgsmål undervejs og forsøger selv at besvare dem. Det hjælper eleven med at opdage det, hvis noget er uklart. Eleven bruger tid på at forstå, hvilke informationer en graf indeholder, og hvordan de hænger sammen med det, der står i teksten. Det er langsom læsning. Eleven må ofte læse på kryds og tværs af siden, vende tilbage og genlæse for at kontrollere noget eller genopfriske noget for at skabe sammenhæng i informationerne.
Eleverne skal undervises i, hvordan de kan "pakke informationer ud" af tabeller, grafer, illustrationer m.m. Dette arbejde kan man også gøre i forbindelse med før-læseaktiviteter.
Hvorfor?
Når man læser for at forstå (noget nyt), så er man på tænkearbejde. Det handler om at skabe sammenhæng i tekstens forskellige informationer og læse på en måde, så man bedst opfylder formålet med læseopgaven.
Eksempel
Denne matematiktekst handler om retning og vinkler. Måske vil læseren styre sin læsning på denne måde: