Undervisningsministeriet

Læsning i fagene

Evaluere

Hvad?

Billede af elevens tjekliste

Eleven evaluerer sin fremgangsmåde under læsearbejdet og sit udbytte af læsningen.

Hvordan?

Læreren og eleverne kan i fællesskab drøfte, hvordan eleverne håndterede læseopgaven, og hvad de fik ud af det. De kan arbejde videre med deres mindmap og synliggøre ny viden. Den enkelte elev kan også selv stille sig nogle spørgsmål, som hjælper eleven til at tænke over, hvordan han eller hun håndterede læseopgaven, og hvad der kom ud af det. Eleven kan eventuelt selv formulere relevante evalueringsspørgsmål eller følge en tjekliste.

Hvorfor?

Når eleven evaluerer sin fremgangsmåde, støtter det elevens bevidsthed om sig selv som selvstændig læser. En selvstændig læser er en, der bevidst vælger sin fremgangsmåde og styrer og regulerer læsningen alt efter sit læseformål. Det støtter også eleven i at vælge en strategisk fremgangsmåde næste gang, der skal læses en tilsvarende tekst. Når eleven evaluerer udbyttet, hjælper det eleven med at knytte ny viden til kendt viden.


Eksempel

En gruppe elever i 9. klasse evaluerer læsningen af en tekst, de har læst i samfundsfag. Teksten handler om kulturforståelse.

Denne side indgår i publikationen "Læsning i fagene" © Undervisningsministeriet 2011