Inspiration til lærerne: Evaluering af Fælles Mål

Som et led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2.

I alle Fælles Mål-hæfternes undervisningsvejledning er givet forslag til, hvordan man kan gribe evalueringen an. Nedenstående er derfor ikke konkretiseret i forhold til de enkelte fag og emner – for en sådan henvises der til afsnittene om evaluering i de enkelte hæfter.

Evaluering af de forskellige slags mål

I Fælles Mål taler man om slutmål og trinmål:

• Slutmålene – eller de centrale kundskabs- og færdighedsområder – er de langsigtede mål, som skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet.
• Trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen, som dialogredskab og som områder i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen.

Evalueringstidspunkter

Slutmålene bør læreren have øje på gennem hele forløbet. På den måde bliver de kundskaber og færdigheder, som sætter eleverne i stand til at indfri slutmålene, gjort til genstand for undervisning flere gange i de år, hvor faget figurerer på skolens undervisningsplan.

Slutmålene og de kundskaber og færdigheder, der ligger til grund herfor, bør evalueres flere gange, så læreren kan foretage indholdsvalg, der tilgodeser indfrielsen af målene. Endvidere bør slutmålene evalueres ca. et halvt år før udgangen af det klassetrin, som er det sidste undervisningsår. Det betyder, at der kan foretages en sidste justering af undervisningen med henblik på, at så mange elever som muligt bliver i stand til at indfri de fastsatte mål. En sidste evaluering kan foretages med henblik på at opnå en vurdering, som kan indgå i orienteringen af forældrene vedrørende elevens udbytte af undervisningen.

Trinmålene og de kundskaber og færdigheder, der ligger til grund herfor, bør evalueres flere gange. På den måde kan læreren foretage indholdsvalg, der tilgodeser indfrielsen af målene – og som giver læreren mulighed for at sætte nye mål for bl.a. de elever, der er højtpræsterende.

Endvidere bør trinmålene evalueres ca. 3 måneder før udgangen af det klassetrin, som er det sidste undervisningsår. Det betyder, at der kan foretages en sidste justering af undervisningen med henblik på, at så mange elever som muligt bliver i stand til at indfri de fastsatte mål.

En sidste evaluering kan foretages med henblik på at opnå en vurdering, som kan indgå i orienteringen af forældrene vedrørende elevens udbytte af undervisningen. Den kan også tjene til iværksættelse af handlinger, der støtter lavtpræsterende elever til at opnå et større udbytte af undervisningen end det, der hidtil har været tilfældet.

Både slut- og trinmålene er mål, der vedrører undervisningen. De er med andre ord undervisningsmål. Det er mål, som læreren skal have som pejlemærker, når den konkrete undervisning planlægges og tilrettelægges. Slut- og trinmål skal derfor primært evalueres som undervisningsmål, mens de kundskaber og færdigheder, som eleverne skal have tilegnet sig for at indfri målene, evalueres som læringsmål.

Fælles Mål som klassemål

Slut- og trinmål med de underliggende kundskabs- og færdighedsmål kan man med fordel evaluere først på klassebasis, dvs. hvor man skaber sig et overblik over, hvordan klassen som sådan ligger i forhold til målene.

Når et flertal af eleverne indfrier de fastsatte mål, bør man i forhold til de evaluerede mål efterfølgende i undervisningen fokusere på de elever, som har været højtpræsterende og på de elever, der har været lavtpræsterende.

For de højtpræsterende elevers vedkommende sættes nye mål, mens det for de lavtpræsterendes elevers vedkommende handler om at tilrettelægge en anderledes undervisning. Denne undervisning skal stemme bedre overens med elevgruppens behov og forudsætninger, men målene skal stadig være de samme.

Fælles Mål som gruppe- eller holdmål

En efterfølgende evaluering af de udvalgte mål kan med fordel foregå i forhold til en afgrænset elevgruppe. Målene bliver derved til gruppe- eller holdmål og skal evalueres som sådanne.

Fælles Mål som læringsmål

Når man evaluerer et mål som et læringsmål, er formålet dels at få en vurdering af elevens udbytte af den undervisning, der har haft målet som omdrejningspunkt, dels at få en vurdering af undervisningens effekt i forhold til den konkrete elevs behov og forudsætninger. Typisk vil det være kundskabs- og færdighedsmålene, som i første række bliver evalueret som læringsmål, idet de er forudsætninger for de konkretiserede dele af trin- og slutmålene.

De sociale mål, mål vedrørende arbejdsformer, undervisningsmæssige kvalifikationer, tværgående emner og problemstillinger og etiske mål i Fælles Mål

Når målene skal evalueres, kan det ske både som klasse-, gruppe-/hold- eller læringsmål.

De ”fagfaglige” mål i Fælles Mål

”Fagfaglige” mål er mål, som er knyttet til et specifikt fag, idet det er afledt af faget. Målene angår enten indhold eller metoder og kan optræde som færdighedsmål (eleverne/eleven skal beherske, kunne, mestre), kundskabsmål (eleverne/eleven skal have kendskab til, indsigt i, viden om, erfaringer med) eller som interessemål (eleverne skal blive interesserede i).

Målene kan evalueres som klasse-, gruppe-/hold- eller læringsmål.

Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad eleverne skal kunne tilegne sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.

Langsigtede mål

Slutmålene – eller de centrale kundskabs- og færdighedsområder – er de langsigtede mål, som skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet.

Kortsigtede mål

Trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen som dialogredskab og som områder i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen.

Evaluering af Fælles Mål

Hvem sætter målene – og hvem evaluerer?

Slut- og trinmål er fastsat fra centralt hold, mens det er læreren eller teamet, der sætter læringsmålene (klassemål, gruppe-/holdmål og mål for den enkelte elev).

Inspiration: Når eleverne er med til at sætte mål 

Når elever er med til at sætte mål, er det vigtigt, at

• de kender målene
• de forstår, hvad målene handler om
• de ved, hvad der forventes, at de skal gøre for at medvirke til, at målene kan blive indfriet
• de ved, hvordan de kan se, at de er på vej til at indfri de fastsatte mål
• de ved, hvordan de kan se, at de fastsatte mål er blevet nået.

Inspiration: Når forældrene er med til at sætte mål

Når forældre er med til at sætte mål, er det vigtigt, at

• de kender målene
• de forstår, hvad målene handler om
• de ved, hvad der forventes, at de skal gøre for at medvirke til, at målene kan blive indfriet
• de ved, hvordan de kan støtte deres barn i, at målet bliver indfriet
• de ved, hvordan de kan se, at deres barn er på vej til at indfri de fastsatte mål
• de ved, hvordan de kan se, at de fastsatte mål er blevet nået.

Når målene skal evalueres, er det vigtigt, at de, der har sat målene eller været med til det, også er med til at evaluere dem.

Inspiration: evalueringformer

Evalueringer kan foretages på mange måder, og der findes efterhånden en række bøger på markedet, der rummer oversigter over forskellige evalueringsredskaber og deres anvendelse.

Evaluering kan ske i samtale eller interview mellem

• elev og lærer(e)
• forældre og lærer(e)
• forældre, elev og lærer(e)
• lærere.

Samtalen kan foregå på baggrund af

• iagttagelser
• spørgeskemaer
• mundtlige og skriftlige fremlæggelser
• skriftlige rapporterer
• materialer, fx logbog eller portfolio
• skriftlige vurderinger eller overvejelser
• skriftlige eller mundtlige prøver
• test.