Fælles Mål i skolens hverdag – hvordan?

Til forsidenOm Fælles Mål


Inspiration til kommunen

Inspiration til skolebestyrelsen – skole-hjem-samarbejdet

Inspiration til skoleledelsen

Inspiration til lærerne

Inspiration til inddragelse af eleverne



Indledning



Fagteam



Eksempler på udsnit fra fagplaner



Sociale mål



Mål vedrørende arbejdsformer


Mål vedrørende undervisnings-mæssige kvalifikationer



Etiske mål



Den målrelaterede årsplan



Valg af indhold



Aktivitetskalender



Afdelingens/teamets årsplan



Evaluering af Fælles Mål



Husk, når du bruger Fælles Mål



Inspiration til lærerne: Valg af indhold




Valget af indhold foregår ud fra de mål, der er angivet i den målrelaterede årsplan.

I det efterfølgende eksempel er det vist, hvordan det kan foregå.


Valg af tværgående emne med problemstillinger

Et tværgående emne med problemstillinger kan vælges i samarbejde med eleverne, eller det kan vælges af klassens team. Den sidste fremgangsmåde vælges typisk, når det er centralt for teamet at få sat fokus på de faglige mål, som ønskes tilgodeset i tværgående emne.

Et teammedlem foreslår emnet: ”Alt er ikke lige godt”. 

Lærerne spiller ind med de faglige mål, som de mener, de kan få tilgodeset, hvis emnet ”Alt er ikke lige godt” vælges.

 

Dansk

Dansklæreren mener, at følgende mål kan blive tilgodeset, nemlig at eleverne

  • bliver interesserede i at læse sagprosa og reklamer
  • bruger talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
  • vælger den mundtlige genre, der passer bedst til situationen
  • læser sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
  • benytter varierende læsemåder afpasset efter formålet – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
  • indsamler stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen.

Dansklæreren vurderer, at følgende mål kan blive evalueret i forbindelse med elevernes arbejde med emnet:

At eleverne

  • sætter individuelle mål i retstavning, og at de indfrier dem
  • sætter individuelle mål vedrørende deres håndskrift
  • benytter sig af afsnit, kommasætning og ordbog i forbindelse med skriftlig fremstilling.

 

Matematik

Matematiklæreren mener, at følgende mål kan blive tilgodeset:

At eleverne

  • opnår færdighed inden for simpel procentregning
  • tilegner sig færdighed i at angive hyppighed, frekvens og beregne gennemsnit
  • bliver interesserede i at finde matematiske udsagn i reklamer
  • bliver i stand til at
    • - problemformulere, beskrive fremgangsmåder, angive løsninger
      og formulere resultater af den faglige indsigt
    • - samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik
    • - vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende
      forholdsregning i forskellige sammenhænge
    • - arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data,
      hvor der lægges vægt på metode og fortolkning.
  • problemformulere, beskrive fremgangsmåder, angive løsninger og formulere resultater af den faglige indsigt
  • samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik
  • vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge
  • arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning.

Matematiklæreren vurderer videre, at følgende mål kan blive evalueret i forbindelse med elevernes arbejde med emnet:

At eleverne

  • sætter individuelle mål vedrørende færdigheder inden for de fire regningsarter, og at de indfrier dem
  • benytter hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger
  • kender og anvender procentbegrebet.

 

Engelsk

Læreren i engelsk mener, at følgende mål kan blive tilgodeset, hvis man beslutter, at fremlæggelsen skal foregå på engelsk:

At eleverne

  • opnår yderligere færdighed i at lytte og forstå
  • får øvelse i imitation
  • opnår færdighed i at kunne formulere sig frit i forhold til selvvalgte emner
  • bliver interesserede i forskelle og ligheder mellem den engelske fritidskultur og elevernes egne.

Engelsklæreren vurderer endvidere, at følgende mål kan blive evalueret i forbindelse med elevernes arbejde med emnet:

At eleverne kan

  • gøre brug af forskellige medier, herunder elektroniske, i forbindelse med informationssøgning
  • stille spørgsmål og udveksle informationer og ideer inden for kendte og centrale emner og situationer
  • fremføre rollespil for tilskuere
  • præsentere et forberedt emne i form af planche og lyd, billedmedieproduktion eller rollespil
  • referere i et enkelt sprog inden for kendte emner
  • læse enkle personlige breve, meddelelser og instruktioner fra dagligdagen
  • uddrage informationer fra forskellige medier i et tilrettelagt forløb
  • udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt sprog i form af breve, historier, digte, beskrivelser og meddelelser.

 

Kristendomskundskab

Læreren i kristendomskundskab mener, at en række af årsplanens mål kan blive tilgodeset, hvis der er grupper, som vælger at sætte fokus på: ”Alt er ikke lige godt i de forskellige religioner”.



Historie

Læreren i historie mener, at en række af årsplanens mål kan blive tilgodeset, hvis der blandt de emner, som bliver bragt i spil, er et, der hedder: ”Alt var ikke lige godt i gamle dage”, specielt målene at

  • gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling, angive, hvad der er faktuelle informationer, og hvad der er forklaringer og fortolkninger
  • uddrage faktuelle elementer af historiske fortællinger
  • etablere historiske scenarier og perspektivere det historiske indhold.

 

Geografi

Læreren i geografi vurderer, at følgende mål kan blive tilgodeset:

At eleverne opnår færdigheder i at

  • kunne læse en faglig tekst og udlede væsentlige informationer
  • finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier
  • indsamle og bearbejde data samt fremstille grafiske afbildninger.

 

Biologi

Læreren i biologi mener, at en række af de mål, der er i årsplanen kan blive tilgodeset, hvis der er grupper, som vælger at sætte fokus på: ”Alt, hvad der arves, er ikke lige godt” eller på ”Alt er ikke lige godt i genteknologien”.

Læreren i biologi nævner, at følgende mål kan blive tilgodeset:

At eleverne

  • tilegner sig færdigheder i at formulere og undersøge enkle biologiske problemstillinger
  • kan anvende informationsteknologi i forbindelse med emnet arv og miljø
  • får kendskab til, hvad der forstås ved genmanipulation og genteknologi.

Desuden mener læreren, at følgende mål kan blive evalueret i forbindelse med elevernes arbejde med emnet:

At eleverne kan

  • give eksempler på gener som bærere af biologisk information
  • forklare vigtige typer af genteknologi anvendt på forskellige organismer, herunder mennesket
  • give eksempler på fordele og risici ved anvendelse af genmodificerede organismer.

 

Idræt

Selvom overskriften godt kunne bruges, ønsker idrætslærerne ikke at byde ind, idet de vurderer, at faget ikke kan tilgodeses tilfredsstillende.


Fysik/kemi

Læreren i fysik/kemi mener, at emnet er oplagt til at tilgodese de mål, der er sat for faget ifølge årsplanen; derfor indgår læreren gerne i undervisningsforløbet. 

 

Tysk/fransk

Lærerne i tysk/fransk ønsker ikke så tidligt i elevernes forløb at indgå i et tværgående emne.

 

Hjemkundskab

Læreren i hjemkundskab agter at bruge forløbet til evaluering af slutmålene.

Ud over de faglige mål vil også en række af målene for klassens sociale udvikling, arbejdsformer, undervisningsmæssige kvalifikationer, tværgående emner og problemstillinger blive udvalgt.