Inspiration til lærerne: Den målrelaterede årsplan

Den målrelaterede årsplan adskiller sig fra den indholdsrelaterede, ved at den indeholder de mål, lærerne har sat for klassens elever udledt af Fælles Mål, hvorimod en aktivitetskalender viser det indhold, der er udledt af målene. En aktivitetskalender kan omfatte et år (årskalender), men typisk omfatter den en periode på 8-10 uger.

Herved gives teamet og den enkelte lærer mulighed for at vælge indhold

• flere gange i løbet af skoleåret
• når det passer i forhold til den konkrete klasse/årgang
• ud fra elevgruppens behov og forudsætninger
• der bygger på resultaterne af de gennemførte evalueringer af undervisningen undervejs i forløbet.

Den målrelaterede årsplans opbygning bør være besluttet på skoleplan, således at alle team arbejder ud fra den samme skabelon.

Eksempel på en disposition for en årsplan for børnehaveklassen

Disposition for en årsplan for børnehaveklassen

Mål – udformet af teamet:

• de mest centrale mål i årets undervisning valgt ud fra et afsæt i folkeskoleloven og Fælles Mål
• faglige færdighedsmål
• faglige kundskabsmål
• faglige interessemål
• mål for klassens sociale udvikling
• mål vedrørende arbejdsformer
• mål vedrørende undervisningsmæssige kvalifikationer
• mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger
• mål vedrørende elevernes alsidige personlige udvikling
• etiske mål
• mål vedrørende forældresamarbejdet
• angivelse af, hvad der evalueres hvornår, hvordan og af hvem.

Som bilag til årsplanen kan vedlægges den første periodes aktivitetskalender med angivelse af fx

a) overordnede emner

b) emner, fx fra de obligatoriske temaer

c) tværsuger med indholdsangivelse

d) arrangementer for eleverne

e) forældremøder

f) samråd (forældresamtaler).

Den første aktivitetsplan viser videre de ting, der ligger fast for hele året.

Eksempel på en disposition for en årsplan 1.-10. klasse

Disposition for en årsplan for 1.-10. klasse

Mål – udformet af faglæreren:

• de mest centrale mål i årets undervisning valgt ud fra et afsæt i folkeskoleloven og Fælles Mål (trinmål/slutmål)
• faglige færdighedsmål
• faglige kundskabsmål
• faglige interessemål
• centrale mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger
• mål vedrørende arbejdsformer
• angivelse af, hvad der evalueres hvornår, hvordan og af hvem.

Mål – udformet af teamet:

• de mest centrale mål i årets undervisning valgt ud fra et afsæt i folkeskoleloven og Fælles Mål (trinmål/slutmål)
• mål for klassens sociale udvikling
• mål vedrørende arbejdsformer
• mål vedrørende undervisningsmæssige kvalifikationer
• mål vedrørende fælles tværgående emner og problemstillinger
• mål vedrørende elevernes alsidige personlige udvikling
• etiske mål
• mål vedrørende forældresamarbejdet
• angivelse af, hvad der evalueres hvornår, hvordan og af hvem.

Som bilag til årsplanen kan vedlægges den første periodes aktivitetskalender med angivelse af

a) overordnede emner

b) emner, fx fra de obligatoriske emner

c) tværsuger med indholdsangivelse

d) arrangementer for eleverne

e) forældremøder

f) samråd (forældresamtaler).

Den første aktivitetsplan viser videre de ting, der ligger fast for hele året.

Eksempel på en målrelateret årsplan for børnehaveklassen 

Målrelateret årsplan for børnehaveklassen: Fælles Mål for sprog og udtryksformer

Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige
• indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle
• vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver. 

Natur og naturfaglige fænomener

Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, herunder være i stand til at reflektere over, stille spørgsmål til og diskutere deres iagttagelser
• tage hensyn til og vise respekt for naturen
• have kendskab til tal og tælleremser
• beskrive naturfaglige iagttagelser, bl.a. med brug af kategorierne størrelse, form, antal og vægt.

Det praktisk-musiske

Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder
• benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker.

Bevægelse og motorik

Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed
• beherske finmotoriske bevægelser
• udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalsamfundets muligheder og begrænsninger.

Sociale færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne
• medvirke til at opbygge klassens normer og regler
• tage del i ansvaret over for fællesskabet
• varetage dagligdagens personlige funktioner, herunder kunne forstå og følge en instruktion.

Desuden er det et centralt mål i årets undervisning

• at gøre børnene fortrolige med undervisningsspecifikke forhold og relationer (at være en del af et fællesskab på ca. 200 børn i indskolingen)
• at forholde sig til ca. 50 jævnaldrende (ingen aldersspredning for første gang).

Samvær og samarbejde

Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende og efterleve almindelige regler og normer for klasseundervisning og gruppearbejde
• komme med forslag til undervisningens indhold og foreslå arbejdsformer og aktiviteter, der passer til indholdet, og opstille enkle mål for eget arbejde
• tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget
• fordybe sig både i individuelt arbejde og i samarbejde i større og mindre grupper
• tale om egen arbejdsindsats og give udtryk for, om de har nået de fastsatte mål.

Faglige færdighedsmål

I børnehaveklassen er det et mål, at børnene opnår færdighed i

• at fortælle en sammenhængende historie eller oplevelse
• at kunne se sammenhængen mellem ordbilledet og det talte ord
• at kunne udtrykke, at det skrevne ord har en hensigt og en funktion (legeskrivning og bogstavskrivning)
• at udvikle og bruge gode samtalevaner
• at ordne forskellige genstande efter form, farve, størrelse og andre egenskaber (forskelle og ligheder)
• at tegne og eksperimentere med figurer, mønstre og former.

Faglige kundskabsmål

I børnehaveklassen er det et mål, at børnene stilles over for udfordringer, der 

• trækker på deres matematiske og logiske kompetence
• kræver kendskab til det at tælle, måle og veje.

Faglige interessemål

I børnehaveklassen er det et mål, at børnene udbygger deres interesse for at deltage i

• samtale, fortællen og oplæsning
• legeskrivning, huske- eller legelæsning.

Mål vedrørende elevernes alsidige personlige udvikling

I børnehaveklassen er det et mål at fremme børnenes personlige udvikling inden for følgende områder:

• selvtillid og selvværd
• selvhjulpenhed og vedholdenhed
• kreativitet
• handlekompetence.

Derudover skal børnene kunne

• udvikle tillid til egne evner
• bearbejde sine oplevelser
• fantasere
• styrke sin kreativitet og udforske.

Mål for klassens sociale udvikling

I børnehaveklassen er det et mål, at børnene får mulighed for

• at gøre erfaringer med regler, udvikle dem, afprøve dem og opdage deres funktioner
• at afprøve roller og dermed udvikle evnen til indlevelse og omsorg for andre
• at styrke og udvikle deres sociale kompetencer
• at eksperimentere og afprøve grænser.

Mål vedrørende arbejdsformer

I børnehaveklassen er det et mål, at børnene stifter bekendtskab med det at arbejde sammen to og to.

Mål vedrørende undervisningsmæssige kvalifikationer

I børnehaveklassen er det et mål, at børnene

• kan lytte til fælles besked, undervisning, oplæsning og fortælling fra den voksne
• kan lytte ved fællessamlinger
• kan udtrykke sig verbalt om en konflikt og tage mod hjælp fra voksne i konflikten.

Etiske mål

I børnehaveklassen er det et mål, at børnene støttes til at kunne begå sig i et tvungent fællesskab, hvor man ikke blot kan gøre, som man har lyst til.

Mål vedrørende forældresamarbejdet

Det er et mål, at

• forældrene opnår et godt kendskab til skolen
• forældrene i samarbejde med skolen når frem til, hvordan samarbejdet kan støtte børnene i deres skolegang
• forældrene indgår i diverse arrangementer, således at børnene oplever, at skole og forældre samarbejder.
  
  
  

Eksempel på en målrelateret årsplan for 7. klasse

Dansk

Hovedemnerne fremgår af årskalenderen.

De mest centrale faglige mål i år er: Fælles Mål

Læreren, der underviser i dansk, vælger, hvilke trinmål der specielt skal tilgodeses, når der vælges indhold.

Fra trinmål efter 9. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
• vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen
• læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
• benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
• indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen
• styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst
• gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation
• forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster. 

Evaluering

Evalueringen foregår i uge 41, 51, 14 og 23.

Færdighedsmål

At eleverne

• sætter individuelle mål i retstavning, og at de indfrier dem
• sætter individuelle mål vedrørende deres håndskrift
• benytter sig af afsnit, kommasætning og ordbog i forbindelse med skriftlig fremstilling.

Kundskabsmål

At eleverne får kendskab til to forfatterskaber.

Evaluering: Målet betragtes som indfriet, hvis angivelserne i årskalenderen vedrørende de to forfatterskaber holder.

Interessemål

At eleverne bliver interesserede i at læse sagprosa og reklamer.

Centrale mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger

Det er et mål, at eleverne øger deres færdigheder i at samarbejde.

Centrale arbejdsformer

Klasse-, gruppe-, par- og individuelt arbejde. 

Sociale og faglige mål for enkelt elever

Aftales i forbindelse med udvælgelse af mål i uge 32, 43, 1 og 16.

Matematik

Hovedemnerne fremgår af årskalenderen.

De mest centrale mål i år er: Fælles Mål

Læreren, der underviser i matematik, vælger, hvilke trinmål der specielt skal tilgodeses, når der vælges indhold.

Fra trinmål efter 9. klasse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger
• kende og anvende procentbegrebet
• kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber
• benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed
• problemformulere, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger og formulere resultater af den faglige indsigt, der er opnået
• samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik
• vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge
• arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning. 

Evaluering

Evalueringen foregår i uge 41, 51, 14 og 23.

Færdighedsmål

At eleverne

• sætter individuelle mål vedrørende færdigheder inden for de fire regningsarter, og at de indfrier dem
• opnår færdighed inden for simpel procentregning
• tilegner sig færdighed i at angive hyppighed, frekvens og beregne gennemsnit. 

Evalueringen foretages ved hjælp af enkle prøver og i forbindelse med elevsamtalerne.

Kundskabsmål

Det er et mål, at eleverne får kendskab til centrale elementer i flytningsgeometrien.

Evaluering: Målet betragtes som indfriet, hvis angivelserne i årskalenderen vedrørende den afsatte fleks-halvuge holder.

Interessemål

Det er et mål, at eleverne bliver interesserede i at finde matematiske udsagn i reklamer.

Centrale mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger

Det er et mål, at eleverne gennemfører alle projektarbejdsformens elementer i forbindelse med de fire temaer.

Centrale arbejdsformer

Klasse-, gruppe-, par- og individuelt arbejde.

Sociale og faglige mål for enkeltelever

Aftales i forbindelse med udvælgelse af mål i uge 32, 43, 1 og 16.

Engelsk

Hovedemne: turist i England.

De mest centrale mål i år er: Fælles Mål

Læreren, der underviser i engelsk, tager samtlige trinmål med i årsplanen, idet der er tale om trinmål ved udgangen af 7. klassetrin.

Trinmål efter 7. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• forstå tilstrækkeligt til at kunne udføre almindelige handlinger i dagligdags situationer
• forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner
• stille spørgsmål og udveksle informationer og ideer inden for kendte og centrale emner og situationer
• fremføre rollespil for tilskuere
• præsentere et forberedt emne i form af planche, lyd samt billedmedieproduktion eller rollespil
• referere i et enkelt sprog inden for kendte emner
• læse enkle personlige breve, meddelelser og instruktioner fra dagligdagen
• læse enkle skønlitterære tekster og sagprosatekster, bl.a. med støtte i lyd- og billedmedier
• uddrage informationer fra forskellige medier i tilrettelagt forløb
• udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt sprog i form af breve, historier, digte, beskrivelser og meddelelser.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende almindelige omgangsformer på engelsk
• anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner
• anvende omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt
• udtale sproget, så det er umiddelbart forståeligt
• anvende en viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former, når fokus er på den grammatiske form
• stave hyppigt forekommende ord.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• udnytte nogle af de eksisterende muligheder for at bruge engelsk uden for skolen
• anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder kropssprog og mimik samt omskrive eller bede om hjælp til at udtrykke sig
• gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning
• anvende en grundlæggende viden om læsestrategier, især skimming, skanning og læsning efter hovedindhold
• anvende computeren til kommunikation
• foretage ord til ord-opslag i en ordbog
• udnytte en grundlæggende viden om skriveprocessens faser
• anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• tale med om ungdomskulturer i engelsktalende lande, først og fremmest på baggrund af arbejdet med musiktekster, blade, film, tv og internettet
• kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med skønlitterære tekster
• drage sammenligninger mellem bl.a. højtider, geografiske og historiske forhold i egen og fremmed kultur
• anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel, først og fremmest i forbindelse med e-mail og samarbejdsprojekter.  

Evaluering

Evalueringen foregår i uge 41, 51, 14 og 23.

Færdighedsmål

At eleverne

• opnår fortsat færdighed i at lytte og forstå
• får øvelse i imitation
• opnår færdighed i at kunne formulere sig frit i forhold til selvvalgte emner.

Evalueringen foretages ved hjælp af enkle prøver og i forbindelse med elevsamtalerne. 

Kundskabsmål

At eleverne får kendskab til

• brug af forskellige medier, herunder elektroniske, i forbindelse med informationssøgning
• forskellige turistmål i England.

Evaluering: Målet betragtes som indfriet, hvis engelsktimerne i uge 33–35 bliver brugt til teamet turisme. 

Interessemål

At eleverne bliver interesserede i forskelle og ligheder mellem den engelske fritidskultur og elevernes egen. 

Centrale mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger

Det er et mål, at eleverne lærer at bruge det, de har lært i faget, i andre fag.

Centrale arbejdsformer

Klasse-, par- og individuelt arbejde.

Sociale og faglige mål for enkeltelever

Aftales i forbindelse med udvælgelse af mål i uge 32, 43, 1 og 16.

Kristendomskundskab

Hovedemnet er de andre store religioner. 

De mest centrale mål i år er: Fælles Mål

Læreren, der underviser i kristendomskundskab, vælger, hvilke trinmål der skal tilgodeses, når der vælges indhold.

Fra trinmål efter 9. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner
• diskutere forskellige religioners rolle i samfundet – lokalt og globalt
• reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne.

Evaluering

Evalueringen foregår i uge 41, 51, 14 og 23.

Færdighedsmål

At eleverne bliver i stand til at udpege forskelle og ligheder mellem kristendom, islam, buddhisme og hinduisme. 

Evalueringen foretages ved hjælp af elevsamtalerne.

Kundskabsmål

At eleverne får kendskab til

• islam
• buddhisme
• hinduisme.

Evaluering: Målet betragtes som indfriet, hvis 70 % af timerne bliver brugt til arbejde med hovedemnet. 

Interessemål

At eleverne bliver interesseret i forskellige livsanskuelser og ikke-kristne religioner. 

Centrale mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger

Ingen.

Centrale arbejdsformer

Klasse- og gruppearbejde. 

Sociale og faglige mål for enkeltelever

Aftales i forbindelse med udvælgelse af mål i uge 32, 43, 1 og 16.

Historie

Hovedemnerne i år er perioden fra ca. 1800 til 1914 og perioden fra 1914 til 1939.

 De mest centrale mål i år er: Fælles Mål

Læreren, der underviser i historie, vælger, hvilke trinmål der specielt skal tilgodeses, når der vælges indhold. 

Fra trinmål efter 8. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende emner og temaer, som er opført på klassens tidsfrise, som fikspunkter for nye tidsangivne oplysninger
• demonstrere sikker anvendelse af relativ kronologi
• gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og angive, hvad der er faktuelle informationer, og hvad der er forklaringer og fortolkninger
• uddrage faktuelle elementer af historiske fortællinger
• etablere historiske scenarier og perspektivere det historiske indhold. 

Evaluering

Evalueringen foregår i uge 41, 51, 14 og 23.

Færdighedsmål

At eleverne er i stand til at udpege centrale hændelser i de to perioder og redegøre for deres betydning for det danske samfund.

Evalueringen foretages i forbindelse med elevernes aflevering af en kort rapport vedrørende to selvvalgte hændelser – en fra hver periode.

Kundskabsmål

At eleverne får

• kendskab til samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
• indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne.

Evaluering: Målet betragtes som indfriet, hvis den planlagte undervisning gennemføres som planlagt.

Interessemål

At elevernes historiebevidsthed bliver styrket, og at de bliver interesserede i en aktiv deltagelse i vores demokratiske samfund.

Centrale mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger

Det er et mål, at eleverne tilegner sig udtryksformen: rapport. 

Centrale arbejdsformer

Klasse-, gruppe- og individuelt arbejde. 

Sociale og faglige mål for enkeltelever

Aftales i forbindelse med udvælgelse af mål i uge 32, 43, 1 og 16.

Geografi

Hovedemner i dette års undervisning: kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og samfundets udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

 De mest centrale mål i år er: Fælles Mål

Læreren, der underviser i geografi, vælger, hvilke trinmål der specielt skal tilgodeses, når der vælges indhold. 

Fra trinmål efter 8. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• sammenligne geografiske forhold lokalt, regionalt og globalt
• anvende geografiske metoder og færdigheder i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget
• anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål
• kende til principper for korttegning og fremstille enkle kort på grundlag af egne undersøgelser
• finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier
• indsamle og bearbejde data samt fremstille grafiske afbildninger.

Evaluering

Evalueringen foregår i uge 41, 51, 14 og 23.

Færdighedsmål

At eleverne

• opnår færdigheder i at kunne læse en faglig tekst og udlede væsentlige informationer
• kan læse forskellige typer kort. 

Evalueringen foretages ved hjælp af enkle prøver og i forbindelse med elevsamtalerne.

Kundskabsmål

At eleverne får kendskab til Danmarks naturgrundlag og ressourcer.

Evaluering: Målet betragtes som indfriet, hvis der er blevet undervist 15 timer i emnet.

Interessemål

At eleverne bliver interesserede i at betragte verdenen ud fra forskellige geografiske dimensioner. 

Centrale mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger

Det er et mål, at eleverne bliver fortrolige med indsamling og bearbejdning af data. 

Centrale arbejdsformer

Klasse- og gruppearbejde.

Sociale og faglige mål for enkeltelever

Aftales i forbindelse med udvælgelse af mål i uge 32, 43, 1 og 16.

Biologi

Hovedemner: arv og miljø.

De mest centrale mål i år er: Fælles Mål

Læreren, der underviser i biologi, vælger, hvilke trinmål der specielt skal tilgodeses, når der vælges indhold.

Fra trinmål efter 8. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende til menneskets forplantning og udvikling
• give eksempler på gener som bærere af biologisk information
• forklare vigtige typer af genteknologi anvendt på forskellige organismer, herunder mennesket
• give eksempler på fordele og risici ved anvendelse af genmodificerede organismer
• give eksempler på positive og negative konsekvenser af at ændre på menneskers arveanlæg i såvel krops- som kønsceller
• skelne mellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

Evaluering

Evalueringen foregår i uge 41, 51, 14 og 23.

Færdighedsmål

At eleverne

• tilegner sig færdigheder i at formulere og undersøge enkle biologiske problemstillinger
• kan anvende informationsteknologi i forbindelse med emnet arv og miljø.

Evalueringen foretages i forbindelse med elevsamtalerne.

Kundskabsmål

At eleverne får kendskab til

• miljøets betydning for menneskets udviklingsmuligheder
• hvad der forstås ved genmanipulation og genteknologi.

Evaluering: Målet betragtes som indfriet, hvis der er blevet undervist 20 timer i emnet.

Interessemål

At eleverne bliver interesserede i biologi. 

Centrale mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger

Det er et mål, at eleverne lærer at formulere enkle problemstillinger og at gennemføre dataindsamlinger. 

Centrale arbejdsformer

Klasse- og gruppearbejde. 

Sociale og faglige mål for enkeltelever

Aftales i forbindelse med udvælgelse af mål i uge 32, 43, 1 og 16.

Fysik/kemi

Hovedemnet er stoffer og fænomener omkring os.

De mest centrale mål i år er: Fælles Mål

Læreren, der underviser i fysik/kemi, vælger, hvilke trinmål der specielt skal tilgodeses, når der vælges indhold.

Fra trinmål efter 8. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion
• kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler
• kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad.

Evaluering

Evalueringen foregår i uge 41, 51, 14 og 23.

Færdighedsmål

Det er et mål, at eleverne opnår færdigheder i

• at lave enkle forsøgsopstillinger
• at gennemføre enkle forsøg
• at opsamle resultater og fremsætte vurderinger.

Evalueringen foretages ved hjælp af enkle prøver og i forbindelse med elevernes gennemførelse af forsøg.

Kundskabsmål

At eleverne får kendskab til fænomener som

• lufttryk, fordampning, opløsning, kogning, smeltning, korrosion, forbrænding, varmeisolering, statisk elektricitet, magnetisme, lysets brydning og lydens hastighed. 

Evaluering: Målet betragtes som indfriet, hvis 70 % af fagets timer gennemføres efter planen.

Interessemål

At eleverne bliver interesserede i fysik og fagets betydning for samfundets udvikling.

Centrale mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger

Det er et mål, at eleverne bliver i stand til at formulere enkle problemstillinger.

Centrale arbejdsformer

Klasse-, gruppe- og pararbejde.

Sociale og faglige mål for enkeltelever

Aftales i forbindelse med udvælgelse af mål i uge 32, 43, 1 og 16.

Tysk/Fransk

Hovedemner: den første tilegnelse af tysk/fransk. 

De mest centrale mål i år er: Fælles Mål

Læreren, der underviser i tysk/fransk, vælger, hvilke trinmål der specielt skal tilgodeses, når der vælges indhold. 

Trinmål efter 7. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der giver dem:

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal kunne

• lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner som interesser, fritid, venner, familien og skolen
• følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på tysk/fransk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om
• udtrykke sig på tysk/fransk, herunder om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog med særlig vægt på spørge- og svarteknikker
• gengive hovedindholdet i et enkelt sprog af en kort, let tekst
• præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog, bl.a. i form af planche eller rollespil.

(I ovenstående er kun medtaget visse trinmål i tysk.)

Evaluering

Evalueringen foregår i uge 41, 51, 14 og 23.

Færdighedsmål

Det er et mål, at eleverne

• opnår færdighed i at bruge video og lydbånd
• kan forstå talt sprog, affattet i et let forståeligt sprog
• opnår talefærdigheder med særlig vægt på spørge- og svarteknikker
• kan læse korte og sprogligt enkle tekster inden for skønlitteratur og sagprosa
• opnår elementær skrivefærdighed, fx i form af billedtekster, digte, enkle breve, beskrivelser og meddelelser.

Evalueringen foretages ved hjælp af enkle prøver og i den løbende undervisning gennem samtale. 

Kundskabsmål

At eleverne får kendskab til

• Tyskland/Frankrig og andre tysk-/fransktalende lande
• sproget i situationer, hvor sprog og handling (herunder gestik og mimik) knyttes sammen, fx i sange, dramatiseringer, interview, kommunikations- og rollespil.

Evaluering: Målene betragtes som indfriet, hvis fleksugen i uge 6 bliver anvendt som planlagt. 

Interessemål

At eleverne bliver interesserede i at tilegne sig sproget og få kendskab til de kulturer, som det er en del af. 

Centrale mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger

Det er et mål, at eleverne får færdigheder i at bruge forskellige fremlæggelsesformer. 

Centrale arbejdsformer

Klasse-, gruppe- og pararbejde. 

Sociale og faglige mål for enkeltelever

Aftales i forbindelse med udvælgelse af mål i uge 32, 43, 1 og 16.

Idræt

Hovedemnet i udendørssæsonen er atletik, mens der i indendørssæsonen bliver sat fokus på forskellige boldspil og redskabsgymnastik. 

De mest centrale mål i år er: Fælles Mål

Læreren, der underviser i idræt, tager samtlige trinmål med i årsplanen, idet der er tale om trinmål ved udgangen af 7. klassetrin (nedenfor er dog kun anført et mindre udsnit af målene).

Trinmål efter 7. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast
• sammensætte, mestre og analysere grundlæggende bevægelser og bevægelsesmønstre
• anvende tekniske færdigheder i forskellige spil
• anvende regler i forskellige idrætslige spil
• udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter
• forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter
• kende forskellige motionsformer
• handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet. 

Evaluering

Evalueringen foregår i uge 41, 51, 14 og 23.

Færdighedsmål

Det er et mål, at eleverne opnår færdigheder i

• løb, spring, kast og boldbasis
• basket, håndbold, gulvbold, ringe, hest, bom, øvelser på måtte.

Evalueringen foretages ved at give eleverne mulighed for at tage idrætsmærker. 

Kundskabsmål

At eleverne får kendskab til

• alsidige bevægelsesformers betydning for kroppen
• forskellige syn på kropskultur
• at udforme trænings- og kostprogrammer.

Evaluering: Målet betragtes som indfriet, hvis fleksugen i uge 24 bliver gennemført som planlagt. 

Interessemål

At eleverne bliver interesserede i at dyrke sport i deres fritid. 

Centrale mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger

Det er et mål, at eleverne bliver i stand til at udfærdige arbejdsplaner og fastholde den ”røde tråd” i arbejdet. 

Centrale arbejdsformer

Hold- og individuelt arbejde. 

Sociale og faglige mål for enkeltelever

Aftales i forbindelse med udvælgelse af mål i uge 32, 43, 1 og 16.

Hjemkundskab

Hovedemner: Det spiser et menneske, som vil være i form. 

De mest centrale mål i år er: Fælles Mål

Læreren, der underviser i hjemkundskab, tager samtlige trinmål med i årsplanen, idet der er tale om slutmål ved udgangen af 7. klassetrin. 

Slutmål

Mad, måltider og livskvalitet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider
• give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter
• sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet
• vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier
• anvende kostanbefalinger og digitale kostberegninger
• beskrive forskellige madkulturer
• overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider.

Fødevarer og håndværk

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• planlægge indkøb og arbejdsproces
• sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne
• undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi
• tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder
• bruge og vedligeholde redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler
• give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord
• nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk.

Forbrug, miljø og ressourcer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• vurdere en vare ud fra en varedeklaration
• sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner
• finde frem til relevante forbrugerinformationer
• forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser
• tage kritisk stilling som forbruger.

Hygiejne og sundhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• håndtere grundlæggende principper for almen køkkenhygiejne og personlig hygiejne
• opbevare fødevarer korrekt
• forstå betydning af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask
• forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed.  

Evaluering

Evalueringen foregår i uge 41, 51, 14 og 23.

Færdighedsmål

Det er et mål, at eleverne får færdigheder i at

• tilberede forskellige type måltider
• foretage enkle beregninger af kost og måltider
• foretage vurderingen af kostsammensætninger.

Evalueringen foretages løbende i undervisningen. 

Kundskabsmål

Det er et mål, at eleverne får kendskab til planlægning og sammensætning af kosten ud fra kostanbefalinger, kostmodeller og kostråd.

Evaluering: Målet betragtes som indfriet, hvis fleksugen i uge 24 bliver gennemført som planlagt. 

Interessemål

At eleverne bliver interesserede i at spise sundt og varieret. 

Centrale mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger

Det er et mål, at eleverne skal lære at fremstille produkter, der er i overensstemmelse med den erhvervede faglige viden. 

Centrale arbejdsformer

Gruppearbejde. 

Sociale og faglige mål for enkeltelever

Aftales i forbindelse med udvælgelse af mål i uge 32, 43, 1 og 16.

Sociale mål for 7. klasse

De efterfølgende mål er udvalgt af teamet i fællesskab for at opnå et fælles fodslag i indfrielsen af dem.

Mål for klassens sociale udvikling

Mål 1: Det er et mål, at eleverne/eleven er i stand til at deltage i fastlæggelse af undervisningens indhold

Mål 2: Det er et mål, at eleverne/eleven er i stand til at indgå i samarbejde om etablering af arbejdsgrupper

Mål 3: Det er et mål, at eleverne/eleven er i stand til at fungere som en social faktor i klassens liv

Mål 4: Det er et mål, at eleverne/eleven er i stand til at holde en rød tråd gennem arbejdet

Mål 5: Det er et mål, at eleverne/eleven er i stand til at overholde aftaler med lærere

Mål 6: Det er et mål, at eleverne/eleven er i stand til at overholde aftaler med kammerater

Mål 7: Det er et mål, at eleverne/eleven er i stand til at indgå positivt i løsningen af konflikter.

Mål vedrørende arbejdsformer for 7. klasse

Det er et mål for alle klassens lærere, at eleverne i år lærer at fremlægge ting, de har arbejdet med, på en sådan måde, at det for andre virker interessevækkende.

Mål vedrørende undervisningsmæssige kvalifikationer for 7. klasse

Det er mål, at eleven kan

• tage ansvaret for, at vedkommende får noget ud af arbejdet
• engagere sig i arbejdet    
• lytte koncentreret, aktivt og kritisk
• indgå i et positivt samspil i processen fra idé over planlægning til udførelse med andre.

Mål vedrørende fælles tværgående emner og problemstillinger for 7. klasse

Det er et mål, at eleverne enkeltvis og i samarbejde med andre kan finde svar på egne spørgsmål, altså analysere

• oprindelse
• udseende
• indhold
• sammenhæng
• resultat.

Derudover er det et mål, at eleverne kan bruge varierede arbejdsformer og forsøgsaktiviteter i arbejdet. Det vil bl.a. sige

• anvende forskellige medier, fx elektroniske (bl.a. tekstbehandling, informationssøgning og kommunikation)
• bruge undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer i arbejdet og inddrage relevante arbejdsmetoder (fx naturvidenskabelige) og teknikker til behandlingen af de indsamlede informationer
• anvende varierede samarbejds- og udtryksformer i arbejdet
• anvende relevante arbejdsmetoder og teknikker i forbindelse med produktfremstillingen
• betjene sig af en arbejdsproces, der fører til udformning af et konkret produkt
• følge en vedtaget arbejdsgang bl.a. på en sådan måde, at andre gruppemedlemmers arbejde ikke bliver vanskeliggjort
• ændre arbejdsgang i forhold til modtaget vejledning og rådgivning.

Mål vedrørende elevernes alsidige personlige udvikling for 7. klasse

Det er et mål, at begrebet personlig frihed bliver sat til debat, for at eleverne får et konkret og handlingsorienteret forhold dertil.

Etiske mål for 7. klasse

Det er et mål, at eleverne udvikler et positivt syn på unge, hvis hudfarve og religion adskiller sig fra etniske dansk unges.

Mål vedrørende forældresamarbejdet for 7. klasse

Forældresamarbejdet fremgår af årskalenderen. Af særlig betydning er det, at forældrene bliver delagtiggjort i uddannelsesbogens muligheder.

Evaluering af 7. klasse

Hvornår, hvordan og af hvem evalueres der?

Sociale mål

Målene for klassens sociale udvikling evalueres på forskellige tidspunkter:

Mål 1 evalueres i forbindelse med aktiviteterne i uge 32 og 1.

Mål 2 evalueres i forbindelse med alle aktiviteter, hvor eleverne er med til at danne arbejdsgrupper.

Mål 3, 5, 6 og 7 evalueres ved elevsamtalerne.

Mål 4 evalueres i forbindelse med temaet Miljø og samarbejdet med 7.A.

Evalueringsformen er samtale.

Arbejdsformer

Målet evalueres efter hver fremlæggelse, ved at klassens ørige elever konstruktivt formulerer grad af afveksling i den overværede fremlæggelse. 

Mål vedrørende undervisningsmæssige kvalifikationer

Målene evalueres med hver enkelt elev i forbindelse med de fire elevsamtaler i løbet af 7. klassetrin. Målene indgår i elevens logbog – og gøres regelmæssigt til genstand for samtale. 

Mål vedrørende fælles tværgående emner og problemstillinger

Målene evalueres i forbindelse med de årlige projektarbejder. Evalueringen foregår i forbindelse med de gruppesamtaler, der finder sted umiddelbart efter, at gruppen har fremlagt sit projekt.

Mål vedrørende elevernes alsidige personlige udvikling og etiske mål

Målene evalueres i forbindelse med det andet projektarbejde, hvis overskrift er ”Unge i fællesskaber”.