Brobygning og skolestart
Gode kommunale eksempler
Et mål – mange veje
I langt de fleste danske kommuner arbejder man målrettet med at sikre sammenhæng og helhed mellem dagtilbud og skole og med at forberede overgangen, så både barn og forældre er klar til og føler sig trygge ved overgangen.
I praksis kan dette gennemføres på rigtig mange forskellige måder – fra centralt fastlagte løsninger med stor overensstemmelse og genkendelighed institutionerne imellem til mere åbent formulerede politikker og retningslinjer, som udfoldes og konkretiseres i distriktet eller i samarbejdet mellem de enkelte institutioner.
Her er der mulighed for at se nærmere på forskellige måder at gribe samarbejdet og overgangsaktiviteterne an på.
Et fast koncept med stor genkendelighed
I Gladsaxe Kommune har man udviklet et fast koncept for, hvordan skoler og institutioner skal samarbejde om forberedelse af barnets overgang til skolen. Her har man fra forvaltningens side besluttet, hvilke aktiviteter og effekter der som minimum skal bruges i samarbejdet mellem dagtilbud og skole/SFO. Se mere om Gladsaxe-modellen her.
En fælleskommunal overgangsmodel
I Roskilde Kommune har man i 2009 lanceret en samlet metode for, hvordan overgangssamarbejdet struktureres mellem kommunes dagtilbud, skoler, SFO’er og fritidshjem.
Overgangen er beskrevet i 11 temaer og tilhørende underaktiviteter, som skal iværksættes for samtlige børn. Via samarbejdsaftaler sikres det, at aktiviteterne gennemføres, ligesom udviklingsbeskrivelser af det enkelte barn sikrer, at informationer om barnet føres videre mellem dagtilbud og skole/SFO/fritidshjem.. Se mere her.
Fælles lærings- og udviklingsforståelse
Århus Kommune har udviklet en metode til blandt andet at kvalificere samarbejdet om overgangen fra dagtilbud til børnehaveklasse og skolefritidsordning. Formålet med metoden er blandt andet at implementere en fælles lærings- og udviklingsforståelse, at fastlægge fælles pædagogiske mål på forskellige alders- og udviklingstrin og at sikre afholdelse af forpligtende samtaler mellem forældre og pædagoger. Læs mere om metoden og Århus Kommunes forsøg med rullende skolestart her.
En overordnet ramme, som udfoldes lokalt
Allerød Kommune har opstillet et fælles værdigrundlag og beskrevet handlemål, værdigrundlag og samarbejdsrelationer for overgangssamarbejdet. Lokalområdet/distriktet koordinerer og konkretiserer selv indholdet i værdigrundlaget, så den faktiske implementering er forskellig fra sted til sted. Se mere om Allerød Kommunes model her.
Helhedssyn på udviklingen fra undfangelse til 25 års fødselsdag
Lolland Kommune har iværksat et udviklingsprojekt, hvor man via en interaktiv tidslinje på kommunens websted illustrerer alle de tilbud, som kommunen har til børn/unge i alderen -1 til 25 år.
Tidslinjen skal give et overblik over redskaber og forebyggende indsatser, og den skal illustrere den sammenhæng, der er mellem kommunes forskellige indsatser og tilbud.
Samtidig udstyres samtlige børn med en “Barnets Bog�, som skal følge barnet/den unge gennem opvæksten og være det sted, hvor forskellige instanser beskriver, hvad det pågældende barn har brug for. Danmarks Evalueringsinstitut har i en artikel beskrevet udviklingsprojektet i Lolland Kommune. Se mere her.
Tematiseret samarbejde
Greve Kommune har i sin sammenhængende børnepolitik beskrevet en række temaer, som har betydning for overgangssamarbejdet mellem institutioner i kommunen. Disse omfatter blandt andet principper for, hvordan man i de pædagogiske læreplaner skal beskrive arbejdet med førskolegrupper, og for, hvordan man arbejder for at modvirke udsat skolestart. Se mere her.
Overblik over mangfoldigheden
I Fredericia Kommune har distrikterne relativt stor autonomi i forhold til at etablere overgangsordninger og overgangssamarbejder. For at skabe et overblik over de mange forskellige ordninger har man etableret en fælles skoleportal, hvor forældre informeres om skolestart og de forberedelser, der ligger forud. Se mere her.
