Undervisningsministeriet

Der er mange måder at strukturere samarbejdet om overgangen fra dagtilbud til skole på. Nogle steder har man en fast og lang tradition, som fungerer uden skriftlighed og egentlige aftaler om, hvem der har ansvar for hvad, og hvem der tager initiativet. Andre steder har man – måske tilskyndet af en beslutning på forvaltningsniveau – truffet mere faste aftaler om overgangssamarbejdet og også skrevet disse aftaler ned.

Rullende skolestart
Præstemarkskolen har som den eneste skole i Favrskov Kommune etableret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling. Præstemarkskolen er samtidig en af de skoler i Danmark, som har længst erfaring med disse ordninger. Man har således haft denne form for skolestart siden 2000. Artiklen her beskriver, hvordan man arbejder med rullende skolestart i aldersintegrerede klasser, og hvilke fordele man ser ved fremgangsmåden. Læs også de to beretninger om, hvordan nogle forældre oplever skolestart og skolegang. Forældreberetning 1 og forældreberetning 2.

Også Uvelse Skole i Hillerød Kommune har igennem de seneste ti år benyttet en skolestruktur, hvor aldersblandet undervisning er i centrum. Skolen har rullende skolestart, hvor barnet begynder i skole på sin seks års fødselsdag og på den måde begynder skolegangen i en allerede eksisterende klasse. Eleven tilhører en indskolingsklasse i tre år, hvor eleverne er i alderen seks til ni år. Løsningen er ikke en del af en samlet kommunal ordning, men en organisationsform, som skolen selv har valgt at benytte. Se mere her. Se også, hvordan forældre oplever skolestart og skolegang på Uvelse Skole. Se også, hvordan forældre oplever skolestart og skolegang på Uvelse Skole. Uvelse Skole 1 og Uvelsekole 2.

Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling
I Århus Kommune har man igangsat et pilotforløb, hvor tre skoledistrikter arbejder med en rullende skolestart baseret på det enkelte barns kompetenceniveau. Den rullende skolestart kombineres med aldersintegreret indskoling. Forsøget er igangsat i august 2008, så der er endnu kun få erfaringer. Læs om projektet her og læs om projektgrundlaget her.

Tæt samarbejde mellem skole, SFO og børnehaver
Hobro Nordre Skole i Mariager kommune har en lang tradition for samordnet indskoling med et tæt brobygningssamarbejde med de afleverende daginstitutioner. Samtidig kører skolen med tidlig SFO, hvor nogle af de kommende børnehaveklassebørn tilbydes at begynde i SFO i foråret, mens andre først begynder i SFO ved skolestart i august. Se mere om indskoling og skolestart på Hobro Nordre Skole her. Se også forældreberetninger om skolestart på Hobro Nordre Skole her og her.

Engholmskolens skoledistrikt i Allerød Kommune er et eksempel på en lang tradition for overgangssamarbejde, som har påvirket udarbejdelsen af en fælleskommunal ramme for brobygningsarbejdet. Se mere her. Her arbejder man med praktikbesøg, overgangssamtaler og Mini-SFO.

Sociale færdigheder på skoleskemaet
Skolen ved Gurrevej i Helsingør Kommune har i skoleåret 2008/2009 gennemført et forsøg med brug af Perspekt-materialet i indskolingen. Perspekt er et system til indlæring af personlige kompetencer og sociale færdigheder, som kan understøtte skoleparathed og indlæring. Systemet, der i meget høj grad inddrager forældrene, giver via øvelser børnene en værktøjskasse og en terminologi til at håndtere socialt samvær i skolen og i fritiden. Læs her om, hvordan man på skolen har arbejdet med personlige kompetencer og sociale færdigheder og om de erfaringer, man allerede har gjort sig. Se mere her.

Storbørnsgrupper i dagtilbuddet
I området Holmeager-Hedely i Greve Midt i Greve Kommune har man en meget systematisk og struktureret tilgang til arbejdet i de storbørnsgrupper, som kommunens retningslinjer foreskriver, at daginstitutionerne skal oprette. Holmeager-Hedely har oprettet målsætninger for arbejdet med bogkanon, oplæsning, jobbytteordninger og meget andet. Se mere her.

Ofte hører man, at overgangssamarbejder udfordres af, at den enkelte daginstitution afgiver til mange forskellige skoler, og at den enkelte skole modtager fra mange dagtilbud. Det kan give koordineringsvanskeligheder og gøre det svært at give det enkelte barn den tætte relation til netop den skole, som barnet skal begynde på. Problemerne kan minimeres på flere måder.

Se f.eks. hvordan man i et distrikt i Vejle har etableret samarbejdet ’Østbyens Skolestart’, hvor man har sammensat et forløb med pædagogiske overgangsaktiviteter, som tager højde for, at hvert dagtilbud afgiver til mange skoler.

I samarbejdet Varde Nord har en række børnehaver sammen med Brorsonskolen og dens SFO, en klub og en friskole indgået en aftale om, hvordan samarbejdet om overgang skal ske. Aftalen indeholder konkrete aktiviteter, som skal gennemføres. Se mere her.

På Assentoftskolen i Assentoft ved Randers arbejder man med et særligt skoleforberedende initiativ, der er organiseret på tværs af de tre dagtilbud, som afgiver børn til skolen. Børnene, som skal i skole til august, begynder allerede 1. februar i et særligt tilbud på skolen under ledelse af skolens SFO, men i egne lokaler. Her forberedes de langsomt til skolegangen, til skolen og til de regler og rammer, her er. Efterhånden som børnene er klar til det, bygges der bro over mod indskolingsdelen. Læs mere her.