![]() |
---|

![]() |
Skrivning for at læreElever på mellemtrinnet skriver både for at få styr på deres tanker og for at give udtryk for deres forståelse af faglige og tværgående emner. Erfaringerne fra de tre udviklingsprojekter peger på, at eleverne har udbytte af it-støtte, når de staver og skriver. Ved skriveopgaver på computer har eleverne udbytte af den automatiske kontrol af stavefejl og grammatiske fejl. Disse fejl kan de derefter rette, inden de afleverer til kommentering. Desuden kan de benytte oplæsning for at høre, hvad de selv har skrevet. Erfaringerne fra de tre udviklingsprojekter peger på, at eleverne herved bliver mere opmærksomme på grammatiske fejl, herunder manglende ord og endelser, i deres sætninger. Deres opfølgning kan bestå i, at de udbygger indholdet og retter de fejl, som de bliver opmærksomme på under deres “lyttelæsning” af egne tekster. Derved bliver de mere selvhjulpne ved skriftlige arbejder. Under processen kan eleverne få hjælp til at strukturere deres skriveopgaver. På Søndervangskolen benytter lærerne såkaldte skabelonopgaver til dette formål (boks 10). Boks 10.
Under skriveprocesser kan eleverne også få støtte i form af ordforslag. Disse forslag vises på skærmen, når de indtaster de første bogstaver af et ord, de gerne vil tilføje. Eleverne kan derpå vælge blandt forslagene og indsætte det relevante ord i teksten. Eleverne kan få hjælp til at skrive ord, som de kender fra talesproget, men som de ikke er i stand til at stave. Det kan styrke kvaliteten af deres skriftlige arbejder, at deres ordvalg på denne måde bliver mere righoldigt, varieret og personligt. Hvis eleverne ønsker det, kan de få nogle forslag til det næste ord læst højt, inden de beslutter sig for at indsætte et af disse i deres tekster (boks 11). Boks 11.
|
---|