	Forord \| Indhold \| Kolofon \| Temahæfteserien \| Printervenlig (pdf)

Indledning		Pædagogiske overvejelser		Fra idé til handling		De tre projektskoler

Inkluderende pædagogisk praksis

I alle tre udviklingsprojekter var der positive erfaringer med at tilbyde læseusikre elever:

it-støtte til oplæsning
it-støtte til frembringelse af tekster
ekstra personstøtte efter behov.

Projekterfaringerne peger på, at læseusikre elever har udbytte af brug af software, som kan omsætte tekst til tale (syntetisk tale).

En typisk situation i deres skolehverdag kan beskrives således: Eleverne skal læse noget for at lære. De sætter sig ved en computer. Her findes teksten i digital form. Eleverne tager et headset på og får indholdet læst højt (figur 1).

Figur 1. Lytte og afkode (Søndervangskolen)

Elever med afkodningsvanskeligheder kan benytte oplæsning i alle boglige fag. Medarbejdere på pædagogisk servicecenter på Østre Skole har iagttaget, at det kan medvirke til at holde dem fra specialundervisningen (boks 3).

Boks 3.

“Ved at give de fagligt svage elever it-støtte, så de er i stand til at deltage i normalundervisningen på lige fod med klassens øvrige elever, kan vi undgå den stigmatisering, som specialundervisningselever ofte oplever, når de enten modtager deres undervisning i specialcentret eller må arbejde med andre materialer end resten af klassen.”

På Mølleskolen og Søndervangskolen har de pædagogiske medarbejdere også iagttaget, at elever med specifikke læsevanskeligheder kan deltage i normalundervisningen, når de benytter it til oplæsning af alderssvarende materialer.

Herefter er læsevanskeligheder ikke længere en faktor, som skaber og opretholder problemer for eleverne i skolehverdagen. Det gælder især for de elever, som er ude af stand til at afkode aldersrelevante tekster, men godt kan forstå indholdet, hvis de får det læst højt.

Disse elever kan benytte deres “læsemakker” [note 6] både i skolen og hjemme til at læse for at lære. Oplæsningen kan medvirke til at tilgodese deres behov for støtte til at fokusere på og anvende skrevne informationer.

Når eleverne læser ved computeren, kan de få tekster læst op i deres helhed. Det er nyttigt, når eleverne vil skimme indholdet af faglige tekster.

De kan også få enkelte ord, sætninger eller afsnit læst op. Det er nyttigt, når eleverne vil fokusere på og genfinde bestemte informationer i teksterne.

Under oplæsningen kan eleverne justere hastigheden efter behov (boks 4).

Boks 4.

"En pige i 4. klasse på Østre Skole bruger oplæsning til at skrive små historier hjemme og på skolen. Hun kigger med på skærmen, mens hun får sine tekster læst op.

Nogle gang vil hun have, at der læses hurtigt op. Hun foretrækker syntetisk frem for digital tale, fordi det er den eneste, hun kan skifte hastighed på. Det er let at gøre, fortæller hun."

Inden længe kan eleverne også få adgang til software, hvor hastigheden tilpasses til deres læselyst og sikkerhed [Note 7].

Tekster i trykte læremidler må findes på computer, for at eleverne kan få dem læst op, men det er ikke nødvendigt at overføre figurer, tegninger, fotos og andre illustrationer. Eleverne kan anvende trykte illustrationer sammen med digitale tekster (figur 2).

Figur 2. Trykte illustrationer og skærmtekster (Østre Skole)

6 - Den software, som eleverne benytter til tekstoplæsning, betegnes ofte med personnavne som Per, Carsten og Sara.

7 - Et europæisk forskningsprojekt, Agent-DYSL, har for eksempel til formål at udvikle og afprøve denne type software (www.agent-dysl.eu).