Konflikttrappen
- Uoverensstemmelse
Vi vil ikke det samme.
To parter har ikke den samme holdning til en sag.
- Personificering
Den andens skyld.
Den anden er problemet. Der opstår negative følelser. Den sårede part angriber, bebrejder, betvivler motiv og den andens karakter. Dette fører til forsvar, sårethed, misforståelser og forvrængninger.
- Problemfeltet udvides
Der er meget i vejen.
Nye problemer inddrages, og gamle sager tages op. Herved øges konfliktens kompleksitet.
- Samtale opgives
Kommunikationen opgives.
Kommunikationen mellem konfliktens parter bliver mere upræcis og mere følelsesladet. Dette fører til stadig mindre forståelse, og de to parter undgår ofte hinanden. I stedet kommunikeres gennem handlinger såsom at bagtale og søge forbundsfæller.
- Fjendebilleder
Modparten er forkastelig.
Det oprindelige problem er glemt. I stedet fremstår de implicerede parter som to modpoler, og verden inddeles i “de gode” og “de onde”. Konflikten fremstår som en magnet.
- Åben fjendtlighed
I vredens vold.
Kontakten mellem de implicerede parter tager ekstreme former, hvor målet er at gøre den anden ondt. Samtidig udskilles de personer, der har forsøgt at forholde sig neutralt eller mådeholdent til konflikten, og kategoriseres som forrædere.
- Polarisering
Der er ikke plads til os begge.
De to parter kan og vil ikke være i samme rum, hvilket resulterer i geografisk adskillelse.
Når de typiske trin i optrapningen bliver tydelige for eleverne, bliver det ofte muligt for dem at se, hvordan de selv bidrager eller har bidraget til konflikter. Denne bevidstgørelse gør det muligt at overveje, om man kan handle anderledes i konfliktsituationer og derved bidrage til, at de nedtrappes.
Afgørende bliver derfor, hvordan man møder og håndterer konflikten. De følgende afsnit i kapitlet sætter fokus på at møde konflikter og håndtere konflikter konstruktivt.
|
