Kernepunkter i konstruktiv konflikthåndtering
Konflikter indeholder genkendelige mønstre. Den konkrete konflikt har dog altid sine egne unikke træk. Derfor er det vigtigt, at konflikthåndtering altid tager afsæt i den konkrete situation. Ellers risikerer man, at konfliktarbejdet bliver overfladisk, mekanisk og i værste fald manipulerende. Derfor er det betydningsfuldt jævnligt at overveje metoder og deres konsekvenser. Når det er sagt, giver det ofte god mening at arbejde ud fra en disposition, som består af følgende fire kernepunkter.
Fire kernepunkter
1. Hvad er der sket?
Hvad er problemet? Hvilken sag handler det om? Hvem har været involveret? Hvornår er det sket? Hvor længe har det stået på?
Forsøg at undgå følelser, fortolkning og domme i beskrivelsen af fakta.
2. Hvordan har du/jeg det med det, som er sket?
Hvad gør det ved mig? Hvilke følelser har konflikten vakt?
Forsøg at tale i “jeg-sprog”: Jeg bliver irriteret, forvirret… frem for “du-sprog”: Du er urimelig, tarvelig… osv.
3. Hvad er vigtigt for dig/jer?
Parternes bagvedliggende behov og interesser afdækkes. Det kan være ønsket om samarbejde, respekt, ro, anerkendelse, tillid, medindflydelse. Der skal fokus på, hvilke af dine/mine/vores behov, værdier og interesser, der skal tilgodeses?
4. Hvad kan vi faktisk gøre?
Hvad ønsker du/jeg, der skal gøres og af hvem? Alle parterne i konflikten kan byde ind med mulige handlinger og løsninger (brainstorm). Herefter kan parterne vælge konkrete løsninger. Det kan være en aftale om at gøre noget? Eller at vi fortsætter samtalen?
|
De fire kernepunkter er del af de fleste former for konfliktarbejde: Mægling, mediation, basal konfliktløsning. De kan også bruges til egne personlige overvejelser eller sammen med andre til at reflektere over, hvad man gør, og hvad man kan gøre. Kernepunkterne kan for eksempel bruges som interviewguide i arbejdet med konfliktskulpturer. (Se øvelse). Sigtet er at finde frem til en række handlinger, der kan ændre konfliktens forløb fra et destruktivt til et konstruktivt.
|
