Konflikters dimensioner

Konflikter kan virke forvirrende og svære at overskue. Hvad er det egentligt, der sker, når vi møder kollegaer eller elever, som er involveret i eller påvirket af konflikter? De vrede ord eller afvisende handlinger kan være svære at forstå. Følgende analysemodel, figur 44, søger at give et overblik. Modellen opererer med fem dimensioner:

• Den omgivende struktur
• Det instrumentelle
• Interesser
• Værdier
• Det personlige
  

Model: Konfliktens dimensioner

Model ved Nethe Plenge, Center for Konfliktløsning

Denne model er et overbliksredskab, når man arbejder med konflikter, inklusive flerkulturelle konflikter.

Den omgivende struktur er de rammer, man har som betingelser. Det er ydre vilkår, som for eksempel lovgivning, skrevne og uskrevne regler med mere. Det kan være givne forhold i samfundet, på skolen eller i lokalsamfundet.

Det instrumentelle i en konflikt kan være uenigheden om, hvordan noget skal gøres. Der er her tale om en uenighed om metoder, midler eller procedurer. Det kan for eksempel være uenigheden om, hvor en skoleudflugt skal gå hen? Hvordan en opgave skal udføres?
Man er uenige om, hvad der skal gøres.

Interesser i en konflikt kan være konkurrencen om sparsomme ressourcer eller konkrete ting. Det kan handle om penge, tid og plads, og hvem der får lov at fylde mest både fysisk og psykisk. Det kan for eksempel være en konflikt om, hvor man skal sidde i klassen.
Man er uenige om, hvem der skal have hvad.

Værdier i en konflikt kan være uoverensstemmelser mellem personlige holdninger eller ideologi, som er vigtige for den enkelte. Der er her tale om, hvordan man definerer, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er tarveligt, hvad man kan, og hvad man ikke kan. Det kan for eksempel være uenighed om den pædagogiske linje, menneskerettigheder, traditioner, religion, politisk overbevisning, mv.
Man er uenige om, hvad der er rigtigt.

Det personlige i en konflikt kan være, når handlinger kommer i uoverensstemmelse med personlige følelser af loyalitet, venskab eller fællesskabsrelationer. Der er tale om dybe og ofte skjulte følelser, som kan gøre parterne i en konflikt usikre og sårbare. Det kan for eksempel være, når Maria er ked af, at hun ikke er inviteret med til festen. Disse konflikter berører følelserne af ikke at blive regnet for noget, ikke at blive set, ikke at have tillid til andre og at blive holdt uden for. Der kan her være tale om konflikter, der kun er oplevet af den ene part.
Man er uenige om, hvordan situationen opleves.

De forskellige dimensioner er ofte blandet sammen i konflikter. Når to elever skændes om, hvordan man vælger hold til fodbold, kan det se ud som om, de skændes om principperne for, hvordan der vælges hold (en instrumentel konflikt). Det kan samtidig være om, hvem der skal have den bedste spiller (en interessekonflikt) og en kamp om anerkendelse, eller hvem der bestemmer (en personlig konflikt).

Der er ofte flere dimensioner til stede i en konflikt. Ved at analysere konflikten gennem dimensionerne bliver det klart, hvor konfliktens tyngdepunkt ligger. I arbejdet med konflikter kan det være konstruktivt at tage udgangspunkt i dette tyngdepunkt. Modellen giver læreren et redskab til at gå i dialog med eleverne om klassens konflikter. Herved kan konflikten analyseres og bearbejdes, samtidig med at modellen bidrager til at skabe en afstand mellem de implicerede elever og konfliktens genstand.

Hvis tyngepunktet hos den ene part er værdier, og den anden part ser konflikten som en interessekonflikt, kan det forværre konflikten yderligere. Modellen kan her bidrage til at tydeliggøre konflikten over for den enkelte og de bagvedliggende motiver hos implicerede parter. Målet er gennem dialog at opnå en gensidig forståelse hos de implicerede parter for den andens motiver. Den nye forståelse kan åbne mulighed for en fortsat dialog og forhandling om, hvad der skal gøres, og hvordan parterne kommer videre.

Gennem dialogen kan parterne søge gensidig forståelse og opklaring. En dialog er ikke det samme som at acceptere den andens synspunkt eller at give den anden ret. Man fører dialog for bedre at forstå de følelser, der viser sig, eller de værdier, der eksisterer hos parterne. Dialogens sigte er at undersøge og ikke at tage beslutninger.