En elev, som har gennemført faget i en af ovenstående sammenhænge, har som udgangspunkt merit for undervisning og eksamen i faget. Hvis der i faget i erhvervsuddannelsen er områder, som eleven ikke har lært i den uddannelse, han har meritten fra, kan skolen kræve, at han deltager i undervisningen i det omfang, det er nødvendigt for at nå uddannelsens mål. Der er typisk tale om matematisk indhold, som er centralt i den uddannelse, han er i gang med, men som han ikke har lært der, hvor han har sin merit fra. Et eksempel herpå i forhold til fagets indhold er en elev i træfagenes byggeuddannelse, der har merit for faget på baggrund af en 10.-klasse-prøve. For denne elev er trigonometri en central del af indholdet i undervisningen, men trigonometri indgår ikke i 10. klasses pensum. En del elever med merit vil have brug for at gennemføre undervisningen i det erhvervsfaglige emne. Hvor dele af faget indgår i tværfaglige projekter eller lignende, vil det ligeledes være naturligt, at eleven med merit i matematik gennemfører hele projektet, herunder matematikdelen.

I forhold til de centrale kompetencer — modellering, problemløsning og symbol- og formelbehandling, giver det mindre mening at forlange deltagelse i undervisningen. Folkeskolens matematikundervisning tager i stort omfang udgangspunkt i fagets anvendelse, og arbejdet med de erhvervsfaglige temaer, som de fleste elever vil skulle deltage i, vil have arbejde med de centrale kompetencer i centrum.

Elever, som har merit, men som af ovennævnte årsager skal deltage i dele af faget, kan med fordel gennemføre faget på et højere niveau, og som en del deraf arbejde med den faglighed, som ikke er lært i den undervisning, der har givet meritten. Tømrereleven fra eksemplet ovenfor kan tage faget på niveau D indeholdende såvel trigonometrien som det erhvervsfaglige emne.

Eleven vælger, om han vil gøre brug af sin mulighed for merit. Hvis han vælger at få merit, skal han ikke have standpunktskarakter, heller ikke selv om han deltager i dele af undervisningen.