Introduktion
 

De fleste interviewede skoler holder en eller anden form for introduktionsarrangement et stykke tid inden starten af grundforløbet. På Aalborg tekniske skole oplever man en stor forskel på årets optag. Ved sommeroptaget er elevgruppen homogen med elever, der kommer lige fra folkeskolen, og der er flere forældre med til arrangementet. Resten af året er det typisk en langt mere broget flok også med mange ældre elever. Den samme vurdering har man på Uddannelsescenter Herning. På nogle af skolerne er lærerne derfor begyndt at se på frafaldsmønstre på de forskellige optag med henblik på at få igangsat optagsbestemte indslusningsforløb.

Der er forskellig praksis for, hvordan introduktionsarrangementerne er organiseret. Ikke mindst med hensyn til graden af individuel orientering, og om der sker en indledende form for visitering allerede ved introduktionsforløbet.

Formålet med introduktionen er typisk flerfoldig:

• At få markeret og skabt en ramme om den unges skift - herunder at få introduceret til regler, roller og indhold i uddannelserne, så banen bliver kridtet op og tydeliggjort allerede fra begyndelsen af uddannelsesforløbet.
• At få tydeliggjort forældrenes medansvar for den enkelte unges uddannelse og udvikling - hvilket dog kun gælder for de unge elever.
• At få spottet uafklarede elever og elever med problemer tidligt for mere fleksibelt at kunne støtte den enkelte elev.
• At få spottet frafaldstruede elever tidligt - krav om mødepligt.
• At få taget hånd om godskrivning.

Indslusningssamtaler

På Randers Tekniske Skole har kontaktlærerne de første korte samtaler med eleverne til introduktionsarrangementet. Der følges op, når eleverne har påbegyndt grundforløbet. Skolen har en fast procedure for, hvordan indslusningssamtalerne foregår. Formålet med disse samtaler er at sikre, at eleverne er kommet ind i den rigtige indgang i forhold til forudsætninger og de overvejelser, de har gjort sig. Har de merit med, skal de have tilbud på et højere niveau. Tidligere bad man ikke eleverne om at tage eksamensbeviser med. Det gør skolen nu for at sikre, at danskkundskaberne er i orden, og for at sikre, at der tidligt igangsættes specialundervisning, hvis eleverne har læse-/skriveproblemer eller andre faglige problemer, der kan påvirke deres uddannelsesforløb.
På EUC NORD i indgangen Mekanik, transport og logistik omfatter introduktionsarrangementet tilbud om en samtale med eleverne. Uddannelses- og erhvervsvejlederne gennemfører samtalen. Samtalen fokuserer på elevernes forventninger til uddannelsen og på, hvad der fagligt kræves. Samtalen giver også lejlighed til at få talt om eventuelle problemer, hvor eleverne har behov for støtte.

På EUC MIDT, Håndværk og teknik, inviteres elever og forældre til et introduktionsmøde henholdsvis i juni og december. Eleverne kommer også til en indslusningssamtale. Denne samtale skal alle have haft, inden de starter uddannelse, og det har 95 procent. Samtalen bliver lagt så tidligt, for at skolen kan organisere eventuelle støtteforanstaltninger, inden eleverne møder.

På EUC NORD, Bygge og anlæg, har man valgt ikke længere at afholde introducerende indslusningssamtaler. Dels oplevede skolen, at mange elever ikke havde behov for eller tog imod tilbuddet, dels var det administrativt tungt at koordinere. Nu lægges indsatsen, lige når eleverne har påbegyndt grundforløbet. Skiftet i praksis skal muligvis ses i sammenhæng med, at EUC NORD på skoleniveau har indledt et samarbejde med det lokale UU-center med henblik på at få identificeret elever, som har særlige støttebehov, inden de starter grundforløbet. Så kan skolen tage kontakt med disse elever inden opstart for at få afdækket deres specifikke behov, så disse behov kan blive tilgodeset igennem den personlige uddannelsesplan. Det er skolens erfaring, at introduktionsforløbet er væsentligt, fordi det giver en mulighed for allerede her at få spottet frafaldstruede elever. De elever, som ikke møder op til introduktionsaftenen, er ifølge skolens erfaring ofte de elever, som heller ikke dukker op ved start af grundforløb, eller som falder fra i løbet af de første uger. Som konsekvens af dette bliver eleverne nu bedt om at sende afbud, såfremt de ikke kan komme til det fælles introduktionsarrangement. Skolen tilbyder så et alternativt tidspunkt for introduktion.

Uddannelsescenter Herning har et introduktionsarrangement, som omfatter en personlig samtale. Indsendte tilmeldingsskemaer bruges samtidig af uddannelses- og erhvervsvejlederne til at tage kontakt med de elever, der måtte have sprogvanskeligheder. Hvis der er for store sprogproblemer, bliver eleverne foreslået et forberedelsesforløb, som for eksempel kan omfatte sprogskole.

På Slagteriskolen i Roskilde er der et introduktionsforløb, som består af et fælles arrangement, hvorefter eleverne deles op i mindre grupper. Ved introduktionen gennemfører skolen en form for personprofil-afklaring med basis i en fælles metodik. Det er med udgangspunkt i denne profil, at skolen sammensætter hold med udgangspunkt i elevernes læringsstil.

På Holstebro Tekniske Skole, Mekanik, transport og logistik, vil eleverne fremover blive indkaldt til samtale inden uddannelsesstart. Baggrunden er et ønske om at have et samlet overblik over elevernes valgønsker for bedre at kunne planlægge lærerressourcer og værkstedsfaciliteter. Eleverne skal opleve en hurtig og planlagt opstart med udgangspunkt i elevernes individuelle uddannelsesplan, og der skal være styr på logistik og ressourcer. Samtalen bruges også til at spotte elever med særlige behov eller problemer, for tidligt at kunne tilrettelægge de nødvendige foranstaltninger. Indslusningssamtalen har fokus på, hvad der kræves, for at eleverne kan bestå grundforløbet, indhold og krav i de enkelte uddannelser, elevforudsætninger og praktikpladssituation.

På CEUS, den merkantile indgang, er det erfaringen, at elever fra hhx eller det almene gymnasium ikke møder op til introduktionsarrangementerne. I stedet tilbydes disse elever en personlig samtale med en uddannelses- og erhvervsvejleder for at tilsikre realkompetencevurdering og merit.
Tidligere blev eleverne indkaldt til en test i juni måned, der skulle afklare deres niveau i regning, matematik, læsning og retskrivning. Nu er testen placeret i de første to uger af forløbet, fordi mange elever typisk kommer fra efterskole og har svært ved at komme på skolen i juni.
På Ballerup Handelsskole indkalder man alle tilmeldte elever til en indslusningssamtale inden skolestart. Samtalen varer typisk et kvarter og handler om, hvad eleven vil, hvad han/hun vil bruge uddannelsen til, og om eleven er afklaret med hensyn til valg med fokus på uddannelsernes slutmål. I princippet skal skolen optage alle elever. Men i sjældne tilfælde prøver skolen igennem den indledende vejledningssamtale at vejlede de elever, som er meget umotiverede, og hvor hg ikke er et valg, men snarere er et negativt tilvalg, til ikke at begynde på hg. Erfaringen er, at de meget umotiverede elever typisk er elever, som senere vil falde fra, og som samtidig kan have en negativ motiverende effekt på øvrige elever.

På Aalborg Handelsskole vurderer skolen, at indslusningssamtalen er helt central for at få identificeret elever med forskellige typer af problemer, så støtteforanstaltninger kan blive sat i gang fra første færd som en del af elevens personlige uddannelsesplan. For elever med specielt store læse-/skrivevanskeligheder vil skolen som regel vejlede eleverne til at tage supplerende danskundervisning, inden de påbegynder et grundforløb. Herudover bruger skolen også indslusningssamtalen til niveaudeling.

Opstart
 

De interviewede skoler/indgange har alle en eller anden form for indslusning. Tilrettelæggelse og længde varierer meget, og indslusningsforløbet vil typisk have flere formål:

• Udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan.
• Praktiske gøremål - SU, buskort, arbejdstøj.
• Lære hinanden at kende og skabe tryghed.
• Regler og rammer - eleverne er selv med til at formulere dem, eller de får at vide - sådan er det hos os.
• Praktisk introduktion til uddannelserne og fagene - også med henblik på at spotte elever, som kan have problemer i forhold til værkstedsfag.
• Test - som nogle vælger at anvende. Det kan dreje sig om en personprofiltest, som skal afdække elevernes læringsstile, og dansk test med henblik på at spotte elever, som har brug for særlig støtte, men også bredere observationsforløb med fokus på slutmål og det, eleverne kan.
• Kompetenceafklaring med udgangspunkt i elevernes praktiske arbejde med fokus på samarbejde, omgangsformer, tilgang til en ny opgave. Det kan understøtte lærerne i tilrettelæggelsen af undervisningen og samtidig også fungere som et tidligt advarselssystem i forhold til forskellige typer af potentielle problemelever.

Flere af de interviewede skoler har skarpt fokus på, at eleverne tidligt møder det branchefaglige. Eleverne skal erfare, at de er en del af en ny faglighed med andre regler og rammer end folkeskolens, og det erfarer de bedst gennem praksis.

For at markere skiftet fra folkeskole til erhvervsuddannelsesskole og de første skridt mod arbejdsmarkedet har nogle skoler bevidst valgt at minimere det brede introduktionsforløb. Andre bruger bevidst længere introduktionsforløb med fokus på socialt samvær og tryghed. Det gælder især, hvor der er forholdsvis mange piger, eksempelvis i serviceindgange og på handelsskolerne. Mange drenge vil gerne i gang med at bruge hænderne så hurtigt som muligt.

På mange skoler har man iværksat en opfølgningspraksis for de elever, som ikke møder op, i et forsøg på at fastholde dem i den uddannelse, de har meldt sig til, eller for at få dem videre i systemet. Den praksis kan bestå i, at eleverne ringes op og/eller får et brev. Opfølgningen involverer typisk UU-centrene eller andre ungdomsinstanser.

Intro-forløb

På Ålborg Handelsskole fylder det brede introduktionsforløb mere end tidligere. Erfaringen er, at hvis eleverne ikke trives socialt, så er de mere frafaldstruede. Derfor gør skolen nu mere for at ryste eleverne sammen i begyndelsen.

På Uddannelsescenter Herning, Service, har man på baggrund af tilbagemeldinger fra elever valgt at sætte meget større fagligt fokus som omdrejningspunkt for den første uge frem for et mere bredt anlagt introduktionsforløb, og tilbagemeldingerne fra eleverne har været positive. EUC NORD, Bygge og anlæg, er en af de indgange, som har valgt kun at have én introduktionsdag, hvorefter eleverne kommer i værkstederne. Det er skolens erfaring, at eleverne skal arbejde praktisk med uddannelser og fag for at vurdere, om de er kommet på rette hylde. Samtidig er undervisningen organiseret med små faste lærerteam. Det medfører, at det fra første færd er muligt at lave en meget tæt opfølgning på den enkelte elev.

Kompetenceafklaring

På Nordvestjysk Uddannelsescenter i Thisted, Teknologi og kommunikation, har skolen valgt at gennemføre en dansktest for alle elever i løbet af den første uge. Det er skolens erfaring, at ikke alle elever er åbne om eventuelle læse-/skriveproblemer. Prøven omfatter diktat, et girokort, der skal læses, et vejkort samt forskellige andre delopgaver, som har fokus på funktionelle læse- og skrivefærdigheder. Det har medvirket til, at lærerne hurtigere kan sætte ind med hjælp i forhold til de elever, der har behov for det. Herudover gennemfører skolen også en personprofiltest baseret på de otte intelligenser for at kunne understøtte elevernes læring.

I Thisted, Teknologi og kommunikation, har lærerne valgt, at eleverne i den første uge er med til at fastlægge de fælles færdselsregler, og med gode erfaringer. Eleverne skal kunne styre sig selv, frem for at der er en række udefra givne regler, som de måske ikke forholder sig til. Som eksempel gives spilleregler om brug af mobiltelefon, computerspil og sms'er. Mobiltelefonen må være tændt, men skal være lydløs. Eleverne må sende sms i frikvarterer og spille spil i pauser.

"De åbne netforbindelser er en del af en arbejdssocialisering. Computere, internet og mobiltelefoner vil være så stor en del af elevernes arbejdsdag, at de ligeså godt først som sidst selv kan lære at sætte spillereglerne."

På Aarhus tekniske Skole testes alle elever i matematik og dansk i den første uge. Mange elever har reageret negativt og synes, det minder dem om folkeskolen. Alligevel har skolen valgt at holde fast for tidligt at kunne sætte ind med støtte for de elever, som måtte have særligt behov. De elever, der sprogligt ligger på vippen, kan skolen tilbyde supplerende danskundervisning. Skolen har erfaret, at man let kan gøre eleverne en bjørnetjeneste ved at optage dem, før de er sprogligt parate.

På Slagteriskolen er der et introduktionsforløb på nogle uger, for at de unge skal lære hinanden at kende og føle sig trygge og samtidig få en bred introduktion til indgangens uddannelser og fag. På Slagteriskolen anvender man en specialpædagogisk test for at afdække behovet for specialpædagogisk støtte. Den bruges som supplement til den personprofiltest, de anvender for at afdække de unges læringsstile. I løbet af de første fem uger afholdes der typisk flere samtaler, som er skemalagt i ydertimerne. Her samarbejder kontaktlærerne med eleverne om udarbejdelsen af en personlig uddannelsesplan. Det er erfaringen, at det er vigtigt, at kontaktlærerne er med, når eleverne hver udarbejder deres personlige uddannelsesplan. Nogle elever er meget lidt bevidste om, hvad de laver, hvad de kan, og hvad de vil. De er færdige med planen på fem minutter, og så må kontaktlæreren træde til og stille hv-spørgsmål, så der kommer kød og blod på planen. Samtalerne har også til formål at få skabt et tillidsforhold mellem eleven og dennes kontaktlærer.

På Aarhus tekniske Skole, Bygge og anlæg, er de første uger formet som en form for kompetenceafklarende forløb. Rent uddannelsesmæssigt er de fleste elever afklarede, så forløbet drejer sig om at finde ud af, hvad eleverne kan, for at kunne tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i elevernes forudsætninger. Forløbet er organiseret som en blanding af projektarbejde og individuelt arbejde. Tømrernes afklaringsforløb er et legehusprojekt. Gennem dette forløb observerer lærerne elevernes samarbejdsevner og faglige håndelag som udgangspunkt for udarbejdelsen af den personlige uddannelsesplan med hensyn til overgang til hovedforløb. Hos murerne arbejder man mest med individuelle projekter, fordi murerfaglærerne vurderer, at det bedst afspejler den arbejdssituation, eleverne senere vil befinde sig i.

På CEUS, den merkantile indgang, har man et afklaringsforløb på to uger, hvor eleverne også får læse-, stave- og regnetest som en del af forløbet. Introduktionsforløbet omfatter ligeledes individuelle samtaler, som omhandler realismen i elevernes valg og valgovervejelser.

På TeSe er lærerne i indgangene Teknologi og kommunikation og Håndværk og teknik i gang med at implementere et 14-dages kompetenceafklaringsforløb. En af målsætningerne er, at det skal understøtte en mere seriøs brug af Elevplan og elevernes personlige uddannelsesplan.
På Ballerup Handelsskole har man eksperimenteret meget med forskellige introduktionsforløb, som også har omfattet test af elevernes læringsstile og test af elevernes færdigheder i dansk, engelsk og it. Dette har nogle år dannet baggrund for at niveaudele eleverne og har betydet, at mange elever af anden etnisk baggrund end dansk typisk ville blive samlet på et hold. Imidlertid er skolen ved at fravige niveaudeling. Det er erfaringen, at det let skaber konflikter og uro at samle mange drenge af anden etnisk baggrund end dansk i én klasse. En af årsagerne er, at disse drenge kan have svært ved at følge med og også kan have sværere ved at hjælpe hinanden på grund af manglende danskforudsætninger.

På skolen lægger lærerne vægt på, at eleverne hurtigt lærer om, hvad det vil sige at være i butik og på kontor, fordi så mange af eleverne er uafklarede. Selv om eleverne kommer med en uddannelsesplan fra folkeskolen, er indholdet måske udarbejdet et halvt år før og står ofte ikke særlig klart for eleven. Samspillet mellem den indledende praktiske introduktion til uddannelserne og fagene og test for at afklare faglige forudsætninger er centrale elementer i udarbejdelsen af den personlige uddannelsesplan. I udarbejdelsen af uddannelsesplanen er der fokus på slutmål og elevernes fremtidsplaner. Realismen i elevens valg bliver meget hurtigt taget op med eleven. Flere krav til gærdehøjder har nødvendiggjort, at både elev og skole fra første færd har fokus på fremtidsplanerne.

Det er skolens erfaring, at eleverne meget tidligt socialiseres ind i nogle grupper i introduktionsforløbet. Det virker negativt, hvis man ud fra nogle snævert faglige betragtninger og på baggrund af testresultater, vælger at opbryde de grupper, eleverne er placeret i i introduktionsforløbene. Det har været praksis tidligere, men skolen har nu fraveget denne praksis. I løbet af det første halve år arbejdes der også med afklaring gennem besøg af hovedforløbselever, der fortæller om uddannelserne, og skolen vurderer, at dette fungerer godt.

Også på EUC NORD, Mekanik, transport og logistik, har man eksperimenteret med forskellige introduktionsmodeller. Selv om skolen ikke undervurderer betydningen af et godt socialt miljø, er det begrænset, hvad skolen har af sociale arrangementer for at ryste eleverne sammen. I stedet lægger lærerne i indgangen vægt på, at der skabes tryghed, ved at der er meget klare rammer formuleret for eleverne. Det har resulteret i en model med faste klasser, faste skemaer, og at skolens holdninger om fravær, mødetider, ordensregler, omgangstone og personlig fremfærd lægges fast for eleverne fra første færd. I modsætning til flere af de andre interviewede skoler har EUC NORD, Transport, mekanik og logistik, valgt en model, hvor holdene brydes op efter de første fem uger. Det sker på baggrund af lærernes vurdering af, om den enkelte elev kan gennemføre grundforløbet på 20 uger eller har brug for et forlænget grundforløb. De elever, der forventes at kunne gennemføre grundforløbet på 20 uger, samles i hold. De øvrige elever samles på et eller to hold, som typisk vil gennemføre grundforløbet på 40 uger.

På Aalborg tekniske skole, Fra jord til bord, arbejder man med en introduktionsmodel, hvor der lægges meget vægt på indslusningssamtalen med kontaktlæreren som udgangspunkt for den personlige uddannelsesplan. Test er ikke obligatorisk som på mange andre indgange. Test er et tilbud i henholdsvis engelsk, dansk og matematik, som ca. en fjerdedel af eleverne takker ja til. I den første periode tales der meget om værdier, holdninger og om fagidentitet. De enkelte hold skal finde ti ord, som de kan enes om, som så bliver holdets formulerede værdigrundlag.

I Serviceindgangen på Randers Tekniske Skole lægger lærere og vejledere vægt på at understøtte eleverne i et realistisk erhvervsvalg. Hvis hovedforløbet ligger i en anden by, vil eleverne for eksempel blive konfronteret med, om de er parate til at flytte. Inden for Service har man gode erfaringer med tidligt at tale med eleverne om slutmål og realismen i deres faglige valg. Introduktionsforløbet er en markering af, at eleverne nu er kommet på en erhvervsskole, hvor undervisningen skal støtte eleverne i et realistisk erhvervsvalg, udvikling af faglighed og medansvarlighed, så eleverne kan begå sig på en arbejdsplads. Omdrejningspunktet er et lille fast lærerteam og kontaktlærerne, og der lægges vægt på både en tidlig introduktion til uddannelse og fag, elevsamarbejde og skolens forventninger og krav til eleverne.

På Vejle Tekniske Skole, Bygge og anlæg, er der inden for de enkelte uddannelsesområder forskellige traditioner for, hvor tidligt indslusningssamtalen holdes inden for de første uger. Det er erfaringen, at eleverne kommer med en uddannelsesplan fra folkeskolen, men mange gange er der ikke overensstemmelse mellem, hvad der står i planen, og hvor eleverne faktisk er endt. Det må der derfor tages højde for i indslusningssamtalen. Skolen har i de senere år strammet op med hensyn til disciplin og mødetider de første uger for at markere en konsekvent linje. De har fået positive tilbagemeldinger på dette fra eleverne.

Eleverfaringer
For nogle elever har den første samtale og den indledende kompetenceafklaring været af afgørende betydning. To elever fra en indgang illustrerer betydningen af den tidlige realkompetenceafklaring. Begge elever fandt allerede i løbet af den første dag ud af, at de var farveblinde, hvad de ikke tidligere havde vidst. Skolen tog med det samme hånd om problemet. En anden elev fra Fra jord til bord fortæller, at hun er meget ordblind. Hun har været utrolig glad for de råd og den vejledning, hun har fået fra både kontaktlærer og uddannelses- og erhvervsvejledningen helt fra begyndelsen. Det har betydet, at hun fra starten har fået en række hjælpemidler, blandt andet en bærbar pc, hvor alle hendes tekster scannes ind, så hun efterfølgende kan få dem læst op. Uden denne hjælp og vejledning kunne hun ikke have gennemført uddannelsen, vurderer hun.

Eleverne er generelt positive over for de forskellige typer af test, som flere skoler har valgt at anvende. Eleverne synes, det er godt at vide, hvor de står og også i forhold til fag, de har haft i folkeskolen, fordi eleverne nu er i en anden uddannelsessammenhæng. Også prøver og test undervejs kommenteres positivt. Det giver eleverne overblik over, hvad de kan, og de kan se, det er en fordel for lærerne, som kan koncentrere sig om de elever, der mangler noget.

Nogle elever ser gerne, at skolerne foretager en større sortering blandt eleverne til at begynde med, fordi nogle hverken fagligt eller socialt er klar til at påbegynde et grundforløb, og det kan let have en negativ indflydelse på andre elever.

Flere af eleverne på tværs af skoler og indgange peger på, at det er vigtigt, at skolerne ved opstart har styr på alle praktiske forhold som holddannelse, skema for undervisning, lokalefordeling og kontaktlærerfordeling. Hvis det virker som om, skolen ikke har styr på dette, bliver eleverne også mere ligeglade. Derfor fremhæver mange af eleverne det udvidede introduktionsarrangement som noget positivt, fordi mange af de praktiske forhold kommer på plads inden opstart.

Pædagogik
 

Struktur

På EUC NORD, Mekanik, transport og logistik, har lærerne erfaret, at eleverne har svært ved at få overblik over, hvad de skal hvornår, og hvor de er i forløbet i relation til de kompetencemål, der skal nås. Derfor har faglærerne og kontaktlærerne valgt, at det er dem, der styrer forløbet og lægger rammerne. Eleverne får skemaer for de enkelte femugers forløb, hvoraf det fremgår, hvad eleverne skal hvornår. Dette danner grundlaget for elevernes personlige uddannelsesplan. Efter lærernes vurdering betyder det, at der stort set ikke er nogen spildtid, og at værkstederne udnyttes optimalt. De faste rammer og overskueligheden har mindsket frafaldet for de svage elever. De stærke elever når lidt længere, hvor de for eksempel har mulighed for at komme i virksomhedsforlagt undervisning, selv om det ikke er den primære intention med denne. Det fører ofte til en praktikplads, hvilket har en generel positiv afsmittende holdning på holdet, fordi de øvrige elever ser, at det kan betale sig at bestille noget og gøre en indsats. I indgangen sætter skolen de ældste elever sammen på ét hold, da der er store forskelle mellem aldersgruppernes mål, interesse og afklaring. Der har tidligere været dårlige resultater med blandede hold. Samtidig prioriterer skolen stamklasser som organiseringsprincip, dog med forskellig længde af grundforløbet.

På EUC MIDT, Håndværk og teknik, udarbejder kontaktlærerne ugeskemaer til eleverne, så de kan se, hvad de skal. Det har man valgt at gøre, fordi det betyder meget for eleverne - for deres motivation og fastholdelse - at der er struktur på hverdagen. På EUC MIDT, Bygge og anlæg, har man en lidt mere åben værkstedsmodel. Lærerne på EUC MIDT påpeger, at der er forskel på eleverne fra indgang til indgang. På Bygge og anlæg har skolen typisk flere elever med en gymnasial eksamen - og det smitter af på resten af holdet. Omvendt ser skolen de bedste svendeprøver hos smedene. Skolen vurderer, at når de lidt svagere elever får den rette faglige forankring, så vokser de meget hastigt med opgaverne.

På Uddannelsescenter Herning, Service, er struktur og overskuelighed nøgleord for elever med vanskeligheder. Lærerne konstaterer, at det er nødvendigt at være aktivt opsøgende over for elever med problemer, men også at der er meget stor forskel elevgrupperne imellem. Frisøreleverne har typisk mere behov for kontakt og opmærksomhed end de elever, som vil være klinikassistenter. Sidstnævnte er ofte ældre og har en anden uddannelse og/eller arbejdserfaring med i bagagen.

På Randers Tekniske Skole, Serviceindgangen, vil eleverne fremover få færre valgmuligheder med faste hold og fast 15-ugers skema for at skabe kontinuitet, tryghed og overskuelighed - fagligt og socialt.

I Teknologi og kommunikation i Thisted har man valgt ikke at have stamklasser. Hver læringsaktivitet er tonet i forhold til de forskellige erhvervsuddannelser som for eksempel elektriker og datafagtekniker. Projektgrupper bliver sammensat af faglærerne i forhold til elevforudsætninger for at tilgodese, at der er forskellige elevtyper i grupperne. Tilrettelæggelsen betyder, at eleverne erfarer, at it også indgår i andre erhvervsuddannelser - ikke kun i ønskeuddannelsen. Det styrker elevernes valgforudsætninger i en indgang, hvor det inden for nogle af uddannelserne kan være svært at finde en praktikplads.

De stærke elever

På Aarhus tekniske Skole, Bygge og anlæg, er de indledende afklarende kompetenceforløb tilrettelagt, så lærerteamet efter det indledende forløb kender eleven så godt, at teamet kan vurdere, om eleven har brug for flere udfordringer. Skolen er af den opfattelse, at der ikke er nogen grund til at uddele ekstraopgaver i en uendelighed til de stærke elever. Hvis en elev har nået målene i grundforløbet, er et afkortet grundforløb en reel mulighed. De gode elever vil gerne ud til mester, som betaler 100 kr. i timen. Dette er også med til at understrege, at man tager elevernes faglighed alvorligt. Og det er med til at styrke skolens image blandt virksomhederne.

Skolerne prøver på forskellig vis at tilgodese differentiering gennem tilrettelæggelse af opgaver og materialer for at fastholde elevernes motivation og sikre, at de også får noget ud af undervisningen, og at de fagligt stærke elever får tilstrækkelig med udfordringer.

Lærerteam

Inden for Mekanik, transport og logistik på EUC NORD er der faste lærerteam for det enkelte hold. Det faste lærerteam betyder, at lærerne løbende er i dialog om den enkelte elev og hurtigt kan følge op, hvis der opstår problemer. Samtidig kan eleverne ikke spille lærerne ud mod hinanden.

Også på Randers Tekniske Skole, Serviceindgangen, vurderer lærerne, at de faste lærerteam har betydet en forbedring i forhold til hurtigt og mere uformelt at kunne følge op på eleverne. Der er hurtig konsekvens, hvis der er problemer. Aalborg tekniske skole, Fra jord til bord har også faste lærerteam med cirka tre lærere pr. modul. En af de andre positive effekter her er udvikling af projekter på tværs af fagområder.

På TeSe, Håndværk og teknik samt Teknologi og kommunikation, har alle elever individuelle uddannelsesplaner. For bedre at kunne styre dette er skolen ved at kvalificere medarbejderne til at kunne arbejde i team. Målet er, at institutionalisere samarbejdet om den enkelte elev, så opfølgning ikke kommer til at bero for meget på én lærer. Et af argumenterne for at indføre modellen har været:

"Det er vigtigt, at vi præsenterer eleverne for lærerteamet, så det opleves som en enhed. Eleverne skal opleve, at alle lærere har samme holdning."

På CEUS, den merkantile indgang, har man tidligere haft faste lærerteam, men oplevede, at det betød et kompromis med fagligheden.

"Det er meget vigtigt med fælles fodslag. Det har været frustrerende i forbindelse med mit afsluttende projekt, at lærerne er kommet med meget forskellige meldinger om, hvad de forlanger. Bare det at få lavet en problemformulering har været rigtig svært, fordi lærerne ikke har kunnet blive enige."

Eleverfaringer
Flere elever på tværs af indgange og skoler synes, det er godt med de små lærerteam. Det giver en tættere kontakt og bedre opfølgning. Forudsætningen er dog, at der er et godt samarbejde i lærerteamet, og at der er fælles fodslag om, hvilke udmeldinger teamet giver til eleverne.

Det bliver mere overskueligt for eleverne, og de får et tættere forhold til de enkelte lærere. Som en afledt positiv effekt betyder det også, at hvis en enkelt elev har dårlig kemi i forhold til sin kontaktlærer, så går eleven typisk i stedet til en anden af sine faglærere.

Personlig uddannelsesplan

På Uddannelsescenter Herning, Service, har de gode erfaringer med så tidligt som muligt at bringe den personlige uddannelsesplan ind i forløbet, så den bliver brugt i samtaler med eleverne. Med uddannelsesplanen i hånden bliver eleverne mere fokuserede på, hvad de skal i forløbet, og hvorfor de har valgt netop denne uddannelse.

På Aalborg tekniske skole, Fra jord til bord, er lærerne meget glade for Elevplan, også selv om der har været problemer af systemteknisk art i forhold til at kunne klare 300 elever. For eleverne betyder det, at de altid har mulighed for at udtrække skemaer, og kontaktlærerne bruger Elevplan som et aktivt instrument i samtalen med elever. Snart vil det være muligt via Elevplan at trække fraværslister. Med brug af Elevplan og den personlige uddannelsesplan, er modulerne på Fra jord til bord organiseret, så der ved hvert modul er afsat to timer, til at eleverne i samarbejde med faglærer og kontaktlærer kan danne sig et overblik over, hvad modulet handler om, og hvilke mål der skal nås. Hvert modul følges op med en skriftlig evaluering fra lærerne med fokus på, hvordan det fagligt er gået, og også om der er afleveret opgaver til tiden, så eleven hele tiden ved, hvor han/hun står i forhold til uddannelsens slutmål.

Elevplan anvendes aktivt af de store virksomheder i Viborg-området, mens de små virksomheder stort set ikke bruger systemet. EUC MIDT, Håndværk og teknik, har derfor planer om at invitere de mindre virksomheder til et introduktionsarrangement for at kunne styrke dialogen om og med den enkelte elev og planlægningen af hans/hendes uddannelse.

På EUC NORD, Mekanik, transport og logistik, har mange elever en indgående viden om motorer, når de påbegynder uddannelsen, og kunne derfor ofte komme igennem et afkortet grundforløb. Samtidig er gennemsnitsalderen for elever, som søger ind på indgangen, typisk lav. Mestrene indgår helst uddannelsesaftale med elever, som er over 18 år, så de har et kørekort, når aftalen indgås. For skolen er der derfor fortsat en stor indsats for at få virksomhederne til at tage elever under 18 år.

I Serviceindgangen, Randers Tekniske Skole, får eleverne overblik, ved at undervisningen er delt op i meget små enheder - såkaldte læringspinde med fokus på slutmål for faget. Ved projektarbejder er der udarbejdet læringspinde for alle processer, som eleverne skal igennem.

Eleverfaringer
En gruppe elever fra Håndværk og teknik fortæller, at de er glade for brugen af Elevplan. Den måde, de anvender systemet på, betyder, at de kan se, hvad de skal hvornår, hvor langt de er kommet i forhold til mål, og de kan se, hvordan de bliver vurderet i de enkelte fag, og det synes de er en fordel.

Virkemidler

På TeSe, Håndværk og teknik, er stort set al undervisning baseret på projekter, hvor kompleksiteten gradvis øges. I begyndelsen er det individuelle projekter, som senere bliver til gruppeprojekter, for at eleverne skal lære at samarbejde og hjælpe hinanden, hvilket lærerne synes, eleverne er gode til. I slutningen af grundforløbet arbejdes der med en virkelighedsnær problemstilling med udgangspunkt i, at eleverne har en virksomhed og har fået en ordre i hus, så de får mulighed for at arbejde med hele forløbet fra ordreindgang til kundeaflevering. Det afspejler de kundekrav, som stilles til mange af uddannelserne i dag, og det kan virke motiverende for eleverne.

Inden for Bygge og anlæg, Vejle Tekniske Skole, har man planlagt et længere tværfagligt projektforløb med titlen Kreativitet og Design, som starter i august 2005. Projektforløbet er udviklet, for at eleverne skal få en bred forståelse af byggeriets uddannelser, brancher og arbejdsområder og for at motivere de unge. På grund af de mange boligprogrammer i tv oplever skolen et spænd mellem nogle ofte urealistiske forestillinger om, hvad det vil sige at være maler eller tømrer, og hvad den enkelte uddannelse så faktisk indeholder, for eksempel at man som maler ikke ret ofte kommer til at lave marmorering. Projektforløbet er udviklet for at imødekomme elevernes behov for kreativitet, men inden for en branchefaglig realistisk ramme.

Også i Teknologi og kommunikation i Thisted har lærerne gode erfaringer med at anvende virksomhedsrelevante problemer. I elektrikermodulet udgør hver elev sit eget firma, som også har administrative opgaver. Når eleverne arbejder med kundepleje, kommer de ud til en leverandør.

På EUC MIDT søger skolen at få grundfagslærere fordelt, så de hver især underviser i én eller maksimalt to indgange. Skolen har valgt denne organiseringsform, så grundfagslærerne kan få bedre indsigt i værkstedsundervisningen med henblik på branchefaglig toning. For elever, som ikke har interesse i de boglige fag, har det virket ekstra motiverende.

Eleverfaringer
Elever i Håndværk og teknik på EUC MIDT oplever, at der bliver taget hensyn til deres forskellige faglige niveau - for eksempel i matematik - hvor eleverne arbejder i separate rum, som læreren går rundt imellem. Også i værkstedsundervisningen og i fagteori fortæller flere elever om, at der bliver fulgt tæt op, så eleverne hele tiden kan få tilbagemelding på, om de har lært det, de skal kunne.

Trivsel

Skolerne tager typisk mange forskellige initiativer, for at eleverne skal trives, og understreger betydningen af social trivsel for fastholdelse. På TeSe er der hver uge fredagscafe for hele skolen. Skolen afholder også temadage og arrangerer forskellige ture som midler til at skabe et socialt miljø for eleverne. På CEUS, den merkantile indgang, er studieturen ved at være en tradition, som efter lærernes vurdering er med til at skabe en følelse af fællesskab.

Eleverfaringer
Eleverne har delte meninger om, hvor meget de forskellige ryste-sammen-arrangementer betyder. Nogle elever, specielt fra de større byer og på de store skoler, mener, det er vigtigt for senere at få grupperne til at fungere. Nogle elever fra Service på Randers Tekniske Skole har i opstarten været delt i mindre grupper til en række konkrete indslag. Eleverne vurderer, at det har haft stor betydning for, hvordan de siden har fungeret fagligt og socialt, fordi de hurtigt blev rystet godt sammen. Andre elever fra det samme hold har stik modsatte erfaringer. De har ikke deres kontaktlærere som undervisere og har ikke til at begynde med vægtet, at de blev rystet sammen. Derfor bruger disse elever sjældent kontaktlæreren, hvis de har problemer. Elever fra EUC NORD fortæller, at mange jo kender hinanden i forvejen. De er først og fremmest kommet for at få en erhvervsuddannelse og synes, introduktionen skal være kort, hvor man lige fortæller, hvem man er, og hvor man kommer fra, men ellers vil eleverne gerne i gang med det branchefaglige ude i værkstederne. Med hensyn til gruppedannelse, og hvem der tager ansvaret for dette, er der også delte meninger. Hvis eleverne selv får lov til at danne grupperne, er det nemmere at få samarbejdet til at fungere, fordi den enkelte elev er sammen med nogle, hun kan lide. Men som en pige udtaler:

"Vi kan også lære noget ved at skulle samarbejde med nogle, som vi ikke så godt kan lide og ikke har noget med at gøre!"

Omverdens orientering

På Nordvestjysk Uddannelsescenter, Teknologi og kommunikation, inddrager lærerne jobannoncer i undervisningen, for at eleverne kan skabe sig et mere realistisk billede af, hvilke kompetencer der er brug for i arbejdslivet. Eleverne er meget hurtige til selv at komme med en vurdering af, hvad de mener, der er relevant og ikke relevant at blive undervist i. Ved at konfrontere eleverne med kompetencekrav i jobannoncer, får eleverne en mere realistisk forståelse af de forskellige branchers/uddannelsers faglighed. Det sker for eksempel ved at inddrage jobannoncer fra industrivirksomheder, som også efterspørger it-kompetencer, hvad eleverne ofte ikke forventer.

Forlagt undervisning

Flere skoler gør i stigende grad brug af virksomhedsforlagt undervisning i grundforløbet både for elever, som er helt uafklarede, og for elever, som har mistet deres motivation, så de er i risikozonen for at falde fra. Som en områdeleder fra CEUS, Nykøbing F, udtrykker det:

"Virkeligheden kan noget, som kan hjælpe de unge på vej. Når de kommer i 3-10 ugers virksomhedsforlagt undervisning, er det ofte som om, der falder skæl fra deres øjne, og de får et nyt fokus på deres fremtid."

Den styrkede professionalisering af den praktikpladsopsøgende indsats har som sidegevinst, at mange virksomheder er mere villige til at åbne sig og tage et medansvar for at få eleverne på rette kurs.

"Virksomhedsforlagt undervisning er et effektivt instrument til de vilde krabater, der har brug for lidt luftforandring."

Dels kan den unge blive afklaret, om branchen/uddannelsen er noget for ham/hende, og han/hun kan i tilgift blive afklaret med, hvor godt han/hun egentlig har det på skolen. Den samme erfaring har man på EUC NORD, Bygge og anlæg. Her anvendes virksomhedsforlagt undervisning også i forhold til forskellige typer problemelever. Det er lærernes erfaring, at forløbet skal have en vis varighed, for at det har en egentlig effekt, en uge til fjorten dage er ikke nok.

På Vejle Tekniske Skole, Bygge og anlæg, forlænger skolen til tider grundforløbet midt i perioden for elever, som har svært ved at følge med eller har problemer med motivationen. Virksomhedsforlagt undervisning anvendes dog med varsomhed for de umotiverede elever for ikke at ødelægge skolens relationer til praktikvirksomhederne. En aftale om virksomhedsforlagt undervisning for den gruppe elever vil lægge hovedvægten på udvikling af elevens personlige og almene kompetencer i henhold til elevens personlige uddannelsesplan. Et sådant forløb i en virksomhed kan medvirke til, at eleverne får fokus på de samlede mål og krav på en måde, som ikke er muligt igennem skoleundervisningen.

På EUC NORD, Mekanik, transport og logistik, er både lærere og elever glade for den korte virksomhedspraktik, de har efter fem ugers forløb. Eleverne får konkret afprøvet deres valg på en måde, som ikke er mulig i undervisningen. Lærerne vurderer, at det er godt, at eleverne har lidt erfaring med i bagagen, før de kommer ud i praktik. Det giver eleverne bedre forudsætninger for at vurdere deres valg. Virksomhederne skal dog være opmærksomme på, at eleverne er i første periode af grundforløbet og ikke have urealistiske forventninger til deres kvalifikationer.

En anden model, som kan være en hjælp for frafaldstruede elever, er samarbejdet med produktionsskolerne. Produktionsskoleelever kan komme i afklaringsforløb på erhvervsskoler for at få afklaret, om de er uddannelsesparate. Det er centralt, at der opbygges netværk og personlige relationer mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne for at udbrede kendskabet til de to skoleformer og for at nedbryde eventuelle barrierer med øje for, at de to systemer kan noget forskelligt. Et formaliseret ledelsesmæssigt samarbejde kan være nøglen til et bedre samspil. Et af instrumenterne kan være samarbejde på bestyrelsesplan. Københavns Produktionsskole har en teknisk skolerepræsentant i bestyrelsen. Det samme er gældende på Lolland Falster, hvor CEUS' direktør sidder i bestyrelsen for en produktionsskole.

Eleverfaringer
På tværs af skoler og indgange peger de uafklarede elever på, at det er godt at komme til at snuse til brancherne i praksis, både mens eleverne er i folkeskolen og under grundforløbet, for at blive mere sikker i valget. Nogle af elevernes forslag går på en kort praktikperiode tidligt i grundforløbet og ikke kun inden for en enkelt branche eller uddannelse. Nogle af eleverne har gode erfaringer med besøg af elever fra hovedforløb, som kan fortælle om, hvordan det er at arbejde i den pågældende branche. Andre elever foreslår mere brobygning ind i folkeskolen og på tværs af indgange. Nogle elever fra Teknologi og kommunikation fortæller, at mulighederne for virksomhedsforlagt undervisning har bekræftet dem i, at det, de lærer på skolen, er i orden, hvor de før kunne være lidt skeptiske i forhold til relevans.

Åbne værksteder

Som noget nyt er Aalborg tekniske skole, Fra jord til bord, i gang med at indføre åbne værksteder på tirsdage og fredage. Eleverne har adgang til værkstederne, de kan med lærervejledning arbejde selvstændigt med projekter, og de har mulighed for at øve sig i forhold til egne målpinde i uddannelsesplanen - både praktiske og teoretiske, hvis de har et svagt punkt. (Se i øvrigt afsnit om problemelever). På EUC MIDT har eleverne mulighed for at melde sig til lektiecafe. Eleverne skal melde sig senest samme dag kl. 12, og der vil altid være en lærer, som kan hjælpe eleverne.

Eleverfaringer
På en af skolerne i en mellemstor by er der lektiecafe. Eleverne er rigtig glade for ordningen. Flere fortæller, at de gør brug af den. De synes, det er en god måde at få lavet opgaverne på, fordi de kan få hjælp til det, de ikke selv kan finde ud af. En elev fra Teknologi og kommunikation er overført fra en anden skoles grundforløb. Han var kommet bagud med aflevering af matematikopgaver, fordi han ikke kunne finde ud af dem. Uden hjælpen i lektiecafeen tror han ikke, at han kunne have bestået grundforløbet. Eleverne er enige om, at skolerne gør rigtig meget for at fastholde de elever, som kunne være i risikozonen for at falde fra på grund af faglige problemer.

Kontaktlæreren
 

Organisering i et lærerteam medfører, at det er muligt løbende at følge op på den enkelte elev, og når der er behov i stedet for at skemalægge kontaktlærerordningen, som det tidligere har været praksis flere steder.

På Aalborg tekniske skole, Fra jord til bord, får eleverne efter hvert modul en skriftlig evaluering fra faglærerne. Igennem hele uddannelsesforløbet har kontaktlæreren en samtale med hver enkelt elev ved start og slut af hvert modul. De taler om, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt, og om de opstillede målpinde er nået. Der kan indgås aftaler om adfærd, som for eksempel at komme til tiden. Eleverne underskriver aftalen. Aftaler af den art har i nogle tilfælde en positiv indvirkning. I Teknologi og kommunikation, Nordvestjysk Uddannelsescenter, varer den længste læringsaktivitet fjorten dage. For hvert modul udfylder både elever og lærere et evalueringsskema som udgangspunkt for opfølgningssamtalen. Skolen har opbygget et smiley system, der fungerer godt til at afstemme elevens og lærerens opfattelse af forløbet. Afdelingen vurderer, at det er de faglige samtaler, der er helt centrale for fastholdelse.

På Slagteriskolen i Roskilde er der opfølgning efter hver femte uge. Samtalen foregår gruppevis, og eleverne skal evaluere sig selv skriftligt som en del af grundlaget for samtalen. Formålet er, at eleverne ved at skulle formulere sig skriftligt bliver nødt til at reflektere noget mere over forløbet.

På Aarhus tekniske Skole, Bygge og anlæg, indgår Elevplan i forbindelse med de mere formaliserede samtaler, der handler om elevernes forestillinger om uddannelsen og om deres ambitioner, som hvorfor de for eksempel vil være murere, og hvordan det går med at finde praktikplads. Herudover er det lærerens vurdering, at de uformelle samtaler har stor betydning for at fastholde eleverne, og at samtalerne typisk ligger ud over den tid, der er ressourcesat til kontaktlærerfunktionen.

Inden for Bygge og anlæg, EUC NORD, følger mange mestre aktivt med i elevens grundforløb og ringer til skolen for at høre, hvordan det går eleven. Skolen har ofte en midtvejssamtale med mester og elev. Samtalen medvirker til, at eleverne har fokus på deres egen udvikling i forhold til den arbejdsvirkelighed, de skal ud til. For de øvrige elever er det de uformelle løbende samtaler, der er af størst betydning for fastholdelse. Grunden er, at Bygge og anlæg ofte vælges af elever, som ikke er blandt de mest talende og reflekterende, vurderer lærerne. Derfor er de formaliserede samtaler ikke det bedste redskab, med mindre der er særlige problemer, der skal tages hånd om.

Eleverfaringer
Kontaktlærerens synlighed er vigtig i hverdagen. Kontaktlæreren opleves som en hjælp til at holde styr på, hvad eleverne skal nå. Kontaktlæreren hjælper også med at komme ind på rette niveau fra starten, som flere elever mener, de ikke kunne have overskuet og vurderet selv. Til gengæld er en hel del elever på tværs af indgange og skoler enige om, at kontaktlærerskift undervejs betyder, at eleverne ikke har den samme tætte kontakt, med mindre de selv har ønsket det. Kontaktlæreren bliver blot én blandt flere lærere.

Specielt de interviewede piger peger på betydningen af et tæt personligt forhold til kontaktlæreren, og af at kontaktlæreren viser omsorg. Pigerne kan godt lide, hvis kontaktlæreren selv griber fat i en elev, hvis hun/han kan se, at der er problemer, og at kontakten foregår begge veje. Drengene udtrykker ikke det samme behov for kontakt og omsorg. Deres forventninger er af mere praktisk art. De kan godt lide, at kontaktlæreren hjælper dem med at kunne overskue ting og skabe overblik.

Generelt oplever eleverne, at de bliver godt forberedte til at komme ud på en arbejdsplads. Allerede fra begyndelsen er omgangsformer og opførsel, arbejdstempo, hygiejne, udseende og arbejdsjargon i fokus i undervisningen. Eleverne fortæller, at de i flere fag forberedes på, at det er en anden verden, de skal ud i, og det synes de er godt. Flere elever fremhæver, at kontaktlærerne har den rigtige holdning til dem. De bliver opfattet som hele personer, og lærerne tager som hovedregel gerne en snak med eleverne, også selv om det er i en pause, eller arbejdsdagen er forbi. Eleverne indbyrdes kan mærke forskel på, hvem der har en praktikplads, og hvem der ikke har. Eleverne kan se, at når uddannelsesaftalen er underskrevet, så bliver man mere seriøs.

Flere elever på tværs af skoler og indgange synes, det fungerer godt, at de løbende har de uformelle samtaler med deres kontaktlærer, men omvendt efterlyser nogle elever skemalagte kontakttimer. Det skal som minimum være midtvejs i forløbet, da det godt kan være svært at tage fat i en kontaktlærer midt i undervisningen, hvis en elev har brug for en lidt dybere snak.

Vejledning

På Uddannelsescenter Herning, Serviceindgangen, indgår EMMA-kriterierne som en integreret del af vejledningen. Hos frisørerne, hvor der ikke er skolepraktik, er der lige fra første færd fokus på det at være aktivt opsøgende, hvad der skal til for at få en praktikplads, og det at være faglig egnet i forhold til personlig fremtoning og adfærd.

På Ballerup Handelsskole er der, ud over den uformelle kontakt med kontaktlærerne, afsat tid til såkaldte kompetencetimer, hvor skolen har mulighed for at tage fat på temaer af mere fælles karakter i forhold til elevernes valgsituation. Der er også mulighed for individuelle samtaler.

På Nordvestjysk Uddannelsescenter, Teknologi og kommunikation, er der gode erfaringer med, at uddannelses- og erhvervsvejlederen er opsøgende. Både han og lærerne ser det som en styrke, at han kommer fra et andet fagligt miljø, det vil sige organisatorisk er placeret uden for indgangen. Eleverne oplever ham som fagligt ufarlig, fordi han ikke er med til fagligt at vurdere eleverne. Derfor er de mere tilbøjelige til at være åbne.

Valgkompetence

Mange af eleverne har ringe selvtillid. Derfor har en af lærerne på Handelsskolen i Ballerup arbejdet med et projekt om personlig branding, som vil blive en del af skemaet for næste år. Som en del af projektet udarbejder eleverne en swot-analyse ^[3] af sig selv. Det at kende sig selv og kunne formulere sig positivt om sin egen person og kompetencer har betydning i praktikpladsøgningen. Skolen vurderer, at mange af deres elever er bange for at søge en praktikplads og derfor søger videre på andre kurser eller hf, fordi de er tryggere i skolesystemet. Her kan branding kurset måske være med til at give eleverne et personligt skub, selv om skolen er opmærksom på, at det ikke skal få karakter af navlepilleri, som det udtrykkes.

Inden for Fra jord til bord på Aalborg tekniske skole inviterer skolen ofte eksterne branchefolk ind, så eleverne får mulighed for at afromantisere deres billede af uddannelserne og for at undgå, at eleverne får praktikchok, når de påbegynder første praktikperiode.

For at styrke elevernes valgfundament afholder Aalborg Handelsskole en brancheorienteringsdag hvert år. Virksomhederne, som deltager, bliver opfordret til at sende egne elever, så det bliver elev til elev samtaler. Det er skolens vurdering, at brancheorienteringsdagen er med til at afklare mange og også til at få fjernet fordomme om og glansbilleder af, hvordan det er at arbejde inden for de enkelte brancher og uddannelser.

På CEUS, den merkantile indgang, har mange elever et fritidsjob inden for detailhandelen. Skolen har valgt at støtte op om fritidsjob, da det både kan udvikle elevernes branchemæssige kompetencer og muligheder for senere at få en praktikplads, ikke mindst for elever af anden etnisk baggrund end dansk. Men skolen ser det omvendt som et dilemma, at for mange af eleverne fylder fritidsjobbet 20 til 30 timer om ugen. På den måde bliver det elevernes hovederhverv, og skolen bliver brugt til rekreation.

Skolen arbejder i begyndelsen af året med en slags kollektivt praktikum. Nogle elever laver en messestand for en virksomhed, og andre elever tilrettelægger et modeshow, hvor de selv arrangerer alt. Det er med til at styrke elevernes personlige kompetencer, så de senere er bedre til at kontakte en virksomhed, når de skal søge praktikplads. Herudover arbejder skolen med halvårlige kursusforløb, som har fokus på elevernes personlige adfærd. Et forløb har heddet Takt og tone, og i år har skolen et forløb, der hedder Krop, kost og sundhed, fordi elevernes fremtoning betyder meget inden for det merkantile område.

Eleverfaringer
Eleverne er positive overfor, at skolernes hjælp og vejledning er afbalanceret, så eleverne også selv skal tage et ansvar for at skaffe praktikplads. Samtidig oplever de, at skolerne udfordrer eleverne i deres valg, og hvad der ligger til grund for det. Eleverne synes, det er godt, for det kan hjælpe dem til at se uddannelserne fra forskellige sider, selv om flere i begyndelsen af grundforløbet har syntes, det var irriterende. For de elever, der ikke har kunnet finde praktikplads inden for ønskeuddannelsen, er der især positive erfaringer med virksomhedsforlagt undervisning i beslægtede uddannelser hen imod slutningen af grundforløbet. Den virksomhedsforlagte undervisning fungerer som øjenåbner, så nogle får lyst til at skifte til en andet uddannelse i indgangen. Skolernes hjælp består primært i hjælp til selvhjælp - tilpasset de enkelte uddannelsers traditioner.

Elevgrupper
 

På Aarhus tekniske Skole gennemførte skolen sidste år en frafaldsanalyse, som viste, at der er to elevgrupper, som er særligt frafaldstruede. Den ene er elever, der kommer direkte fra 9. klasse. Skolen vurderer, at dette skal sammenholdes med, at gennemsnitsalderen for elever i grundforløb på skolen ligger på cirka 23 år. Den anden risikogruppe er elever, som tidligere har afbrudt en uddannelse. Her er Elevplan nyttig. I Elevplan er eleverne registreret, så lærerne har mulighed for at se de elever, som tidligere har afbrudt en uddannelse, og følge op. Elevplan er et godt instrument for elever med for mange forsømmelser. Her kan uddannelses- og erhvervsvejlederen sammen med eleven danne sig et overblik over, hvad der er nået, og hvad der mangler. Overblikket betyder, at der kan opstilles realistiske mål for, hvornår eleven er færdig, og hvad der mangler for at nå målene. Overblik og udsigten til en afslutning er en god gulerod for elever med for meget fravær og virker bedre end at jagte eleven. Aarhus tekniske Skole, Bygge og anlæg, har gode erfaringer med at blande elever, fordi de stærke, modne elever fungerer som rollemodeller og har en adfærdsregulerende effekt. Som eksempel fortæller en af lærerne, at en elev sad og rullede cigaretter i timen:

"En af de velfungerende elever vendte sig til sidst om og sagde: "Kan du ikke rulle dine smøger hjemmefra." Det virkede."

På EUC MIDT, Bygge og anlæg, ligger skolens store optag som på andre skoler i august og januar. Ud over disse optag, er der løbende optag hver 10. uge, samt hver femte uge, hvis der er elever til det. Skolen bruger frafaldsstatistikker aktivt i den opfølgende indsats. På baggrund af frafaldstal for elever fra de løbende optag har skolen iværksat en meget tæt opfølgning.

Læse-/skriveproblemer

På TeSe har man i indgangene Håndværk og teknik samt Teknologi og kommunikation eksperimenteret med at tilbyde aftenskole og eftermiddagskurser i samarbejde med ungdomsskolen. Fagligt har det været vellykket, men organisatorisk har det ikke været optimalt på grund af de to skolers forskellige åbningstider og på grund af formelle restriktioner i forhold til elever over 18 år, som der dog i særlige tilfælde er givet dispensation for.

På Randers Tekniske Skole, Serviceindgangen, er der en del elever med læse-/skriveproblemer, som skolen oftest spotter gennem indslusningssamtalen kombineret med, at skolen beder om eksamensbeviser eller en udskriftsprotokol fra folkeskolen. For disse elever sammensætter uddannelses- og erhvervsvejledningen et særligt forløb. Det kan være ekstraundervisning eller særlige undervisningsmaterialer for at give eleverne den rette støtte. Den løsning, der er besluttet mellem eleven og uddannelses- og erhvervsvejlederen, bliver noteret på et stamkort, så det er fælles tilgængeligt.

På Holstebro Tekniske Skole vil elever, som har så svære læsevanskeligheder, at eleverne ikke kan gennemføre undervisningen uden en ekstra indsats, blive tilbudt et intensivt specialundervisningsforløb. Det sker på fuld tid i "Ordkløveriet". Tidligere har skolen prøvet at integrere specialpædagogisk støtte i den ordinære undervisning, men det var vanskeligt at motivere eleverne. På det tidspunkt, interviewet fandt sted, var to elever i et særligt forløb i "Ordkløveriet", og begge var glade for det. Når eleverne har nået et niveau, så de kan følge undervisningen i grundforløbet, vender de tilbage til den ordinære undervisning.

Fravær
 

På EUC MIDT indgår Elevplan aktivt i opfølgningen på elevernes fravær. I Håndværk og teknik og Fra jord til bord har kontaktlærerne et samarbejde om tæt opfølgning på fravær med en erfaren og myndig person i administrationen. Allerede den første dag vil eleven kunne blive ringet op af Fru XX. Hun kender eleverne og holder øje med dem, og det har en god effekt i forhold til reduktion af fravær. Fra 1. august 2005 vil det være muligt for mestre at logge sig på Elevplan, så de kan følge deres respektive elevers fravær. Hvis fraværet gentager sig, tager kontaktlæreren en samtale med eleven. Der anvendes et samtaleskema, som er fælles for skolen, som udgangspunkt for samtalen. Skemaet omfatter fravær og fraværstyper, eventuelle indstillinger og aftaler. Som afslutning på samtalen, og de aftaler som er indgået, sendes skemaet til elevens mester, hvis eleven har en praktikplads, og til forældrene, hvis eleven er under 18 år. Hvis der herefter stadig er problemer med fravær, indkaldes eleven til en samtale med uddannelseslederen og derefter samme procedure. Samtaleskemaerne bruges som dokumentation i tilfælde af bortvisning. På EUC MIDT, Serviceindgangen, tager kontaktlæreren kontakt til eleven efter tre fraværsdage. Disse regler er eleverne orienteret om fra begyndelsen af grundforløbet. Ofte ringes der til eleven allerede den første fraværsdag. Hvis eleven ønsker at stoppe, involveres UU-centret.

På Randers Tekniske Skole, Service, arbejder skolen ikke med fraværsprocenter. Man ser i stedet på fraværsmønstre ved hjælp af et ugeregistreringsskema, skolen har udarbejdet. Eleverne har selv ansvar for, at det bliver udfyldt og afleveret til administrationen. Bliver skemaet væk, eller får eleverne det ikke afleveret, er det elevens problem. Efter indførelsen af dette skema, er der sket en væsentlig forbedring af fraværsstatistikken.

På CEUS, den merkantile indgang, er der problemer med fravær, som skolen er meget bevidst om. Skolen tager forskellige strategier i anvendelse afhængig af den enkelte elevs profil. Skolen har blandt andet et Godmorgenhold for elever, der er tilbøjelige til at komme for sent. Eleverne skal møde og sige godmorgen til uddannelseslederen hver morgen. Der er også elever, som er på Farvelhold, hvis de er tilbøjelige til at smutte før tiden. Denne simple procedure har vist sig at være gavnlig i nogle tilfælde. Fravær registreres i elektroniske kort, som opdateres løbende, for at undgå snyd. Når en elev har meldt sig syg, står det i protokollen, når læreren åbner og skal krydse af. Eleverne kan selv følge med i deres fraværsstatus.

De umotiverede
 

På TeSe, Teknologi og kommunikation og Håndværk og teknik, vurderer lærere, at skolen ikke kan eller skal agere over-jeg for de umotiverede elever. Som en bevidst pædagogisk praksis lader lærerne til tider eleverne slentre, for at eleverne selv skal udvikle normer for adfærd, i stedet for at lærerne stiller krav om, at nu skal de komme i gang. Lærerne giver et konkret eksempel med to elever, hvor det tog næsten seks uger, inden eleverne kom i gang. Men det lykkedes, og de voksede, som de to lærere fortæller:

"Fordi de fik lov til at sidde lidt og filosofere og smålege, og vi lod dem vokse med opgaven i den hastighed, de nu kunne. Havde vi lagt pres på dem, var de givetvis forsvundet. Det havde de ikke kunnet magte."

På EUC MIDT har en lærer fra Bygge og anlæg lignende erfaringer. Læreren havde en lille gruppe elever, som bevidst søgte at boykotte undervisningen. Han tog de fire elever, det drejede sig om, og placerede dem på hver sin tømmerbuk i hver sit hjørne ude på en stor åben plads foran tømrerværkstedet. Der kunne de fire elever sidde, til de havde fundet ud af, om de ville være tømrere eller noget andet. Når de var kommet frem til, hvad de ville, kunne de tage en snak med vedkommende faglærer, og uddannelses- og erhvervsvejledningen kunne også inddrages. Drengene sad der tre til fire dage, så kom de ind i værkstedet og sagde, de gerne ville være med. Siden har der ikke været problemer.

Også på CEUS og på Nordvestjysk Uddannelsescenter, Teknologi og kommunikation, er der opmærksomhed på, at brugen af regler og trusler ikke fungerer i forhold til en bestemt gruppe af meget demotiverede unge, som typisk har forskellige adfærdsproblemer. (Se afsnit om institutionel praksis). For positivt at fastholde nogle af disse elever er det erfaringen, at det er nødvendigt at benytte en skridt-for-skridt strategi. På den måde modnes eleverne som personer og får udviklet en social adfærd, så de stiller krav til sig selv - altså udvikling af elevernes egne normer frem for ekstern regelstyring. Et lille, overskueligt og åbent miljø, som de har på skolen, er med til at understøtte dette.

På Ballerup Handelsskole har skolen en bevidst holdning til, at en del af dens opgave er at lære eleverne at blive voksne og ansvarlige mennesker, samtidig med at skolen strækker sig langt for at støtte op om elever i særlige tilfælde. (Se afsnit om elever med svære problemer). Skolen har erfaret, at det kan virke positivt motiverende på frafaldsstatistikker, hvis nogle elever bliver bortvist efter at have haft mange samtaler med elever og indgået adskillige aftaler uden synderlig effekt. Det er skolens vurdering, at nogle elever har brug for den form for wake-up call for at modnes og begynde at tage ansvar. Som regel vil denne type elever blive optaget på en anden skole i området, ligesom Ballerup også modtager elever, som er bortvist fra andre skoler.

På Aalborg tekniske skole, Fra jord til bord, er der faste opfølgningsregler ved fravær. Er eleven under 18 år, orienteres elevens forældre, og det i sig selv har ofte en gunstig virkning. Er eleven fra 18-25 år kontaktes Kommunens Ungdomsafdeling. Ved samtalen indgår eleven en skriftlig aftale med skolen, og samtidig stilles der krav om, at eleven fremover skal kontakte skolen, såfremt han/hun ikke er i stand til at komme. Det er en bestemt person på skolen, der er dedikeret til denne funktion. Samtidig kan eleven få et midlertidigt kælderophold. Det er en af skolens meget erfarne ældre lærere, der står for dette. Han har tidligere haft SP-elever ^[4], og skolens elever har stor respekt for ham som person. Denne lærer har nogle værksteder i kælderen, hvor elever med særlige problemer til tider kommer i skoleforlagt undervisning. Her får eleverne en sidste chance igennem nogle særligt tilrettelagte projekter, som indgår i elevens uddannelsesplan, og som denne lærer har ansvar for. Det er skolens erfaring, at det ofte har en rigtig god indvirkning på en elev med et kælderophold. Fra jord til bordindgangen møder ofte elever, som er blevet bortvist fra tidligere optag. Sådanne elever skal underskrive en kontrakt med skolen om opgaveaflevering og mødepligt, og eleven følges tæt for at vise, at det nu er alvor.
På Vejle Tekniske Skole, Bygge og anlæg, skelner man mellem de elever, som ikke gider, og de, der gerne vil, men ikke kan. For elever med adfærdsmæssige problemer er der meget kort snor. Hvis eleverne for eksempel drikker øl på skolens område, så bliver de øjeblikkeligt sendt på inspektørens kontor, hvor de får en formel advarsel, og hvis den uheldige adfærd gentager sig, bortvises de.

Eleverfaringer
Når eleverne selv taler om årsager til frafald, peger de på manglende motivation og manglende modenhed. Eleverne mener selv, det særligt er et problem for de elever, der kommer lige fra folkeskolen. Disse elever ved ikke, hvad de vil, men er kommet på skolen, fordi de skal lave noget. Flere af eleverne fortæller, at det ikke er sjovt at blive ringet op fra skolen, men det virker, og de synes, at det er en god ordning. Mange af de interviewede elever efterspørger faktisk mere disciplin og opfølgning på mødetider. De ved, at der er mere disciplin ude hos mester, og at de her ryger ud, hvis de kommer for sent.

En elev fra Teknologi og kommunikation fortæller meget nøgternt, at han er i gang med grundforløbet for tredje gang. Han havde for meget fravær, så derfor kunne han ikke færdiggøre sit forrige grundforløb. Samtalen med uddannelses- og erhvervsvejlederen har været afgørende for, at han ikke er holdt op, for, som han selv fortæller, det har været sejt, men også lærerigt at skulle igennem én gang til. I samarbejde med uddannelses- og erhvervsvejlederen har han fået mulighed for at afslutte grundforløbet i en virksomhed, og det har givet det nødvendige skub, så han nu vil videre.

Anden etnisk baggrund
 

Aarhus tekniske Skole og Aarhus Købmandsskole gennemfører med støtte fra Integrationsministeriet et projekt kaldet Uddannelsesguiden. Pilotprojektet omfatter i alt 38 elever med anden etnisk baggrund end dansk, (herefter kaldes elever med anden etnisk baggrund indvandrere), som var frafaldstruede - ti elever fra Aarhus tekniske Skole og 28 fra Købmandsskolen. For hver elev har de to skoler fået en halv time ekstra pr. uge. Skolerne har udpeget en ansat - en uddannelsesguide - som har særlige forudsætninger og erfaringer med at arbejde med integration. Det er op til uddannelsesguiden at beslutte, hvordan puljetimerne bedst skal anvendes. Det kan for eksempel være hjemmebesøg. Guiden kan tage med den unge til socialforvaltningen eller give ham/hende støtte i forbindelse med første kontakt til en praktikvirksomhed. Alle elever, der er omfattet af forsøget, er fortsat i uddannelse. Seks af eleverne har foretaget et omvalg. Skolen har lavet en slags kontrolforsøg med en lignende elevpopulation, hvor seks ud af ti er faldet fra. Herudover har skolerne planer om at styrke skole/hjem kontakten for indvandrerelever. Skole/hjem kontakten har positiv betydning for elevernes adfærd og for fastholdelse, men det kræver flere ressourcer at opbygge en god skole/hjem kontakt i forhold til indvandrerelever.

Inspireret af forskning fra DPU er man på Aarhus tekniske Skole i stigende grad blevet opmærksomme på, hvad de kalder før-fagsprog. Det vil sige det sprog, som er en væsentlig del af arbejdssocialiseringen til en bestemt branche, og som er det sprog, eleven efterhånden tilegner sig gennem praksis. Indvandrerelever kan godt have bestået en sprogtest eller komme fra et forløb på sprogskolen, hvor de har klaret sig godt, men alligevel komme til kort i værkstederne eller i fagteori, fordi terminologien er helt anderledes end hverdagssproget. Et af de projekter, der ligger på tegnebrættet, er en plan om at filme arbejdsprocesser og den sprogbrug, der knytter sig til arbejdet. Siden hen kan videomaterialet anvendes som træningsmateriale for lærerne.

"Hvor er det, kommunikationen går skævt med elever, som ikke har dansk som modersmål? I nogle typiske værkstedssituationer, når fagteori skal forklares, eller når man taler om rektangler og kvadrater, er der andre måder, stoffet kan fremstilles på, eller andre ord og begreber, der kan anvendes."

På EUC MIDT, Håndværk og teknik, har de indtil videre kun haft få indvandrerelever. Det ærgrer lærerne lidt. Erfaringen med de få elever, de har haft, er nemlig, at tonen inden for uddannelserne i Håndværk og teknik og på de små virksomheder passer rigtig godt til disse elever. Når Håndværk og teknikbrancherne samtidig kan bruge flere elever, vurderer lærerne, at der her er basis for en større landsdækkende indsats i forhold til indvandrerelever.

På TeSe, Håndværk og teknik og Teknologi og kommunikation, oplever lærerne, at indvandrerelever er gode til at give ros og give et klap på skulderen, når de har fået hjælp for eksempel i forhold til praktikpladser. Lærerne har også positive erfaringer med fremmedsprogede forældre, som går op i deres børn og kommer til diverse åbent husarrangementer. På skolen bryder de bevidst indvandrergrupper op, da disse elever ellers har tendens til at søge sammen i og uden for klassen:

"Den ghettodannelse, som de skaber i rummet, giver nul-integration."

Hvis lærerne ikke laver denne opbrydning, er der tendens til, at indvandrerelever søger sammen i og uden for undervisningen. En af forklaringerne, som lærerne er meget opmærksomme på, er, at elever af anden etnisk herkomst typisk ikke er opdraget til at være selvstændige og arbejde i projekter, hvor de har medansvar for egen læring. Eleverne er mere opdraget til at gøre, hvad voksenautoriteter siger, de skal, så derfor kommer de elever til kort under friere rammer og skal styres noget mere end etnisk danske elever, vurderer lærerne. Omvendt har lærerne også øje for, at disse elever skal lære at arbejde mere selvstændigt og i projektteam:

"Sådan er vores erhvervsliv altså skruet sammen, kære ven, og det må du lære NU OG HER, medens du er hos os."

Også på Slagteriskolen i Roskilde er der positive erfaringer med at opdele grupper af indvandrerelever for at undgå bandeagtig klikedannelse. Skolen påpeger, at de unge indvandrerelever som hovedregel skal have fastere rammer end de etnisk danske elever, og at lærerne klart skal vise, hvem det er, der styrer. Samtidig understreger lærerne, ligesom blandt andet lærerne på CEUS, at der er meget stor forskel på de forskellige grupper af unge indvandrerelever. På Roskilde Slagteriskole omfatter gruppen også unge asiatiske piger, som ofte vil være køkkenassistenter, og som har meget let ved at indordne sig.

Som en del af Slagteriskolens bredere indsats i forhold til unge, som ikke forventes at kunne gennemføre et ordinært grundforløb, har skolen et tilbud, som de kalder Guidet grundforløb, og som bygger på den valgfrie del af grundforløbet. Igennem Guidet grundforløb kan eleverne få nogle AMU-beviser for eksempel i hygiejne. Elever i Guidet grundforløb driver en café, og eleverne har tit opgaver, der for eksempel går ud på at planlægge et helt bryllup med alt fra bordkort til indkøb af mad. Der går en del indvandrerdrenge på Guidet grundforløb, og skolen har positive erfaringer med, at forløbet er tilrettelagt på en sådan måde, at det har en positiv motiverende effekt på en elevgruppe, som ellers ikke er uddannelsesmotiveret.

Eleverfaringer
Flere af de interviewede lærere har gode erfaringer med at dele større grupper af indvandrerelever. Dette bekræftes af en af de interviewede indvandrerelever. Han synes, at det er en god idé, at indvandrerdrenge deles på flere hold, for ellers bliver der ballade. Han er også glad for de faste regler i indgangen.

Sociale problemer
 

For elever med svære sociale problemer er skolerne meget bevidste om, at der her er tale om problemer, som de ikke alene vil kunne klare. Her drejer det sig om at kunne opbygge et bredt funderet netværk for den enkelte elev på en 24 timers basis. Det kræver en institutionel strategi og et tæt samarbejde med de kommunale instanser med fokus på den forebyggende indsats, og det har finansielle implikationer på tværs af systemer. På nogle skoler baserer netværkene omkring den unge sig på en institutionel strategi kombineret med involvering af ildsjæle, som har lang erfaring og dermed et godt netværk. På andre skoler har det haft som konsekvens, at skolens ledelse har valgt at professionalisere indsatsen for de svært belastede unge.

Flere af de interviewede respondenter peger på behovet for at tænke i andre finansielle modeller for at undgå kassetænkning mellem forskellige systemer og muligheder for direkte kontakt og henvisning for de svært belastede unge for at undgå, at de falder igennem de forskellige systeminstanser. (Se i øvrigt afsnit om institutionel praksis).

På Ballerup Handelsskole har man valgt at have en særlig voksenklasse for elever over 20 år. Cirka halvdelen af eleverne er på revalidering. For nogle år siden var gruppen af voksne elever langt mere blandet, men er i dag typisk voksne elever, der er forsinket i deres uddannelse på grund af en social begivenhed. Det er skolens vurdering at:

"Hvis vi prøver at blande de voksne elever med de yngre elever, vil de voksne elever løbe skrigende bort."

Fordi det ikke er voksne elever med mange ressourcer, der er tale om, vurderer skolen, at der ikke er nogen gevinst ved at blande eleverne, sådan som andre skoler (for eksempel Fredericia-Middelfart Tekniske Skole) ellers har gode erfaringer med. Hvis en elev har problemer med at gennemføre uddannelsen, vil Ballerup Handelsskole gerne kunne støtte op om eleven og er parat til at strække sig langt for en elev, som selv er villig til at gøre noget ved sin situation. For omvendt at undgå, at eleven slynger om sig med dårlige undskyldninger, benytter skolen en slags dagbog, som er et almindeligt regneark, der anvendes af skolens administration, uddannelses- og erhvervsvejleder og lærere som fællesværktøj i forbindelse med den enkelte elev, og som også bruges til at holde styr på de aftaler, der træffes med den enkelte elev. Det er planen, at dagbogen skal indgå som en del af Elevplan. På skolen har man et tæt samarbejde med SSP om forebyggelse af stofmisbrug. Skolens lærere mener, at det er svært at vurdere, hvor stort omfanget er. En af kontaktlærerne har senest talt med en gruppe drenge om anabolske steroider. Det var drengene selv, der havde taget emnet op. De mente at have hørt, at det ikke var farligt. For den pågældende lærer var det en anledning til at rette op på misforståelsen, men eksemplet illustrerer samtidig nogle svære balancer mellem en socialpædagogisk indsats og skolens traditionelle kerneopgave som en erhvervsskole.

På CEUS, den merkantile indgang, tilbyder skolen et komprimeret forløb for voksne. Hovedparten er henvist af kommunen. Eleverne er fagligt dygtige, men har så mange sociale problemer, at frafaldet er stort. For at denne gruppe skal fastholdes, vil det være nødvendigt fra kommunens side at afsætte flere ressourcer for at støtte op om en mere målrettet og integreret indsats.

EUC MIDT har som mange andre skoler oplevet en stigning i antallet af vanskelige elever. Skolen har valgt at sætte ind meget tidligt med rammer for adfærd og med en generel opstramning i forhold til tidligere praksis i grundforløbet. For eksempel var der på indtaget i august en elev, som fik stjålet en helt ny jakke. Skolen meldte dette til politiet, og efterfølgende kom en betjent fra SSP-samarbejdet ud i klassen. Det havde en god virkning, vurderer lærerne.

På Randers Tekniske Skole, Serviceindgangen, er der en større gruppe af elever med store sociale og psykiske problemer, som skolen typisk først får afdækket efter en rum tid. Her inddrager skolen ungdomsvejledningen og en psykolog. Skolen strækker sig ofte langt for at kunne hjælpe disse elever, for eksempel sættes der støtteforanstaltninger i gang, så eleven kan blive på skolen og i undervisningen, samtidig med at eleven får hjælp til at få løst øvrige problemer. For skolen er det imidlertid en balancegang, fordi det er en ressourcekrævende gruppe af elever, og der også er den øvrige elevgruppe at tage hensyn til.

På CEUS, den merkantile indgang, har skolen en konsulent fra amtet, som har fast kontortid på skolen hver anden uge. Konsulenten er løbende i kontakt med de unge, som hun vurderer har brug for hjælp i forbindelse med forskellige misbrugsproblemer. Denne professionalisering af vejledningen i forhold til de sværest belastede unge, vurderer skolen, har stor betydning i forhold til frafald.

Eleverfaringer
På tværs af indgange og skoler vurderer de interviewede elever, at skolerne ikke kunne have gjort mere for at forhindre frafald. Som en elev siger som en opsummering af hovedparten af de interviewede elevers observationer:

"Mange kommer bare for at være et sted, og de kan ødelægge det for hovedparten af os andre, som gerne vil lære noget. Nogle tror, det er en ungdomslegeplads. De går og smadrer alt muligt. Vi må godt have det sjovt, men skal ikke vende det hele på hovedet. Få elevers opførsel kan få konsekvenser for alle os andre, så de ødelægger undervisningen".

Nogle elever mener endog, at skolerne næsten gør for meget for at fastholde de mest demotiverede og forstyrrende elever, som måske kunne lære mere af at blive bortvist. Som eksempel siger en elev fra Håndværk og teknik i en mellemstor provinsby:

"Vi er på skolen for at få lært noget, derfor skal man også forsøge at have så lidt fravær som muligt. Det er rimeligt at blive smidt ud, hvis der er for meget fravær."

Fodnoter

3) Strengths Weaknesses Opportunities Threats. En swot-analyse er en analysemetode, der ofte anvendes som en simpel model i forbindelse med at analysere en virksomheds konkurrencesituation, den kan også anvendes som et analyseværktøj på personligt niveau.

4) Elever som får specialpædagogisk støtte

5) Samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi.