Et af de centrale mål med erhvervsuddannelsesreformen i 2000 var, at erhvervsuddannelserne skulle kunne rumme og være en attraktiv ungdomsuddannelse for elever med forskellig baggrund og forudsætninger. Reformen blev derfor i stor udstrækning en pædagogisk reform. På mange måder betød den et brud med eksisterende rammer og strukturer - udgangspunktet for undervisningen skulle tages i den enkelte elev og dennes forudsætninger. Med reformen blev der introduceret nye instrumenter, som den personlige uddannelsesplan, uddannelsesbogen, kontaktlærerordningen, nye målbeskrivelser og Elevplan til støtte for elevernes valg og tilrettelæggelse af deres uddannelsesforløb. Tidligere erfaringsopsamlinger peger dog på, at forskellig implementering af roller og instrumenter har afgørende indflydelse på, om forskellige elevtyper oplever sammenhæng, relevans og struktur i deres uddannelsesforløb - eller det modsatte. [2]
Der er i 90'erne - og også efter reformens implementering - gennemført en række større og mindre analyser af både kvantitativ og kvalitativ art om frafald og mulige årsager til dette. Analyserne har vist, at der er behov for en mere præcis forståelse af begrebet frafald med fokus på afbrud og årsager til afbrud som udgangspunkt for en forebyggende indsats.
Regeringen har i regeringsgrundlaget "Nye mål" fra februar 2005 formuleret en målsætning om, at mindst 85 procent af en årgang i 2010 gennemfører en ungdomsuddannelse, og i 2015 er målet 95 procent.
Derfor har Undervisningsministeriet ønsket at gennemføre en afdækning af god praksis for fastholdelse i erhvervsuddannelserne på tværs af områder, indgange og elevgrupper med konkrete eksempler på, hvordan opgaven i dag bliver grebet an på udvalgte skoler.
Analysen giver mange eksempler på, hvordan skolerne arbejder med at udvikle god praksis for fastholdelse af en stadig mere heterogen elevgruppe og i forhold til de krav, som morgen
dagens arbejdsmarked forventes at stille. For mange skoler har forandringerne i elevgrupper medført et tættere samarbejde med andre aktører. Det sker i en erkendelse på skolerne af, at erhvervsuddannelserne kun er ét element i de unges samlede livssituation.
I vores analysetilgang har vi valgt ikke at lave en vurdering af de eksempler på god praksis, som skoler og andre aktører selv fremhæver, men at lade mangfoldigheden i eksempler tale for sig selv. Specifikke lokale forhold, variationer i indgange og faglige krav, sammensætning af elevgruppen, og skolernes størrelse, geografiske lokalisering og fysiske indretning er med til at sætte rammerne for forskellige fastholdelsesstrategier. Derfor vil der i mange tilfælde heller ikke være tale om, at en praksis fra én skole umiddelbart kan overføres til en anden skole, uden at de specifikke lokale forudsætninger medtænkes.
En stor tak til alle, som beredvilligt har bidraget til denne analyse. Igennem de mange interview, som har været gennemført over en kort periode, og hvor mange har skullet samles, har vi oplevet et stort engagement fra alles side og et ønske om at tage et medansvar for, at flere unge gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
Projektleder
Hanne Shapiro, Teknologisk Institut, Kompetence, IT, Analyser
Interview- og analysegruppe: Susette Gam, Trine Panton, Martin Eggert Hansen, Lone Jensen og Lene Ustrup.
Kontakt: Hanne.Shapiro@teknologisk.dk
Fodnoter
2) Forsøg med erhvervsuddannelsesreform 2000 - opsamling af de første erfaringer, se http://static.uvm.dk/publikationer/2000/opsamling/ og Erfaringer fra forsøg med eud-reformen - grundforløb og hovedforløb i 2000, se http://static.uvm.dk/publikationer/2001/eudreform2/, Undervisningsministeriet 2001 og 2002.
|
.gif){kind=spacer}
