Tidligt kendskab
 

Analysens primære fokus har været på elevgruppen fra det øjeblik, eleverne påbegynder en erhvervsuddannelse. Der er dog kommet mange eksempler på samarbejde med folkeskolen, de nye centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning (herefter UU-centre), produktionsskolerne samt særligt tilrettelagte trainee forløb. De er alle initiativer, der fungerer som brobygning og som støtte til uafklarede elever eller til elever, som har forskellige typer af problemer. I et mindre omfang har vi medtaget eksempler på sådanne samarbejder. Hensigten har været at eksemplificere, hvordan mere formaliserede samarbejder i uddannelsessystemet kan skabe sammenhæng for den unge. Formålet for eleven kan være at få prøvet nogle uddannelser og dermed få testet nogle af de fjernsynsvirkeligheder, der somme tider er forudsætningen for deres valg. Det kan også handle om behovet for en overgangsperiode, som ikke kun vægter det erhvervsfaglige, men også udvikling af elevens bredere sociale kompetencer og adfærd. Mange af initiativerne har forebyggende karakter. En tidlig og målrettet afklaring kan medvirke til, at unge ikke bliver uddannelseszappere.

EUC Vest har i mange år haft et tæt samarbejde med alle byens folkeskoler fra 6. klasse. Fra 6. til 10. klasse får eleverne tilbudt et forløb, hvor de kommer på teknisk skole og får en bred introduktion til erhvervsuddannelserne. Herudover får eleverne mere konkret indsigt i én af indgangene. De bygger i løbet af 6.-10. klasse et hus. Ved at arbejde med alle processerne, som indgår i bygningen af et hus, får de indsigt i de forskellige erhvervsuddannelser, og hvad det vil sige at være for eksempel tømrer, murer eller elektriker. Skolen har meget positive erfaringer med dette samarbejde. Som skolen påpeger, kræver det dog mange ressourcer for at få det til at fungere i forhold til alle byens skoler og klassetrin. Derfor er initiativet ikke blevet udvidet til de øvrige indgange. Samarbejdet med det lokale UU-center fungerer godt. Skolen vurderer, at det har betydning, at der er ansat vejledere med forskellig baggrund fra uddannelsessystemet.

Også på EUC NORD er der gode erfaringer med, at folkeskoleelever tidligt får mulighed for at snuse til forskellige brancher og uddannelser. Det er skolens erfaring, at folkeskoleeleverne ofte har begrænset konkret kendskab til erhvervslivet og erhvervsuddannelserne. For at skabe et godt fundament for deres valgovervejelser er det derfor vigtigt, at folkeskoleeleverne kommer tidligt ud og snuser til erhvervsuddannelserne.

På EUC MIDT er der introduktionsforløb for folkeskolens elever helt ned til 3. klasse. I skolens Bygge og anlægsind- gang, hedder arrangementet "Byg et Hus". I perioden 3.-6. klasse har eleverne en dag på skolen på hvert klassetrin. To og to bygger eleverne et hus i målestoksforholdet 1:20. I hver mellemliggende periode tages huset hjem og efterfølgende tilbage til erhvervsskolen. Der sættes spær på, og der sættes vinduer i. Det sidste år laver eleverne en vandinstallation i et af værkstederne. En af de centrale pointer er, at eleverne ikke kun bliver introduceret til de praktiske håndværksfag. Eleverne oplever konkret matematikken i tagspærkonstruktionen og får fagligheden og fagkulturen ind under huden. Det samme gælder for folkeskolelærerne, der også er inviteret med. På 8.-9. klassetrin er eleverne klassevis en dag på erhvervsskolen. Forløbet omfatter en introduktion og værkstedsaktivitet. I 8. klasse laver de en cd-holder og i 9. klasse en grill-starter. Der er en evaluering efter hvert forløb, så eventuelle uhensigtsmæssigheder kan rettes op. Arrangementet er koordineret af EUC MIDT's administration. 8. klasse-arrangementet er placeret i foråret og 9. klasse-arrangementet i efteråret. Der er også et udvidet forløb for 9. klasser, hvor eleverne på forhånd skal vælge sig ind på en indgang. For eksempel skal eleverne lave et dørskilt, som tegnes på pc i et tegneprogram og dernæst programmeres til en cnc-maskine. Forløbet er tilrettelagt, så eleverne erfarer, at uddannelserne både har et praktisk, et teknologisk og et kreativt designelement. It og design er ikke kun forbeholdt uddannelserne inden for Teknologi og kommunikation.

Trainee-forløb

Inden for Håndværk og teknik er der på landsplan i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter etableret et trainee- forløb for unge. Det giver unge mulighed for at prøve erhvervet af i elevlignende forhold. Forudsætningen er, at de unge har gennemført ni års skolegang. Tilbuddet henvender sig til unge under 18 år. Derfor har det også været nødvendigt at få dispensation fra Arbejdstilsynet efter samme model, som gælder for produktionsskoler. Længden på forløbet og antal timer kan variere. DS Håndværk og Industri har oplevet en stor interesse fra virksomhedernes side. Der er nu flere virksomheder tilmeldt, som har interesse i ordningen, end der er potentielt interesserede elever. DS Håndværk og Industri formidler kontakten mellem virksomhed og elev, men det er virksomheden selv og den unge, som indgår aftaleforholdet.

DS Håndværk og Industri betragter forløbet som en succes. Det gælder både, hvis eleven ender med en uddannelsesaftale, og hvis det betyder en afklaring af, at branchen ikke er noget for den pågældende elev. Sammen med Dansk Metal er DS Håndværk og Industri i gang med en opsøgende indsats i forhold til de 46 UU-centre på landsplan, som supplement til tidligere markedsføringsindsatser. Der har været interesse for modellen også fra andre brancher. Konsulenterne i DS Håndværk og Industri vurderer, at modellen er umiddelbar overførbar til andre brancheområder. Den vil kunne indgå som en integreret komponent i brobygning mellem folkeskole og ungdomsuddannelser også grundet modellens fleksibilitet, hvad angår timetal.

DS Håndværk og Industri har ligeledes erfaringer med samarbejde med produktionsskoler og tekniske skoler i forskellige former for overgangsforløb. I et samarbejde mellem Korsør Produktionsskole og erhvervsskolen Selandia kommer eleverne i et afklaringsforløb. Det giver eleverne en slags lille kørekort i forhold til indgangen Håndværk og teknik. Forløbet har en dobbelt effekt. Dels fungerer det som et afklaringsforløb for den enkelte elev. Dels har modellen den effekt, at elever, som kan have indlæringsvanskeligheder, får en konkret branchefaglig ballast, inden de påbegynder en erhvervsuddannelse. Det kan styrke elevernes selvtillid, så de ikke så let falder fra.

Også Aarhus tekniske Skole udnytter i nogle tilfælde samarbejdet med en produktionsskole. Det sker, hvis eleverne er frafaldstruede og trænger til et pusterum, hvor de for eksempel har behov for at få styrket deres personlige kompetencer. Tilsvarende er der også elever fra produktionsskolen, som kommer på teknisk skole for at få afprøvet, om de nu er parate til at begynde en erhvervsuddannelse, typisk efter de tidligere er faldet fra. Skolen vurderer, at det er afgørende for samarbejdet, at de afholder fælles vejledningsmøder hvert halve år. Det har været med til at nedbryde eventuelle gensidige fordomme. Det har samtidig styrket kendskabet til hinandens systemer og respekten for, hvad de forskellige systemer kan.

Brobygning

På Aalborg tekniske skole er der gode erfaringer med brobygning. Elever kommer ind i fireugers forløb - typisk fra 10. klasse. 60-75 procent af de elever, som har været i et brobygningsforløb, påbegynder en erhvervsuddannelse, og eleverne har typisk lettere ved at falde til på skolen. Eleverne får i perioden mulighed for at afprøve uddannelserne inden for én indgang, selv om de ofte kommer med forestillinger om, at de vil være noget bestemt, for eksempel kok eller køkkenassistent. Hensigten er, at eleverne får udvidet deres valgfundament for at understøtte deres uddannelsesmobilitet. Inden for indgangen Fra jord til bord har skolen netop startet en anden model for brobygning på baggrund af en konkret henvendelse fra en folkeskoleinspektør. Modellen går ud på, at elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse, kommer ud i folkeskolen og fortæller om, hvordan det er at gå på en teknisk skole, med udgangspunkt i den konkrete erhvervsuddannelse, de er i gang med. En af fordelene er, at elever typisk vil lytte mere til en jævnaldrende end til en professionel vejleder.

I Viborg Kommune er der obligatorisk brobygning i 10. klasserne hen over fire uger i efteråret. Eleverne vælger en indgang. De får tre obligatoriske grundfag, hvor der i samarbejde med folkeskolelæreren vælges opgaver, som indgår i pensum. Efterskoler kan ligeledes bestille fire ugers brobygningsforløb.

Flere interviewede lærere vurderer, at brobygningsinitiativer også bør omfatte folkeskolens lærere i overbygningen, så de får en konkret indsigt i erhvervsuddannelserne og bredden i disse som et supplement til UU-centrenes indsats.

Inden for den merkantile indgang på CEUS oplever skolen, at nogle folkeskoler er usikre i forhold til de nye gærdehøjder. I nogle tilfælde betyder det en bedre indledende visitering. Folkeskolens vejledere går nu ind og vejleder de unge til at fravælge hg, hvis vejlederne vurderer, det bliver for svært. Set fra skolens synsvinkel betyder de nye gærdehøjder, at det merkantile område ikke på samme måde som tidligere af afsendersystemet opfattes som uddannelsesmuligheder for de, der ikke kan blive andet.

Nye tiltag

Da regeringsgrundlaget var formuleret i februar 2005 - med de nye målsætninger om fastholdelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse - tog direktionen på EUC Syd et nyt initiativ i forbindelse med brobygning. Forsøget implicerer i første omgang Sønderborg som byområde, men skal udvides til de øvrige kommuner i området omkring EUC Syd. Forsøget med Sønderborg som byområde bygger på en aftale med byens borgmester om brobygning fra erhvervsuddannelserne rettet mod byens 10. klasser. Skolens ledelse har vurderet, at en institutionel tilgang, som omfatter alle byens skoler, er nødvendig, og at det er erhvervsskolerne, som skal være de udfarende i forhold til brobygning. Begrundelsen er blandt andet at udvide 10. klasse-elevernes valgfundament.

Tidligere analyser viser, at selvom elever ofte på det tidspunkt har valgt ungdomsuddannelse, er det sket på et spinkelt grundlag, som kan udgøre en risiko for frafald. Et andet argument fra skolens side er, at erhvervsuddannelseskulturen vil være fremmed for en stor gruppe elever. Derfor drejer det sig også om på et tidligere tidspunkt at få konkret indsigt i den kontante kultur, der kendetegner erhvervsuddannelserne, for at undgå et muligt kulturchok, inden eleverne påbegynder en erhvervsuddannelse. Ledelsen på EUC Syd vurderer, at overgangen til andre ungdomsuddannelser ikke er så brat, fordi uddannelseskulturen der er mere lig folkeskolens.

Et andet initiativ, som er på tegnebrættet, er at få udviklet brobygningsforløb, som retter sig mod de uddannelsessvage og specielt valgsvage elever i folkeskolen. Det sidste er et samarbejde på ledelsesniveau mellem de fire skoler CEU Kolding, EUC Vest, EUC Syd og Uddannelsescenter Herning. De har nedsat en arbejdsgruppe, som konkret skal analysere og komme med forslag til, hvordan denne elevgruppe gradvist bygges op, så de kan gøres parate til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Arbejdsgruppen har herudover fået som kommissorium, at den skal analysere eventuelle lovgivningsmæssige barrierer med henblik på, at de fire skoler kan ansøge om forsøgsstatus i forhold til den elevgruppe.

På Hamlet vurderer ledelsen, at det vil være nødvendigt at kunne tilbyde meget forskellige kompetenceafklarende forløb og brobygningsforløb, hvis regeringens målsætning om gennemførelse af en ungdomsuddannelse skal nås. Det er også nødvendigt, at det sker i et meget tæt samspil med folkeskolen. På skolen har man positive erfaringer med at få beskrevet brede kompetenceafklarende forløb for valgsvage elever. Forløbene kan have varierende længder inden for de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for et grundforløb. Forløbene omfatter både kompetenceafklarende og bredt personligt socialiserende og udviklende elementer. Forløbene beskrives, så de kan præsenteres som en mulighed for elever og lærere i folkeskolens afgangsklasser.

Det er skolens vurdering, at forløbene nu er så godt afprøvet, at skolen kan lave lignende forløb for hg. Samtidig påpeger skolens ledelse, ligesom ledelsen på Aarhus tekniske Skole, at der fortsat er en stor gruppe elever, der ikke er problemer med. For disse elever drejer det sig først og fremmest om, at skolen leverer en god faglig undervisning og støtter eleverne i at blive praktikparate.

Endelig er der en tredje gruppe, som kan være i risikozonen for at falde fra, fordi de ikke får udfordringer nok i forhold til de forudsætninger, de kommer med. Den øgede indsats for elever med de svære problemer må ikke ske på bekostning af de mest velfungerende elever, vurderer ledelsen på Hamlet, ikke mindst fordi de fagligt og socialt velfungerende elever kan være med til at løfte det samlede miljø på skolerne. Nogle af de modeller, skolen anvender, er turbogrundforløb, studenterklasser og virksomhedsrettede projekter gennemført på skolen. Inden for rammerne af bekendtgørelsen for grundforløb og med udgangspunkt i den personlige uddannelsesplan løser eleverne en virkelig problemstilling formidlet af deres nuværende eller potentielle praktikvirksomhed som en del af undervisningen.

Nogle af respondenterne i vores undersøgelse er ikke tvivl om, at skolerne fremover skal have mere fokus på toppen af eleverne, som vælger erhvervsuddannelserne - også fordi denne gruppe ellers kan være frafaldstruet på grund af manglende udfordringer. Det vil herudover være centralt for uddannelsernes attraktivitet og omdømme blandt forældre, virksomheder og elever med en målsætning om et system i verdensklasse.

Eleverfaringer
Flere elever fortæller positivt om forskellige former for brobygning, inden de kom på en erhvervsskole. Det har hjulpet dem til gradvist at blive afklarede om, hvad de vil. For en elev fra Mekanik, transport og logistik har det været afgørende for hans valg af automekanikeruddannelsen.

Flere elever vurderer, at hvis der skulle gøres noget for at fastholde de elever, der skifter uddannelse og indgang flere gange eller går helt ud, skulle der være en slags præsentationskurser, hvor der er mulighed for at prøve flere uddannelser af - også på tværs af indgange. Det ville give en bedre mulighed for at vælge til og fra. En elev fra frisøruddannelsen, der havde nogle måneders arbejdserfaring, inden hun påbegyndte grundforløbet, vurderer, at specielt elever, som kommer direkte fra folkeskolen, har helt urealistiske billeder af, hvad de skal i gang med. Hun mener, at det betyder noget for fastholdelse, at eleverne ved noget om, hvad de skal i gang med, og har prøvet tingene i praksis på erhvervsskolen og ikke kun hørt om det.

Nogle elever foreslår en større sortering til at begynde med. Deres begrundelse er, at nogle unge hverken fagligt eller socialt er parate til at påbegynde et grundforløb og derfor let kan få en negativ indflydelse på en større gruppe elever.