Et af de centrale mål med erhvervsuddannelsesreform 2000 var, at erhvervsuddannelserne skulle kunne rumme og være en attraktiv ungdomsuddannelse for elever med forskellig baggrund og forudsætninger. Reformen blev derfor i stor udstrækning en pædagogisk reform. På mange måder betød den et brud med eksisterende rammer og strukturer - udgangspunktet for undervisningen skulle tages i den enkelte elev og dennes forudsætninger. Med reformen blev der introduceret nye instrumenter, som den personlige uddannelsesplan, uddannelsesbogen, kontaktlærerordningen, nye målbeskrivelser og Elevplan til støtte for elevernes valg og tilrettelæggelse af deres uddannelsesforløb. Tidligere erfaringsopsamlinger peger dog på, at forskellig implementering af roller og instrumenter har afgørende indflydelse på, hvorvidt forskellige elevtyper oplever sammenhæng, relevans og struktur i deres uddannelsesforløb - eller det modsatte ^[1].

Regeringen har i regeringsgrundlaget "Nye mål" fra februar 2005 formuleret en målsætning om, at mindst 85 procent af en årgang i 2010 gennemfører en ungdomsuddannelse, og i 2015 er målet 95 procent.

Derfor har Undervisningsministeriet ønsket at gennemføre en afdækning af god praksis for fastholdelse i erhvervsuddannelserne på tværs af områder, indgange og elevgrupper med konkrete eksempler på, hvordan opgaven i dag bliver grebet an på udvalgte skoler.

Analysen giver mange eksempler på, hvordan skolerne arbejder med at udvikle god praksis for fastholdelse af en stadig mere heterogen elevgruppe og i forhold til de krav, som morgendagens arbejdsmarked forventes at stille. For mange skoler har forandringerne i elevgrupper medført et tættere samarbejde med andre aktører - blandt andet med folkeskolen.

Brobygning omfatter ikke kun 10. klasse. Det tidlige møde med erhvervsuddannelserne igennem hele folkeskolens overbygning - eller måske endda tidligere - kan give elever lejlighed til at snuse til forskellige uddannelser og brancher. Ved at eleverne tidligt får et indblik, i hvad forskellige erhvervsuddannelser indeholder og kræver, bliver elevernes valgfundament styrket. De kan få kendskab til uddannelser, som de slet ikke kender, for eksempel kommunikationselektrikeruddannelsen, eller de erfarer, at en maler ikke kun laver marmoreringer, som man ellers let kan få indtryk af fra fjernsynsudsendelser. Endelig kan det tidlige møde også være med til at forebygge et eventuelt senere kulturchok, fordi eleverne er blevet bedre rustet til en uddannelseskultur, som fra første færd er orienteret mod arbejdsmarkedet.

Det er vigtigt, at logistikken er i orden, når eleverne starter et grundforløb, hvad enten det handler om arbejdstøj, kontaktlærer, skemaer eller lokaler. Hvis tingene ikke er i orden, kommer eleverne også lettere på slingrekurs. Derfor holder skolerne orienteringsmøder, hvor elever og forældre bliver orienteret om alt det praktiske. Samtidig får skolen lejlighed til at tydeliggøre forventninger og krav over for både elever og forældre - en markering af en overgang til en erhvervsfaglig uddannelse og de første skridt på vej mod arbejdsmarkedet.

Forhold om eventuel godskrivning skal også afklares, så eleverne fra første dag oplever undervisningen som ny og vedkommende. Tidlige introduktionsarrangementer kan give skolerne lejlighed til at opfange elever, som har særlige behov, så eventuelle specialpædagogiske foranstaltninger kan blive tilrettelagt, inden eleven påbegynder grundforløbet.

Det er typisk en broget flok, som påbegynder et grundforløb. Realkompetenceafklaring i begyndelsen af grundforløbet er et af de instrumenter, skolerne anvender for at få afklaret, ikke hvad eleverne tidligere har lært, men hvad de faktisk kan, og hvordan de tager fra, så undervisningen kan bygge på den enkelte elevs faktiske forudsætninger. Værkstedsundervisningen, hvor faglærerne kan observere eleverne, men også test er redskaber, som tages i brug for at sikre, at eleverne begynder på det rigtige niveau, så de hverken keder sig, eller det bliver for svært. For mange elever er det en ny verden, der åbner sig med nye kammerater, nye fag og et nyt fagsprog og nye omgangsformer. På den ene side vil eleverne gerne i gang med alt det nye, men på den anden side er det også vigtigt, at de lærer hinanden at kende, fordi de siden hen skal arbejde sammen om det faglige.

Grundforløbet består af mange mål og delmål. Det kan være svært at få overblik over, hvad der skal nås af mål i grundforløbet, og hvordan tingene hænger sammen. Elevplan og den personlige uddannelsesplan er redskaber, som kan hjælpe eleverne med at skabe en faglig forankring og fokus. For mange elever, ikke mindst de yngre, er faste strukturer og fælles regler vigtige og med til at skabe det rum og de rammer, som de kan orientere sig ud fra. Det pædagogiske omdrejningspunkt i denne struktur er det lille lærerteam. Teamet arbejder tæt sammen, så der skabes helhed i undervisningen. Med det lille lærerteam oplever eleverne, at der hurtigere bliver reageret, at der stilles krav, og at der er konsekvens, og det er vigtigt for elevernes motivation og uddannelsesadfærd. Hvis det begynder at knibe med motivationen, eller hvis eleverne er valgforvirrede, er der ikke noget som et virksomhedsforlagt undervisningsforløb, som kan bringe dem på ret køl igen.

"Kend dig selv", skrev de gamle grækere over indgangen til templet i Delphi. Det er væsentligt at kende sig selv og omverdenens krav som forudsætning for at vælge og komme på rette hylde. De løbende samtaler med kontaktlærerne hjælper eleverne med at få kød og blod på personlige og faglige mål og med at få rettet op, hvis eleven er kommet ud på et sidespor og i risikozonen. Især for pigerne kan kontaktlæreren også være den voksenperson, de måske mangler i deres hverdag, og som de derfor kommer til med store og små personlige problemer. Kontaktlæreren kan lytte, men også hjælpe elever på vej, hvis de har brug for professionel vejledning, så de ikke så let falder fra, hvis de får ondt i livet. Elever, der tidligere er faldet fra, ender let med at blive uddannelseszappere.

Med Elevplan som instrument kan uddannelses- og erhvervsvejledningen få lagt nogle realistiske planer for en elev, så det med tæt opfølgning og dialog bliver mere overskueligt at nå i mål. Ekstra lektiehjælp i forbindelse med de boglige fag eller en periode med læse-/skrivetræning, kan også være med til at give eleverne lige præcis den støtte, der er nødvendig, for at de kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Eleverne kan godt til tider opleve, at der er et øje i det høje, som reagerer prompte, når de ikke passer skolen og får afleveret opgaver, og det har en vis præventiv effekt. Men eleverne skal selv lære at tage medansvar. Derfor anvendes Elevplan også, så eleverne selv kan følge op, og nogle steder så de selv har ansvar for at registrere deres tilstedeværelse. Det har en god virkning.

Nogle elever prøver bestandigt at udfordre grænser for adfærd. Regler og normer ignoreres. Ofte er det stor erfaring og et batteri af utraditionelle virkemidler, som ligger langt ud over den traditionelle lærerrolle, der får eleverne på rette spor. Ultimativt kan bortvisning have en vis præventiv effekt. Det sker til tider også for ikke at demotivere en stor gruppe af elever, der først og fremmest er kommet for at få en erhvervsuddannelse. For elever med anden etnisk baggrund end dansk kan der være mange snublesten, der skal undgås, og barrierer, der skal overvindes, for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Uagtet sproglig kompetence kan fagsproget og specifikke fagtermer være svære at få styr på. Her kan en ekstra indsats, hvor lærerne igennem undervisningstilrettelæggelsen prøver på at tilgodese udviklingen af et før-fagsprog gøre forskellen. Elever af anden etnisk baggrund end dansk har ofte ikke så stort et dansk netværk, så ekstra kontaktlærertid kan være en væsentlig hjælp i en række situationer i kontakt med myndigheder og praktikpladser. For specielt en gruppe af drengene drejer det sig også om at markere krav og regler. De skal kontant mærke, at det er skolen, som sætter dagsordenen.

For elever med de allersværeste problemer sættes grænserne mellem skolen som lærested og skolen som værested på prøve, hvor erhvervsuddannelsen til tider er allersidste chance. Der er typisk tale om problemer, der kræver et tæt tværinstitutionelt samarbejde. Samarbejde med SSP (Samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi) baseret på en 24 timers indsats og med udgangspunkt i elevens samlede livssituation bliver redningsplanken for nogle elever, som ellers var på vej helt over i det sociale system. Men det kræver ressourcer, som ikke kun ligger inden for skolernes rammer og budgetter.

Overgangen mellem afslutning af grundforløb og start i hovedforløb er højrisikozone for de elever, som ikke har en praktikplads endnu. Skolerne tager mange strategier i brug for at hjælpe elever, som ikke har fundet en praktikplads, med at finde en og også få eleverne vejledt over i beslægtede uddannelser med bedre beskæftigelsesmuligheder. Det er erfaringen på tværs af indgange og uddannelser, at elever uden praktikplads inden for den valgte uddannelse er i risikozonen for at falde fra ved overgangen til hovedforløb. Flere skoler lægger stigende vægt på, at eleverne aktivt bliver i stand til at præsentere sig selv - som forudsætning for at få foden inden for i en virksomhed, som første skridt til en praktikaftale.

Når eleverne krydser tærsklen til hovedforløbet, er de generelt langt mere målrettede. Det kan også læses af udviklingen i frafaldsstatistikkerne. Inden for enkelte uddannelser kan skiftet til et højt arbejdstempo og en kontant arbejdspladsjargon dog virke afskrækkende og få nogle til at overveje at give op. Her kan et besøg fra en faglærer tidligt i praktikforløbet være med til at få afstemt forventninger mellem virksomhed og elev. For andre elever betyder start i hovedforløbet ikke blot overgang til en ny arbejdskultur, men også skole- og kammeratskabsskift. Et tæt samspil mellem skolen og skolehjemmet kan tilbyde eleverne et attraktivt miljø, så de trives i det nye - ikke mindst når de kan se, at skolen også er et attraktivt lærested for de, der allerede har en erhvervsuddannelse. Det giver faglig stolthed.

Et tæt samspil mellem virksomhed og skole er altafgørende for, at eleverne oplever et godt hovedforløb. Det er ikke altid, det er lige let at få kommunikationen til at fungere i praksis, selvom nogle virksomheder er begyndt at anvende Elevplan mere aktivt. Så kan det være godt med supplerende og enkle redskaber, der kan holde styr på, hvad eleven har lært i praktikvirksomheden og på skolen, men det kan også hjælpe at inddrage det lokale uddannelsesudvalg, hvis det kniber med kontakten. Opstår der alligevel problemer for en elev, kan en hurtig opfølgning i samarbejde med mester gøre forskellen. Selv om overskuelighed og faste rammer også er af betydning i hovedforløbet, skal eleverne her lære at arbejde selvstændigt, så de kan klare sig ude på en arbejdsplads. Noget af det, der virkelig motiverer eleverne, er, når der er en tæt sammenhæng mellem oplæringen i virksomheden og under skoleopholdet, så eleverne kan tage virksomhedsproblemer med på skolen og få arbejdet dem igennem og gå i dybden med særlige emner med faglærerens vejledning og hjælp.

Skolernes ledelse har stigende fokus på frafald og fastholdelse som et fælles anliggende mellem flere aktører. Faglighed og trivsel er i højsædet. For at det kan lykkes, går skolernes ledelser nye veje for at professionalisere indsatsen for den enkelte elev, allerede før eleven påbegynder grundforløbet. Det sker i en erkendelse af de voksende forskelle, der er i elevgruppens profil, når de påbegynder grundforløbet. Skolerne går gerne langt geografisk for at hente inspiration, og de indgår i nye samarbejdsrelationer for at kunne yde en helhedsorienteret indsats for de unge. Kvalitetsmål og aktiv brug af statistikker er med til at understøtte de institutionelle strategier. Internationalisering er i stigende omfang en af de strenge, skolerne skal spille på, hvis de skal være attraktive for en voksende gruppe af elever, og siden hen for også at øge deres beskæftigelsesmuligheder. Det kan være et kortere studieophold i udlandet, men i nogle uddannelser kan det også give god mening, både for eleven og praktikvirksomheden, hvis dele af praktikforløbet gennemføres i udlandet.

Fodnoter

1) Forsøg med erhvervsuddannelsesreform 2000 - opsamling af de første erfaringer, se http://static.uvm.dk/publikationer/2000/opsamling/ og Erfaringer fra forsøg med eud-reformen - grundforløb og hovedforløb i 2000, se http://static.uvm.dk/publikationer/2001/eudreform2/, Undervisningsministeriet 2001 og 2002.