På Holstebro Tekniske Skole, Mekanik, transport og logistik, opfordres eleverne til at finde et fritidsjob inden for branchen, enten inden de påbegynder grundforløbet eller samtidig med. Det giver dem en tidlig tilknytning til stedet og branchen, hvilket ofte resulterer i en praktikplads. Mange gange stilles der ikke branchefaglige krav i disse job, men eleverne lærer at komme til tiden og vænne sig til omgangstonen.

Erfaringerne fra Vejle Tekniske Skole, Teknologi og kommunikation, peger på vigtigheden af, at de lokale uddanelsesudvalg er hurtige og effektive til at godkende de nye virksomheder. Det er tilfældet for det lokale uddannelsesudvalg for Strøm, Styring og Proces i Vejle. Virksomhederne skal godkendes med det samme, ikke først når de har takket ja til at tage elever.

Aalborg Handelsskole tilbyder virksomhederne at sætte oplæringsansvarlige fra virksomhederne på coach-kursus, hvor de får noget at vide om vejlederrollen og om skolen. Det benyttes af mange og er en stor succes.

Virksomhedskontakt

På EUC NORD, Mekanik, transport og logistik, ser de det som en stor fordel, at faglærerne kender virksomhederne. Dermed kan lærerne anbefale eleverne at søge hen, hvor de vil passe ind, både hvad angår kemi, værkstedstone og faglige interesser. Faglæreren udvælger tre elever ud fra sit kendskab til henholdsvis elever og virksomhed. Med den fremgangsmåde bliver eleverne trænet i at gå til jobsamtale, og de får et realistisk billede af, hvad virksomhederne efterspørger. Virksomhederne får selv lov til at vælge. Det vil sige, at skolen ikke bebrejdes, hvis forholdet ikke fungerer. For at opretholde en god forbindelse til områdets virksomheder har indgangen en række arrangementer i løbet af året, hvor virksomheder og mestre inviteres ind på skolen. Faglærerne er ude at besøge virksomhederne mindst én gang årligt. Når parterne kender hinanden, er det lettere for en lærer at tage kontakt til en virksomhed.

Inden for Bygge og anlæg, Uddannelsescenter Herning, er der i år dobbelt så mange praktikpladser som tidligere inden for tømrerfaget. Skolen følger systematisk og løbende op på antallet af færdiguddannede tømrere over for mestrene for at gøre mestrene opmærksomme på, at det nu er tid til at tage en ny elev. Skolen har også åbent husarrangementer i grund- og hovedforløb for at mestre og svende fra praktikvirksomhederne kan få indblik i skolens hverdag, og hvad eleverne laver.

Ansøgninger

Det fungerer godt at holde samlede jobsøgningskurser, og der skal være en løbende opfølgning på elevernes ansøgninger både på indhold og form. Faglærere, kontaktlærere og uddannelses- og erhvervsvejledere er involveret ud fra hver deres kompetence.

Aalborg Handelsskole har en praktikpladscafé, hvor eleverne lærer at skrive en god ansøgning og at håndtere en samtale. Det er et tilbud i grundforløbet et halvt år inden afslutning. De, der hurtigt får praktikplads, har ofte været flittige gæster i caféen.

Praktikservice

LOP-funktionen på Ballerup Handelsskole er først startet i 2005, men der har været gode erfaringer med at opsøge nye virksomheder for at få dem godkendt som praktikvirksomheder. Virksomhederne er overraskede over, at det ikke er mere besværligt at blive godkendt. Skolen har et register over virksomheder, der tidligere har haft elever, og det er meningen, at disse virksomheder også skal have besøg. På Vejle Tekniske Skole, Teknologi og kommunikation, har skolen kørt en kampagne, hvor alle lærere fik et antal virksomheder, de skulle besøge. Der blev aftalt besøg for 40 procent af virksomhederne. Inden for it-uddannelserne prøver skolen at holde på eleverne ved at tilbyde dem supplerende grundforløbsundervisning, så de er bedre klædt på. For eksempel tilbydes de Cisco-certificeringer.

"Vi har forskellige procedurer for de enkelte uddannelser. Nogle får tilbud, andre tvinges til information. Det er en balance mellem information og selvstændighed. Vi skal ikke være barnepige, så de får en uddannelse i stedet for at tage en."

Praktikservice gør eleverne opmærksom på uddannelsestyperne, og eleverne skal klart definere, hvad de ønsker, så de er nemme at finde, når virksomhederne kontakter skolen. Eleverne skal være registrerede og aktive, men så skal de også nok få en praktikplads. Enkelte starter i skolepraktik. Eleverne registreres via en samtale, som de indkaldes til efter grundforløbet. Her diskuteres ønsker og svage og stærke sider. Eleverne registreres ikke systematisk. De skal selv bede om det ud fra en device om, at de er voksne mennesker, og de kan ikke tvinges til at blive registreret. De elever, der ikke ønsker en praktikplads, kommer ikke ind i systemet, og det er en voksende gruppe. De bruger erhvervsskolen til afklaring og som en slags udvidet 10. klasse. For den gruppe arbejder praktikservicecenteret på Aalborg Handelsskole med at påvirke eleverne til at skifte til uddannelser med bedre beskæftigelsesmuligheder. Mange gange er fravalg af bestemte uddannelser baseret på manglende kendskab. For eksempel har mange elever inden for detailbranchen en forestilling om, at praktikstedet skal være en butik, de selv gider komme i. For dem er dagligvarebutikker og lignende lukket land. LOP-kontoret holder informationsdage om, hvad der rører sig i erhvervslivet. De videreformidler alt det, de hører fra brancherne, om beskæftigelsesmuligheder til både elever og lærere. LOP-kontoret arrangerer brancheorienteringsdage, hvor virksomheder er inviteret ind for at fortælle. Eleverne bliver generelt mindre kræsne med hensyn til drømmepraktikpladsen, efterhånden som ugerne går, og så er det vigtigt at have informeret dem om alternativer.

Som et eksempel på supplerende grundforløbsundervisning har Odense Tekniske Skole, Service (frisør), i samarbejde med Dalum Uddannelsescenter og TietgenSkolen gennemført et projekt med titlen "Færdig med skolen og hvad så?", hvor formålet var at vejlede elever over i andre uddannelser gennem virksomhedsbesøg og information. Endvidere har skolen planer om at oprette URO-fag til kosmetikeruddannelsen.

Også brugen af elektronisk jobformidling kan give gevinst. Ballerup Handelsskole bruger jobzonen.dk, der er mere anvendt af virksomhederne, som et supplement til praktikplads.dk.

På Odense Tekniske Skole, Teknologi og kommunikation, foretager lærerne en form for visitering af eleverne inden for de populære medieuddannelser i matchet med virksomhederne. Eleverne får fra første færd at vide, at de ikke kan sjuske sig igennem 2/3 del af grundforløbet og så forvente, at de alligevel får bonus til sidst i form af en praktikplads.

Skolepraktik og omvalg

Inden for Service, frisør- og kosmetikeruddannelserne oplever skolerne, at mange elever opgiver, hvis de ikke har fundet en praktikplads, når grundforløbet er ved at nærme sig afslutning. Flere skoler har gode resultater med at tilbyde påbygning af fag til de elever, der ikke har fundet en praktikplads og i forbindelse med skift til anden uddannelse. Nogle frisører starter på handelsskolen, nogle skifter til kosmetikeruddannelsen, andre finder et arbejde og kommer igen, når de har fundet en praktikplads.

Vejle Tekniske Skole, Teknologi og kommunikation, gør meget ud af en bred introduktion til uddannelserne inden for indgangen. Skolen har en positiv forventning om, at elever, som ikke formår at få en praktikplads som elektriker på trods af praktikpladskampagnerne, vil skifte til automatikfagtekniker. Lærerne vurderer, at flere af de unge vælger elektriker, fordi de kender uddannelsen. Derfor kan nogle også overtales til at skifte uddannelse, ved at de får konkret kendskab til andre uddannelser. Alternativt arbejder skolen på at guide eleverne over til kommunikationselektrikeruddannelsen, men det er en længere vej. Otte uger plus URO-fag.

For datafagteknikerne på Odense Tekniske Skole har seks elever for nylig skiftet til den nye web-integratoruddannelse, fordi de ikke kunne få praktikplads som datafagtekniker.

Smutterne

På EUC NORD, Mekanik, transport og logistik, er lærerne opmærksomme på at hjælpe de elever, der til slut i grundforløbet står uden praktikplads. Skolen forsøger blandt andet at få eleverne ud i en kort praktikperiode hos en virksomhed, medens eleverne stadig er i grundforløbet. I en række tilfælde giver det efterfølgende en rigtig praktikplads. Et par elever falder alligevel typisk fra i overgangen fra grund- til hovedforløb eller i løbet af første periode af hovedforløbet. Ofte møder disse elever slet ikke op, og årsagerne kan være forhold, som kun har lidt at gøre med selve skole-/praktiksituationen. Flere af eleverne har bil, lejlighed og kæreste. Det betyder, at deres leveomkostninger langt overskrider en elevløn. Derfor vælger de at tage et job, hvor de på kort sigt har mulighed for at tjene noget mere. Erfaringen er, at det vigtigste for fastholdelse, når grundforløb er slut, er, at skolen har procedurer og systemer på plads, som medvirker til, at eleverne holder fast i kontakten til skolen. Ved informationssamtalen med LOP-funktionen lige inden afslutningen af grundforløbet opfordres eleverne til at udfylde et stamkort med deres telefonnummer og adresse, således at skolen altid ved, hvor de kan kontakte den enkelte elev, hvis skolen finder en praktikplads til vedkommende.

Eleverfaringer
Generelt vurderer eleverne, at de fra skolerne har fået god vejledning om og konkret hjælp til søgning af praktikplads. Det handler om alt fra information om EMMA-kriterierne til gennemlæsning af ansøgninger og i forhold til at holde modet oppe hos eleverne, mens de søger.

Inden for uddannelser med få praktikpladser og mange elever kan eleverne bekræfte skolernes indsats for at forsøge at vejlede elever over i nye eller beslægtede uddannelser. Samtidig er der elever, som ikke giver slip på drømmeuddannelsen, hvilket frisørelever fra Odense Tekniske Skole i vid udstrækning kunne bekræfte. Flere af eleverne har ladet deres grundforløb forlænge op til 60 uger, før det lykkedes dem at få en praktikplads.

6) Emnet er uddybet i Statusundersøgelse. Praktikpladsopsøgende arbejde på erhvervsskolerne, se: http://www.emu.dk/erhverv/mestforlaerere/publikationer/generelt/statusundersoegelse.html, Teknologisk Institut, 2003