Inden for de viden- og teknologiintensive uddannelser, som i indgangen Teknologi og kommunikation, oplever lærerne på Odense Tekniske Skole, at praktikvirksomhederne i stigende omfang forventer, at eleverne kan producere fra første dag. Arbejdet foregår ved hjælp af kostbart udstyr, som skal udnyttes intensivt for at give afkast. Misforhold mellem elevformåen og elevholdninger og virksomhedernes forventninger ser skolen som en voksende udfordring. I sådanne situationer gør skolen meget for at få forholdet til at virke igen, så mester ender med at få en dygtig elev. Hvis virksomheden alligevel opsiger uddannelsesaftalen, overlades sagen til Teknisk Landsforbund, fordi skolen ikke vil i konflikt med praktikvirksomheden.

På Aalborg tekniske skole, Fra jord til bord, er frafald et problem, som især findes inden for bageruddannelsen. I grundforløbet rustes eleverne til lugten i bageriet. Det er skolens erfaring, at det godt kan være hårdt for eleverne i første praktikperiode, fordi tonen er hård og kontant i mange bagerier. For at afbøde dette kommer skolen så vidt muligt på besøg i begyndelsen af praktikforløbet. Opstår der problemer i praktikperioden, tager skolen straks ud på besøg. Det samme gælder også for slagteruddannelsen. Det er skolens erfaring, at eleverne er glade for dette, og at det opsøgende besøg i nogle tilfælde har forebygget frafald. Kokke/tjenerne får som regel ikke besøg, fordi praktikpladserne typisk er spredt ud over hele landet. Kokkene har sammen med tjenerne en langt højere fuldførelsesprocent. Har eleverne en uddannelsesaftale, fuldfører de, også selv om tonen i restauranterne kan være hård. Det mindre frafald blandt denne elevgruppe skyldes ifølge skolen, at det ofte er psykisk stærkere funderede elever, som vælger disse uddannelser.

Forskelle

Flere skoler beretter om overgangsforskelle fra grund- til hovedforløb fra afleverende skoler, som ikke er godkendt til hovedforløb, på trods af Undervisningsministeriets indskærpede regler om formaliseret samarbejde mellem grund- og hovedforløbsskoler. På Vejle Tekniske Skole, Teknologi og kommunikation, som er modtagerskole for andre skoler, vil eleverne få tilbudt supplerende undervisning i begyndelsen af hovedforløbet, hvis det skønnes nødvendigt, for at eleverne kan følge med. Der er også et samarbejde med fødeskoler om fælles udvikling af undervisningsmaterialer.
Silkeborg Tekniske Skole, Fra jord til bord, samler også elever op fra andre skoler på nogle af deres hovedforløb. Således modtager skolen til første hovedforløb gastronomer, kokke og smørrebrødsjomfruer fra flere skoler. Skolen sørger derfor for, at eleverne kommer til at arbejde sammen på kryds og tværs i begyndelsen af forløbet for at udligne eventuelle forskelle i færdigheder.

Specialskoler

Køleteknikeruddannelsen udbydes kun fra Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten. To tredjedele af eleverne har underskrevet en uddannelsesaftale, når de påbegynder et grundforløb. Som inden for værktøjsmageruddannelsen er der oftest tale om meget målrettede elever, som ved, hvad de vil. De elever, som ikke har en uddannelsesaftale, når de påbegynder et grundforløb, har typisk en underhåndsaftale med en virksomhed med løfte om en praktikplads, når de har klaret grundforløbet godt. Den sidstnævnte gruppe af elever er i vækst, sandsynligvis fordi praktikvirksomhederne vil have mulighed for at se eleverne an. Inden for køleteknikeruddannelsen vurderer skolen, at kvaliteten i deres samarbejde med virksomhederne også beror på, at de udbyder efteruddannelse af køleteknikere. Dette betyder, at skolen får en større grad af videncenterfunktion. Via det tætte virksomhedssamarbejde er skolen hele tiden på forkant med det, der rører sig i virksomhederne. Dermed kan de tilbyde eleverne en undervisning, der branchefagligt og teknologisk er på omgangshøjde med den nyeste udvikling i virksomhederne. Som for værktøjsmageruddannelsen i Skive er det erfaringen fra køleteknikerne i Hadsten, at det integrerede faglige/ sociale miljø med et skolehjem har en positiv betydning også for de elever, som ikke bor på skolehjemmet. Mange elever bruger megen tid på skolen. De har nøglekort til værksteder og lokaler. Uden for skoletiden arbejder de på projekter og laver lektier. Eleverne hjælper hinanden på skolen og har fælles fritidserfaringer.

Også på EUC NORD, Transport, mekanik og logistik, inden for autoområdet ser skolen det som en stor fordel, at de er Autobranchens Videncenter. Det medfører, at de har meget veludbyggede undervisningsværksteder på skolen. Automekanikere fra hele landet kommer på efteruddannelse på skolen. Lærerne er hele tiden opsøgende og udfarende med hensyn til den nyeste brancheviden. Det har en afsmittende effekt ikke kun på kvaliteten af undervisningen i hovedforløbet, men også i forhold til muligheder, når eleverne er færdiguddannede. Skolen har et stort netværk, og eleverne ser de mange beskæftigelsesmuligheder og specialiseringsmuligheder for de mekanikere, som kommer på efteruddannelse på skolen. Det betyder noget for elevernes stolthed og faglige motivation, at de går på en skole, som er blåstemplet af branchen.

EUC NORD har et tæt samarbejde med brancheforeningen og et meget aktivt uddannelsesudvalg. Det medfører, at kommunikationsvejene er korte, hvad enten det drejer sig om positive eller negative forhold. Skolen ser dette som meget positivt.

Odense Tekniske Skole, Serviceindgangen (frisør), har gennem flere år arbejdet mere strategisk med at forbedre skolens renommé i forhold til dens omverden og med det klare mål at blive en af de to bedste skoler på landsplan. Skolen har ændret navn til Center for Hår og Design og er flyttet i nyistandsatte og moderne bygninger centralt i Odense. Skolen er meget bevidst om at bruge bygningerne til andet end uddannelse. Bygningerne skal være Fagets Hus og anvendes derfor også til mesterarrangementer og åbent husarrangementer. Mestre og potentielle praktikvirksomheder er dermed blevet meget mere opmærksomme på skolen og på, hvad der foregår der.

Eleverfaringer
Elevernes erfaringer med at starte i første skoleperiode er overvejende positive, så længe det er klart, hvad der skal foregå. Eleverne vil gerne have overblik og faste rammer fra begyndelsen. Til gengæld savner de ikke sociale arrangementer som led i introduktionen. Langt de fleste vil bare gerne i gang med undervisningen.
Eleverne oplever en markant forskel på grundforløb og hovedforløb. Det gælder først og fremmest i forhold til den udskillelse af elever, som er sket i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Eleverne finder det befriende, at de øvrige elever generelt er motiverede og ligeledes branchefagligt er mere på niveau end tilfældet var i grundforløbet. Forskellen på det faglige niveau kommenteres af eleverne. Enkelte elever fra Vejle Tekniske Skole, Teknologi og kommunikation, synes, at overgangen er meget brat, da de i første skoleperiode i hovedforløbet har meget undervisning i noget netværksteori hentet i en tyk engelsk lærebog.

I hovedforløbet går eleverne typisk til en faglærer, hvis der er problemer, og for nogle elevers vedkommende ved de ikke, hvem deres kontaktlærer er. De har aldrig brugt begrebet. Der er dog en del elever, som sætter pris på de forskellige former for kontaktlærerordninger, hvor de nogle gange kender lærerne fra grundforløbet eller bliver introduceret til dem i grundforløbet. På hovedforløbsskoler, hvor kontaktlærerordningen ikke er sat helt så meget i system, er der elever, som efterspørger, at ordningen formaliseres mere.

Pædagogik
 

Inden for Bygge og anlæg, Uddannelsescenter Herning, er al undervisning i hovedforløbet projektorganiseret og bygget op om et lille lærerteam. Første periode er meget lærerstyret. Som hovedforløbet skrider frem, bliver arbejdet mere og mere selvstændigt. Skolen har siden erhvervsuddannelsesreformen i 2000 haft et samarbejde med Skive Tekniske Skole med et fælles websted. Her kan eleverne hente hjælp og vejledninger samt finde opgaver og ressourcematerialer. Initiativet blev oprindeligt taget af ressourcemæssige årsager for at kvalificere undervisningen i forhold til alle specialer inden for Bygge og anlæg. Konceptet har fungeret så godt, at det nu er ved at blive overført til andre hovedforløb på skolen.

Inden for Service på Uddannelsescenter Herning er alle undervisningsmål for klinikassistenterne omskrevet til handlekompetencer. Det udmønter sig i tre forskellige typer patientforløb, hvor eleverne skal kunne assistere, praktisk, fagligt og sundhedspædagogisk. Patientforløbet fungerer som en slags practicum - en fremlæggelse af forløbet, hvor der i vurderingen fokuseres på udførelsen og elevernes redegørelse for dette. Det fungerer godt, fordi eleverne får mulighed for at koble erfaringer fra deres praktikvirksomhed. Ideen opstod fra en artikel i et fagblad, hvor undervisere efterfølgende tog til København for at lære, hvordan skolen der i praksis arbejder med handlekompetencer. Siden er der indledt et tværskolesamarbejde mellem København, Åbenrå og Herning.

På Vejle Tekniske Skole, automatikteknikeruddannelsen, er der positive erfaringer med, at eleverne nogle gange tager et styringsprojekt med hjem fra virksomheden. Når eleverne kommer tilbage til skolen fra praktikvirksomheden, har de ofte en række spørgsmål, de gerne vil have afklaret, og som der ikke nødvendigvis er tid til ude i virksomheden. Den tættere kobling mellem virksomhedens opgaver og skoleundervisningen medfører en bedre sammenhæng i forhold til fagteori i uddannelsen og en større motivation. I nogle af it-uddannelserne arbejder lærerne med en tæt faglig kobling af praktik og skole. Der er faste regler for, hvordan et sikringsanlæg skal bygges op. Den fysiske opsætning tager kort tid, mens den efterfølgende programmering godt kan være ressourcekrævende. Der er masser af projektering. I forbindelse med den praktiske programmering, er der tit problemstillinger, som eleverne gerne vil gå i dybden med på skolen.

På Odense Tekniske Skole, Teknologi og kommunikation, er undervisningen mere klassebaseret end i grundforløbet og tilrettelagt med både individuelle opgaver og gruppeprojekter. På skolen prøver man at presse eleverne til et højere tempo for at modsvare virksomhedernes stigende krav om produktivitet. På skolen inddrages ikke virksomhedsopgaver, blandt andet af hensyn til konkurrenceforhold virksomhederne imellem. Til gengæld kan eleven godt komme med en projektidé, som skolen så sætter målpinde på, så den kan indgå i pensum. Formålet er samtidig at styrke elevernes evne til idéudvikling og problemformulering og løsning inden for en branchekontekst.

På Aalborg Handelsskole har skolen arbejdet meget målbevidst med pædagogikken blandt andet for at skabe en bedre sammenhæng mellem skole og praktik. Eleverne inden for kontoruddannelsen offentlig administration undervises sammen om formiddagen, medens de er på skoleophold. Der er typisk tale om fagligt og socialt ressourcestærke elever. Om eftermiddagen arbejdes selvstændigt med et stort tværfagligt projekt, hvor lærerne fungerer som coaches. Den samme model gælder for revisor- og økonomieleverne, som har samme faglige og sociale karakteristika. Inden for Detail og handel er der et langt større fagligt og socialt spænd i elevgruppen. Her arbejder skolen med hold på tres elever og fire lærere, som danner udgangspunkt for en faglig differentiering og toning i forhold til praktikpladstyper. Alle opgaver er individuelle og udføres i forhold til den specifikke butik. Dette har medført et større engagement fra virksomhederne i skoleopholdene, fordi virksomhederne direkte kan se nytten af skoleopholdet.

I mekanikeruddannelsen inden for Transport, mekanik og logistik på EUC NORD arbejder lærerne konkret med branchefaglig toning. Flere af eleverne har egen bil. Det sker af og til, at en elev kommer med en bil med for eksempel defekte bremser. Det kan faglærerne godt tage udgangspunkt i, for at eleverne kan lære at problemdiagnosticere, og for at undervisningen bliver mere virkelighedsnær. Som lærerne fortæller, er der stor forskel på at stå med de bildele og motorer, som skolen benytter, og en rigtig bil, der er smurt ind i olie og snavs. Det er lærernes erfaring, at overskuelighed og faste rammer er en væsentlig fastholdelsesfaktor i hovedforløbet inden for auto. Eleverne er vant til at få kontante ordrer fra deres mestre, så den form er de mest trygge ved, og den skaber bedre sammenhæng mellem skolevirkelighed og praktikvirkelighed, specielt for de lidt svagere elever i hovedforløbet.

Eleverne inden for Håndværk og teknik, Skive Tekniske Skole, har hovedansvar for selv at danne deres grupper. Det er imidlertid lærernes erfaringer, at eleverne har tilbøjelighed til at søge sammen med elever med samme faglighed. Derfor forsøger lærerne aktivt at påvirke til, at eleverne danner grupper med kompetencer, som både omfatter form, snit og stand, for at eleverne kan lære mest muligt og har det bedste faglige udgangspunkt for opgaveløsningen.

På Vejle Tekniske Skole, Teknologi og kommunikation, er det uddannelses- og erhvervsvejledernes erfaring, at det er nødvendigt at realkompetencevurdere voksenelever, hvad angår dansk- og matematikkvalifikationer. Nogle voksenelever får meget merit på grund af deres formelle tidligere uddannelse, som kan ligge lang tid tilbage, så indholdet er delvis glemt. Det kan også dreje sig om praktiske joberfaringer, så de får et afkortet grundforløb. Til gengæld betyder det, at de ofte ikke får matematik og dansk opfrisket tilstrækkeligt, selv om det kan være mange år siden, de gik i skole. Så her kan der tidligt være behov for en særlig indsats, specielt i forhold til matematik, som er et væsentligt fundament for uddannelserne inden for Teknologi og kommunikation.

Eleverfaringer
Eleverne er positive over for bredden i undervisningsformer - ikke mindst, at skoleundervisningen giver mulighed for at inddrage og uddybe branchefaglige problemer fra praktikvirksomheden. Endvidere fremhæver flere elever fra forskellige skoler, at det er godt, at der er plads til forskellighed. Tjenerelever på Silkeborg Tekniske Skole, Fra jord til bord, fortæller, at deres to faglærere er meget gode til både at bruge billeder og tekster for på den måde at tage højde for, at forskellige elever har forskellige måder at tilegne sig stoffet på.

Internationalisering
 

Inden for kokke-/tjeneruddannelserne er der på Aalborg tekniske skole, Fra jord til bord, i stigende omfang elever, der gerne vil færdiggøre deres uddannelse i udlandet, eller elever fra udlandet. Skolens kontakter og muligheder for at hjælpe eleverne med at få en praktikplads i udlandet er med til at øge uddannelsernes attraktivitet for en voksende gruppe af ressourcestærke elever og er samtidig med til at påvirke det samlede uddannelsesmiljø på skolen.

På Jysk Håndværkerskole i Hadsten, køleteknikerne, har man et tæt samarbejde med skoler i Frankrig, England og Irland igennem Leonardo-programmet. I sidste del af hovedforløbet kan eleverne tage et tre ugers ophold i udlandet. Der er en voksende elevinteresse for dette, som skolen støtter aktivt op om. Samtidig er det skolens erfaring, at eleverne ofte vender hjem fra et udlandsophold, hvor de efterfølgende har fået tilbudt arbejde i udlandet. Det er med til at styrke elevernes fagstolthed.

Samspil
 

Inden for Bygge og anlæg, Uddannelsescenter Herning, anvendes uddannelsesbogen med afkrydsningsskema, som eleverne har med, når de er i praktik. Efterfølgende gennemser de lokale uddannelsesudvalg uddannelsesbøgerne for at tjekke, at eleverne lærer, hvad de skal. Det blev indført, efter at der på nogle skoler var et meget stort antal tømrere, som dumpede til svendeprøverne. Det er vurderingen, at samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg fungerer godt, og Herning har ikke haft de store problemer vedrørende manglende kvalitet i praktikundervisningen.

I værktøjsmageruddannelsen, Skive Tekniske Skole, anvender skolen et skema, som elev og mester skal afkrydse efter hvert praktikforløb for at gøre det så overskueligt og let som muligt for både virksomhed og elev. Ikke alle virksomheder og elever er lige gode til at anvende skemaet. Men hvor det bliver anvendt efter hensigten, skaber det et fælles fokus mellem virksomhed, skole og elev på sammenhæng og progression. Det kan anvendes i tilfælde af tvistigheder, hvis en elev mener, at han ikke lærer det, han skal, i virksomhedspraktikken.

På Odense Tekniske Skole, Serviceindgangen, frisøruddannelsen, gennemfører skolen en introduktionssamtale med både mester og elev inden første skoleperiode. Derefter inviteres mestrene med til de evaluerende samtaler i hver anden skoleperiode. I samtalerne gennemgås skoleperioderne, og der er fokus på svendeprøven. Samtalerne bidrager til afstemning af forventninger, og eleverne bærer ikke alene ansvaret for kommunikation mellem skole og virksomhed.

På EUC NORD, indgangen Transport, mekanik og logistik, har lærerne inden for auto kontakt med praktikvirksomhederne gennem hele hovedforløbet, og der er indlagt et besøg i løbet af hovedforløbet. Tidspunkt og emne for besøg aftales med virksomhed og elev. Der skal stå en bil og en test til rådighed ved besøget. Virksomhederne deltager gerne aktivt. Nogle gange laver de bevidst en fejl på bilen, som eleven ved besøget så skal finde frem til, og i det hele taget vise, hvad han har lært. Det er faglærernes vurdering, at disse besøg er populære og er med til at opbygge og styrke den gode kontakt til virksomheder og brancheforening.

Samtalen

Hovedforløbsskolerne oplever, at eleverne er langt mere målrettede og fokuserede, når de kommer til hovedforløbet, og at der ikke er de store problemer med fravær eller disciplin. Derfor spiller de løbende samtaler med kontaktlæreren ikke så stor en rolle som i grundforløbet. Dog kan der opstå problemer med konkrete elever.

I værktøjsmageruddannelsen, Skive Tekniske Skole, gives der et eksempel med en elev, som udeblev fra undervisningen. Han blev øjeblikkeligt indkaldt til samtale og fik den besked, at udeblev han igen, ville han blive sendt hjem, og at det, med den holdning han udviste, ikke var muligt, at han kunne gå til svendeprøve. Skolen var i kontakt med elevens mester, som gjorde det klart, at det var aftalebrud, hvis eleven ikke passede skolen. På den baggrund havde mester en samtale med eleven. Hvis der er problemer i hovedforløbet, er det skolens erfaring, at det smitter af at være konsekvent forebyggende, og at eleverne ofte har mere respekt for mesteren end for skolen.

Også på Uddannelsescenter Herning beretter lærerne om hurtig og kontant opfølgning, hvis der er problemer i hovedforløbet. Lærernes erfaring fra Bygge og anlæg er, at det stort set aldrig handler om faglighed, men om disciplin, og skolen har valgt en hurtig og konsekvent linje.

På EUC NORD, Transport, mekanik og logistik, skal eleven give besked til både skole og virksomhed ved én dags fravær. Det virker stærkt begrænsende på fraværet. For er der ikke en meget god grund til fravær, trækkes eleverne i løn.

Eleverfaringer
Mange af eleverne kender andre elever eller ved fra sig selv, at en samtale med en kontaktlærer eller bare en lærer, som vil lytte, kan gøre en forskel. En pige fra Odense Tekniske Skole, Teknologi og kommunikation, er alene med sit barn, som har været meget sygt i perioder. Hun fortæller, at det er skolens fortjeneste, at hun er blevet fastholdt i uddannelsen. Derudover bekræfter eleverne, at det typisk er manglende motivation hos elever, der fører til fravær, som så til sidst kan føre til frafald. Eleverne synes, det er fint, at skolerne følger op på elevers fravær og efterlyser indimellem også, at skolerne er mere hårde og konsekvente.

7) Emnet er uddybet i Skolehjemsforsøg med frafaldstruede elever, se: http://www.emu.dk/erhverv/mestforlaerere/udviklingsprojekter/skolehjemsforsoeg.doc, Teknologisk Institut, 2002.