På mange erhvervsskoler kommer der stadig flere elever, som ikke er afklarede, og som i stigende omfang har personlige og sociale problemer. Det er også tilfældet på EUC Vest. Som en konsekvens heraf er skolens indgang og vejledningsfunktion omorganiseret, i hvad skolens ledelse kalder for et Kundeservicecenter.

Eleverne bliver visiteret, inden de påbegynder grundforløbet. Således kan skolen se, om eleverne har brug for at yderligere kompetencer end de, der indgår i det obligatoriske grundforløb, i et kompetenceafklarende forløb som opstart af grundforløbet. Formålet er at gøre eleverne uddannelsesparate i forhold til de specifikke forudsætninger, den enkelte elev har. Set fra skolens synspunkt har det to fordele. For det første betyder det, at faglærerne derefter kan have fokus på at understøtte elevernes faglige udvikling og progression. For det andet betyder det, at de elever, som har særlige behov af forskellig art, kan få en særlig tilrettelagt støtte med henblik på at gøre dem uddannelsesparate. Her har skolen også i de seneste år sat ekstra ressourcer ind på at holde fast i de frafaldstruede elever. Konkret har det blandt andet medført, at en erfaren lærer, som skolen har oplevet har et godt tag på de unge, følger op, når eleverne ikke møder. Dels ved at tage ud at hente dem, hvor de bor, dels ved at følge op med opringning til forældre eller til de sociale myndigheder. Flere skoler har iværksat samme type af initiativer og med god effekt. Eleverne oplever, at der er positiv opmærksomhed på deres adfærd, fordi der bliver sat fokus på synlige rammer. Men skolernes ledelse er også opmærksomme på, at sådanne socialpædagogiske foranstaltninger skubber til skolernes og lærernes rolle og identitet som henholdsvis erhvervsskole og faglærere.

CEU Kolding har valgt at omorganisere uddannelses- og erhvervsvejledningen og kontaktlærerordningen som led i en professionalisering. Vejledningsindsatsen er samlet om to fuldtidsvejledere. Skolens nuværende vejledere havde mulighed for at søge de ny stillinger, men valgte at overgå til andre funktioner. Også hvad kontaktlærerfunktionen angår, er en ny organisationsmodel ved at være på plads. I stedet for, at kontaktlærerfunktionen er spredt på relativt mange lærere med få timer pr. lærer pr. uge, samles timerne nu på færre lærere, så de hver får tyve timer om ugen. Hver kontaktlærer har fyrre elever. Skolens ledelse vurderer, at det vil kunne give en meget mere målrettet og intensiv indsats og opfølgning i forhold til de elever, der virkelig har brug for det, fordi der i en gruppe på fyrre elever også vil være mange, som kun vil have sporadisk behov for kontaktlærerfunktionen.

Kvalitetsudvikling

På CEU Kolding har direktionen formuleret en vision om praktikpladsgaranti for alle. Visionen bygger på skolens kvalitetsudvikling. Med visionen praktikpladsgaranti for alle ønsker skolens ledelse at signalere udviklingen af en institutionel fastholdelsespolitik, som har fokus på at skærpe skolens attraktivitet over for skolens interessenter. Denne vision skal nu til at sættes på skinner i et samarbejde med skolens bestyrelse, mellemledere og lærere. Inspirationen er hentet fra et Community College i USA. Dette Community College på Long Island har en af de laveste frafaldsprocenter i USA og samtidig størst succes med, at elever efter at have afsluttet uddannelse efterfølgende kommer i beskæftigelse.

CEU Kolding vil efter planerne sætte et udviklingsforløb i gang fra august 2005, der bygger på en kombination af pædagogisk og organisatorisk udvikling med omdrejningspunkt i et såkaldt læringsteam med inspiration fra det amerikanske Community College. Fra august er det planen, at eleven inden opstart bliver inviteret til en dybdegående introduktionssamtale, som stiller skarpt på elevens valg og overvejelser og realismen i dette. På skolen i USA er der også en dybdegående samtale om den konkrete uddannelse og faglærere fra denne uddannelse. Læringsteamet vil involvere eleven selv, elevens lærere, forældrene, hvis eleven er under 18 år, og en virksomhed, hvad enten eleven har praktikpladsaftale eller ej.

Elevens uddannelsesplan og uddannelsesbog skal bygges op efter portfoliometoden og ud fra ideer om praktikum. Eleverne skal arbejde med en konkret problemstilling stillet af de involverede virksomheder. Som en del af dette skal eleverne lære kreativ problemløsning, og de skal lære at kunne fremlægge en løsning og begrunde denne. Modellen kalder det amerikanske Community College for exhibition. Det kan omfatte alle slags fagområder og problemstillinger. Eleven skal i samråd med sine lærere vurdere, hvornår han/hun er klar til at fremlægge sin exhibition, men kan godt vælge et tidligere tidspunkt, selvom det er frarådet af lærerne. Der indgår et panel, som kan stille spørgsmål af forskellig karakter til elevens exhibition, og panelet har til opgave at give eleven en tilbagemelding på opgaveløsningen. Panelet vil inddrage lærere, den involverede virksomhed, og forældre vil blive inviteret.

Det er skolens vurdering, at det vil give et tættere samspil med virksomhederne, fordi virksomhederne får mulighed for mere aktivt at påvirke skoledelen af uddannelserne.

Statistik

Efter at EUC Vest har fået en ny administrationschef, er skolen begyndt at forbedre skolens samlede datagrundlag på en sådan måde, så det bliver let tilgængeligt for alle som en del af skolens kvalitetsudvikling. Det er fremover planen, at skolens administration vil producere og bearbejde alle skolens relevante data af både statistisk og økonomisk art. Målet er, at skolens medarbejdere vil få tidstro og overskuelige data til rådighed på en månedlig basis. Konceptet er, at nøgledata vil blive leveret som et trafiklys på de valgte indikatorer, hvorunder medarbejderne har adgang til et større underlæggende datagrundlag. Grønt betyder positiv, rødt øjeblikkelig handling. Medens analysen blev gennemført, var skolen begyndt at identificere relevante målparametre.

Også på Aarhus tekniske Skole har man fokus på, hvordan statistikken kan bruges bedre til at bestemme forskellige årsager til frafald. Det kræver et tæt samarbejde med UU-centrene, da der til tider er elever, som bliver administrativt frameldt, fordi de ikke længere dukker op, og hvor skolen ikke kan få fat i dem på det mobilnummer og den adresse, de har oplyst. Samtidig sætter skolen løbende fokuserede undersøgelser i gang for at dykke ned i en specifik problemstilling for eksempel om elever, som talrige gange har skiftet uddannelse, for at få større viden i forhold til en videre pædagogisk praksis.

Netværk

På CEUS er man på vej med nye institutionelle tiltag i en erkendelse af, at man har at gøre med en stadig mere heterogen elevgruppe. Mange elever har svære problemer, og mange "har ondt i livet", som skolen udtrykker det. Det er skolens vurdering, at det for en voksende elevgruppe ikke er omfanget af teori eller læsevanskeligheder, som skaber frafaldet, men sociale problemer. Skolen har valgt at styrke indsatsen for denne gruppe unge med, hvad skolen karakteriserer som en 24 timers indsats i forhold til den unge, i et samarbejde med kommunen, kriminalforsorgen og SSP. For de mest marginaliserede unge hjælper det ikke at forfine eksisterende instrumenter og metoder. Der er tale om typer af problemer, som skolen ikke kan eller skal tackle alene, hverken af kompetencemæs-sige årsager eller fordi problemerne ofte er mangeartede og omfatter elevens samlede liv. Netværksideen er opstået blandt nogle ildsjæle i de forskellige systemer, som også personligt kender hinanden. Endnu er det for tidligt at sige noget om effekt af dette initiativ, da netværksmodellen først vil være fuldt rullet ud efter sommerferien 2005. Hos CEUS ser man, at skolens funktion er i et vadested mellem "lærested og værested".

Herudover er der nogle i lærergruppen på CEUS, der meget bevidst arbejder med at møde eleverne i øjenhøjde baseret på involveringspædagogik. ^[8] Hvis eleverne ikke møder op, er det ikke et spørgsmål om, at de overtræder systemets og skolens regler. CEUS oplever, at en gruppe elever dybest set er ligeglade med, at de overtræder personlige grænser i forhold til den lærer, de har aftalt nogle spilleregler med. Fra skolens side understreges det, at det kræver mange ressourcer og et stort overskud hos de lærere, som involverer sig i dette arbejde. Metoderne skal påvirke eleverne til at bryde med negative, indlejrede adfærdsmønstre. Skolen vurderer ikke, at det bør være en del af en formaliseret systemløsning for en uddannelsesinstitution, som man kan efteruddannes i. Det må bero på frivillighed for den enkelte lærer, da det også stiller meget store personlige krav. Til gengæld kan skolen se, at de lærere, som har valgt denne kurs, har succes med de vanskeligste elevgrupper.

CEUS har en viden, der er opbygget via det kompetenceafklaringscenter for flygtninge/indvandrere, som skolen er operatør på. Det har betydet, at skolen har fået et meget mere nuanceret billede af flygtninge/indvandrere som forskellige kulturgrupper, en viden som skolen direkte anvender i sin vejledning - også i grundforløb. Erfaringen er for eksempel, at bosniske flygtninge, som skolen har en del af, kommer med en håndværkstradition i bagagen. Det giver dem bedre forudsætninger for at klare sig i en håndværksmæssig uddannelse, hvorimod de somaliske flygtninge på grund af deres baggrund generelt har bedre forudsætninger inden for det merkantile område og inden for social og sundhedsområdet. Skolen vurderer også, at det fremover vil være væsentligt at få et langt tættere institutionaliseret samarbejde med produktionsskolerne. Skolen bør direkte kunne henvise elever, som har brug for særlig støtte fagligt, socialt eller sprogligt, til produktionsskolerne.

På EUC Syd har ledelsen som en konsekvens af udviklingen i elevgrundlaget ansat en gadearbejder - i skolens terminologi en streetwalker - på skolen. Modellen kendes fra det socialpædagogiske arbejde i bymiljøer, hvor en person med en socialpædagogisk erfaring er aktivt opsøgende i urolige miljøer for igennem sit nærvær og sin interaktion at være med til at afværge, at der opstår konfrontationer og ballade. Det er hensigten, at den person, som er ansat, og som også har en socialpædagogisk baggrund, skal have samme funktion på skolen.
På Aarhus tekniske Skole vurderes det, at det er nødvendigt at have et meget mere finmasket net for de frafaldstruede elever, et net som involverer andre aktører. Det er skolens vurdering, at man skal reagere meget hurtigere, hvis eleverne viser tegn på mistrivsel, og man skal involvere UU-centre, de sociale myndigheder eller andre instanser.

Elevplan

På Aalborg tekniske skole har skolen indsat en udviklingsgruppe på tværs af indgange. Formålet er en videreudvikling af Elevplan, som skal være med til at understøtte, at både den enkelte elev og kontaktlærerne hele tiden kan skabe sig overblik over undervisningen, hvad enten det drejer sig om strukturen i forløbet i forhold til skemaer eller det faglige indhold i de enkelte moduler og projekter. Selv om Elevplan ikke er udviklet til at kunne udtrække fraværslister, er skolen i gang med at understøtte udviklingen af denne funktionalitet til støtte for kontaktlærerne i deres samtaler med eleverne.

Realkompetence

På Aarhus tekniske Skole har el-området så positive erfaringer med brug af realkompetencevurdering, at det er planen at udbrede disse erfaringer til andre områder. Hvor den personlige uddannelsesplan tidligere i langt større omfang tog udgangspunkt i elevernes ønsker, har udviklingen med lovhjemmel for realkompetence flyttet fokus til slutmål og hvilke kompetencer, det faktisk er, eleverne i praksis kommer med. For eksempel om eleverne har et niveau i matematik, som svarer til 6. klasse, selv om de har taget folkeskolens afgangseksamen.

Skolen har nu som model et introduktionsforløb på nogle uger, hvor den enkelte elev følges meget tæt i forhold til den samlede undervisning. Hvordan går eleverne for eksempel til en opgavesituation, de ikke umiddelbart kan løse, hvordan samarbejder de med øvrige elever, sker der en udvikling i løbet af de første uger i forhold til, hvordan de tager fra. Dette kombineret med de test, som skolen anvender, giver et helt andet fundament for at udarbejde en personlig uddannelsesplan, som konkret tager udgangspunkt i uddannelsens slutmål, og i hvad eleverne kan i alle værksteder. Det kan skolen så bruge som grundlag for uddannelsens tilrettelæggelse og i opfølgningssamtaler med eleverne. Dermed bliver den personlige uddannelsesplan også en handlingsplan, konstaterer man på skolen.

Fysiske rammer

På Ballerup Handelsskole er det vurderingen, at velholdte bygninger og gode rammer har betydning for elevernes adfærd og holdning til skolen. Eleverne kan godt lide, at der er fraværskontrol, og at skolen ser pæn ud. Der bliver malet hver sommer, og skader udbedres med det samme, så intet står og forfalder. Ligeledes prioriteres det højt, at udstyr og computere er moderne og i orden. Der er indvandrerelever, der foretrækker skolen netop fordi, der er få indvandrerelever. Med bestyrelsens tilladelse forsøger skolen sig i år med en benhård politik, hvor ballademagere bliver bortvist med større konsekvens. Holdningen er, at det ikke er skolen, der bortviser eleverne. Det er eleverne, der bortviser sig selv. Skolen står i et dilemma: På den ene side er den på grund af taxameterprincippet afhængig af at have mange elever. På den anden side er den nødt til at stadfæste disciplin af hensyn til den samlede faglighed og trivsel.

Trivsel

På Svendborg Erhvervsskole har skolens ledelse og lærere som en forebyggende frafaldsindsats bevidst arbejdet med positivt at motivere eleverne ved blandt andet at inddrage dem aktivt i alle større beslutninger. Det er for eksempel sket ved skolebyggeri. I sådanne tilfælde sidder elevernes valgte repræsentanter med i udvalg vedrørende byggeri, indretning og valg af inventar og udstyr. Skolens ledelse ser det derfor som centralt, at elevrådet ikke kun har en formel rolle, men også har en aktiv funktion i et dagligt samarbejde gennem et såkaldt kontaktudvalg. Skolen arbejder med at tilbyde supplerende aktiviteter til den lovpligtige undervisning for igennem et godt samlet miljø at styrke motivation og engagement. Skolen tilbyder for eksempler forskellige muligheder for sport, idet skolen driver Fyns Sports College, muligheder for at få erfaringer med iværksætteri gennem aktiv deltagelse i Young Enterprise, som skolen har været medstifter af, og internationalisering gennem udvekslingsaktiviteter.

Lærerroller

På Aarhus tekniske Skole har man i direktionen stigende opmærksomhed på samspillet lærerne imellem som en trivselsfaktor for eleverne. Konflikter og uenigheder i et lærerteam påvirker elever negativt og ikke mindst de elever, som er meget voksenkontaktsøgende. Derfor kan det være en frafaldsfaktor, som skolen ikke tidligere har haft så meget fokus på. En af de måder, skolen planlægger at følge op på, er gennem supervision, hvor der er problemer eller konflikter i forhold til en enkelt lærer eller et team, for at få afdækket problemernes årsag og som hjælp til at løse konflikterne. Skolen er så stor og har så mange adresser, at det er ledelsens vurdering, det til enhver tid vil være muligt at finde en kvalificeret person på skolen, som har tilstrækkeligt afstand til at kunne indgå nøgternt i problemløsningen.

På EUC NORD er der planer om at følge tættere op på lærerens rolle i forhold til fastholdelse og få udviklet en form for praksis-guide for gennemførelse af grundforløbet. På Nordvestjysk Uddannelsescenter har lærerne fokus på betydningen af det kollegiale samarbejde, også i forhold til faglig toning. En trivselsundersøgelse, som blev gennemført på skolen på et tidspunkt, hvor der var diskussioner i lærerkollegiet, slog markant ud i forhold til elevtilfredshed.

Subkulturer

På Nordvestjysk Uddannelsescenter er lærerne blevet stadig mere opmærksomme på, at de forskellige indgange repræsenterer forskellige branchekulturer og elevtyper. Derfor er det heller ikke sikkert, at en fastholdelsesstrategi, som virker positivt inden for én indgang, nødvendigvis virker i en anden indgang. I Bygge og anlægsindgangen går man med overvejelser om, hvorvidt det er muligt at lave en form for profilafdækning, som kan bruges til at fastlægge forskellige fastholdelsesstrategier.

Fodnoter

8) Nissen, Poul: Om børn og unge med fastlåst identitetsudvikling - fra involveringspædagogik til identitetsudvikling. Pædagogisk psykologisk Forlag, 1987