|
Om Fælles Mål: Forskellige slags mål
Når der skal arbejdes med Fælles Mål, er det nyttigt at skelne mellem forskellige slags mål. Målene her er ministerielt fastlagte mål udstyret med officielle betegnelser, mens de måltyper og navne, der anvendes nedenfor ikke har samme status.
Mål i Fælles Mål
Fælles Mål omfatter de enkelte fags formål, slut- og trinmål.
Slutmål
|
Eksempel på slutmål i natur/teknik efter 6. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området den nære omverden, der sætter dem i stand til at
- beskrive, ordne og anvende viden om materialer og deres forskellige egenskaber
- beskrive og forklare hverdagsfænomener
- kende lokalområdet og anvende viden herom i andre sammenhænge
- beskrive planter og dyr, deres livsbetingelser og deres samspil med omgivelserne
- beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse
- anvende viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed
- gøre rede for de fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne.
Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området den fjerne omverden, der sætter dem i stand til at
- perspektivere de emner og problemområder, som de kender fra det nære, og sætte dem ind i regionale, globale og universale rammer
- forholde sig til informationer fra medierne og inddrage dem i deres egen opfattelse af verden
- redegøre for dyrs, planters og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på jorden
- anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og globale mønstre
- beskrive og sammenligne vigtige regioner og stater i vores egen og andre verdensdele
- sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og jordens bevægelser med fænomener, de selv har oplevet
- anvende hovedtræk af jordens og livets udvikling til belysning af naturens mangfoldighed.
Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området i menneskets samspil med naturen, der sætter dem i stand til at
- færdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde
- beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil
- redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker
- kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og menneskers levevilkår
- vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt.
Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange, der sætter dem i stand til at
- formulere relevante spørgsmål og opstille hypoteser
- planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter
- vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven
- indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder
- søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer
- udnytte informationsteknologiens muligheder.
|
Trinmål
|
Eksempel på trinmål for natur/teknik efter 2. klassetrin
Den nære omverden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
- sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier
- demonstrere ændringer af stoffer og materialer, bl.a. smeltning og opløsning
- beskrive dele af lokalområdet for andre
- undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og tyngdekraft
- beskrive udvalgte dyr og planter
- kende de naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever
- kende menneskets sanser
- undersøge enkle kropsfunktioner, herunder bevægeapparatet
- give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen sundhed, herunder søvn, mad og trivsel
- anvende vigtige regler for god hygiejne
- kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider
- undersøge enkle forhold vedrørende vejret.
Den fjerne omverden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
- fortælle, hvordan dyr præsenteres i medierne
- kende dyr og planter fra forskellige naturområder
- fortælle om årstider, sol, måne samt ændringer i længde på dag og nat.
Menneskets samspil med naturen
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
- tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd
- give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag
- fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald.
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
- stille enkle spørgsmål og forudsige forløb ud fra iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser
- udføre enkle forsøg og eksperimentere i klassen, laboratoriet, naturen og lokalsamfundet
- beskrive enkle modeller af konkrete genstande
- anvende enkelt udstyr, herunder termometer, lup og ketsjer
- bruge værktøj som hammer og skruetrækker
- indsamle, ordne og kategorisere efter enkle iagttagelser
- kende vigtige navne og enkle grundlæggende faglige begreber
- formidle egne resultater og erfaringer, bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering
- indtaste og ordne enkle data.
|
Orientering: målene i Fælles Mål
I Fælles Mål findes slutmål og trinmål:
- Slutmålene – eller de centrale kundskabs- og færdighedsområder – er de langsigtede mål, som skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet.
- Trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen, som dialogredskab og som områder i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen.
Både slut- og trinmålene er mål, der vedrører undervisningen. De er med andre ord undervisningsmål. Mål som læreren skal have som pejlemærker, når den konkrete undervisning planlægges og tilrettelægges. Slut- og trinmål er mål, som læreren skal bruge, når der skal evalueres.
Alle trin- og slutmål indledes med sætningen:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Dette fortæller, at der er tale om undervisningsmål.
Det store spørgsmål, lærerne må tage stilling til, er:
Hvilke kundskaber og færdigheder er det, der sætter eleverne og dermed også den enkelte elev i stand til at
Når lærerne arbejder med at sætte mål
Arbejdet med at sætte mål handler i første omgang om at finde frem til, hvilke kundskaber og færdigheder eleverne (eleven) skal tilegne sig. I anden omgang om at beskrive de fundne kundskaber og færdigheder i mål. I tredje omgang om at omsætte målene til konkret indhold og gøre det til genstand for undervisning – således at eleverne erhverver de kundskaber og færdigheder, som sætter dem i stand til at indfri trin- og slutmål.
Inspiration: forskellige slags mål
Kundskaber og færdigheder er ikke nødvendigvis entydige størrelser, der kun er knyttet til et fag. De kan for eksempel være knyttet til det at kunne arbejde med et tværgående emne med problemstillinger, eller til det, at man skal kunne fungere i gruppe. De kan også være forudsætninger for, at man er i stand til at anvende en bestemt metode, eller de kan være udtryk for, at skolen simpelthen har nogle opgaver, som er fælles for alle fag og emner.
Når man derfor i praksis skal arbejde med Fælles Mål og med implementeringen heraf, kan man bruge opdelinger, der refererer til andre dimensioner end dem, der ligger i betegnelsen trin- og slutmål.
En meget benyttet opdeling er listet op her, men man kan altså meget vel støde på andre lige så funktionelle opdelinger:
Mål i forhold til elevgrupperinger – klassemål
Klassemål er et mål, som forventes at være opnået af flertallet af eleverne i en klasse, når det er indfriet.
Eksempel på klassemål
Det er et mål, at klassen
- stifter bekendtskab med forskellige måder at gennemføre mindre undersøgelser på
- kan gennemføre mindre spørgeskemaundersøgelser og kender til fordele og ulemper ved at anvende lukkede, halvåbne og åbne spørgsmål
- bliver interesseret i, hvordan de kan udtrykke sig, så de fanger tilhørernes opmærksomhed
- bliver i stand til at kommunikere på engelsk om dagligdags hændelser.
Gruppe- eller holdmål
Gruppe- eller holdmål er et mål, som forventes at være opnået af en afgrænset elevgruppe eller et hold, når det er indfriet.
Eksempel på gruppe- eller holdmål
Det er et mål, at holdet
- forbedrer deres færdigheder inden for de fire regningsarter
- er i stand til at vurdere, hvilke regningsarter der skal anvendes, når en given opgave skal løses
- øger deres læsehastighed med 20 %
- er i stand til at vælge en fremlæggelsesform, der passer til emnet og til holdets målgruppe.
Læringsmål
Læringsmål er et mål, som forventes at være opnået af den elev, som det er sat for, når det er indfriet.
Eksempel på læringsmål
Det er et mål, at eleven
- er i stand til at kunne skrive sit eget navn
- kan læse en bog efter eget valg
- kan søge oplysninger på internettet
- kan analysere en skønlitterær tekst
- kan forklare, hvordan et jordskælv opstår
- har kendskab til de politiske partier og ved, hvad de står for.
Klassemål, gruppe- eller holdmål og læringsmål kan blive sat af den enkelte lærer eller af teamet i fællesskab afhængigt af, hvad målet handler om. Ofte vil eleverne/eleven blive inddraget i målfastsættelsen.
Mål vedrørende arbejdsformer
Mål vedrørende arbejdsformer er mål, der handler om de måder, eleverne arbejder (skal kunne arbejde) på i undervisningen.
Eksempel på mål vedrørende arbejdsformer
Det er et mål, at klassen/en gruppe af elever/eleven er i stand til at
- arbejde sammen
- arbejde projektorienteret
- arbejde efter en plan, som eleverne/eleven selv har udformet.
Mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger
Mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger er mål, der er knyttet til det at kunne arbejde med tværgående emner og problemstillinger
Eksempel på mål vedrørende tværgående emner og problemstillinger
Det er et mål, at klassen/en gruppe af elever/eleven er stand til at
- anvende de kundskaber og færdigheder, som er tilegnet i den faglige undervisning til belysning af det tværgående emne
- behandle indsamlede data
- vælge den eller de udtryksformer, som er bedst egnede til at præsentere de fundne resultater.
Mål for arbejdsformer i tilknytning til fx tværgående emner og problemstillinger kan blive sat af den enkelte lærer eller af teamet i fællesskab afhængigt af, hvad målet handler om. Størst effekt vil man dog hyppigst opnå, når målene er sat af et team; ofte vil eleverne/eleven blive inddraget i målfastsættelsen.
Inspiration: mål i forhold til samvær
Sociale mål
Sociale mål er mål, der handler om den måde, eleverne er sammen på.
Eksempel på sociale mål
Det er et mål, at klassen/en gruppe af elever/eleven
- taler pænt såvel til børn som til voksne
- tager hensyn til hinanden
- er i stand til at håndtere konflikter.
Mål vedrørende undervisningsmæssige kvalifikationer
Mål vedrørende undervisningsmæssige kvalifikationer er mål, der handler om egenskaber, der letter elevernes muligheder for at deltage med udbytte i undervisningen.
Eksempel på mål vedrørende undervisningsmæssige kvalifikationer
Det er et mål, at klassen/en gruppe af elever/eleven er i stand til at
- lytte aktivt
- følge en anvisning givet af en voksen
- forholde sig vurderende.
Etiske mål
Etiske mål er mål, der fx handler om at fremme de værdier og holdninger, som anses for væsentlige i vores samfund.
Eksempel på etiske mål
Det er et mål, at klassen/en gruppe af elever/eleven er i stand til at
- respektere mennesker, der har anden kulturel baggrund, end de selv har
- overholde de regler og aftaler, som fællesskabet har vedtaget
- vurdere etiske principper og moralsk praksis.
Sociale mål, mål vedrørende undervisningsmæssige kvalifikationer og etiske mål bør være mål, der bliver sat af teamet i fællesskab. Det sikrer den største effekt af målfastsættelsen. Ofte vil eleverne/eleven blive inddraget i målfastsættelsen.
Faglige mål
Faglige mål er i denne sammenhæng et mål, som er knyttet til et specifikt fag – og som ikke gælder for andre fag.
Eksempler på faglige mål
Det er et mål, at klassen/en gruppe af elever/eleven er i stand til at
- forholde sig til kirkelige retninger i vor tid (kristendomskundskab)
- forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen (engelsk)
- benytte fysiske og kemiske begreber (fysik/kemi).
Faglige mål kan opdeles i færdighedsmål, kundskabsmål og interessemål.
Færdighedsmål
Færdighedsmål er mål, der handler om noget, som eleverne/eleven skal beherske, kunne, mestre.
Eksempler på færdighedsmål
Det er et mål, at eleven/eleverne kan
- multiplikationstabellerne (matematik)
- læse en alderssvarende tekst (dansk)
- benytte beskrevne fysiske og kemiske begreber (fysik/kemi).
Kundskabsmål
Kundskabsmål er mål, der handler om, at eleverne/eleven skal have kendskab til, indsigt i, viden om, erfaringer med.
Eksempler på kundskabsmål
Det er et mål, at eleven/eleverne kender til
- udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser (fysik/kemi)
- væsentlige træk ved den teknologiske udvikling (fysik/kemi)
- udvalgte stoffers kredsløb i naturen (fysik/kemi).
Interessemål
Interessemål er mål, der handler om, at eleverne skal blive interesserede i noget.
Eksempler på interessemål
Det er et mål, at eleverne bliver interesserede i at
- læse (dansk)
- drøfte væsentlige samtidsproblemer (samfundsfag)
- bevare miljøet (biologi).
Mål vedrørende indhold
Indhold hentes almindeligvis fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder, fra slutmålene, fra trinmålene eller fra læseplanen.
Eksempler på mål vedrørende indhold
Det er et mål, at eleven/eleverne kender/stifter bekendtskab med/tilegner sig viden om
- ungdomskulturer i engelsktalende lande (engelsk)
- højtider, geografiske og historiske forhold i egen og fremmed kultur (engelsk)
- kirkens indretning og udsmykning (kristendomskundskab).
Mål vedrørende metoder
Metoder hentes almindeligvis fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder, fra slutmålene, fra trinmålene eller fra læseplanen.
Eksempler på mål vedrørende metoder
Det er et mål, at eleven/eleverne kender til/behersker
- metoder til at sikre sig selv i vand (idræt)
- tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder (billedkundskab)
- forskellige metoder til løsning af matematiske problemer (matematik).
Faglige mål bliver sat af den lærer, der underviser i det pågældende fag. Ofte vil eleverne/eleven blive inddraget i målfastsættelsen.
Når eleverne tilegner sig indholdet i de forskellige mål, opnår de kvalifikationer inden for de områder, målene handler om. Når eleverne bruger de tilegnede kvalifikationer, opnår de kompetencer.
|
