Implementering af Fælles Mål i Folkeskolen


Til forsideInspirationsafsnit



Indledning



Et fag: Kristendomskundskab



42 fag og emner og 25 hæfter



Udfordringer



Elevernes alsidige personlige udvikling



Børnehaveklassen



Forskellige slags mål



Fælles Mål



Om Fælles Mål: 42 fag og emner og 25 hæfter




Undervisningsministeriet har udsendt 25 faghæfter og oprettet et websted for alle fag og emner: www.faellesmaal.uvm.dk.

Hvert hæfte er typisk disponeret med:

  • Forord
  • Indledning
  • Folkeskolens formål
  • Om Fælles Mål
  • Læreplan (en oversigt)
  • Signalement af faget
  • Formål for faget
  • Slutmål
  • Trinmål
  • Trinmål – synoptisk opstillet
  • Beskrivelse af undervisningen frem mod trin- og slutmål
  • Beskrivelse af undervisningen og trinmål – synoptisk opstillet
  • Læseplan
  • Undervisningsvejledning.

 

De 42 fag og emner falder i forskellige grupper

16 obligatoriske fag

  • dansk
  • engelsk
  • kristendomskundskab
  • historie
  • samfundsfag
  • idræt
  • musik
  • billedkunst
  • håndarbejde
  • sløjd
  • hjemkundskab
  • matematik
  • natur/teknik
  • geografi
  • biologi
  • fysik/kemi.

Dertil kommer børnehaveklassen og Fælles Mål vedrørende elevernes alsidige personlige udvikling, der er vejledende.

 

Tilbudsfag

  • dansk som andetsprog
  • modrsmålsundervisning
  • tysk evt. fransk.

 

Obligatoriske emner

  • færdselslære
  • sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
  • uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

 

Valgfag på 8.-10. klassetrin

  • fransk (tysk)
  • tekstbehandling
  • teknologi
  • medier
  • fotolære
  • filmkundskab
  • drama
  • motorlære
  • arbejdskendskab
  • latin
  • edb
  • hverdagstysk
  • hverdagsfransk
  • spansk
  • hjemkundskab
  • sløjd
  • håndarbejde
  • billedkunst
  • musik.

 Der er et formål med ethvert fag og emne – også for de obligatoriske emner:

Eksempel på et obligatorisk emne: færdselslære

Formålet med undervisningen i færdselslære er, at eleverne opnår sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv eller andre.

Stk. 2. Eleverne skal opnå viden om de faremomenter og muligheder, som de stilles overfor i trafikken.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne bliver opmærksomme og ansvarlige trafikanter. De skal vide, at deres adfærd i trafikken er led i en sammenhæng, som giver dem muligheder, men også medansvar og forpligtigelser.



Eksempel på et obligatorisk emne: sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø.

Stk. 2. Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre.

Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andre sundhed.



Eksempel på et obligatorisk emne: uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

Formålet med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse.

Stk. 2. Gennem undervisningen skal eleven opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg

Stk. 3. Personlig rådgivning og vejledning skal medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne forventninger



Eksempel på et fag: dansk som andetsprog

Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund.