2. Evalueringens baggrund og formål

2.1. Indledning

I denne evalueringsrapport præsenterer PLS RAMBØLL Management (herefter PLS RAMBØLL) resultater af en evaluering af 10. klasseloven, som blev vedtaget i 1999 med ikrafttræden 1. august 2000².

Evalueringens resultater og konklusioner præsenteres i 2 rapporter. I denne baggrundsrapport præsenteres de analyser, som udgør evalueringens datagrundlag. Evalueringens overordnede analyser og konklusioner præsenteres i en særskilt rapport: Hovedresultater.

2.2. Evalueringens baggrund og formål

Baggrunden for denne evaluering skal findes i lovændringen om folkeskolens 10. klasse fra 1999. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at regeringen efter 2 år vil vurdere virkningen af den nye 10. klasse.

Ændringen af lovgivning for 10. klasse for 1999

Den ændrede lovgivning medførte i overskriftsform følgende ændringer:

• Dansk, matematik og engelsk blev gjort obligatorisk 14 timer ugentligt
• En obligatorisk selvvalgt opgave blev indført i stedet for projektopgaven
• Undervisningen i 10. klasse skal bygge på den enkelte elevs uddannelsesplan
• Prøveforløbene blev justeret
• Der blev etableret mulighed for særligt tilrettelagte forløb for unge med særligebehov.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er det hensigten med lovændringerne, at 10. klassetrin er et tilbud til unge, som efter opfyldelsen af de 9 års undervisningspligt endnu ikke er parate til at vælge ungdomsuddannelse. Det fremgår videre af bemærkningerne, at der skal lægges stor vægt på at indrette det faglige indhold i undervisningen i 10. klasse på en sådan måde, at de unge mødes på deres eget niveau, og at hver enkelt bringes længst muligt i udviklingen af sine muligheder. Det betyder, at den enkelte elev skal stilles over for relevante krav og gives den fornødne støtte. 10.

Evaluering af 10. klasseloven – Baggrundsrapport klasse skal desuden ses som et supplement i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne og skal målrettes mod disse.

For en mere udførlig beskrivelse af formålet med lovændringerne henvises til hovedrapporten.

Evalueringens formål

Ifølge udbudsmaterialet skal evalueringen overordnet besvare følgende hovedspørgsmål:

1. Vejledning mv. i forbindelse med valg/fravalg af 10. klasse: Hvorledes er de nye bestemmelser vedrørende vejledning, uddannelsesbog mv. implementeret? Hvor- dan fungerer de? I hvilken udstrækning har de opfyldt de intentioner, der lå bag ændringerne?
2. Indholdet i 10. klasse samt overgangen til ungdomsuddannelse: Hvorledes er de nye bestemmelser vedrørende 10. klasse implementeret? Hvorledes fungerer de? I hvilken udstrækning har de opfyldt de intentioner, der lå bag ændringerne?
3. Særligt vigtigt er det,  at  evalueringen  identificerer  forklaringer  på,  hvorfor eller hvorfor ikke regelændringerne har haft den ønskede effekt.

Som det fremgår af ovenstående hovedspørgsmål, så fokuserer evalueringen på 10. klasse og ikke det 10. skoleår. Denne sondring er vigtig, idet nogle elever, især på efterskolerne, tager et 10. skoleår uden at det tæller som et 10. klasseforløb. Det betyder, at den gruppe af efterskoleelever, som indgår i denne undersøgelse, ikke er fuldstændig repræsentativ for den samlede bestand af efterskoleelever. Endvidere bør man være opmærksom på, at der i folkeskoleregi ligeledes tilbydes nogle forløb for elever med særlige behov, som heller ikke tæller som et 10. klasseforløb. Denne relativt lille gruppe indgår heller ikke i denne evaluering.

For en mere udførlig beskrivelse af formålet med evalueringen og de anvendte evalueringskriterier henvises til rapporten: Hovedresultater.

2.3. Evalueringens datakilder

Evalueringen er baseret på en række forskellige både kvantitative og kvalitative datakilder. De kvantitative datakilder består af følgende undersøgelser:

• Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner: Forvaltningsrepræsentanter for 231 kommuner, svarende til 85 procent af samtlige kommuner, har besvaret spørgeskemaet.
• Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere: Skoleledere på 160 skoler modtog et spørgeskema. Af disse har 130 skoleledere, svarende til 81 procent, besvaret spørgeskemaet.
• Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere/vejledere i 10. klasse: 1.357 lærere og vejledere i 10. klasse modtog et spørgeskema. Af disse har 733 personer, svarende til 54 procent, besvaret spørgeskemaet.
• Spørgeskemaundersøgelse blandt 10. klasseelever: 8672 elever i 10. klasse modtog et spørgeskema. Af disse har 5.445 elever, svarende til 63 procent, besvaret spørgeskemaet.
• Primær statistisk data

De kvalitative datakilder er struktureret omkring 10 casestudier på skoler repræsenterende forskellige skoleformer og indeholder følgende elementer:

• Personlige dybdeinterview med seks 10. klasse elever
• Fokusgruppeinterview med lærere og vejledere i 10. klasse
• Fokusgruppeinterview med forældre, herunder medlemmer af skolebestyrelserne
• Fokusgruppeinterview med elever i 9. klasse
• Fokusgruppeinterview med elever på ungdomsuddannelser
• Fokusgruppeinterview med lærere og vejledere på ungdomsuddannelser
• Gruppeinterview med kommunalt administrativt personale
• Kollegial refleksion
• Pædagogisk panel

En mere udførlig beskrivelse af evalueringens metode og datagrundlag findes i bilag 1.

2.4. Rapportens struktur og læsevejledning

Rapportens struktur

Denne baggrundsrapport er organiseret i 9 kapitler.

Kapitel 1 giver et resumé af evalueringens resultater.

Kapitel 2 præsenterer evalueringens baggrund og formål. Endvidere gives en kort præsentation af evalueringens datakilder. En mere udførlig præsentation af evalueringens metode og datakilder findes i bilag 1.

I kapitel 3 præsenteres en analyse af kommunernes og skolernes overordnede implementering af lovændringerne og den måde, som 10. klasse er organiseret på.

Kapitel 4 tegner et billede af de elever, der går i 10. klasse. Analysen giver svar på spørgsmål som: Hvad karakteriserer eleverne i 10. klasse? Passer den aktuelle målgruppe med den målgruppeforståelse, som fremgår af lovgivningen. Endvidere belyser kapitel 4 de faktorer, som influerer på de unges valg af 10. klasse og deres alternativer til 10. klasse.

Tilrettelæggelse, indhold og pædagogisk praksis gøres til genstand for analyse i kapitel 5. Kapitlet beskriver hvorledes 10. klasse organiseres på forskellige typer af skoler, som udbyder dette skoleår. Endvidere indeholder kapitel 5 en analyse af elevernes medindflydelse på organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. Den pædagogiske praksis i form af arbejds- og undervisningsformer udgør ligeledes et centralt tema i dette kapitel. Endelig indeholder afsnittet en analyse af de anvendte prøveformer.

I kapitel 6 belyses vejledningen i 9. klasse, og de redskaber, der anvendes. Vi belyser blandt andet elevernes tilfredshed med vejledningen og redskaberne, og lærere og vejlederes vurderinger af vejledningen. I fokus er vejledningen i 9. klasse, da den er medvirkende til at bestemme elevernes valg af ungdomsuddannelse eller 10. klasse efter 9. klasse.

Kapitel 7 sætter fokus på vejledningen i 10. klasse, og de redskaber, der anvendes. Også i dette kapitel belyses elevernes tilfredshed med vejledningen og de anvendte redskaber, ligesom lærere og vejlederes vurderinger analyseres. I fokus er i hvilken grad vejledningen i 10. klasse medvirker til at afklare eleverne om valg af ungdomsuddannelse.

Elevernes udbytte af 10. klasse er temaet for analysen i kapitel 8. Analysen belyser elevernes trivsel såvel som deres faglige og personlige udbytte.

Kapitel 9 indeholder en analyse af lovændringernes indflydelse på de unges uddannelsesadfærd. Analysen beskæftiger sig med de unges søgningsmønstre i forhold til 10. klasse og ungdomsuddannelserne.

Læsevejledning

Ved læsning og tolkning af undersøgelsens resultater bør læseren være opmærksom på følgende forhold:

• Undersøgelsen blandt elever i 10. klasse omfatter elever der går i 10. klasse på forskellige skoleformer. Det drejer sig om:
  1. almindelige folkeskoler
  2. 10. klassemiljøer: Et 10. klassemiljø er betegnelsen for 10. klasser, hvor man har samlet elever fra andre skoler på en eller flere skoler, placeret som en del af en folkeskole
  3. 10. klassecentre: Et 10. klassecenter er en enhed, som er selvstændig i forhold til folkeskolens øvrige klasser.
  4. Frie grundskoler
  5. Efterskoler.
  
  
• Undersøgelsen blandt elever i 10. klasse omfatter elever, der tager et 10. klasseforløb, dvs. et forløb som gennemføres under lovgivningens bestemmelser. Det betyder, at undersøgelsen ikke inkluderer elever, som tager et 10. skoleår på en efterskole uden at få det anerkendt som et 10. klasseforløb. Det drejer typisk om elever med særlige behov. Det betyder, at gruppen af efterskoleelever i denne undersøgelsen fagligt og personligt er mere stærke end den samlede gruppe af efterskoleelever.
  
  
• Skoletype og elevtype (klynger) udgør omdrejningspunktet for analyserne. På de områder, hvor der er identificeret substantielle og signifikante forskelle på tværs af skoletyper og klynger er dette vist og kommenteret.
  
  
• De statistiske resultater er alle blevet signifikanstestet. Alle de resultater som kommenteres i rapporten er signifikante inden for et 95 procents konfidensinterval.

² Lov nr. 406 af 2. juni 1999 om ændring af lov om folkeskolen m.fl. love (10. klasse).