4. Elever i 10. klasse

I dette kapitel analyserer vi, hvad der karakteriserer de elever, der vælger at tage 10. klasse. Først gives i afsnit 4.1 en status over søgningen til 10. klasse og udviklingen i søgningen gennem de senere år. Det fremgår, at søgningen til 10. klasse har været faldende gennem de seneste 10 år fra 69 procent af en ungdomsårgang i skoleåret 1993/94 til 57 procent for skoleåret 2003/04. Andelen af elever der tager 10. klasse i folkeskolen er faldende (nu 48 procent af en 10. klasseårgang), mens andelen af elever, der tager 10. klasse/skoleår på efterskoler er stigende (nu 42 procent af en 10. klasseårgang).

Dernæst drøftes i afsnit 4.2 hvilke unge, der tilhører målgruppen for 10. klasse, ligesom vi præsenterer vores definition af målgruppen for 10. klasse – en definition, der vil blive anvendt til de mange analyser, der efterfølgende gennemføres i rapporten. Det fremgår, at vi definerer målgruppen for 10. klasse som elever, der enten ikke er fagligt parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, ikke er personligt modne (parate) til det, eller ikke er afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil have.

I afsnit 4.3 analyserer vi de karakteristika, der er ved de unge, der vælger 10. klasse på tidspunktet for deres valg, herunder begrundelser for valg af 10. klasse. Det fremgår, at vi har identificeret tre klynger af elever ud fra hvordan de selv karakteriserer sig, da de påbegyndte 10. klasse. En gruppe elever, klynge 1, er ikke fagligt parate og ikke personligt parate (modne) til at påbegynde ungdomsuddannelse efter 9. klasse, og ej heller afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. En anden gruppe, klynge 2, er personligt parate (modne) og afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil have, men de mener ikke, at de er bogligt parate, selv om deres karakterer er relativt gode. En tredje gruppe, klynge 3, er fagligt parate, personligt parate (modne) og afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil have, men de vælger 10. klasse for at prøve nogle spændende ting af og helt dominerende: for at tage et efterskoleophold.

I afsnit 4.5. analyseres elevernes alternativer til 10. klasse på tidspunktet for deres valg af 10. klasse. Det fremgår, at næsten halvdelen af eleverne overvejede et alternativ til 10. klasse. Disse alternativer varierer fra gruppe til gruppe. Klynge 1 eleverne overvejer særligt det almene gymnasium og en erhvervsuddannelse på teknisk skole, klynge 2 og 3 eleverne overvejer særligt det almene gymnasium.

Endelig analyseres i afsnit 4.5, hvilke faktorer der influerer på elevernes valg af 10. klasse. Det fremgår, at de forskellige klynger af elever har forskellige begrundelser for at vælge 10. klasse, herunder for at forbedre karakterer, for at blive modnet, og for at komme på efterskole.

4.1. Søgning til 10. klasse

57 procent af de nuværende elever i 9. klasse har valgt at ville begynde 10. klasse efter sommeren 2003. Andelen af en ungdomsårgang, der vælger 10. klasse, er over de seneste ti år faldet fra 69 procent i skoleåret 1993/94 til nu 57 procent for skoleåret 2003/04, et fald på 12 procentpoint eller i alt 17,4 procent. Dette fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 4.1: Antal af elever i 10. klasse i alt, andel af årgangen i 10. klasse og relativ fordeling på folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler, 1990-2003/04 Kilde: UVM. Tallene frem til skoleåret 00/01 er faktiske tal. Tallene for skoleåret 02/03 og 03/04 er FTUtal. UVM angiver, at ”historisk set har eleverne dog i høj grad fulgt deres ønsker, hvorfor tallene for skoleåret 02/03 (og dermed også de nyeste tal fra 03/04, PLS RAMBØLL) giver et ret nøjagtigt billede af 10. klassesituationen i dag.”

Det fremgår endvidere af ovenstående tabel, at der siden ikrafttrædelsen af lovændringerne for 10. klasse pr. 1. august 2000 har været et fald i andelen, der vælger 10. klasse, fra 65 procent af en ungdomsårgang, til 57 procent (søgningen til 10. klasse af 9. klasse elever pr. 15. marts 2003). Faldet er på 8 procentpoint eller i alt 12,3 procent.

Endvidere fremgår det af tabellen, at en stigende andel elever vælger at tage 10. klasse/skoleår på en efterskole. 42 procent af 10. klasseeleverne vælger at tage skoleåret på en efterskole. Det er en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med tallene for 1999 svarende til 13,5 procent. Folkeskolen har derimod oplevet et fald på 5 procentpoint fra 53 procent i 1999 til 48 procent i 2003, svarende til et fald på 9,4 procent. Frie grundskoler ligger nogenlunde konstant i elevandel, idet 10 procent i både 1999 og i 2003 søgte 10. klasse på frie grundskoler.

Nedenstående tabel angiver søgningen til 10. klasse/skoleår i absolutte tal opgjort på skoletype. Her bekræftes ovennævnte fald i søgningen til 10. klasse også i absolutte tal.

Tabel 4.2: Tilmeldinger til 10. klasse for elever i 9. klasse opdelt på valg af skoletype Kilde : UVM og PLS RAMBØLL Management. Tallene frem til 2001 er faktiske tal. Tallene for 2002 og 2003 er FTUtal.

Samlet viser tallene i tabel 4.1 og 4.2, at søgningen til 10. klasse er faldet – både relativt og absolut – siden lovændringernes ikrafttræden pr. 1. august 2000. Som det fremgår er dette fald imidlertid en del af en længerevarende tendens til fald i søgningen til 10. klasse, der allerede blev påbegyndt for ni år siden. Således er andelen af elever, der søger 10. klasse, faldet med 17,4 procent over de seneste ti år. Frem til og med skoleåret 1999/2000 var faldet på 4 procent point. Fra skoleåret 1999/2000, som var det sidste år før lovændringerne, og frem til det kommende skoleår 2003/2004 er andelen der vælger 10. klasse faldet fra 65 procent point til 57 procent point. Hastigheden af faldet i søgningen til 10. klasse er således accelereret efter lovændringernes ikrafttræden.

Søgning til 10. klasse fordelt på amter er vist i nedenstående tabel. Som det fremgår af tabellen har samtlige amter på nær Århus amt oplevet et fald i andelen af en ungdomsårgang, som vælger 10. klasse. I Århus amt er andelen uændret på 66 procent. Det største fald er sket i Fyns amt, Nordjyllands amt, Ribe amt, Vejle amt, Roskilde amt, Storstrøms amt, Københavns kommune og Frederiksberg kommune. Der er altså tale om et fald i søgningen til 10. klasse, som dækker alle dele af landet, også de områder, der traditionelt har haft en meget høj 10. klassefrekvens.

Tabel 4.3: Tilmeldinger til 10. klasse for elever i 9. klasse opdelt på amt

I nedenstående tabel illustreres udviklingen i søgningen til 10. klasse i perioden 1999 – 2003 opdelt på amter og skoletyper. Det fremgår, at der er stor forskel på ændringerne i søgningen til 10. klasse på de forskellige skoletyper i amterne. Søgningen til frie grundskoler har dog ikke undergået større ændringer i perioden 1999 – 2003.

Tabel 4.2: Ændringer i procentpoint fra 1999 til 2003 i søgningen til 10. klasse på de forskellige skoletyper fordelt på amter Kilde: UVM, FTUtal Anm: Tallene i tabellen er udtryk for ændringen i procentpoint i andelen af elever, der søger 10. klasse set i forhold til det totale antal elever i 9. klasse.

Søgningen til 10. klasse i folkeskolen er i perioden faldet med 7 procentpoint. Dette dækker over en væsentlig variation i amterne. Kun Bornholm har oplevet en mindre stigning på 2 procent. De øvrige amter (og kommuner med amtsstatus) har alle oplevet et fald i søgningen til 10. klasse i folkeskolen. Størst er faldet i Frederiksberg kommune, Storstrøms amt, Vejle amt, Københavns kommune og Ribe amt (mellem 10 og 13 procentpoint).

På landsplan har der ikke været en ændring i søgningen til efterskolerne i perioden 1999 – 2003 opgjort på andel af en ungdomsårgang, der søger 10. klasse/skoleår på efterskole. I Fyns amt har man imidlertid oplevet et fald i søgningen til 10. klasse på efterskolerne på 11 procentpoint, mens man i Frederiksberg kommune og Århus amt har oplevet en stigning i søgningen på 6 procentpoint. I Århus amt opvejer denne stigning til efterskolerne faldet til folkeskolen, således at den samlede andel af elever, der vælger 10. klasse, som det eneste amt ikke er faldende, men konstant i perioden, som det også er illustreret i ovenstående tabel 4.2.

4.2. Målgruppen for 10. klasse

I dette afsnit behandler vi målgruppen for 10. klasse. I afsnit 4.2.1 præsenterer vi vores definition af målgruppen for 10. klasse på baggrund af vores forståelse af lovgivningen. I afsnit 4.2.2 præsenterer vi den målgruppeforståelse, lærere, vejledere og ledere på skolerne, der udbyder 10. klasse, har. I afsnit 4.2.3 analyserer vi, hvorledes lovændringerne fra 1999 har redefineret målgruppen.

4.2.1. Lovgivningens definition af målgruppen

I bemærkningerne til lovforslaget om lovændringerne for 10. klasse defineres målgruppen for 10. klasse som ”unge, som efter opfyldelsen af de 9 års undervisningspligt endnu ikke er parate til at vælge ungdomsuddannelse”. Der fremgår ikke en fuldstændig præcis definition af dette ”ikke er parate til at vælge ungdomsuddannelse”.

En analyse af bemærkningerne til lovforslaget giver dog mulighed for at identificere tre elevgrupper som hørende under målgruppen:

1. Unge, der ikke er fagligt parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse
2. Unge, der ikke er personligt parate (modne) til at påbegynde en ungdomsuddannelse
3. Unge, der ikke har et tilstrækkeligt grundlag for at vælge ungdomsuddannelse (ikke har valgkompetence³ / ikke er afklarede).

Citater fra bemærkningerne, der understøtter denne analyse, præsenteres nedenfor. I evalueringens hovedrapport analyseres lovens intentioner yderligere.

Gruppe 1: Unge, der ikke er fagligt parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Følgende bemærkninger understøtter, at denne gruppe kan identificeres som målgruppe:

”Det er regeringens opfattelse, at solide kundskaber i de basale fag, en generel, opdateret viden om samfundet, indsigt i egen og andre kulturer, gode samarbejdsevner og idérigdom fortsat er grundlaget for, at den enkelte kan udvikle sig og lære mere.”

”Undervisningen skal derfor tilrettelægges således, at den rummer udfordringer og oplevelser både for den enkelte og for grupper af elever. Der skal arbejdes tematisk og emneorienteret på samme måde som på de forudgående klassetrin, samtidig med at der lægges vægt på fordybelse og engagement ikke alene i det snævert faglige stof, men i lige så høj grad i forhold til sammenhængen mellem fagligheden i snæver forstand og de etiske, menneskelige og samfundsmæssige spørgsmål.”

”Der skal derfor lægges stor vægt på at indrette det faglige indhold i undervisningen i 10. klasse på en sådan måde, at de unge mødes på deres eget niveau, og at hver enkelt bringes længst muligt i udviklingen af sine muligheder. Det betyder, at den enkelte elev skal stilles over for relevante krav og gives den fornødne støtte.”

Gruppe 2: Unge, der ikke er personligt parate (modne) til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Følgende bemærkninger understøtter, at denne gruppe kan identificeres som målgruppe:

”Undervisningen i 10. klasse skal dermed bidrage til at øge de unges personlige modenhed samt deres viden, færdigheder og holdninger mv. med henblik på, at de kan træffe deres egne valg og stå ved konsekvenserne heraf.”

Endvidere indgår der under gruppe 1 om faglige kundskaber også formuleringer om, at ”gode samarbejdsevner og idérigdom fortsat er grundlaget for, at den enkelte kan udvikle sig og lære mere”.

Gruppe 3: Unge, der ikke har et tilstrækkeligt grundlag for at vælge ungdomsuddannelse (ikke har valgkompetence / ikke er afklarede).

Følgende bemærkninger understøtter, at denne gruppe kan identificeres som mål:

”Det er regeringens opfattelse, at solide kundskaber i de basale fag, en generel, opdateret viden om samfundet, indsigt i egen og andre kulturer, gode samarbejdsevner og idérigdom fortsat er grundlaget for, at den enkelte kan udvikle sig og lære mere. Undervisningen i de ældste klasser i folkeskolen mv. skal samtidig være med til at opbygge et grundlag hos den enkelte for at vælge uddannelse.”

"Formålet med undervisningen i 10. klasse er, at den enkelte elev udvikler sig fagligt og personligt. Heri ligger samtidig en forventning om, at den enkelte elev i løbet af 10. klasse opnår afklaring af det efterfølgende valg af ungdomsuddannelse.”

Endvidere indgår der under gruppe 2 om de unges personlige modenhed også formuleringer om, at ”de kan træffe deres egne valg og stå ved konsekvenserne heraf”.

4.2.2. Målgruppeforståelse på skolerne

Generelt giver skoleledere, lærere og vejledere udtryk for, at skolerne både henvender sig til og har elever i den målgruppe, som loven definerer. Dette bekræftes af disse gruppers udsagn i evalueringens kvalitative datakilder.

To ud af tre skoleledere angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke mener, at der går elever i 10. klasse på deres skole, som falder uden for målgruppen for 10. klasse, som den er formuleret i loven. En ud af fire vurderer modsætningsvist, at der på deres skole går elever, der falder uden for målgruppen.

Vi har bedt de skoleledere, der angiver, at der er elever på skolen, der falder uden for målgruppen, om at angive, hvad der karakteriserer disse elever. De svar vi har fået fra skolelederne, giver ikke noget entydigt billede. De nævner elever, der egentlig var parate både fagligt, personligt og afklaringsmæssigt, men som alligevel har valgt 10. klasse for at blive lidt bedre. De nævner også elever, der er fagligt gode, men mangler personlig modenhed, eller omvendt. De definerer altså også nogle grupper, som værende uden for målgruppen, selv om de har et af de tre karakteristika, der afgrænser målgruppen. Dette indikerer at nogle elever af skolelederne vurderes at kunne påbegynde ungdomsuddannelse efter 9. klasse og klare sig, trods det, at de har et af de tre karakteristika⁴.

Vi har også bedt lærere og vejledere på skolerne om at angive, i hvilken grad skolens 10. klassetilbud er velegnet for forskellige grupper af unge. Resultaterne viser, at lærere og vejledere i høj grad vurderer, at deres 10. klassetilbud er velegnede for unge, der mangler afklaring af uddannelses- og/eller erhvervsvalg, selvtillid, er personligt umodne, eller mangler faglige kvalifikationer i et eller flere fag for at kunne starte på en ungdomsuddannelse. Mellem 65 og 86 procent svarer, at deres tilbud i høj eller meget høj grad er velegnet for disse grupper, jf. nedenstående tabel, hvis væsentligste indhold uddybes nedenfor.

Tabel 4.3: Lærere og vejlederes vurdering af, hvorvidt skolens 10. klassetilbud er velegnet for følgende grupper af unge (N=712) Anm.: Spm: Er skolens 10. klassetilbud velegnet for følgende grupper af unge? * f.eks. unge, der er i tvivl om to erhvervsuddannelser, eller unge der er i tvivl om sprogligt eller matematisk gymnasium.

Lærere og vejledere mener i langt mindre grad, at deres 10. klassetilbud er velegnet for elever, der har sociale problemer, er skoletrætte, ikke laver lektier, og elever som ikke kan koncentrere sig om at gå i skole. Kun mellem 1/6 og 1/3 af lærere og vejledere mener, at deres 10. klassetilbud i høj eller i meget høj grad er velegnet for disse grupper, mens op mod halvdelen af lærerne og vejlederne vurderer, at skolens 10. klassetilbud i mindre grad eller slet ikke er velegnet for disse grupper. Også for tosprogede og bogligt svage elever indikerer tallene, at der er grupper, som tilbuddene har en forholdsvis begrænset egnethed for.

Opdelt på skoletype viser tallene, at lærere og vejledere på 10. klassecentre svarer markant mere positivt end de øvrige skoletyper (jf. Tabel 4.4). Kun for unge, som er skoletrætte, ikke laver lektier, ikke kan koncentrere sig om at gå i skole, eller er afklarede, men ønsker at bruge et år på noget mindre bogligt og/eller alternative undervisningsformer overgås 10. klassecentrenes positive vurderinger af lærere og vejledere på efterskoler, der på flere andre spørgsmål er på niveau med 10. klassecentrene. Lærere og vejledere på efterskoler har altså generelt også en positiv vurdering af skolens velegnethed til de forskellige definerede målgrupper.

Tallene viser altså, at lærere og vejledere på særligt 10. klassecentre, men også efterskoler mener, at deres tilbud er mere velegnede til de definerede målgrupper sammenlignet med de andre skoletyper. Det er dog ikke muligt kun på baggrund af disse data at konkludere, at det også er tilfældet, at disse skoletyper er mere velegnede for disse grupper, idet respondenterne bevidst eller ubevidst kan overvurdere egnetheden.

Tabel 4.4: Andelen af lærere og vejledere der har vurderet at skolens 10. klassetilbud ”i meget høj grad/i høj grad” er velegnet for følgende grupper af unge opdelt på skoletype (N=712) Anm.: Spm: Er skolens 10. klassetilbud velegnet for følgende grupper af unge? * f.eks. unge, der er i tvivl om to erhvervsuddannelser, eller unge, der er i tvivl om sprogligt eller matematisk gymnasium.

Det skal nævnes, at en række efterskoler retter sig særligt mod elever med særlige behov, herunder eksempelvis ordblinde. Som det er nævnt i metodebilaget, indgår disse efterskoler ikke i evalueringen. Såfremt disse skoler indgik, ville efterskolerne utvivlsomt ligge noget højere end angivet i tabellen, i forhold til egnethed for elevgrupper med særlige behov.

4.2.3. Lovændringernes indflydelse på målgruppen

Spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere viser, at lovændringens præcisering af målgruppen har haft indflydelse på 29 procent af skolernes målsætninger omkring, hvilke elever der bør tage 10. klasse. Indflydelsen er sket i form af styrket vejledning og personlige samtaler med eleverne. Også styrkede optagelsesprocedurer med mere klar information om hensigten med 10. klasse, aktivt tilvalg og videresending af elever, der vurderes at være klar til ungdomsuddannelse nævnes af en række skoler som et resultat af lovændringen.

Blandt de 2/3 af skolerne, hvor lovændringens præcisering af målgruppen ifølge skolelederne ikke har haft indflydelse på skolens målsætninger omkring hvilke elever, der bør tage 10. klasse, svarer lige under halvdelen, at skolen har formuleret en målsætning for, hvem der er målgruppe for 10. klasse (men denne har altså ikke ændret sig efter lovændringen). Skolelederne betoner næsten samstemmende, at deres målsætninger retter sig mod en dualitet, hvor faglig og personlig modning skal stimuleres gennem det samlede 10. klassetilbud.

Vi har i spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere og vejledere spurgt, om 10. klasse på deres skoler henvender sig til en bredere eller smallere gruppe elever nu end før lovændringen. Som det fremgår af nedenstående tabel, svarer halvdelen, at deres skole henvender sig til samme gruppe som før lovændringerne. 21 procent vurderer, at deres skole har udvidet deres målgruppe og nu henvender sig til en noget eller meget bredere gruppe, mens 6 procent mener, at deres skole nu henvender sig til en noget smallere målgruppe.

Tabel 4.5: Lærere og vejlederes vurdering af, hvorvidt 10. klasse på deres skole henvender sig til en bredere eller smallere gruppe elever nu end før lovændringen fra 1999 (N=715 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Henvender 10. klasse på din skole sig til en bredere eller en smallere gruppe elever nu end før lovændringen fra 1999?

Opdelt på skoletyper viser tallene, at særligt 10. klassemiljøer og 10. klassecentre, der eksisterede før lovændringen, nu henvender sig til en noget bredere målgruppe. 35 procent af lærere og vejledere i 10. klassemiljøer og 29 procent på 10. klassecentre svarer, at de nu henvender sig til en meget bredere eller noget bredere målgruppe.

Det fremgår, at frie grundskoler og efterskoler er de skoletyper, der i størst omfang henvender sig til den samme gruppe som før lovændringen – hhv. 71 procent og 66 procent af lærere og vejledere på disse institutioner angiver dette.

Vi har endvidere spurgt lærere og vejledere, om det har haft betydning for søgningen til 10. klasse på deres skole, at de henvender sig til den målgruppe de gør – hvad enten der er sket et skifte, eller om de fortsat henvender sig til den samme målgruppe. Fraregnet de, der svarer, at deres skole ikke udbød 10. klasse før lovændringen, svarer knap halvdelen, at der ingen betydning har været for søgningen, svarende nogenlunde til den gruppe der svarede, at de henvender sig til samme gruppe som før lovændringen.

22 procent vurderer, at deres redefinering af hvilke grupper, skolen henvender sig til, har haft betydning for søgningen til 10. klasse på skolen. I deres uddybning af, hvordan ændringen har haft betydning, angives mange forskellige årsager, men dog inden for to hovedtendenser: En meget stor gruppe lærere og vejledere anfører, at de fagligt og personligt stærkeste elever nu vælger ungdomsuddannelse efter 9. klasse. En stor gruppe anfører modsat, at søgningen er blevet bredere, og at også stærkere elever søger, blandt andet som følge af et mere varieret udbud af fag og temalinjer mv.

4.3. Unge, der vælger 10. klasse

Dette afsnit belyser hvilke unge, der vælger 10. klasse. Vi analyserer karakteristika ved de unge, der valgte at tage 10. klasse i skoleåret 2002/03. Senere i afsnit 4.4 og 4.5 behandles årsager til valget af 10. klasse. I kapitel 8 analyseres elevernes udbytte af deres 10. klasse forløb.

4.3.1. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen – baggrundsfaktorer

89 procent af eleverne i undersøgelsen har en etnisk dansk baggrund, og 11 procent en anden etnisk baggrund. Andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk er størst for elever i kommunale skoler med 10. klasse (15 procent). På efterskoler og frie grundskoler er andelen mindre (hhv. 5 og 7 procent).⁵

Som det fremgår af nedenstående tabel er ca. 1/3 af elevernes forældre faglærte, og ca. hver tiende er ufaglært. Ca. 1/4 af elevernes fædre og 1/3 af deres mødre har en videregående uddannelse. De fleste veluddannede mødre har en mellemlang videregående uddannelse, mens flest veluddannede fædre har en længerevarende videregående uddannelse.

Tabel 4.6: 10. klasseelevers forældre fordelt på køn og uddannelse, opdelt efter skoletype (N= 5233) Anm.: Spm: Hvilken uddannelse har din far/mor? Note: I tabellen er kortere og mellemlange videregående uddannelser slået sammen, da der kun er meget få med en kortere (maks. 4 procent i de enkelte kategorier).

Fordelt på skoletype er der relativt flere forældre med en videregående uddannelse blandt eleverne på efterskoler og frie grundskoler sammenlignet med elever i kommunale skoler med 10. klasse.

Vi har spurgt eleverne om, i hvilken landsdel de har gået i 9. klasse. 61 procent har gået i 9. klasse i Jylland (og øerne ved Jylland), 27 procent på Sjælland (og øerne ved Sjælland), 7 procent på Fyn og øerne ved Fyn. 2 procent har gået i 9. klasse på LollandFalster og øerne herved, og andre 2 procent på Bornholm.

En 1/3 af eleverne gik i 9. klasse i en mellemstor by med 10.000-100.000 indbyggere. En anden 1/3 gik i 9. klasse i en mindre by med 3.000-10.000 indbyggere. 22 procent gik i en lille by med under 3.000 indbyggere, og 9 procent i en storby med mere end 100.000 indbyggere⁶.

Eleverne har angivet deres karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i fagene dansk, matematik og engelsk. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 4.7: 10. klasseelevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, selvangivet (N=5218 elever) Anm.: Spm: Hvilken karakter fik du ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i følgende fag?

Der er kun mindre afvigelser i karaktererne på tværs af skoletyper. Dog er der en tendens til, at efterskoleelever har en overvægt af elever med karakterer på 10 og derover.

4.3.2. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen – karakteristika

Vi har bedt eleverne om at svare på en række udsagn om, hvad der karakteriserede dem, da de startede i 10. klasse. Resultaterne fremgår af omstående Tabel 4.8.

Overordnet fremgår det af tabellen, at eleverne generelt angiver følgende karakteristika ved sig selv på det tidspunkt, hvor de startede i 10. klasse efter sommeren 2002:

• at de fleste havde en valgkompetence – men en mindre gruppe på knap 1/3 angiver dog ikke at have overblik over valgmuligheder (svarer passer ikke så godt eller slet ikke)
• forholdsvis mange (42 procent) angiver, at de havde en klar forestilling om, hvilken ungdomsuddannelse de gerne ville have, mens ca. 1/3 var usikre på, hvilken ungdomsuddannelse de gerne ville have
• eleverne er en spredt gruppe for så vidt angår personlig modenhed, eksempelvis angiver ca. 1/3, at de var personligt modne til at starte på en ungdomsuddannelse, og en anden ca. 1/3 at de ikke var
• forholdsvis mange (ca. halvdelen) angiver, at de havde en rimelig god faglig parathed.

Tallene bekræftes af de observationer, vi har gjort i casestudierne. De viser en varieret elevgruppe, hvor store grupper af elever har haft et behov for både faglig og personlig modning og/eller styrkelse af valgkompetencer og afklaring. Elevsammensætningerne på de enkelte caseskoler varierer meget, og kan blandt andet forklares ved social profil i lokalområdet eller kommunen.

Tabel 4.8: Elevernes vurdering af hvorvidt følgende udsagn passede på dem, da de startede i 10. klasse (N=5421) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passede på dig, da du startede i 10. klasse?

Uddybende om resultaterne præsenteret i ovenstående tabel:

Indikatorer på faglig parathed

Ca. halvdelen af eleverne siger, at det passer godt eller rigtig godt på dem, at de var gode i de fleste boglige fag. Vendes udsagnet om, siger ca. 2/3, at det ikke passer så godt eller slet ikke passer på dem, at de ikke var så gode i de boglige fag. Det fremgår af tallene, at kun en mindre gruppe elever mener, at de ikke var så gode i de boglige fag (svarer passer godt eller rigtig godt).

Ca. 2/3 siger også, at det ikke passer så godt eller slet ikke passer på dem, at de ikke lavede deres lektier. Ca. 1/4 siger, at det passer godt eller rigtig godt på dem. Samme tendens gør sig gældende for udsagnet ”jeg kunne ikke koncentrere mig om at gå i skole” (her dog kun ca. 1/10 der svarer passer godt eller rigtig godt).

Indikatorer på personlig parathed (modenhed)

Ca. 1/3 af eleverne svarer, at det passer godt eller rigtig godt på dem, at de var modne nok til at starte på en ungdomsuddannelse, mens en anden 1/3 svarer, at det ikke passer så godt eller slet ikke passer på dem.

Ca. 1/4 af eleverne siger, at det passer godt eller rigtig godt, at de ikke så godt kunne lide at sige noget i timerne. Godt halvdelen siger, at det ikke passer så godt eller slet ikke passer. 1/6 af eleverne siger, at det passer godt eller rigtig godt, at de ikke havde så megen selvtillid, mens 61 procent siger, at det ikke passer så godt eller slet ikke passer på dem.

Indikatorer på valgkompetence og afklaring

Ca. 2/3 af eleverne siger, at det ikke passer så godt eller slet ikke passer, at de ikke kendte til så mange forskellige ungdomsuddannelser eller jobmuligheder, mens 14 procent siger, at det passer godt eller rigtig godt på dem. Godt 1/3 siger, at det passer godt eller rigtig godt, at de havde overblik over deres valgmuligheder for ungdomsuddannelse eller job, mens knap 1/3 siger, at det ikke passer så godt eller slet ikke passer.

42 procent siger, at det passer godt eller rigtig godt, at de havde en klar forestilling om, hvilken ungdomsuddannelse de gerne ville have. 38 procent siger, at det ikke passer så godt eller slet ikke passer. 1/3 siger, at det passer godt eller rigtig godt, at de var usikre på, hvilken ungdomsuddannelse, de gerne ville have. Knap halvdelen siger, at det ikke passer så godt eller slet ikke passer på dem.

En analyse af forskelle blandt eleverne fordelt efter hvilken skoletype, de tager 10. klasse på, viser, at der generelt ikke er markante forskelle, og at skoletype dermed ikke er en hovedkilde til forklaring af forskelle i elevernes karakteristika fagligt, personligt og afklaringsmæssigt på tidspunktet for deres påbegyndelse af 10. klasse. Den eneste egentlige afvigelse, der kan identificeres på spørgsmålene er, at elever på frie grundskoler er lidt mere afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de gerne ville have.

Vi har gennemført en klyngeanalyse af elevernes besvarelser, der på en række spørgsmål giver bedre forklaringskraft end ved en opdeling af besvarelserne på skoletype. Klyngeanalysens resultater præsenteres i det følgende afsnit.

4.3.3. Klyngeanalyse: 3 klynger af elever

Vi har gennemført en såkaldt klyngeanalyse af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne i 10. klasse. En klyngeanalyse er en statistiskanalytisk metode, hvor data analyseres med henblik på at gruppere observationerne (respondenterne) i klynger med fælles karakteristika. Klyngeanalysen er foretaget på baggrund af spørgsmål 4 og 5 i spørgeskemaet til eleverne om udsagn om, hvad der karakteriserede dem, da de startede i 10. klasse, og betydning af forskellige forhold for deres valg af at gå i 10. klasse.⁷ I metodebilaget præsenteres metoden yderligere, herunder at metoden naturligvis skal anvendes med forsigtighed, idet den angiver estimater, der er analytisk frembragte, og det på baggrund af elevernes udsagn om i april – maj 2003, hvad der karakteriserede dem ved skoleårets begyndelse. Her skal det blot bemærkes, at klyngeanalyse er en anerkendt metode til at foretage denne type analytiske grupperinger af respondenter, og vi vurderer, at metoden er anvendelig og har udsagnskraft om eleverne i 10. klasse.

Klyngeanalysen har identificeret tre klynger af elever i 10. klasse:

• Klynge 1 bestående af ca. 30 procent af eleverne i 10. klasse – vi kalder dem ”Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal”
• Klynge 2 bestående af ca. 40 procent af eleverne i 10. klasse – vi kalder dem ”Kan jeg klare gymnasiet?”
• Klynge 3 bestående af ca. 30 procent af eleverne i 10. klasse – vi kalder dem ”Jeg ved, hvad jeg vil, men først skal jeg på efterskole”

I nedenstående tabel præsenteres i overbliksform resultaterne for de tre klynger på spørgsmålet til eleverne, om hvad de vurderer karakteriserede dem ved skoleårets begyndelse, da de påbegyndte 10. klasse. Tallene præsenteres som gennemsnitsværdier på en 5punktskala for hvert udsagn og illustrerer således forskelle mellem klyngerne. Efter tabellen præsenteres de tre klynger hver for sig. Ved hver klynge optrykkes en tabel med den faktiske andel af elever, der har angivet de enkelte svarmuligheder. I disse tabeller er kun optrykt de svar, hvor eleverne i den pågældende klynge adskiller sig fra en af eller begge de øvrige klynger, og hvor resultaterne således siger noget distinkt om klyngen.

Tabel 4.9 Elevernes vurdering af hvad der karakteriserede dem, da de påbegyndte 10. klasse fordelt på klynger Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passede på dig, da du startede i 10. klasse? Tallene i tabellen er gennemsnitsværdier på en 5punktskala for hvert udsagn, hvor 1 svarer til at eleven vurderer at udsagnet ’passer slet ikke’, mens 5 svarer til, at eleven vurderer, at udsagnet ’passer rigtigt godt’.

Nedenfor præsenteres en karakteristik af de tre klynger:

Klynge 1: ”Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal”

Baggrundskarakteristika
Klynge 1 eleverne fordeler sig jævnt over samtlige skoletyper. Kønsfordelingen er ligelig.

Faglige kvalifikationer
Klynge 1 eleverne har forholdsvis lave karakterer fra folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Ca. 40 procent fik 7 eller derunder i både dansk, matematik og engelsk (mundtligt og skriftligt). Mellem 6 og 13 procent fik 10 eller derover.

Sammenlignet med klynge 2 og 3 eleverne vurderer færre elever i klynge 1, at de var gode i de fleste boglige fag. Næsten 1/3 af eleverne i klynge 1 vurderer, at det ikke passer så godt eller slet ikke passer, at de var gode i de fleste boglige fag. Mange svarer dog, at det passer nogenlunde, at de var gode i de fleste boglige fag. Sammenlignet med elevernes selvangivne karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, er det tydeligt, at klynge 1 eleverne ikke har gode boglige færdigheder. Deres relativt gode egne vurderinger skyldes formentlig, at de vurderer i forhold til egne forventninger og forhåbninger om hvilken karakter, de kunne opnå.

Tabel 4.10: Hvordan synes du følgende udsagn passede på dig, da du startede i 10. klasse (N= 1047 Klynge 1 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passede på dig, da du startede i 10. klasse?

Personlige forudsætninger
Eleverne i klynge 1 var relativt personligt umodne ved påbegyndelsen af 10. klasse. De vurderer selv, at de ikke var modne nok til at starte på en ungdomsuddannelse (en mindre del svarer passer godt eller rigtig godt), at de ikke kunne lide at sige noget i timerne, og en relativt stor andel svarer også, at det passer godt eller rigtig godt at de ikke havde så megen selvtillid, og at de ikke kunne koncentrere sig om at gå i skole (jf. Tabel 4.10).

Klynge 1 er ligeledes kendetegnet ved en manglende afklaring sammenlignet med de øvrige klynger. Mange var usikre på, hvilken ungdomsuddannelse de gerne ville have, de havde generelt ikke overblik over deres valgmuligheder for ungdomsuddannelse eller job, og de havde generelt ikke en klar forestilling om, hvilken ungdomsuddannelse de gerne ville have.

Fremtidsplaner
Adspurgt om hvad de skal lave efter sommerferien (2003) svarer flest klynge 1 elever, at de skal på en erhvervsuddannelse på teknisk skole (24 procent). Samlet skal 36 procent i gymnasiale ungdomsuddannelser, jf. nedenstående tabel:

Tabel 4.11: Hvad skal du lave efter sommerferien? (N= 1007 klynge 1 elever) anm.: Spm: Hvad skal du lave efter sommerferien? Andet dækker over elever der skal på landbrugsskole (1%), skal arbejde (4%), starte på højskole (1%), starte direkte på en læreplads (1%), ved ikke (2%) samt andre ting (9%).

Hvorfor har de valgt 10. klasse?
Eleverne i klynge 1 har i høj grad valgt 10. klasse ud fra nogle faglige behov. Således angiver hele 75 procent, at det havde stor eller meget stor betydning for, at de valgte at gå i 10. klasse, at de ville forbedre deres karakterer. Samtidig angiver en stor gruppe, at det havde betydning, at deres lærere eller vejledere ikke mente, at de var fagligt parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Endvidere angiver næsten halvdelen af klynge 1 eleverne, at det havde stor eller meget stor betydning, at de var skoletrætte. Samtidig viser analysen af elevernes selvangivne karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, at det faglige niveau ikke er så højt.

Tabel 4.12: Elevernes vurdering af, hvor stor betydning følgende forhold havde for, at de valgte at gå i 10. klasse (N= 1047 klynge 1 elever) Anm.: Spm: Hvor stor betydning havde følgende forhold for, at du valgte at gå i 10. klasse?

Ønsket om at blive mere afklaret om fremtidigt valg af uddannelse har ligeledes nogen betydning for, at eleverne i klynge 1 valgte at gå i 10. klasse. 40 procent siger således, at det havde stor eller meget stor betydning for at de valgte at gå i 10. klasse, at de ikke vidste, hvad de ellers skulle vælge.

Knap 1/3del af klynge 1 eleverne angiver, at det havde stor eller meget stor betydning for at de valgte 10. klasse, at mange af deres venner skulle i 10. klasse, og godt 4 ud af 10 angiver, at de gerne ville have et ”friår”.

Klynge 2: ”Kan jeg klare gymnasiet?”

Baggrundskarakteristika
Klynge 2 eleverne går primært i folkeskolen. Kun 6 procent går på efterskole. Der er en ligelig kønsfordeling.

Faglige kvalifikationer
Klynge 2 eleverne havde forholdsvis gode faglige kvalifikationer inden de startede i 10. klasse.

En stor gruppe af eleverne angiver, at de var gode i de fleste boglige fag (56 procent siger, at det passer godt eller rigtig godt på dem, da de startede i 10. klasse, andre 36 procent siger, at det passer nogenlunde).

Endvidere viser elevernes angivelse af deres faktiske karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, at en stor gruppe havde relativt gode karakterer (kun mellem 21 og 30 procent fik 7 eller derunder i dansk, matematik og engelsk mundtligt og skriftligt, mens mellem 23 og 34 procent fik 8, mellem 20 og 25 procent fik 9, og mellem 11 og 24 procent fik 10 eller derover.

Tabel 4.13: Hvordan synes du følgende udsagn passede på dig, da du startede i 10. klasse (N= 1501 Klynge 2 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passede på dig, da du startede i 10. klasse?

Personlige forudsætninger
Eleverne i klynge 2 har generelt en relativt stor personlig modenhed. 40 procent svarer passer godt eller rigtig godt til, at de var modne nok til at starte på en ungdomsuddannelse, og yderligere 36 procent svarer passer nogenlunde. Svarene på en række øvrige udsagn bekræfter, at størstedelen af gruppen var personligt modne nok, idet de generelt ikke havde problemer med selvtillid, at sige noget i timerne mv.

Endvidere havde eleverne i klynge 2 generelt en klar forestilling om, hvilken ungdomsuddannelse de ville have, de havde stort overblik over deres valgmuligheder for ungdomsuddannelse eller job, og kun få kendte ikke til så mange forskellige ungdomsuddannelser og jobmuligheder.

Fremtidsplaner
Adspurgt om hvad de skal lave efter sommerferien (2003) svarer 31 procent af klynge 2 eleverne, at de skal i det almene gymnasium, jf. nedenstående tabel:

Tabel 4.14: Hvad skal du lave efter sommerferien? (N= 1465 klynge 2 elever) anm.: Spm: Hvad skal du lave efter sommerferien?

Tabellen viser endvidere, at 19 procent skal på HHX, og 7 procent på HTX – i alt 57 procent i gymnasiale uddannelser.

Hvorfor vælger de 10. klasse?
Klynge 2 eleverne er målbevidste og har valgt 10. klasse som et aktivt tilvalg. Mange vælger at gå i 10. klasse for at forbedre deres karakterer. Således vurderer 54 procent, at ønsket om at forbedre deres karakterer havde meget stor eller stor betydning for, at de valgte at gå i 10. klasse. For 23 procent havde ønsket om at forbedre karakterer dog mindre eller ingen betydning. Generelt var klynge 2 eleverne altså relativt gode boglige, men havde alligevel et ønske om at forbedre deres karakterer. Endvidere er der kun meget få skoletrætte i klynge 2. Således er det kun 8 procent, som tilkendegiver, at det havde meget stor eller stor betydning for deres valg af 10. klasse, at de var skoletrætte.

For en gruppe af eleverne i klynge 2 har udbuddet af spændende linjer og fag ligeledes en betydning for, at de valgte 10. klasse. Således svarer 29 procent, at dette havde meget stor eller stor betydning.

Som tidligere vist er gruppen af elever i klynge 2 rimeligt afklarede omkring valg af uddannelse. Det fremgår ligeledes af deres begrundelser for at vælge at gå i 10. klasse. Det er således kun 19 procent der angiver, at det havde meget stor eller stor betydning, at de ikke vidste, hvad de ellers skulle vælge.

Tabel 4.15: Elevernes vurdering af hvor stor betydning følgende forhold havde for, at de valgte at gå i 10. klasse (N= 1465 klynge 2 elever) Anm.: Spm: Hvor stor betydning havde følgende forhold for, at du valgte at gå i 10. klasse?

Klynge 3: ”Jeg ved, hvad jeg vil, men først skal jeg på efterskole”

Baggrundskarakteristika
Klynge 3 eleverne går primært på efterskole. Således er 92 procent af eleverne i klynge 3 elever på en efterskole, mens 4 procent er på et 10. klassecenter. Klynge 3 eleverne er overvejende piger (2/3). Forældrene har et markant højere uddannelsesniveau end klynge 1 og 2 elever. Endvidere er klynge 3 elever en anelse yngre sammenlignet med de andre to klynger. Endelig er der klart flest unge med en etnisk dansk baggrund (96 procent mod 4 procent med anden etnisk baggrund). Dette er en lidt højere andel med etnisk dansk baggrund sammenlignet med klynge 1 og 2.

Faglige kvalifikationer
Klynge 3 eleverne har høje karakterer fra folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Godt 40 procent fik 10 eller derover i mundtlig dansk og mundtlig engelsk, mens 1/4 fik 9. 1/3 fik 10 eller derover i mundtlig matematik, og omkring 1/4 fik 8 i skriftlig matematik og skriftlig dansk. Kun mellem 11 og 16 procent fik 7 eller derunder.

Samtidig vurderer hovedparten af eleverne, at de var gode til de fleste boglige fag. Således tilkendegiver 71 procent, at udsagnet. ”jeg var god i de fleste boglige fag” passede rigtig godt eller godt på dem, da de startede i 10. klasse. Endvidere er gruppen kendetegnet ved, at kun få ikke lavede deres lektier, og kun få kunne ikke koncentrere sig om at gå i skole.

Tabel 4.16: Hvordan synes du følgende udsagn passede på dig, da du startede i 10. klasse (N= 1046 Klynge 3 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passede på dig, da du startede i 10. klasse?

Personlige forudsætninger
Eleverne i klynge 3 var generelt personligt modne nok til at starte på en ungdomsuddannelse. Således er det kun 31 procent der vurderer, at udsagnet ”Jeg var ikke moden nok til at starte på en ungdomsuddannelse” passede på dem, da de startede i 10. klasse. Samtidig er gruppen kendetegnet ved, at kun få ikke havde selvtillid og ved, at kun få ikke kunne lide at sige noget i timerne i 9. klasse.

Eleverne er ligeledes valgkompetente og afklarede. Kun få kendte ikke til så mange forskellige ungdomsuddannelser og jobmuligheder, i stedet havde de generelt overblik over deres valgmuligheder, og et stort flertal havde en forholdsvis klar forestilling om, hvilken ungdomsuddannelse de ville have.

Fremtidsplaner
Adspurgt om hvad de skal lave efter sommerferien (2003) svarer 55 procent af klynge 3 eleverne, at de skal i det almene gymnasium, jf. nedenstående tabel:

Tabel 4.17: Hvad skal du lave efter sommerferien? (N=5242) anm.: Spm: Hvad skal du lave efter sommerferien?

Af Tabel 4.17 fremgår det endvidere, at 14 procent af klynge 3 eleverne skal på HHX, og 6 procent på HTX – i alt 75 procent i gymnasiale uddannelser.

Hvorfor vælger de 10. klasse?
hovedparten af eleverne i klynge 3 vælger 10. klasse fordi de gerne vil på efterskole og fordi de gerne vil have nogle spændende fag og linjer. 96 procent angiver, at det har stor eller meget stor betydning for deres valg af 10. klasse, at de gerne vil på efterskole. Det forklares naturligvis ved, at hovedparten af klynge 3 eleverne er efterskoleelever, om end der også er elever i klynge 3, der ikke går på efterskole. Nogle af dem må have overvejet efterskole, og selv om de altså har valgt anderledes, har denne overvejelse haft betydning for deres valg. Vores casestudier på 10. klassecentre bekræfter denne antagelse, idet nogle elever angav at have valgt 10. klassecentret på grund af dets lighed med dele af efterskoleformen i temalinjer og pædagogisk praksis, og derfor kunne kompensere for et efterskoleophold, som eleven alligevel ikke ønskede eller ikke kunne få.

Tabel 4.18: Elevernes vurdering af hvor stor betydning følgende forhold havde for, at de valgte at gå i 10. klasse (N= 1046 klynge 3 elever) Anm.: Spm: Hvor stor betydning havde følgende forhold for, at du valgte at gå i 10. klasse?

Sammenligning af de tre klynger
Nedenstående Tabel 4.20 og Tabel 4.19 viser, hvorledes klyngerne af elever fordeler sig på de forskellige skoletyper, samt hvorledes klyngerne af elever er repræsenteret på skoletyperne. Som det fremgår af Tabel 4.19 er klynge 3 domineret af efterskoleelever. Således er 92 procent af alle elever i klynge 3 efterskoleelever, mens der er 41 procent af klynge 1 eleverne og blot 6 procent af klynge 2 eleverne, der går på efterskole. Ser vi på hvordan efterskoleeleverne er fordelt på klynger, så fremgår det af Tabel 4.20 , at 29 procent af dem er i klynge 1, 6 procent af dem er i klynge 2, og 65 procent af dem er i klynge 3.

Tabel 4.19 Skoletyper fordelt på klynger Anm.: Tabellen viser hvorledes de forskellige klynger af elever er fordelt på de forskellige skoletyper.

Tabel 4.20 Klynger fordelt på skoletype Anm.: Tabellen viser, hvorledes de forskellige klynger af elever er repræsenteret på de forskellige skoletyper.

Nedenstående Tabel 4.21 opsummerer de tre klynger og deres karakteristika. Klyngerne adskiller sig ved, at der er lidt flere piger i klynge 3. Klynge 3 elevernes forældre har en større repræsentation af videregående uddannede end klynge 1 og 2 eleverne.

Klynge 1 eleverne var generelt ikke bogligt parate og personligt modne (parate) til ungdomsuddannelse efter 9. klasse, mens klynge 2 og 3 eleverne generelt selv angiver, at de var gode i de fleste boglige fag, var personligt modne, samt valgkompetente og afklarede om, hvad de skulle efter 10. klasse. Klynge 2 eleverne var endog mere afklarede end klynge 3 eleverne.

Tabel 4.21: Oversigt over karakteristika ved de 3 klynger af 10. klasseelever Note: Det sidste spørgsmål om alternative overvejelser til 10. kl. behandles i senere afsnit – afsnit 4.4, men er medtaget her for at perspektivere profilerne af klyngerne af elever.

4.3.4. Lærere og vejlederes vurderinger af, hvilke elever der er i 10. klasse

Vi har i spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere og vejledere i 10. klasse bedt dem om at vurdere den relative fordeling af elever på forskellige grupper efter inddelingen:

• elever, der var gode eller rimeligt gode i de boglige fag, da de påbegyndte 10. klasse (og det modsatte)
• elever, der var modne nok til at starte på en ungdomsuddannelse (og det modsatte)
• elever, der havde en rimelig klar forestilling om, hvilken ungdomsuddannelse de ville påbegynde (og det modsatte)

Lærere og vejlederes vurderinger fremgår af nedenstående Tabel 4.228:

Tabel 4.22: Elevprofiler angivet af lærere og vejledere (N=734 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Vi vil bede dig om at angive, hvor mange procent de enkelte grupper udgør af de elever i 10. klasse, som du har kendskab til?

Det fremgår af Tabel 4.22, at lærere og vejledere gennemsnitligt angiver, at gruppen af elever, der er gode eller rimeligt gode i de boglige fag, da de påbegyndte 10. klasse, udgør 52 procent af elevgruppen. Endvidere fremgår det, at elever som både er fagligt stærke, modne og afklarede udgør 16 procent af det samlede antal elever i 10. klasse opgjort for årgangen af elever 2002/03. Tabellen viser ligeledes, at gruppen af elever, der opfylder alle tre kriterier for målgruppen for 10. klasse, gennemsnitligt opgøres til at være 24 procent.

4.4. De unges alternativ til 10. klasse

Af nedenstående tabel fremgår det, at godt halvdelen af eleverne ikke overvejede noget andet end 10. klasse efter 9. klasse. Særligt efterskoleeleverne overvejede ikke andet, hvilket ikke er overraskende, idet andre undersøgelser peger på, at mange efterskoleelever har besluttet sig for et sådant skoleforløb et år eller mere i forvejen.⁹

Tabel 4.23: Andelen af elever, der overvejede at vælge noget andet end 10. klasse efter 9. klasse (N=5445 elever) Anm.: Spm: Overvejede du at vælge noget andet end 10. klasse efter 9. klasse?

Opdelt på de tre klynger af elever, viser data, at godt halvdelen af klynge 2 eleverne overvejede noget andet end 10. klasse, mens dette kun er tilfældet for godt 1/3 af klynge 1 og klynge 3 eleverne. Da der er en stor overvægt af efterskoleelever i klynge 3, er der ikke overraskende en vis lighed mellem resultatet for efterskoleelever og klynge 3 elever.

Af nedenstående tabel fremgår det, at af de 43 procent af alle eleverne, der overvejede noget andet, angiver 43 procent, at de overvejede det almene gymnasium, 20 procent overvejede erhvervsuddannelse på teknisk skole, og 19 procent overvejede HHX. 28 procent overvejede efterskole.

Tabel 4.24: Elevernes angivelser af hvilke ting de overvejede at vælge i stedet for 10. klasse (N=2345 elever, der svarede ja til, at de overvejede noget andet end 10. klasse efter 9. klasse) Anm.: Spm: Hvilke ting overvejede du at vælge i stedet for 10. klasse? Note: Da der er mulighed for at svare flere valgmuligheder, kan tallene summere til mere end 100. Bemærk endvidere, at 39 procent af efterskoleeleverne, der overvejede noget andet end 10. klasse, angiver at have overvejet efterskole, hvilket må tolkes som en anden efterskole end den, de valgte.

Som det fremgår af tabellen overvejede flere elever på efterskoler og frie grundskoler det almene gymnasium (over halvdelen af eleverne, der overvejede noget andet) sammenlignet med elever i kommunale skoler med 10. klasse (39 procent).

For 62 procent af de klynge 3 elever og 48 procent af de klynge 2 elever, der overvejede noget andet end 10. klasse, var det det almene gymnasium, de overvejede.

På trods af at næsten halvdelen af 10. klasseeleverne angiver, at de overvejede noget andet end 10. klasse efter 9. klasse var 2/3 af dem kun i mindre grad eller slet ikke i tvivl om, at de skulle vælge 10. klasse, da de skulle vælge, jf. nedenstående tabel:

Tabel 4.25: Elevernes vurdering af, hvorvidt de var i tvivl om de skulle vælge 10. klasse efter 9. klasse (N=5387 elever) Anm.: Spm: Var du i tvivl om du skulle vælge 10. klasse efter 9. klasse?

Opdelt på skoletype dækker tallene over, at 82 procent af efterskoleeleverne i mindre grad eller slet ikke var i tvivl om de skulle vælge 10. klasse, da de skulle vælge. Dette er kun tilfældet for godt halvdelen af eleverne på en kommunal skole med 10. klasse.

Opdelt på klynger viser tallene, at kun godt halvdelen af klynge 2 eleverne i mindre grad eller slet ikke var i tvivl om, hvorvidt de skulle vælge 10. klasse efter 9. klasse, mens det var tilfældet for langt flere klynge 1 og klynge 3 elever.

4.5. Faktorer der influerer på valget af 10. klasse

I dette afsnit analyserer vi hvilke faktorer, der influerer på elevernes valg af 10. klasse. Faktorerne er inddelt i individuelle faktorer, institutionelle faktorer, og samfundsmæssige faktorer.

4.5.1. Individuelle faktorer

Vi definerer individuelle faktorer, der influerer på de unges valg af 10. klasse som fire faktorer: faglige behov, personlige behov, uddannelsespræferencer, og valgkompetence / afklaring. Betydningen af disse faktorer er allerede berørt i forbindelse med klyngeanalysen. I dette afsnit vil vi belyse faktorerne overordnet og i forhold til de enkelte skoletyper.

Tabel 4.26 nedenfor viser, hvilken betydning eleverne i 10. klasse selv tillægger en række faktorer for at de valgte at gå i 10. klasse. Disse præsenteres nærmere i det følgende.

Tabel 4.26: Elevernes vurdering af hvor stor betydning følgende forhold havde for, at de valgte at gå i 10. klasse (N=5393 elever) Anm.: Spm: Hvor stor betydning havde følgende forhold for, at du valgte at gå i 10. klasse?

Ønske om at forbedre faglige færdigheder

Lyst til at forbedre karakterer er den faktor, som flest elever tillægger betydning for at de valgte at gå i 10. klasse. Således vurderer 54 procent, at det havde meget stor eller stor betydning for deres valg. Ønsket om at forbedre sine karakterer deles af elever i folkeskolen og de frie grundskoler. Blandt elever på efterskoler er det en mindre andel på 41 procent mod et gennemsnit for alle elever på 54 procent, som tillægger dette forhold meget stor eller stor betydning.

Det er særligt elever i klynge 1 og 2, der angiver de faglige argumenter for at vælge 10. klasse.

Fra de personlige interview med eleverne i 10. klasse ved vi ligeledes, at en stor gruppe ønsker at bruge 10. klasse til at forbedre deres kvalifikationer og karakterer i ét eller flere fag, inden de skal påbegynde en ungdomsuddannelse. Eleverne i denne gruppe har generelt nogle klare forestillinger om, hvilken uddannelse de ønsker at påbegynde, men de vurderer, at de fagligt set ikke er parate til at starte på denne uddannelse. Dette tillægger de flere forhold, eksempelvis:

• At det faglige niveau på den skole de kommer fra var dårligt
• At de har været dovne, fordi de inderst inde vidste, at de havde en mulighed for at indhente de manglende faglige færdigheder i 10. klasse
• At de har været gennem en vanskelig opvækst og et vanskeligt skoleforløb med eksempelvis mobning, som har gjort det vanskeligt for dem at samle sig om skolearbejdet
• At de har behov for yderligere sprogkompetencer. Her er gruppen af elever med anden etnisk baggrund end dansk med behov for dansksproglig opkvalificering inden ungdomsuddannelsen
• At de har hørt, at det er meget krævende at starte i gymnasiet og derfor ønsker at være maksimalt fagligt parate.

For en mindre gruppe elever er begrundelsen for at anvende 10. klasse til faglig opkvalificering ønsket om at styrke deres generelle faglige færdigheder. Mange af dem har altid haft svært ved det boglige, og deres fremtidsmål er måske uklare, men de (og deres forældre) er opmærksomme på, at uanset hvilke uddannelser og job de vælger, vil der blive stillet krav om, at de besidder basale kvalifikationer inden for dansk, matematik og engelsk samt eventuelt andre fag.

Ønske om at blive mere moden

En relativt lille gruppe elever vælger 10. klasse for at bruge året til at blive mere personligt modne. Det er særligt klynge 1 elever, der angiver de personligt modenhedsmæssige argumenter for valg af 10. klasse. Ud fra interviewene med eleverne tegner der sig to overordnede mønstre for denne gruppe elever. Nogle elevers vurderinger af, at de har behov for at blive mere personligt modne, inden de skal starte på en ungdomsuddannelse, er påvirket af deres forestillinger om de krav, der stilles på ungdomsuddannelserne og især det almene gymnasium. En elevgruppe i 10. klasse har gode faglige forudsætninger og ønsker at tage en almen gymnasial uddannelse, men føler, at de personligt ikke er stærke nok til at påbegynde denne uddannelse, da det er deres indtryk, at det både fagligt og socialt er meget hårdt.

En anden gruppes vurderinger af, at de har behov for at blive mere personligt modne, hænger sammen med en manglende personlig modenhed til at kunne træffe et valg om uddannelse. De er uafklarede om, hvad de skal og har ikke overblik til at vælge på grund af manglende personlig modenhed.

Gruppen, der vælger 10. klasse med henvisning til manglende personlig modenhed, omfatter bl.a. følgende elevgrupper:

• De, hvor personlig modenhed hænger sammen med deres alder. De er enten kommet tidligt i skole eller sprunget over et klassetrin
• "De stille piger" der eksempelvis ved, at de skal i gymnasiet, men føler de har behov for personlig modning til at kunne deltage aktivt i undervisningen
• De, der er usikre på sig selv og egen identitet og derfor ikke har valgkompetencen og selvsikkerheden til at træffe et valg
• De, der ikke "kan sidde stille" og mangler personlig modenhed til at kunne træffe et valg om uddannelse.

10. klasse rummer en gruppe elever, som er uafklarede i forhold til fremtidige uddannelses- og erhvervsønsker. Således angiver 22 procent, at det havde meget stor eller stor betydning for deres valg af 10. klasse, at de ikke vidste, hvad de ellers skulle vælge. Denne gruppe af elever findes primært i folkeskolens forskellige skoletyper. Blandt eleverne på de frie grundskoler og efterskolerne er det kun en mindre andel, der ikke vidste hvad de ellers skulle. Opdelt på klynger er det primært elever i klynge 1, der angiver afklaring som begrundelse for valg af 10. klasse.

Fra de personlige interview med eleverne i 10. klasse kan vi identificere flere forskellige motiver til, at en gruppe ønsker at blive mere afklaret:

• En gruppe er uafklaret om, hvilken type ungdomsuddannelse de skal vælge – om det skal være en gymnasial eller en erhvervsuddannelse?
• En gruppe, der ved hvilken type ungdomsuddannelse de skal vælge, men som ikke kan beslutte, om de skal vælge sproglig eller matematisk linje i det almene gymnasium, eller hvilken erhvervsuddannelse på teknisk skole de skal vælge
• En gruppe der er uafklarede om, hvad de skal vælge, fordi deres præferencer er i modstrid med forældrenes ønsker. Problemstillingen er oftest, at det ”ligger i luften” fra forældrenes forventninger, at de skal i det almene gymnasium, mens de selv er mere eller mindre klar over, at de hellere vil og egner sig bedre til at få en erhvervsuddannelse

• For en gruppe elever hænger spørgsmålet om afklaring tæt sammen med personlig modenhed, selvtillid og også nogle gange faglig styrke. For dem udgør 10. klasse et fravalg af andet, som udskyder den endelige beslutning om valg af uddannelse og erhverv et år

• En sidste gruppe med samme karakteristika er de svageste elever, der hverken besidder boglige kundskaber eller personlig modenhed eller afklaring. De har en stribe nederlag med sig fra skolen og privatlivet, de har ingen selvtillid, de er urolige og utilpassede.

En stor del af de unge har valgt at gå i 10. klasse, fordi de vil prøve et anderledes skoleår. Således tilkendegiver 33 procent af eleverne, at det havde meget stor betydning, at de ønskede at komme på efterskole. Det er naturligvis primært efterskoleelever, som fremkommer med disse ønsker. Årsagerne til at de vil på efterskole, er som tidligere nævnt ikke fordi de ønsker at forbedre deres faglige færdigheder, men mere fordi de føler sig tiltrukket af de fag og linjer, der udbydes på de efterskoler de vælger. Således angiver 49 procent af efterskoleeleverne, at det havde meget stor eller stor betydning at de godt kunne tænke sig at prøve nogle spændende fag og linjer, de havde hørt om. Opdelt på klynger er det særligt klynge 3 elever, der angiver disse ønsker som begrundelse for valg af 10. klasse.

Af interviewene med elever der går i 9. klasse og elever på efterskolerne er det klart fremgået, at mange vælger et efterskoleophold for at møde nye mennesker og være en del af et større socialt fællesskab.

Ønsket om at beskæftige sig med spændende temaer og aktiviteter og være end del af et større socialt fællesskab kan karakteriseres som ”pull” faktorer, det vil sige forhold som trækker eleverne til efterskolerne. Det er imidlertid også muligt at identificere en ”push” faktor i form af elevernes ønsker om at komme hjemmefra og eventuelt også et skub fra forældre. Således tilkendegiver 20 procent af eleverne, at ønsket om at komme hjemmefra havde meget stor eller stor betydning for at de valgte at gå i 10. klasse på en efterskole.

Af de personlige interview med eleverne bekræftes det, at ønsket om at komme hjemmefra både skyldes et behov for at komme væk fra familien, men også et behov for at skifte skole og komme ud af en rolle, som de føler sig låst fast i. For mange opleves miljøskiftet til en efterskole som overskueligt i forhold til det miljøskift, der vil ske i forbindelse med påbegyndelse af en ungdomsuddannelse.

Ønsket om et anderledes skoleår og et pusterum inden det for alvor går løs på en ungdomsuddannelse er noget der ligeledes har betydning for en gruppe af elever, der vælger 10. klasse på en af de skoletyper, som findes i folkeskoleregi. Casestudierne på 10. klassecentrene har vist, at nogle elever vælger 10. klassecentret på grund af dets lighed med dele af efterskoleformen i temalinjer og pædagogisk praksis, og derfor kunne kompensere for et efterskoleophold, som eleven alligevel ikke ønskede eller ikke kunne få.

4.5.2. Institutionelle faktorer

Forældre og venner

Som det fremgår af Tabel 4.27 har eleverne talt meget med begge deres forældre om, hvad de skulle vælge efter 9. klasse, især deres mor (som ligeledes er den person, som eleverne tillægger størst betydning for at de valgte 10. klasse, jf. tabel 4.27):

Tabel 4.27: Elevernes vurdering af hvorvidt de snakkede med følgende personer om, hvad de skulle vælge efter 9. klasse (N=5382) Anm.: Spm: Snakkede du med følgende personer om, hvad du skulle vælge efter 9. klasse?

Knap halvdelen af eleverne i 10. klasse tillægger det meget stor, stor eller nogen betydning for deres valg af 10. klasse, at deres forældre syntes, de skulle gå i 10. klasse. Det er uafhængigt af, hvilken form for 10. klasse de unge går i. De casestudier som er gennemført på efterskoler viser, at valget af denne skoleform og 10. klasse her ofte er påvirket af forældrene. Mange elever har været skrevet op i 1-23 år, og det er tydeligt, at en stor forældrepåvirkning er medvirkende årsag til elevernes valg af

Det forhold, at eleverne havde venner der skulle i 10. klasse tillægges ligeledes nogen betydning. 18 procent tillægger det således meget stor eller stor betydning, mens 20 procent tillægger det nogen betydning. Blandt elever på efterskolerne er det dog kun en mindre gruppe, der tillægger dette forhold betydning.

Tabel 4.28: Elevernes vurdering af hvilken person, der havde størst betydning for at de valgte at gå i 10. klasse (N=5376 elever) Anm.: Spm: Hvilken person havde størst betydning for at du valgte at gå i 10. klasse?

Vejledning

Som det fremgår af ovenstående Tabel 4.27 og Tabel 4.28 snakker de fleste elever med skolevejlederne og 11 procent vurderer, at vedkommende havde den største betydning for, at de valgte at gå i 10. klasse.

Det er meget vanskeligt præcist at vurdere, hvilken indflydelse vejledere og lærere i 9. klasse har for elevernes valg og fravalg af 10. klasse, da vejledningen er en proces, hvor vejlederen skal være meget aktiv med en struktureret vejledning, men samtidig også fungere som facilitator for en proces hos eleven og dennes forældre. Det billede som tegner sig ud fra evalueringens kvalitative datakilder, casestudier og kollegial refleksion, er meget blandet.

På nogle skoler arbejdes der meget systematisk og målrettet med at bringe valget af ungdomsuddannelse ned i 9. klasse for flere elever. Det har man opnået gode resultater med ved at styrke fokus på ungdomsuddannelser, og først fremhæve muligheden for 10. klasse, når alle muligheder for ungdomsuddannelser er udtømt. Et andet væsentligt redskab har været, at eleverne skal begrunde deres valg af 10. klasse og forventninger til udbytte. Skolerne angiver, at der ikke herved er konstateret et større frafald fra ungdomsuddannelserne som følge af det styrkede fokus på afklaring og valg efter 9. klasse.

I modsætning hertil står nogle skoler, der vægter sikkerhed i anbefalingen af påbegyndelsen af ungdomsuddannelse efter 9. klasse. På en af caseskolerne anfører man eksempelvis, at de anbefaler eleverne at være ”120 procent overbeviste om, at de kan klare en ungdomsuddannelse”, for at de skal vælge at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Vi har således i evalueringens kvalitative aktiviteter nogle steder mødt en holdning om, at en mindre usikkerhed skal imødegås med rådgivning om at fortsætte i 10. klasse.

Vejlederes præferencer og praksis har således nogen betydning for, om elever vælger eller ikke vælger 10. klasse. Forskelle i økonomiske incitamenter har ligeledes en betydning. Det er dog svært præcist at sige, hvilken betydning dette forhold har, idet der er tale om incitamenter, der både fremmer og begrænser søgningen til 10. klasse. I forbindelse med nogle casestudier, eksempelvis et på et 10. klassemiljø, har vi klart kunnet identificere økonomiske incitamenter til at få så mange som muligt til at blive i 10. klasse, idet skolen fik tildelt ressourcer ud fra antal elever. Da der er tale om samme gruppe lærere i 9. og 10. klasse giver det en klar tilskyndelse til at holde på så mange som muligt. Denne vurdering understøttes blandt andet af elevernes oplevelse af vejledningen.

Omvendt betyder den stigende tendens med selvstændige 10. klassecentre også, at de økonomiske incitamenter til at vejledere til 10. klasse mindskes, idet lærere og vejledere i 9. klasse ikke påvirkes af søgningen til 10. klasse. I casestudierne og den kollegiale refleksion har vi dog erfaret, at mange 10. klassecentre benytter en aggressiv markedsføring over for eleverne i 9. klasse.

10. klasses image og attraktivitet

Også 10. klasses image er en medvirkende faktor for valget af 10. klasse. Vi har ikke data i spørgeskemaundersøgelserne om dette forhold, men de kvalitative datakilder bekræfter, at der er lokale forskelle på attraktivitet og image ved 10. klasse, som indvirker på elevernes præference for 10. klasse. Nogle steder tager næsten ingen 10. klasse, og 10. klasse betragtes som et år for relativt svage unge. Det er eksempelvis tilfældet på en af caseskolerne i en forstadskommune til København, hvor der er tradition for, at de dygtige 9. klasseelever fortsætter i det almene gymnasium, hvilket er flertallet, mens en mindre gruppe elever fortsætter i 10. klasse, der har ry for at opsamle de svagere elever.

Andre steder har 10. klasse et godt image, eksempelvis som følge af et stærkt profileret 10. klassecenter med mange elever, mange og spændende faglige og kreative temaudbud mv. Også på den caseskole, der er en fri grundskole (på Fyn), er der tradition for, at eleverne fortsætter i 10. klasse, selv om skolen har et stærkt bogligt fokus, og eleverne generelt klarer sig godt. I fokusgruppen med forældre giver de generelt udtryk for, at deres børn skal have den bedste faglige ballast, og at det vil være synd at afholde børnene fra et år mere som forberedelse på ungdomsuddannelsen.

I visse områder er der endvidere helt særlige forhold omkring traditionen for efterskoleophold, der har et helt særligt image og en særlig attraktivitet. Det er eksempelvis tilfældet for en af de caseskoler, der er en efterskole. Den ligger i det vestjyske område, hvor der i de omkringliggende små samfund er en meget stærk tradition for, at de unge kommer på efterskole.

4.5.3. Samfundsmæssige faktorer

For nogle elever har relationen mellem alder og arbejdsmarked også spillet ind. 27 procent angiver, at det har haft stor eller meget stor betydning for, at de valgte at gå i 10. klasse, at de gerne ville være lidt ældre for at styrke deres muligheder for at få en læreplads. Denne begrundelse anvendes på tværs af de forskellige skoletyper.

Det er en tendens, vi også har mødt i interviewene med lærere og vejledere. Her har relativt mange gjort opmærksom på, at de ofte møder et krav fra arbejdsmarkedet om, at elever, der skal have læreplads, skal have 10. klasse med. Både af hensyn til personlig modning, men også fordi, at de så fylder 18 år i en relativ tidlig fase af læreperioden og dermed kan få kørekort eller opnå andre fordele i forhold til lovgivning med betydning for arbejdspladsen. I elevinterviewene har vi talt med flere elever, som fortæller, at de valgte 10. klasse, fordi de ikke kunne finde en læreplads efter 9. klasse.

Generelle ungdomskulturelle trends kan endvidere være en faktor med betydning for unges valg af 10. klasse. Dette hænger sammen med image ved 10. klasse, idet der både nationalt og lokalt kan opstå forskellige imagetendenser. Hvor det i midten af 1990’erne formentlig var ”trendy” at gå i 10. klasse, da så mange gjorde det, er vi formentlig i en periode, hvor 10. klasse i hvert fald i nogle områder mister sin attraktivitet i ungdomskulturen, jf. den generelt faldende søgning til 10. klasse de seneste ni år. Lokale tendenser, formentlig især i mindre lokalsamfund, kan i høj grad påvirke en sådan imagedannelse, da skolernes image også afgøres af deres udbud og de aktiviteter og strømninger, der udgår fra skolen. Skolernes image kan ofte svinge fra år til år, alt efter hvilke elever der går på skolen det pågældende år. I et casestudie med et 10. klassecenter har vi kunnet konstatere, at problemer med en meget lille gruppe elever er blevet bredt kendt og har fået indflydelse på 9. klasseelevers opfattelse af10. klassecentret.

³ Valgkompetence skal i denne sammenhæng forstås som evne til at træffe et meningsfuldt valg mellem flere kendte alternativer og begrunde kriterierne for dette valg.
⁴ Det skal bemærkes, at når vi i evalueringen angiver, at en gruppe elever er parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse, menes dermed også at gennemføre den. Det giver ikke mening inden for evalueringens rammer at tale om at være i stand til at påbegynde, hvis dette ikke inkluderer også at kunne gennemføre ungdomsuddannelsen.
⁵ Det skal understreges, at disse tal ikke er faktiske tal for fordeling af eleverne på etnisk minoritet, men data baseret på spørgeskemaundersøgelsen. I den skelnes der mellem etnisk danske unge, og unge med anden etnisk baggrund end dansk, det vil sige alle andre lande end Danmark.
⁶ Disse tal er ikke nødvendigvis repræsentative for det samlede antal 10. klasseelever i årgangen 2002/03, da skolerne, der har medvirket i spørgeskemaundersøgelsen, kan repræsentere mindre afvigelser fra landsgennemsnittet på nogle variable.
⁷ Spørgsmål 4: Hvordan synes du følgende udsagn passede på dig, da du startede i 10. klasse? Spørgsmål 5: Hvor stor betydning havde følgende forhold for, at du valgte at gå i 10. klasse?
⁸ Metodisk skal det anføres, at resultaterne fremstillet i tabellen naturligvis er tilnærmede værdier baseret på et kvalificeret skøn fra lærere og vejledere, idet det naturligvis er vanskeligt at skelne mellem enkelte kategorier. Det faktum, at der er en stor spredning i tallene indikerer, at respondenterne har taget øvelsen alvorligt, men tallene skal anvendes med en vis forsigtighed og som indikationer af realiteter.
⁹ En markedsanalyse fra februar 2003 bestilt af Efterskolernes Sekretariat viser, at 45 procent af eleverne på efterskolerne har tilmeldt sig efterskolen mere end ét år i forvejen.