3. Implementering og organisering i kommunerne

Dette kapitel omhandler den overordnede implementering af lovændringerne fra 1999 vedrørende 10. klasse og den måde, som 10. klasse er struktureret på i kommunerne. Kapitlet belyser strukturen for 10. klasse, målsætninger og handleplaner for 10. klasse. Endvidere analyseres de overordnede kommunale principper for indretning af skolevejledningen i 8., 9. og 10. klasse. Endelig belyses kommunernes vurdering af implementering af lovgivningen. Analysen i kapitlet bygger primært på to spørgeskemaundersøgelser gennemført i kommunalforvaltninger blandt ledere med ansvar for 10. klasse, det vil primært sige skolechefer og blandt skoleledere.

Resultaterne viser, at 10. klasse stadig overvejende er organiseret på almindelige folkeskoler i de enkelte kommuner, men at der er sket en koncentration af 10. klasserne som følge af lovændringerne i 1999. Således har 19 procent af kommunerne oprettet 10. klassecentre, mens 20 procent har samlet 10. klasse på få almindelige folkeskoler.

Over halvdelen af kommunerne har ikke ændret deres målsætninger for skolevejledningen som følge af implementeringen af lovændringen fra 1999. Blandt de kommuner, der har ændret målsætninger for skolevejledningen har 1/3 fokus på, at det kun skal være unge, der falder inden for lovbemærkningernes forståelse af målgruppen for 10. klasse. En anden 1/3 af kommunerne har øget deres fokus på muligheder i 10. klasse og dermed også på at råde de unge til at gå i 10. klasse.

Endelig viser resultaterne, at flertallet af kommunerne vurderer, at såvel deres 10. klasse som vejledningen i 8. og 9. klasse lever op til hensigterne i lovgivningen.

3.1. Kommunal organisering af 10. klasseåret

10. klasse er overvejende organiseret på almindelige folkeskoler i de enkelte kommuner (54 procent), jf. nedenstående tabel:

Tabel 3.1: Skolestrukturen for 10. klasse i kommunerne (N=231 kommuner) Anm.: Spm: Hvordan er skolestrukturen for 10. klasse i din kommune? Note: Mulighed for at afgive flere svar betyder, at tallene summerer til mere end 100. Andet dækker primært over, at en del kommuner har præciseret, at 10. klasse er placeret på én folkeskole i kommunen.

I 33 procent af kommunerne er 10. klasse organiseret på et eller flere enkeltkommunale eller tværkommunale 10. klassecentre, uafhængigt af folkeskolens øvrige klasser. Dertil kommer, at den helt overvejende del af de 20 procent af kommunerne, der angiver en anden organisering, i deres kommentarer beskriver, hvad vi vælger at kalde 10. klassemiljøer. Det vil sige, at 10. klasse er samlet på én eller flere af kommunens folkeskoler.

Lige over halvdelen af kommunerne (52 procent) har ændret deres organisering som følge af lovændringen, jf. nedenstående tabel.

Der er en sammenhæng mellem skolestruktur og kommunestørrelse. Således angiver hele 51 procent af bykommunerne i hovedstadsområdet, at 10. klasse er organiseret på ét eller flere enkeltkommunale eller tværkommunale 10. klassecentre, uafhængigt af folkeskolens øvrige klasser. For landkommuner og udkantskommuner er dette tal hhv. 8 procent og 4 procent.

Tabel 3.2: Har kommunen ændret organiseringen af 10. klasse som følge af den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999? (N=224 kommuner) Anm.: Spm: Har kommunen ændret organiseringen af 10. klasse som følge af den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999? Note: Mulighed for at afgive flere svar betyder, at tallene summerer til mere end 100.

Kommentarerne fra de kommuner, der har svaret ”andet” og interview med forvaltningerne i forbindelse med casestudierne fremhæver, at flere kommuner allerede før lovændringen i 1999 havde gennemført ændringer for så vidt angår 10. klassecentre og 10. klassemiljøer. Lovændringen skal således ikke i alle tilfælde ses som direkte initiator, men snarere som understøttende for denne udvikling via den ånd og de signaler, lovændringen har haft.

Det er endvidere interessant at bemærke, at det især er kommuner, der har oplevet en stigende søgning til 10. klasse, som har oprettet 10. klassecentre efter lovændringen. Kommuner med 10. klassecentre har samlet set ikke oplevet en stigning i antallet af elever, der søger 10. klasse.

3.2. Målsætninger og handleplaner

3.2.1. Centrale målsætninger og handleplaner for 10. klasse

40 procent af kommunerne har udarbejdet centrale målsætninger for kvalitet og indhold i 10. klasse. Målsætningerne indeholder for de fleste kommuner vejledningen i 10. klasse, brugen af uddannelsesplaner og brobygningsforløb. 10 procent af kommunerne har centrale målsætninger for andelen af en ungdomsårgang, der vælger 10. klasse.

Særligt på fire områder har lovændringen fra 1999 ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” ført til ændringer i kommunernes målsætninger for 10. klasse:

• Brobygningsforløb (53 procent)
• Vejledningen i 10. klasse (50 procent)
• Udbud af fag (47 procent)
• Timefordeling (46 procent).

19 procent af kommunerne har fra centralt hold udarbejdet overordnede handleplaner for 10. klasse. Som det gælder for målsætningerne, omhandler handleplanerne i de fleste kommuner vejledning i 10. klasse, brug af uddannelsesplaner og brobygningsforløb.

3.2.2. Skolernes målsætninger og handleplaner for 10. klasse

72 procent af skolerne har formuleret mål og visioner for 10. klasse. Det er især 10. klassecentrene, der arbejder med mål og visioner. Således angiver 95 procent af disse, at de har formuleret mål og visioner.

På skoler, hvor der er formuleret mål og visioner har vi bedt skolelederne om at uddybe, hvilke mål og visioner de har formuleret. Analysen viser, at skolerne i høj grad fremdrager de intentioner med 10. klasse som ligeledes er formuleret i bemærkningerne til 10. klasseloven. De forhold, som de fleste skoleledere fremhæver, er følgende:

• Faglig dygtiggørelse og udvikling
• Personlig udvikling og modning
• Styrke de unges demokratiske kompetencer, herunder ansvarlighed over et større fællesskab og øget viden om det omkringliggende samfund.
• Øge andelen af unge der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse
• Skabe et skoleår baseret på engagement, tillid og gensidig respekt.

3.3. Organisering af vejledningen

3.3.1. Kommunale målsætninger

Kommunerne er blevet spurgt om, på hvilke måder de har ændret målsætninger for skolevejledningen som følge af implementeringen af lovændringen fra 1999. Som det fremgår af Tabel 3.3 nedenfor, har 54 procent af kommunerne ikke ændret deres målsætninger som følge af lovændringen.

Tabel 3.3: På hvilke måder har kommunen ændret målsætninger for skolevejledning som følge af kommunens implementering af den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999? (N=224 kommuner) Anm.: Spm: På hvilke måder har kommunen ændret målsætninger for skolevejledningen som følge af kommunens implementering af den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999? Note: Mulighed for at afgive flere svar betyder, at tallene summerer til mere end 100.

Tendenserne for de kommuner, der har ændret målsætninger for vejledningen er spredte. Ca. 1/3 har øget deres fokus på muligheder i 10. klasse og dermed også på at råde de unge til at gå i 10. klasse. Samtidig har ca. 1/3 af kommunerne sat mere fokus på, at det kun skal være unge, der falder inden for lovbemærkningernes forståelse af målgruppen, der skal i 10. klasse, det vil sige unge, der ikke er fagligt parate (34 procent), ikke er personligt modne (36 procent) eller ikke er afklarede om valg af uddannelse (36 procent).

3.3.2. Centrale initiativer

Som nævnt under organiseringen af 10. klasse havde flere kommuner allerede inden lovændringen i 1999 taget en række af de initiativer i brug, som lovændringen lægger op til. Undersøgelsen viser i tråd med dette, at 77 procent af kommunerne i høj eller i nogen grad brugte handleplaner og uddannelsesplaner før lovændringen.

24 procent af kommunerne har ikke taget konkrete initiativer i brug for at understøtte brugen af uddannelsesplaner og bøger. De øvrige kommuner har primært benyttet sig af særlig introduktion og/eller kursus for skolevejlederne (68 procent).

Tabel 3.4: Konkrete initiativer, kommunerne har taget for at understøtte brugen af uddannelsesplaner og bøger (N=223 kommuner) Anm.: Spm: Hvilke konkrete initiativer for at understøtte brugen af uddannelsesplaner og uddannelsesbøger har man taget i kommunen? Note: Mulighed for at afgive flere svar betyder, at tallene summerer til mere end 100.

Kommunerne er delte i deres vurderinger af, hvorvidt brugen af uddannelsesplaner og bøger har forbedret vejledningen i tråd med hensigterne i lovændringen. Halvdelen af kommunerne vurderer, at uddannelsesplaner og bøger i meget høj grad eller i høj grad har forbedret vejledningen, mens 1/3 mener, dette er tilfældet i nogen grad. 9 procent vurderer brugen negativt, idet de mener, at uddannelsesplaner og bøger kun i mindre grad eller slet ikke har forbedret vejledningen.

Tabel 3.5: Kommunernes vurdering af i hvilken grad brugen af uddannelsesplaner og bøger har forbedret vejledningen i kommunerne i forhold til hensigterne med lovændringen fra 1999 (N=222 kommuner) Anm.: Spm: I hvilken grad vurderer du, at brugen af uddannelsesplaner og uddannelsesbøger har forbedret vejledningen i kommunen i forhold til hensigterne med lovændringerne fra 1999?

3.3.3. Opfølgning på og koordinering af vejledning

En af intentionerne bag lovændringerne i 1999 var, at 10. klasseåret i højere grad skulle tilpasses den enkelte elevs behov og ønsker. Et af instrumenterne til at sikre dette var de unges uddannelsesplaner. Ansvar for at dette sker er primært overladt til de enkelte skoler. I 40 procent af kommunerne sker der dog en koordinering af dette gennem skolekonsulenten. I 5 procent af kommunerne sker der en central opsamling på forvaltningsniveau.

Tabel 3.6: Hvordan sikrer man i kommunen, at 10. klasseforløbet tilrettelægges i overensstemmelse med de unges uddannelsesplaner? (N=222) Anm.: Spm: Hvordan sikrer man i kommunen, at 10. klasseforløbet tilrettelægges i overensstemmelse med de unges uddannelsesplaner? Note: Mulighed for at afgive flere svar betyder, at tallene summerer til mere end 100.

82 procent af kommunerne koordinerer skolevejledningen gennem skolekonsulenten, der holder møder med skolevejledere og skolerne. 5 procent af kommunerne koordinerer vejledningen gennem skolernes virksomhedsplaner. 5 procent af kommunerne koordinerer ikke vejledningen mellem skolerne.

Tabel 3.7: Hvordan koordinerer kommunerne skolevejledningen mellem skolerne? (N=222 kommuner) Anm.: Spm: Hvordan koordinerer man i kommunen skolevejledningen mellem skolerne? Note: Mulighed for at afgive flere svar betyder, at tallene summerer til mere end 100.

3.3.4. Ressourcer allokeret til vejledning

Vi har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt de kommunale skolechefer, om timetallet til skolevejledning pr. elev er ændret som følge af den ændrede lovgivning for 10. klasse. 48 procent af kommunerne svarer, at de nu har flere vejledningstimer pr. elev som følge af lovændringen. Det skal dog bemærkes, at der nogenlunde samtidig med lovændringerne også kom ny arbejdstidsaftale for skolevejledere, der tildelte nogle vejledere flere vejledningstimer. De kommunale skolechefer er måske ikke i stand til at skelne effekten af henholdsvis lovgivningsændringerne og arbejdstidsaftalen på kommunens opnormering af vejledningstimer pr. elev.

3.4. Implementering af lovændringen fra 1999

Kommunerne er blevet bedt om en samlet vurdering af, hvorvidt kommunens 10. klasse lever op til hensigterne i den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999. Ifølge kommunernes vurdering lever 76 procent af kommunernes 10. klasse i meget høj grad eller i høj grad op til hensigterne i lovgivningen.

Tabel 3.8: Kommunernes vurdering af i hvilken grad deres 10. klasse lever op til hensigterne i den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999 (N=220 kommuner) Anm.: Spm: I hvilken grad vurderer du, samlet set, at kommunens 10. klasse lever op til hensigterne i den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999?

Ifølge kommunerne lever 20 procent af dem kun i nogen grad op til hensigterne, og 2 procent lever kun i mindre grad eller slet ikke op til hensigterne.

Efterfølgende har vi bedt kommunerne vurdere i hvilken grad, de har implementeret en række delelementer fra lovgivningen for 10. klasse fra 1999. Som det fremgår af nedenstående tabel, er langt de fleste elementer blevet implementeret. Den højeste grad af implementering er sket inden for timefordelingen af de obligatoriske fag, dansk, engelsk og matematik og den obligatoriske selvvalgte opgave.

Tabel 3.9: Implementering af forskellige elementer af lovgivningen (N=220 kommuner) Anm.: Spm: I hvilken grad vurderer du, at følgende elementer fra den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999 på nuværende tidspunkt er implementeret i kommunen?

De elementer i loven, hvor mere end 10 procent af kommunerne har svaret, at de kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er implementeret i kommunerne, fremgår af nedenstående tabel, hvor også de mest fremtrædende årsagsforklaringer fra kommunerne er angivet.

Tabel 3.10: Oversigt over de elementer fra lovgivningen, hvor mere end 10 procent af kommunerne har svaret, at de i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er implementeret i kommunen N=220). Anm.: Spm: I hvilken grad vurderer du, at følgende elementer fra den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999 på nuværende tidspunkt er implementeret i kommunen?

Efterfølgende vurderer kommunerne specifikt deres skolevejledning i forhold til hensigterne i lovgivningen; først i 8.9. klasse og derefter i 10. klasse.

Tabel 3.11: Kommunernes vurdering af, i hvilken grad vejledningen i 8.9. klasse i kommunen i dag lever op til hensigterne i den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999 (N=218 kommuner) Anm.: Spm: I hvilken grad vurderer du, at vejledningen i 8.9. klasse i kommunen i dag lever op til hensigterne i den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999?

77 procent af kommunerne vurderer, at vejledningen i 8.9. klasse i kommunen i dag lever op til hensigten i den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999. 20 procent vurderer, at det er tilfældet i nogen grad, og 1 procent i mindre grad eller slet ikke.

Tabel 3.12: Kommunernes vurdering af, i hvilken grad vejledningen i 10. klasse frem mod valg af ungdomsuddannelse i dag lever op til hensigterne i den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999 (N=218 kommuner) Anm.: Spm: I hvilken grad vurderer du, at vejledningen i 10. klasse frem mod valg af ungdomsuddannelse i dag lever op til hensigterne i den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999?

Andelen af kommuner, der vurderer, at vejledningen i 10. klasse i meget høj eller i høj grad lever op til hensigterne i lovgivningen er 88 procent. 11 procent vurderer, at det er tilfældet i nogen grad. 1 procent vurderer, at det er tilfældet i mindre grad.

Kommunerne er delte i deres vurderinger af lovgivningens hensigtsmæssighed som styringsinstrument, jf. nedenstående tabel:

Tabel 3.13: Kommunernes vurdering af, i hvilken grad den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999 udgør et hensigtsmæssigt styringsinstrument for forvaltningen (N=217 kommuner) Anm.: Spm: I hvilken grad vurderer du, at den ændrede lovgivning for 10. klasse fra 1999 udgør et hensigtsmæssigt styringsinstrument for forvaltningen?

1/4 af kommunerne mener i meget høj grad eller i høj grad, at loven udgør et hensigtsmæssigt styringsinstrument, mens lige under 1/4 i mindre grad eller slet ikke mener, at dette er tilfældet.