5. Tilrettelæggelse, indhold og pædagogisk praksis

Dette kapitel 5 beskriver, hvordan både skoleåret og selve undervisningen er organiseret og tilrettelagt, herunder inddragelse af eleverne. Endvidere beskæftiger vi os i dette kapitel med prøveformer og deres hensigtsmæssighed. Kapitlet er primært baseret på spørgeskemaundersøgelser gennemført blandt skoleledere, lærere og vejledere. I enkelte afsnit er resultater fra spørgeskemaundersøgelsen med eleverne også inddraget.

Overordnet viser resultaterne, at den pædagogiske praksis har ændret sig efter lovændringerne, således at undervisningen i højere grad tilrettelægges både tematisk og projektorienteret.

Endvidere peger resultaterne på, at eleverne i nogen grad har medindflydelse, især i folkeskolen. Dog sker medindflydelsen ikke i særlig udstrækning i forhold til planlægning af skoleåret, men mere i den daglige tilrettelæggelse af undervisningen og mest i undervisningsdifferentiering i forhold til den enkelte elevs niveau og behov. Dette billede af elevernes medindflydelse er ligeledes i overensstemmelse med de observationer, som er gjort i casestudierne. Her har vi ligeledes fundet store forskelle mellem de forskellige skoletyper. Det er især på 10. klassecentrene, at eleverne inddrages i planlægningen af undervisningen. På de frie grundskoler og efterskolerne er elevindflydelsen noget mindre og primært afgrænset til valg af undervisningsstof og aflevering af opgaver. Dette gælder særligt hvilke temaer, der skal arbejdes med i f.eks. dansk, engelsk og matematik. De fleste elever oplever dog, at de bliver inddraget, hvis de kommer med forslag til deres lærere.

Undervisningen i 10. klasse fokuserer i stigende grad på at styrke de unges faglige færdigheder. Det kan blandt andet også aflæses ved, at en stigende andel og et stigende antal af eleverne vælger at afslutte 10. klasse med prøver på FS10-niveau.

5.1. Overordnet organisering af skoleåret

På 53 procent af skolerne er 10. klasse struktureret ud fra temalinjer. Dette organiseringsprincip findes især på 10. klassecentrene og kun i mindre grad på de frie grundskoler. Således udbyder 75 procent af centrene temalinjer eller temaprojekter, mens det kun er tilfældet for 23 procent af de frie grundskoler¹⁰. At det er 10. klassecentrene der især udbyder temaprojekter/temalinjer, skyldes flere forhold. For det første har 10. klassecentrene mange elever og derfor bedre muligheder for at oprette et bredt udvalg af linjer og projekter, som tilgodeser elever med forskellige behov. For det andet er mange af 10. klassecentrene nye og har derfor haft et behov for at udvikle en attraktiv profil, der kan tiltrække mange elever.

Tabel 5.1: Udbydes der temalinjer/temaprojekter? (N=122 skoleledere) Anm.: Spm: Udbydes der temalinjer/temaprojekter?

Der er stor spredning i, hvordan skolerne strukturerer selve undervisningen. 12 procent strukturerer hele undervisningen i linjer. Som oftest er det en blanding, hvor der både undervises i linjer, på tværs af linjer, i store hold og i mindre hold. Det at organisere den valgfrie del af undervisningen i linjer er mest fremtrædende blandt 10. klassecentrene, 10. klassemiljøer og almindelige folkeskoler.

Tabel 5.2: Hvordan er undervisningen struktureret? (N=126 skoleledere) Anm.: Spm: Hvordan er undervisningen struktureret?

Note: Mulighed for at afgive flere svar betyder, at tallene summerer til mere end 100.

5.2. Tilrettelæggelse af skoleår og undervisning

5.2.1. Elevernes medindflydelse

Elevernes indflydelse på såvel den overordnede planlægning af skoleåret som den daglige undervisning er begrænset. 21 procent af skolelederne angiver, at eleverne i høj grad har medindflydelse på planlægningen af skoleåret, mens 31 procent angiver, at det i mindre grad eller slet ikke er tilfældet. Eleverne har størst mulighed for indflydelse på den overordnede planlægning af skoleåret på de skoletyper, der er placeret i folkeskoleregi.

Tabel 5.3: Elevernes medindflydelse på planlægning af skoleåret (N=126 skoleledere) I hvilken grad vurderer du, at eleverne har medindflydelse på skoleårets overordnede planlægning?

I hvilken grad vurderer du, at eleverne har medindflydelse på undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisningsstof?

Elevernes indflydelse på planlægningen af selve undervisningen vurderes af skolelederne at være større end tilfældet er for den overordnede planlægning. Samlet set er det dog kun 26 procent af skolelederne der vurderer, at eleverne har en høj grad af medindflydelse. Igen er folkeskolerne karakteriseret ved at give eleverne en højere grad af medindflydelse.

Lærere og vejledere deler generelt skoleledernes vurderinger af elevernes medindflydelse på valg af undervisningsstof og undervisningens tilrettelæggelse. Således angiver 26 procent af lærere og vejledere, at eleverne i meget høj grad eller i høj grad har medindflydelse på valg af undervisningsstof, mens 24 procent vurderer, at eleverne i meget høj grad eller i høj grad har medindflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. Den største grad af medindflydelse findes på 10. klassecentrene. Således angiver 40 procent af lærere og vejledere på 10. klassecentre, at eleverne i meget høj grad eller i høj grad har medindflydelse på undervisningsstoffet. Tilsvarende er det kun 14 procent af lærere og vejledere på de frie grundskoler, der deler denne vurdering.

Tabel 5.4: De unges medindflydelse på valg af undervisningsstof ifølge lærere og vejledere (N=702 lærere/vejledere)

De unge har medindflydelse på valg af undervisningsstof?

De unge har medindflydelse på undervisningens tilrettelæggelse?

Anm.: Spm: I hvilken grad er den pædagogiske praksis i jeres 10. klasse i dag karakteriseret ved følgende?

Elevernes medindflydelse på skoleåret sker på flere måder. 48 procent af skolerne nævner, at eleverne tilkendegiver deres ønsker i forbindelse med tilmelding til skoleåret, mens 44 procent af skolerne samler eleverne forud for skoleåret. Særligt 10. klassecentre og efterskoler benytter sig af, at eleverne giver deres ønsker til kende inden skolestart.

Lærere og vejledere vurderer, at omfanget af elevernes medindflydelse på både valg af undervisningsstof og undervisningens tilrettelæggelse kun i nogen grad har ændret sig efter lovændringerne i 1999.

Den manglende grad af medindflydelse på undervisningens tilrettelæggelse skyldes flere forhold. For det første vurderer mange lærere og vejledere, at eleverne ikke er i stand til at formulere deres egne ønsker og behov og tage ansvar for egen læring. Man har mange steder forsøgt at lade det være op til eleverne selv at fremkomme med ønsker til undervisningens indhold for så at konstatere, at der ingenting skete.

Nogle lærere i 10. klasse stiller sig endvidere tvivlende overfor, hvor hensigtsmæssig en stor medinddragelse af de unge er. For den gruppe af unge som primært skal bruge 10. klasse til at forbedre sig fagligt i et eller flere fag, er det ikke relevant at bruge for meget tid på at medinddrage dem i undervisningens tilrettelæggelse. Lærerne ved godt, hvilke behov disse unge har og hvordan de får styrket deres faglige færdigheder. Nogle lærere fremhæver videre, at de ser et dilemma mellem kvalitet af et forløb, eksempelvis en musical, og medinddragelse. Hvis forløbet skal munde ud i et produkt af høj kvalitet, som eleverne kan være stolte af (noget eleverne vægter højt), kræver det en del lærerstyring i de planlæggende faser. En efterskole, der indgik i evalueringen som caseskole gav omvendt eleverne meget stort selvstændigt ansvar netop i planlægning af teaterstykker og musicals ud fra en filosofi om, at de kan klare det, og at det er givende for eleverne.

En tredje årsag til den manglende medinddragelse er den knappe tid, der er til rådighed i et skoleår, hvor aktiviteter som brobygning, praktik og obligatorisk selvvalgt opgave ligeledes fylder en del. Det tvinger skolerne til at have en stor del af planlægningen klar, allerede inden skoleåret starter for ikke at spilde alt for megen tid i skoleårets begyndelse.

5.2.2. Uddannelsesplaner som planlægningsredskab

Et af redskaberne til at sikre, at elevernes behov og ønsker inddrages i planlægningen af undervisningen er uddannelsesplanerne. 25 procent af skolelederne tilkendegiver, at de inddrager elevernes uddannelsesplaner for 9. klasse i den planlægning, der sker forud for skoleåret. Inddragelsen sker især i 10. klassemiljøer og 10. klassecentre.

Ud over at fungere som redskab i den overordnede planlægning af skoleåret, skal uddannelsesplanerne også bruges til at planlægge undervisningsforløbet for den enkelte unge. Det er skoleledernes vurdering, at dette kun i noget omfang fungerer godt. Det er primært skoleledere, der repræsenterer skoletyper i folkeskolens regi, som vurderer, at uddannelsesplanen fungerer godt som redskab til at sikre individuelt tilrettelagte undervisningsforløb.

Tabel 5.5: Skoleledernes vurdering af, hvordan uddannelsesplanen fungerer som redskab til at sikre individuelt tilrettelagte undervisningsforløb (N=126 skoleledere) Anm.: Spm: Hvordan fungerer uddannelsesplanen som redskab til at sikre individuelt tilrettelagte undervisningsforløb?

De få skoleledere som vurderer, at uddannelsesplanen fungerer dårligt eller meget dårligt som redskab til at tilrettelægge de unges undervisningsforløb individuelt, begrunder det primært med, at de planer de modtager, er for overfladiske.

Skoleledernes vurderinger af uddannelsesplanen som redskab til at sikre individuelt tilrettelagte undervisningsforløb er mere positive end de vurderinger, der er fremkommet fra lærere og vejledere i de fokusgruppeinterview, der er blevet afholdt som led i casestudierne. Det er kun på én ud af 10 skoler, at uddannelsesplanerne for alvor anvendes til at tilrettelægge individuelle undervisningsforløb. Her anvender man det til gengæld også meget systematisk. Hver uge følger man op på den enkelte elevs målsætninger i forhold til at planlægge den kommende uges undervisningsforløb.

Dette udgør imidlertid undtagelsen på de 10 besøgte skoler. Den overvejende vurdering på de ni andre skoler er, at uddannelsesplanen primært fungerer som et vejledningsredskab og som et redskab, hvor den enkelte elev kan reflektere over sine stærke og svage sider. Som nævnt i kapitel 7, er der mange, både lærere og elever, som ikke kan se et formål med at anvende uddannelsesplanen og derfor ikke tager den seriøst. Det er en væsentlig forklaring på, at uddannelsesplanerne ikke i højere grad anvendes som planlægningsredskab.

Den manglende anvendelse af uddannelsesplanen som et redskab til at planlægge den enkelte elevs undervisning på de udvalgte caseskoler er imidlertid ikke et udtryk for, at man ikke tilretter undervisningsforløbene til de enkelte elevers behov og ønsker. Det vil fremgå af det følgende afsnit.

5.3. Muligheder for at tilgodese individuelle behov

10. klassetilbuddene på de enkelte skoler er ifølge skolelederne rettet mod den enkelte elevs ønsker og behov. Som det fremgår af Tabel 5.6, vurderer 60 procent af skolelederne, at skoleåret i meget høj grad eller i høj grad er målrettet den enkeltes ønsker og behov. Forskellen på tværs af skoler er dog ikke signifikant.

Tabel 5.6: Skoleledernes vurdering af i hvilken grad 10. klassetilbuddet på skolen er målrettet den enkelte elevs ønsker og behov (N=126 skoleledere) Anm.: Spm: I hvilken grad vurderer du, at 10. klassetilbuddet på skolen er målrettet den enkelte elevs ønsker og behov?

På tværs af alle skoletyper tager undervisningen udgangspunkt i både den enkelte elevs faglige niveau og personlige udviklingsniveau. Således angiver 57 procent af lærere og vejledere, at undervisningen i meget høj grad eller i høj grad tager udgangspunkt i den enkeltes faglige niveau. Tilsvarende andele vurderer, at undervisningen i meget høj eller i høj grad tager udgangspunkt i den enkelte unges personlige udvikling.

Tabel 5.7: Undervisningens udgangspunkt (N=718 lærere/vejledere) Anm.: Spm: I hvilken grad er den pædagogiske praksis i jeres 10. klasse i dag karakteriseret ved følgende?

Der er kun små variationer mellem de forskellige skoletyper på dette område. Hvorvidt denne pædagogiske praksis på disse to områder har ændret sig siden indførelsen af lovgivningen, opleves dog forskelligt mellem skoletyperne. Det er især folkeskolens 10. klassemiljøer og 10. klassecentre der oplever, at de i højere grad tager udgangspunkt i elevernes faglige og personlige forudsætninger.

Tabel 5.8: Lærere og vejlederes vurdering af, i hvilken grad den pædagogiske praksis er ændret, sammenlignet med før lovændringerne i 1999 (N=717 lærere/vejledere) Anm.: Spm: I hvilken grad er den pædagogiske praksis i jeres 10. klasse ændret på nedenstående områder, sammenlignet med før lovændringen i 1999?

Et andet udtryk for, i hvilken grad undervisningen tager udgangspunkt i elevernes behov og ønsker, er, om eleverne kan få de fag, de har ønsket sig. 30 procent af eleverne oplever, at der har været et eller flere fag, de gerne ville have haft, men ikke har kunnet få. Den mest hyppige årsag til, at eleverne ikke kan få de fag, de gerne ville have haft er, at det ikke blev udbudt (61 procent angiver dette som årsag). Der er dog en tendens til, at eleverne på 10. klassecentre i mindre grad end elever på almindelige folkeskoler oplever, at de ønskede fag ikke blev udbudt.

Barrierer for at tilrettelægge undervisningen i forhold til de enkelte unges behov

Vi har bedt skolelederne om at vurdere, hvorvidt en række forhold udgjorde barrierer i forhold til at tilrettelægge undervisningen i forhold til den enkelte unges behov.

Skolelederne oplever primært økonomiske ressourcer og antallet af elever som barrierer for at kunne tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov.

Tabel 5.9: Barrierer for individuelt tilrettelagt undervisning (N=126 skoleledere) Anm.: Spm: I hvilken grad udgør følgende forhold barrierer for at kunne udbyde et 10. klassetilbud, der er målrettet den enkelte elevs ønsker og behov?

Lovgivningens krav til obligatoriske timer eller begrænsede muligheder for brobygning opleves kun i meget begrænset omfang som barrierer.

5.4. Udbud og valg af fag

Det er i spørgeskemaerne blevet belyst hvor mange timer eleverne har i de obligatoriske fag, hvilke fag der udbydes og hvilke fag eleverne typisk vælger. Vi giver et rids over timetallet i de obligatoriske fag og hvordan fagudbudet ser ud, men går dog ikke i detaljer med hver enkelt fagtype. Derudover går vi ind i en analyse af, hvilke elever der vælger hvilke fag.

5.4.1. Udbud af fag

Obligatoriske fag

Tabel 5.10 viser, hvor mange timer de forskellige skoletyper tilbyder undervisning i i de obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik. Gennemsnittet for disse fag på tværs af skoletyper er 6,21 timer i dansk, 4,62 timer i matematik og 4,04 timer i engelsk. Der undervises således i flere timer i dansk, end de to andre fag. Der klan ikke iagttages signifikante forskelle på tværs af skoler.

Tabel 5.10: Gennemsnitligt antal timer i obligatoriske fag fordelt på skoletyper (N=119 skoleledere) Anm.: Spm: Hvor mange lektioner har eleverne i gennemsnit i følgende obligatoriske fag pr. uge?

Tilbudsfag

Som det fremgår af nedenstående tabel, har de fleste skoler oprettet fagene tysk, fysik/kemi og idræt som tilbudsfag. Samfundsfag er oprettet på 60 procent af skolerne, mens fransk er oprettet på 41 procent af skolerne. Kristendomskundskab/religion er oprettet på 19 procent af skolerne, især på efterskolerne.

Tabel 5.11: Tilbudsfag der er blevet oprettet (N=122 skoleledere)

Anm.: Spm: Hvilke af følgende tilbudsfag er blevet oprette i dette skoleår?

Valgfag

Nedenstående tabel viser en oversigt over de valgfag, der er blevet oprettet i dette skoleår. Som det fremgår, er det især kreative fag som musik, drama og billedkunst, der er blevet oprettet.

Tabel 5.12: Valgfag, der er blevet oprettet (N=122 skoleledere) Anm.: Spm: Hvilke af følgende valgfag er blevet oprettet i dette skoleår?

5.4.2. Valg af fag

Som det fremgår af Tabel 5.13 vælger ca. 1/3 af eleverne i 10. klasse at tage de tre obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk som tilbudsfag. Klynge 3 elever vælger i mindre grad end klynge 1 og 2 elever, at tage ekstra dansk, matematik og engelsk.

Det fremgår ligeledes af Tabel 5.13, at 65 procent af eleverne vælger tysk, og 55 procent vælger fysik/kemi. Disse fag vælges til gengæld i højere grad blandt elever i klynge 3. Således er der 80 procent af eleverne i klynge 3 som vælger tysk. Det er kun tilfældet for 56 procent af eleverne i klynge 1.

Idræt vælges ligeledes af en stor andel af eleverne i 10. klasse. Igen er det især elever i klynge 3, som vælger idræt. Således er der 81 procent af eleverne i klynge 3, som vælger idræt, mod 48 procent i klynge 2.

Tabel 5.13: Hvilke fag har du i 10. klasse? (N=5281 elever) Anm.: Spm: Hvilke fag har du i 10. klasse?

5.5. Fokus i undervisningen

Undervisningen i 10. klasse sætter i stigende grad fokus på faglige færdigheder. Således vurderer 39 procent af de adspurgte lærere og vejledere, at undervisningen er blevet meget mere eller mere orienteret mod at styrke de unges faglige færdigheder sammenlignet med før lovændringen. Det er især i folkeskolen og på efterskolerne, at der er kommet øget fokus på faglige færdigheder. Det forhold, at der ikke i samme grad er kommet fokus på at fremme de faglige færdigheder på de frie grundskoler hænger givetvis sammen med, at man på denne skoletype traditionelt har haft stort fokus på det faglige.

Tabel 5.14: Lærere og vejlederes vurdering af, hvorvidt undervisningen i 10. klasse i dag er mere eller mindre orienteret mod at styrke de unges faglige færdigheder, sammenlignet med før lovændringerne i 1999 (N=716 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Er undervisningen i 10. klasse på din skole i dag mere eller mindre orienteret mod at styrke de unges faglige færdigheder, sammenlignet med før lovændringerne i 1999?

En anden indikator på, at undervisningen i stigende grad fokuserer på at styrke de unges faglige færdigheder er, at et stigende antal og en stigende andel af eleverne i 10. klasse vælger at afslutte 10. klasse med en prøve på FS10 niveau (jf. 5.7.1).

Undervisningen er ligeledes blevet fokuseret mere på at styrke de unges valgkompetencer efter lovændringen i 1999. Således vurderer 50 procent af alle de adspurgte lærere og vejledere, at undervisningen i 10. klasse på deres skole i dag er meget mere eller mere orienteret mod at styrke de unges valgkompetencer sammenlignet med før lovændringerne i 1999.

Tabel 5.15: Lærere og vejlederes vurdering af, hvorvidt undervisningen i 10. klasse i dag er mere eller mindre orienteret mod at styrke de unges valgkompetencer – evne til at træffe et meningsfuldt valg – sammenlignet med før lovændringerne i 1999 (N=715 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Er undervisningen i 10. klasse på din skole i dag mere eller mindre orienteret mod at styrke de unges valgkompetencer – evne til at træffe et meningsfuldt valg mellem flere kendte alternativer og begrunde kriterierne for dette valg – sammenlignet med før lovændringerne i 1999?

5.6. Arbejds- og undervisningsformer

Undervisningsformer

Undervisningen i 10. klasse tilrettelægges både tematisk/emneorienteret og projektorienteret. Således angiver 65 procent af lærere og vejledere, at de i meget høj eller høj grad tilrettelægger undervisningen tema/emneorienteret. Projektorienteret arbejde anvendes i lidt minde omfang. Således vurderer 31 procent af underviserne, at de i meget høj eller høj grad anvender projektorienteret arbejde.

Tabel 5.16: Tilrettelæggelse af undervisningen fordelt på skoletyper, kategorierne "i meget høj grad" og "i høj grad" (N=718 lærere/vejledere) Anm.: Spm: I hvilken grad er den pædagogiske praksis i jeres 10. klasse i dag karakteriseret ved følgende?

Siden lovgivningen er trådt i kraft, har den pædagogiske praksis på disse to områder ændret sig. Overordnet set er skolerne i højere grad begyndt at tilrettelægge undervisningen tema- og projektorienteret.

I det følgende gives en række eksempler på, hvordan skolerne har tilrettelagt undervisningen med udgangspunkt i casestudierne.

På et 10. klassecenter tilbydes der fem forskellige linjefag: Idræt, Medie & samfund, Kreativ, Psykologi & Pædagogik samt Naturvidenskab. Der undervises i linjefag 10 timer om ugen. Det er erfaringen med disse linjer, at man i nogen grad taber de svageste elever, da eleverne arbejder meget selvstændigt i disse linjefag. Der mangler nogle mere praktisk orienterede linjer til de svageste elever. Linjefagene er her præget af meget frie rammer for eleverne, og det giver eleverne mere ansvar i undervisningen, særligt fordi de selv har valgt at være der. Samtidig arbejdes der på denne skole også med niveaudeling af eleverne i hold i de obligatoriske fag. Undervisningen i disse fag foregår på tværs af linjerne.

På et 10. klassemiljø udbydes der pt. tre forskellige linjer, der baserer sig på elevens fremtidige ungdomsuddannelse. Det er fremtidslinjen, for de elever, der endnu ikke er afklarede, teklinjen for elever der gerne vil på teknisk skole og gymnasielinjen, for de elever der gerne vil videre i gymnasiet efter 10. klasse. På 10. teklinjen arbejdes der med et særligt brobygningsforløb, hvor eleverne er på teknisk skole 2 dage om ugen og i 10. klasse 3 dage om ugen. På gymnasielinjen undervises der på et fagligt niveau, der ligger på højde med 1.g. Der er mulighed for, at eleven kan skifte linje i løbet af året, hvis vedkommende ønsker det. I samtlige fag undervises der på to niveauer; højt niveau eller almindeligt niveau. Derudover udbydes også en drenge- og en pigeklasse, der er målrettet sent ankomne flygtninge og andre elever med lignende baggrund.

På et 10. klassemiljø arbejdes der med linjefag, der udgør 5 timer om ugen. Linjerne er Matematik & Science, Sprog & Kommunikation, Samfundsvidenskab & Filosofi, Praktiske & Musiske Udtryksformer samt Bevægelse og Sundhed. På denne skole arbejdes der ikke med traditionelle klasser. Al undervisningen foregår derimod i hold, der varierer, alt efter hvilke fag eleven har.

På et 10. klassecenter arbejdes der med temaprojekter. Skolen er inddelt i 3 storgrupper med 60-70 elever i hver. Ved tilmelding til 10. klasse skal eleverne oplyse nogle af deres interesseområder. Det er på baggrund af disse, at der inden for hver storgruppe udbydes forskellige temaprojekter. Hver elev skal vælge to temaprojekter. I temaprojekterne indgår dele af forskellige fag i en sammenhæng rettet mod at belyse bestemte problemstillinger. Temaerne befinder sig inden for en lang række forskellige områder, eksempelvis musik, idræt, sprog og kultur, psykologi, design og tekstil, natur og videnskab og meget mere. Temafagene fylder i gennemsnit 6 timer pr. uge. Derudover arbejdes der med holdinddelinger efter de enkelte elevers faglige målsætninger.

På en almindelig folkeskole arbejdes der også med temabaseret undervisning om end i en anden form. Her er undervisningen baseret på et kommunalt initiativ med temauger på tværs af alle kommunens 10. klasser. Disse temauger foregår over 2 uger, og eleverne kan enten vælge ét kursus, der varer hele perioden eller to kurser af én uges varighed. Kurserne arrangeres af kommunens skoler med 10. klasse, men kan foregå både på selve skolen eller på omkringliggende ungdomsskoler eller højskoler. Kurserne spænder bredt fra kreative fag som musik, idræt, film og kunst til intensive kurser i fransk, tysk og engelsk, hvor der i nogle fag er indbygget besøg til det land, hvor sproget tales.

Holddeling

65 procent af skolerne benytter sig af holddeling i et eller flere fag. Heraf arbejder de 43 procent kun med holddeling i enkelte fag.

Tabel 5.17: Benytter skolen sig af inddeling i hold efter niveau i undervisningen? (N=126 skoleledere) Anm.: Spm: Benytter skolen sig af inddeling i hold efter niveau i undervisningen?

På nogle af 10. klassecentrene, som indgår i casestudierne, arbejdes der, som vist ovenfor, ligeledes meget med holddeling. De primære begrundelser for at gøre det, er, at elevgruppens faglige færdigheder er så brede, at en fælles undervisning hverken vil tjene de stærke eller de svage elever. Casestudierne viser således, at nogle skoler vurderer, det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med holddeling til trods for, at dette ikke er i fuld overensstemmelse med intentionerne i lovgivningen. Der er dog ikke tale om en permanent holddeling.

Hold til elever med særlige behov

På 44 procent af skolerne er der etableret hold eller linjer til elever med særlige behov. Det er 10. klassecentrene der tegner sig for den største andel af disse, da 79 procent angiver, at sådanne hold eller linjer er etableret.¹¹

Tabel 5.18: Særlige hold eller linjer til grupper med særlige behov (N=126 skoleledere) Anm.: Spm: Er der etableret særlige hold eller linjer til grupper med særlige behov?

Disse særlige linjer eller hold er primært rettet mod elever med svage kundskaber i dansk, engelsk og matematik. Det kan både være tosprogede elever, læseklasseelever, specialklasseelever og skoletrætte elever. Det kan derudover være elever med særlige interesser i fx IT, musik, idræt mv. og elever, der generelt ikke har boglig interesse.

5.7. Prøver

I dette afsnit tegner vi et billede af, hvordan FS10prøven opleves af skoleledere, lærere og vejledere. Derudover gives en analyse af, hvilke prøveformer eleverne vælger, og om der er nogle særlige karakteristika for de elever, der vælger FS10 eller FSA.

5.7.1. Valg af prøveform

Uanset hvilken skole eleverne går i 10. klasse på, er der en meget stor andel af eleverne, der vælger at gå til FS10prøven i de fag, de har haft i 10. klasse. Særligt i de obligatoriske fag vælger eleverne at afslutte 10. klasse med FS10-prøven.

Det er dog muligt at iagttage nogle forskelle mellem de forskellige skoletyper i forhold til andelen, som vælger at tage en FS10-prøve. I de obligatoriske fag er der en klar tendens til, at elever på efterskolerne i højere grad end elever på de andre skoletyper vælger at afslutte med FS10. Inden for de skoletyper, som findes i folkeskoleregi, findes der ligeledes forskelle mellem de forskellige typer. Således vælger elever på 10. klassecentre i højere grad at afslutte med FS10, sammenlignet med elever på de to andre skoletyper. I forbindelse med vores interview på caseskolerne har vi ligeledes kunnet konstatere, at man på disse skoler er meget opsat på at få så mange elever som muligt til at vælge FS10prøven og dermed gøre 10. klasseåret til noget, der adskiller sig fra 9. klasse. På de besøgte 10. klassecentre har man været meget fokuseret på, at skabe et tilbud, der lægger stor vægt på det faglige.

Der kan ligeledes konstateres nogle forskelle i valg af FS10prøven de tre elevklynger imellem. Langt hovedparten af eleverne i klynge 3 vælger således FS10 prøven i de obligatoriske fag (96 procent i både mundtlig og skriftlig dansk, 93 procent i både mundtlig og skriftlig matematik). Lidt færre, men dog mange, elever i klynge 2 vælger at tage en FS10prøve (93 procent i både mundtlig og skriftlig dansk, 87 procent i skriftlig matematik, 88 procent i mundtlig matematik). Det hænger givetvis sammen med, at elever i klynge 3 er en anelse fagligt stærkere end elever i klynge 2. Det er alligevel bemærkelsesværdigt, da det primært er klynge 2 der vælger 10. klasse for at forbedre sig fagligt, mens klynge 3 i højere grad gør det af andre årsager. Færre klynge 1 elever tager FS10-prøven.

Samtidig ses en tendens til, at de ældre elever (årgang 1985) i højere grad end de resterende elever vælger at tage FSA i stedet for FS10. Således vælger f.eks. 18 procent af de ældste elever, at gå til FSA i mundtlig dansk, mod 8 procent af eleverne fra 1986 og 3 procent af eleverne fra 1987. Dette skal ses i lyset af, at de ældste elever i højere grad angiver at have valgt 10. klasse for at forbedre deres karakterer.

Som det fremgår af nedenstående tabel, har andelen af elever i 10. klasse, som tager FS10 prøven frem for FSAprøven været stigende efter lovændringerne. Efter et fald i 2001 steg andelen, der tog en FS10prøve markant i 2002.

Tabel 5.20: Andel af elever i 10. klasse som aflægger prøve og som tager FS10 prøven i de tre obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Tal for skriftligt matematik for 2000 er ikke medtaget, idet tallene mangler for nogle skoler.

Målt i absolutte tal har der været tale om en stigning i antallet af elever der tager FS10-prøven.

Tabel 5.21: Antal elever i 10. klasse som aflægger FS10prøven i de tre obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Tal for skriftligt matematik for 2000 er ikke medtaget, idet tallene mangler for nogle skoler.

Tabel 5.22: Antal elever i 10. klasse som aflægger FSAprøven i de tre obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase.

5.7.2. Prøvestrukturens hensigtsmæssighed

Det faglige niveau i FS10prøven opleves af både skoleledere, lærere og vejledere overordnet set som værende passende. Omkring 2/3 erklærer sig uenige i, at det faglige niveau er for svært. Halvdelen er uenige i, at det er for let. Dog angiver 15 procent af skolelederne på efterskolerne og 30 procent af skolelederne på de frie grundskoler, at det faglige niveau i FS10prøven er for lavt.

Tabel 5.23: Prøvernes hensigtsmæssighed (N=120 skoleledere) Anm.: Spm: Er du enig eller uenig i følgende forhold vedrørende prøver i 10. klasse?

Det opleves generelt positivt, at eleverne har mulighed for at gentage FSA prøven. Blandt skolelederne angiver 92 procent, at det er en god mulighed, mens det blandt lærere og vejledere er 76 procent. Det er meget få, der erklærer sig meget uenige eller uenige. I tråd hermed opleves det positivt af lærere og vejledere, at eleverne har mulighed for at tilrettelægge individuelle prøveforløb. Som udgangspunkt mener lærere og vejledere ikke, at muligheden for at gentage FSAprøven i 10. klasse har nogen markant betydning for de faglige mål, eleverne opstiller i deres uddannelsesplan, men dog heller ikke, at det slet ingen betydning har.

Tabel 5.24: Overensstemmelse mellem undervisningens mål og prøvestruktur (N=120 skoleledere) Anm.: Spm: Er der overensstemmelse mellem undervisningens mål og den gældende prøvestruktur?

Blandt skolelederne opleves der en højere grad af overensstemmelse mellem undervisningens mål og prøvestrukturen på de frie grundskoler end på 10. klassecentrene, hvor 68 procent angiver, at der kun i nogen grad er overensstemmelse mellem mål og struktur.

Forholdsvis mange skoleledere oplever, at det har givet anledning til problemer, at standpunktskaraktererne efter 1. termin gives efter 10. klasses læseplan, uanset hvilken prøveform eleven forventes at tage. 14 procent af skolelederne angiver, at det enten i meget høj grad eller i høj grad har givet anledning til problemer, og 33 procent i nogen grad. 24 procent angiver, at det slet ikke har givet problemer. Det begrundes primært i, at man giver de svageste elever et unødigt nederlag, som virker demotiverende på dem.

5.7.3. Initiativer til udvikling af prøveformen

Det er på 10. klassemiljøer og 10. klassecentre, at der er den største aktivitet i forholdt til at tage initiativer til at udvikle prøveformerne i 10. klasse. Henholdsvis 58 procent og 68 procent af skolelederne har oplyst, at de har taget sådanne initiativer, mens det for de andre skoletyper kun er omkring 30 procent.

Tabel 5.25: Initiativer til udvikling af prøveformerne i 10. klasse? (N=120 skoleledere) Anm.: Spm: Har skolen taget initiativer til udvikling af prøveformerne i 10. klasse?

De initiativer, der er blevet taget på skolerne drejer sig primært om at afprøve synopsisprøve i mundtlig dansk, og der arbejdes også flere steder med skriftlig dansk med samtalerunde. Derudover er der enkelte skoler, der arbejder med at udvikle gruppeeksaminer i andre fag.

¹⁰ Det skal bemærkes, at disse forskelle kun har en P-værdi: 0,09, som følge af stikprøvens størrelse.
¹¹  Det skal bemærkes, at der i evalueringen ikke indgår specialefterskoler, da disse ikke er underlagt samme regelsæt som andre skoler, der udbyder 10. klasse.