6. Vejledning i 9. klasse

Dette kapitel fokuserer på vejledningen i 9. klasse. Både lovændringen for 10. klasse og den bekendtgørelse om uddannelsesplaner som Undervisningsministeriet udsendte i tilknytning til 10. klasseloven, har fokus på at forbedre vejledningen af eleverne i 9. klasse i forbindelse med deres valg af 10. klasse og ungdomsuddannelse.

Lovgivningen indeholder bl.a. bestemmelser om to årlige vejledningssamtaler og øget fokus på uafklarede elever.

Med den ændrede lovgivning påbegynder den enkelte elev allerede på 6. klassetrin udarbejdelsen af en uddannelsesbog. Uddannelsesbogen skal udarbejdes af eleven i samarbejde med forældre og skolen, og justeres løbende indtil eleven forlader folkeskolen.

På 9. klassetrin udarbejder den enkelte elev derudover en uddannelsesplan, hvori elevens mål for uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klasse skal fremgå. Uddannelsesplanen erstatter samtidig egnethedserklæringen.

I dette kapitel fokuserer vi på elever, lærere, vejledere og skolelederes vurderinger af vejledningen i 9. klasse, og hvorvidt den er blevet styrket siden lovændringen. Herunder ser vi specifikt på vurderingen af brug af uddannelsesplan og uddannelsesbog i 9. klasse. Hvordan uddannelsesbogen og uddannelsesplanen indgår i 10. klasse og mere generelle aspekter af de to redskaber behandles i det næste kapitel om vejledningen i 10. klasse.

6.1. Opsamling om vejledningen i 9. klasse

Den overordnede vurdering af vejledningen i 9. klasse er positiv. Således er elever, lærere, vejledere og skoleledere på et generelt plan af den opfattelse, at vejledningen fungerer tilfredsstillende.

Dette skal ses i lyset af, at vejledningen ifølge lærere, vejledere og skoleledere er blevet styrket de seneste tre år. Særligt mere tid til vejledning pr. elev, flere personlige samtaler pr. år, mere systematik i vejledningen og introduktionen af uddannelsesplanen har ifølge både skoleledere og lærere/vejledere været medvirkende til dette. Der er dog også kritiske røster, og både lærere og elevers kvalitative vurderinger peger på, at der stadig er plads til forbedring af vejledningen i 9. klasse. Samtidig viser resultaterne, at der er stor forskel på vejledningen fra skole til skole.

Analysen viser, at eleverne er væsentligt mindre positive i deres vurderinger af vejledningen end deres lærere, vejledere og skoleledere. En del af forklaringen kan findes i, at eleverne primært forbinder vejledning med de egentlige samtaler med lærere og vejledere og i mindre grad med de øvrige vejledningsmæssige aktiviteter som brobygning, praktik og den obligatoriske selvvalgte opgave. Det kan ligeledes skyldes at lærere og vejledere vurderer deres eget arbejde. I lyset af intentionen om at målrette vejledningen mod unge med behov for vejledning, er det bemærkelsesværdigt, at de mere utilfredse unge samtidig er karakteriseret ved at tvivle mere på valg af 10. klasse og være mere uafklarede om valg af ungdomsuddannelse end de mere tilfredse unge.

I casestudierne og den kollegiale refleksion for vejledere har vi erfaret, at vejledningen i 9. klasse primært er struktureret omkring uddannelsesbogen og uddannelsesplanen, der udarbejdes af hver enkelt elev. Det skal fremhæves, at der blandt både lærere, vejledere og elever eksisterer en relativt fremherskende sammenblanding af de to redskaber, når man spørger til brugen af dem. Flertallet af de interviewede har svært ved skelne brugen og effekten af uddannelsesbogen og uddannelsesplanen. Med hensyn til vurderinger af brugen af de to redskaber peger analysens resultater i flere retninger, idet både lærere, vejledere og elever vurderer disse redskaber forskelligt.

Nogle vejledere bruger kun i mindre omfang uddannelsesbogen og planen i vejledningen af eleverne og finder ikke, at de er hensigtsmæssige redskaber for vejledningen. Kritikken fra vejlederne af de to redskaber retter sig primært mod det forhold, at redskaberne er vanskelige at anvende i vejledning af meget uafklarede elever, idet de fokuserer meget på det valg, som denne gruppe ikke er i stand til at træffe. Endvidere peger nogle vejledere på, at det ikke er rimeligt at indskrive overvejelser om personlige forhold i uddannelsesplanen, idet den skal videresendes til ungdomsuddannelserne.

Andre vejledere bruger indgående disse to redskaber og ser dem som både hensigtsmæssige og værdifulde, særligt i forhold til at strukturere og understøtte vejledningsprocessen. Flere vejledere peger på, at uddannelsesbogen og planen har medvirket til at opfylde lovændringens intentioner, idet de har medvirket til at styrke valgkompetencen og dermed fremrykke valget af ungdomsuddannelse til 9. klasse. På de skoler er der sket et fald i antal elever, der vælger 10. klasse, samtidig med, at der ikke har kunnet konstateres et større frafald fra ungdomsuddannelserne.

De elever, vi har interviewet i casebesøgene, vurderer tilsvarende uddannelsesbogen og planen forskelligt. Den helt overvejende gruppe af elever peger dog på, at de ikke har brugt redskaberne i deres valg, og at de ikke, i hvert fald ikke bevidst, har haft betydning for deres valg. Indholdet i uddannelsesplaner og uddannelsesbøger står meget uklart for flertallet af eleverne, særligt i 9. klasse. Mange kan godt huske, at de også i klasserne op til 9. klasse har arbejdet med en form for uddannelsesbog, men de har svært ved at adskille form og indhold på uddannelsesbog og uddannelsesplan i 9. klasse. Direkte adspurgt giver størstedelen af eleverne i interviewene udtryk for, at arbejdet med uddannelsesplan og uddannelsesbog er spild af tid og uden formål. PLS RAMBØLL vurderer dog, at en del af dette skyldes, at eleverne i højere grad vægter og husker selve valgprocessen og ikke de fysiske redskaber for understøttelse af valget, som uddannelsesbogen og planen udgør. Dette understøtter vi med, at flere elever alligevel giver udtryk for, at de er blevet mere bevidste om, at de skal vælge og at de skal sættes i stand til at vælge. Samtidig vurderer en relativt stor andel af eleverne i 10. klasse, at uddannelsesplanen har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skal. For eleverne er det dog meget markant, at de har meget svært ved at se værdien i f.eks. spørgsmålene i uddannelsesplanen om, hvad de skal i et femårs sigte, og at sådanne spørgsmål giver arbejdet med uddannelsesplan og bog et lidt latterligt skær hos eleverne.

6.1.1. Hvordan fungerer vejledningen?

Som det fremgår af Tabel 6.1 er eleverne overvejende tilfredse med vejledningen i 9. klasse. Således giver 52 procent af eleverne udtryk for, at de er tilfredse eller meget tilfredse med vejledningen i 9. klasse. 18 procent af eleverne er utilfredse eller meget utilfredse med vejledningen i 9. klasse.¹²

Tabel 6.1 Elevernes tilfredshed med vejledningen i 9. klasse (N=5375) Anm.: Spm: Hvor tilfreds eller utilfreds var du med den vejledning, du fik af din skolevejleder el. lærere i 9. klasse?

Eleverne, der er tilfredse med vejledningen, giver i deres uddybende besvarelser udtryk for, at de fik den information de havde behov for, og at mulighederne for at komme ud og opleve andre uddannelsesinstitutioner var positive.

De elever der fandt vejledningen utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende, fremhæver, at der var for lidt tid til vejledningen, og at de ikke fik tilstrækkelig information af deres vejleder.

Set i lyset af intentionen om at forbedre vejledningen i 9. klasse og fokusere denne mod gruppen med behov, er det interessant at gå lidt dybere ind i analysen af, hvad der karakteriserer gruppen af mindre tilfredse elever.

Det er ikke muligt at identificere nogle særlige karakteristika ved den gruppe elever, der er utilfredse med vejledningen. Hverken køn, alder, etnicitet, faglig styrke, klynge eller andre lader til at påvirke elevernes tilfredshed med deres vejledning i 9. klasse.

Der ses en tendens til, at de elever, der var i tvivl om, hvorvidt de skulle vælge 10. klasse efter 9. klasse, også i nogen grad er dem, der er mest utilfredse med vejledningen i 9. klasse. Således er der 10 procent af de meget utilfredse, der i meget høj grad var i tvivl om deres valg, mod 4 procent af de meget tilfredse og 3 procent af de tilfredse. Samtidig er der kun 36 procent af de utilfredse og 35 procent af de meget utilfredse, der angiver at de slet ikke var i tvivl om valget af 10. klasse, mod 51 procent af de elever der var meget tilfredse med vejledningen i 9. klasse.

Yderligere er de elever, der var utilfredse med vejledningen i 9. klasse i nogen grad karakteriseret ved, at de ikke havde nogen klar fornemmelse af deres fremtidige ungdomsuddannelse, da de startede i 10. klasse. Eksempelvis angiver 24 procent af de meget utilfredse og 25 procent af de utilfredse, at det slet ikke passer, at de havde en klar idé om deres fremtidige uddannelse, mod 15 procent af de elever, der var meget tilfredse med vejledningen i 9. klasse. Den samme tendens ses på spørgsmålet om, hvorvidt de unge var usikre på, hvilken ungdomsuddannelse de ville have.

De elever der er utilfredse med vejledningen i 9. klasse, er også i højere grad præget af skoletræthed end de meget tilfredse elever. Således angiver 23 procent af de meget utilfredse, at det havde meget stor betydning for deres valg af 10. klasse, at de var skoletrætte. Omvendt tillægger kun 11 procent af de meget tilfredse elever dette en meget stor betydning. Samtidig er andelen, der ikke tillægger det nogen betydning 47 procent blandt de meget tilfredse og 33 procent blandt de meget utilfredse.

Disse aspekter blev uddybet i interviewene med 9. og 10. klasseelever. De mere utilfredse elever fremhæver særligt, at de har savnet en individuelt rettet vejledning og en vejleder, de virkelig havde tillid til. Det kan f.eks. ifølge eleverne være problematisk, at der er sammenfald mellem vejleder og klasselærer. I forlængelse af dette peger både vejledere, lærere og elever på, at vejledningen i 9. klasse kan blive rutinepræget, fordi det er en fortsættelse af de øvrige år i folkeskolen og parterne efterhånden kan kende hinanden lidt for godt.

Relativt mange elever giver udtryk for, at ungdomsuddannelsernes krav skræmmer dem, særligt gymnasiet, og at de har behov for ekstra tid for at være forberedt på det store arbejdspres, som ungdomsuddannelserne i de unges forestilling kræver. Det er ikke nødvendigvis en forestilling, der kan udledes direkte som en konsekvens af vejledningen i 9. klasse. Tværtimod virker det som om forestillingen i lige så høj grad stammer fra familie og venner.

Det generelle billede af vejledningen i 9. klasse blandt både lærere/vejledere og skoleledere er meget positivt. Således mener 97 procent af vejlederne og 78 procent af skolelederne, at vejledningen fungerer godt eller meget godt. Samtidig er der ingen, der giver udtryk for, at vejledningen i 9. klasse fungerer dårligt eller meget dårligt. At næsten 100 procent af vejlederne mener, at vejledningen fungerer godt eller meget godt er meget højt set i lyset af, at vejlederne samtidig giver udtryk for, at der er grupper af elever, der er vanskelige at rumme i vejledningen og at der er en del utilfredshed med bl.a. uddannelsesplanen.

Der er imidlertid samstemmende en vis forskel på vejledernes og skoleledernes vurderinger af vejledningen i 9. klasse på tværs af skoletyper. Vurderingen er mest positiv på de almindelige folkeskoler, der tilbyder 10. klasse og på skoler med 10. klassemiljø. Derimod er andelen, der er meget positive, mindre på de frie grundskoler og på efterskolerne. Dette kan hænge sammen med at både efterskoler og frie grundskoler i de kvalitative interview giver udtryk for, at den egentlige strukturerede vejledning fylder mindre. Særligt efterskoler giver i stedet udtryk for, at fordelen ved deres tilgang til vejledning er, at den kan finde sted hele tiden i nærværet med de unge. Efterskolerne er heller ikke underlagt samme lovkrav til vejledningen som folkeskoler.

Tabel 6.2 Vejlederes vurdering af, hvordan vejledningen i 9. klasse fungerer på deres skole fordelt på skoletype (N=125 vejledere) Anm.: Spm: Hvordan fungerer vejledningen i 9. klasse på din skole? Spørgsmålet er kun stillet til vejledere i 9. klasse Besvarelser fra vejledere fra 10. klassecentre ses der bort fra i forbindelse med vejledningen i 9. klasse, da der pr. definition ikke er 9. klasser på 10. klassecentrene. Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen. De indgår dog i totalen. Ingen besvarelser i dårligt eller meget dårligt eller ved ikke.

Tabel 6.3 Skoleledernes vurdering af vejledningen i 9. klasse på deres skole fordelt på skoletype (N=125 skoleledere) Anm.: Spm: Hvordan fungerer vejledningen i 9. klasse på din skole? Besvarelser fra vejledere fra 10. klassecentre ses der bort fra i forbindelse med vejledningen i 9. klasse, da der pr. definition ikke er 9. klasser på 10. klassecentrene. Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen. De indgår dog i totalen. Ingen besvarelser i dårligt eller meget dårligt.

6.1.2. Er vejledningen blevet styrket som følge af lovændringerne?

Vejledere i 9. klasse og skoleledere er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt vejledningen i 9. klasse er blevet styrket inden for de seneste tre år. Som det fremgår af Tabel 6.4, vurderer hovedparten (82 procent) af vejlederne, at vejledningen i 9. klasse er blevet styrket meget eller noget de seneste 3 år. Samtidig angiver kun 1 procent af vejlederne, at vejledningen i 9. klasse er blevet svækket noget de seneste 3 år. Der er imidlertid forskel på hvordan udviklingen vurderes på tværs af skoletyper. Således vurderer lærere og vejledere i den almindelige folkeskole og i 10. klassemiljøerne i højere grad end i de frie grundskoler og efterskolerne, at vejledningen er styrket de seneste tre år.

Tabel 6.4 Vejlederes vurdering af udviklingen i vejledningen i 9. klasse de seneste tre år på deres skole krydset med skoletype (N=125) Anm.: Spm: Er vejledningen i 9. klasse på din skole blevet styrket eller svækket de seneste 3 år? Spørgsmålet er kun stillet til vejledere i 9. klasse. Besvarelser fra vejledere fra 10. klassecentre ses der bort fra i forbindelse med vejledningen i 9. klasse, da der pr. definition ikke er 9. klasser på 10. klassecentrene. Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen. De indgår dog i totalen.

Skolelederne synes at være enige i vejledernes vurdering. Som det fremgår af Tabel 6.5, vurderer knap 70 procent af skolelederne, at vejledningen i 9. klasse er blevet styrket meget eller noget i løbet af de seneste tre år. Igen er der forskel i vurderingen på tværs af skoletyper. Her brydes billedet af efterskolerne som de mindst positive dog en smule, idet det er skoleledere fra 10. klassemiljøer og efterskoler, der i størst udstrækning vurderer, at vejledningen i 9. klasse er styrket de seneste tre år.

Tabel 6.5 Skoleledernes vurdering af udviklingen i vejledningen i 9. klasse de seneste tre år på deres skole (N=125) Anm.: Spm: Hvordan fungerer vejledningen i 9. klasse på din skole? Besvarelser fra vejledere fra 10. klassecentre ses der bort fra i forbindelse med vejledningen i 9. klasse, da der pr. definition ikke er 9. klasser på 10. klassecentrene. Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen. De indgår dog i totalen.

Både vejledere og skoleledere er blevet bedt om at vurdere, hvilke forhold de mener, har haft størst betydning for, at vejledningen i 9. klasse er blevet styrket. Deres vurderinger går samstemmende på, at det primært er følgende aspekter, der har haft betydning for den styrkede vejledning:

• mere tid til vejledning pr. elev (78 procent af vejlederne og 62 procent af skolelederne angiver meget stor eller stor betydning)
• flere personlige samtaler pr. år (85 procent af vejlederne og 66 procent af skolelederne angiver meget stor eller stor betydning)
• at der er kommet mere systematik i vejledningen (69 procent af vejlederne og 65 procent af skolelederne angiver meget stor eller stor betydning)
• at uddannelsesplanen er blevet introduceret (49 procent af vejlederne og 57 procent af skolelederne angiver meget stor eller stor betydning).

De vejledere og skoleledere, der i de åbne kommentarer har fremhævet andre aspekter, peger primært på, at vejlederens rolle og selve vejledningen er prioriteret højere. Vejlederne fremhæver desuden i kommentarerne, at der er tilføjet ekstra ressourcer til vejlederne i form af flere vejledere. Desuden fremhæves det, at vejledningen er blevet gjort mere synlig over for forældre og elever, ligesom der er skabt en tættere kontakt mellem vejledere og elever og forældre. Dette vurderes at være sket som følge af lovændringens introduktion af nye redskaber og betoning af formål og intentioner for en forstærket vejledning, og som følge af øvrige tiltag på vejledningsområdet, herunder eksempelvis en ny arbejdstidsaftale for vejledere, der gav mere tid til vejledning. Øget forældreinddragelse i vejledningen er dog den faktor, der tillægges mindst betydning for den styrkede vejledning blandt vejlederne. 31 procent tillægger det således mindre eller ingen betydning.

Tabel 6.6 Vejledernes vurdering af hvilke forhold, der har haft betydning for, at vejledningen i 9. klasse er blevet styrket på deres skole (N=102 vejledere) Anm.: Spm: Hvordan fungerer vejledningen i 9. klasse på din skole? Spørgsmålet er kun stillet til vejledere i 9. klasse. Besvarelser fra vejledere fra 10. klassecentre ses der bort fra i forbindelse med vejledningen i 9. klasse, da der pr. definition ikke er 9. klasser på 10. klassecentrene.

Tabel 6.7 Skoleledernes vurdering af hvilke forhold, der har haft betydning for, at vejledningen i 9. klasse er blevet styrket på deres skole (N=86 skoleledere) Anm.: Spm: Hvordan fungerer vejledningen i 9. klasse på din skole? Besvarelser fra vejledere fra 10. klassecentre ses der bort fra i forbindelse med vejledningen i 9. klasse, da der pr. definition ikke er 9. klasser på 10. klassecentrene.

For at vurdere mulige effekter af de ændrede krav i lovgivningen er vejledere i 9. klasse og skoleledere blevet bedt om at tage stilling til en række udsagn om vejledningen i 9. klasse.

Ifølge skolelederne og vejlederne har den styrkede vejledning tilsyneladende ikke haft som konsekvens, at flere elever vælger at starte på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse. Som det ses i Tabel 6.8 og Tabel 6.9 er 48 procent af vejlederne og 39 procent af skolelederne meget uenige eller uenige i dette udsagn. 15-16 procent siger, at de er enige eller meget enige. Disse tal dækker over en vis forskel skoletyperne imellem. En markant større andel af skoleledere og vejledere fra almindelige folkeskoler oplever, at flere går direkte i ungdomsuddannelse efter 9. klasse som en konsekvens af forbedret vejledning. 37 procent af vejlederne og 27 procent af skolelederne er meget enige eller enige i dette.

Derimod har de ændrede krav til vejledningen ifølge 60 procent af vejledere og knap 50 procent af skoleledere betydet, at vejledningen er blevet mere ensartet for eleverne, uanset deres behov. Fordelt på skoletype viser tallene, at vejledere og skoleledere fra særligt de almindelige folkeskoler og de frie grundskoler er enige i dette. At vejledningen er blevet mere ensartet for alle, uanset behov, kan samtidig være med til at forklare, at 29 procent af vejlederne og 31 procent af skolelederne mener, at man som følge af de ændrede krav bruger mere tid på de elever, der allerede er afklarede.

Dette skal ses i sammenhæng med, at 77 procent af vejlederne og 56 procent af skolelederne erklærer sig uenige eller meget uenige i, at de ændrede krav til vejledning har bevirket, at man bruger mindre tid på de elever, der er mest uafklarede. Man kan således slutte, at der både bruges mere tid på de afklarede og de uafklarede.

Tabel 6.8 Vejlederes vurdering af effekterne af de ændrede krav til vejledningen (N=125 vejledere ) Anm.: Spm: Hvordan fungerer vejledningen i 9. klasse på din skole? Spørgsmålet er kun stillet til vejledere i 9. klasse Besvarelser fra vejledere fra 10. klassecentre ses der bort fra i forbindelse med vejledningen i 9. klasse, da der pr. definition ikke er 9. klasser på 10. klassecentrene.

Tabel 6.9 Skoleledernes vurdering af effekterne af de ændrede krav til vejledningen (N=124 skoleledere) Anm.: Spm: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn vedrørende vejledningen i 9. klasse? Besvarelser fra skoleledere fra 10. klassecentre ses der bort fra i forbindelse med vejledningen i 9. klasse, da der pr. definition ikke er 9. klasser på 10. klassecentre.

¹²  Bemærk, at vurderingen gives af 10. klasseeleverne af den vejledning, de modtog i 9. klasse. Den samlede evaluering har dog inddraget vurderinger fra 9. klasseelever via fokusgrupper i casestudierne.