7. Vejledning i 10. klasse

I dette kapitel fortsætter og uddyber vi analysen af vejledningen og de vejledningsmæssige redskaber, denne gang med fokus på vejledningen i 10. klasse.

Vejledningen i 10. klasse er som i 9. klasse centreret omkring den enkelte elevs uddannelsesplan og uddannelsesbog, men derudover er 10. klasseåret bygget op omkring en række andre både obligatoriske og valgfrie vejledningsredskaber og valgforberedende aktiviteter.

Alle elever skal i 10. klasse udarbejde en obligatorisk selvvalgt opgave (OSO’en). Eleven skal i OSO’en arbejde selvstændigt med et emne, der har sammenhæng med uddannelsesplanen og de valgforberedende aktiviteter, og som peger frem mod efterfølgende ungdomsuddannelse.

Eleverne kan i 10. klasse tilbydes brobygningsforløb. Disse forløb kan f.eks. bestå af et fire ugers introduktionskursus på en ungdomsuddannelse, tilrettelagt specifikt med henblik på at give eleven mulighed for at afprøve en bestemt ungdomsuddannelse. Brobygning kan også være sammensat af flere uddannelser i kombination med den obligatoriske del af undervisningen.

Eleverne har derudover i 10. klasse mulighed for at vælge praktik i en eller to uger.

Vi ser i det følgende først på lærere, vejledere, skoleledere og elevernes samlede vurderinger af vejledningen i 10. klasse, for derefter at gå mere ind i en analyse af de enkelte vejledningsmæssige redskaber og deres effekter.

7.1. Overordnet vurdering af vejledningen i 10. klasse

Den overordnede vurdering af vejledningen i 10. klasse er overvejende positiv. Særligt lærere, vejledere og skoleledere er meget positive i deres generelle vurdering af vejledningen.

Lidt over halvdelen af eleverne vurderer, at det passer godt eller rigtig godt, at de har fået god vejledning, og tilfredsheden er størst på efterskolerne. Men det er værd at bemærke, at ca. 1/5 af eleverne angiver, at vejledningen ikke har gjort dem afklarede om, hvad de skal efter 10. klasse. For en del elever skyldes det dog, at de allerede var afklarede inden de startede i 10. klasse. Men ca. 20 procent af de usikre er ikke blevet mere afklarede som følge af vejledningen.

Analysen viser som i kapitel 6 om vejledning i 9. klasse, at eleverne er væsentligt mindre positive i deres vurderinger af vejledningen end deres lærere, vejledere og skoleledere. En del af forklaringen kan findes i, at eleverne primært forbinder vejledning med de egentlige samtaler med lærere og vejledere og i mindre grad med de øvrige vejledningsmæssige aktiviteter som brobygning, praktik og den obligatoriske selvvalgte opgave. Analysen viser videre, at der er grupper af elever, der er mindre tilfredse og som ikke får så meget ud af vejledningen. I den ene ende finder vi de, der allerede inden 10. klasse var afklarede med en overvægt af klynge 2 elever. Men i den anden ende finder vi en gruppe af uafklarede elever, der har været uafklarede gennem 10. klasse og som stadigvæk ikke er sikre på deres valg efter 10. klasse. Fælles for dem er, at vejledningen ikke opleves som relevant, at de ikke har været så glade for 10. klasse og at de ikke føler, at de har fået så meget ud af 10. klasse.

Ifølge lærere, vejledere og skoleledere er vejledningen i 10. klasse blevet styrket inden for de seneste tre år, og det skyldes særligt flere personlige samtaler pr. år, mere tid til vejledning pr. elev, mere systematik i vejledningen og introduktionen af uddannelsesplanen.

Både spørgeskemadata og de kvalitative datakilder viser, at om end der er kritik af aspekter af uddannelsesplanen ses den som et værdifuldt redskab, der skal arbejdes videre med. Uddannelsesplanernes anvendelse i overgangen til ungdomsuddannelser vurderes af lærere og vejledere og ungdomsuddannelserne som behæftet med problemer mange steder, særligt fordi potentialet i uddannelsesplanerne ikke udnyttes til fulde. Efterskolerne tilskriver uddannelsesplanen mindre værdi i forhold til effekten for de unges afklaring end de øvrige skoleformer. Dette kan forklares med, at vejledningen på efterskolerne i højere grad ses som en integreret del af hverdagen i samspillet mellem lærere/vejledere og den unge, og at de systematiske redskaber derfor tillægges mindre betydning.

Analysen viser, at uddannelsesplanen tilsyneladende primært har en effekt i forhold til klynge 1 eleverne og at de vurderes relativt mest positivt af pigerne, unge med en anden etnisk baggrund end dansk og de unge, der gerne vil bruge 10. klasse på at forbedre sig fagligt. Uddannelsesplanen vurderes relativt mest negativt af de fagligt stærke, dem der ikke er så glade for at gå i 10. klasse og af de skoletrætte.

Et af målene med uddannelsesplanen var at inddrage forældrene mere systematisk i vejledningen. Ifølge de interviewede forældre og elever på casestudierne tillægges uddannelsesplanen dog ikke den store betydning i forældrenes inddragelse i vejledningen eller i deres engagement i deres børns uddannelses- og erhvervsvalg. Øget forældreinddragelse er samtidig et af de parametre, som lærere og vejledere tillagde mindst betydning for den styrkede vejledning.

Uddannelsesbogen fylder langt mindre i bevidstheden, bruges i mindre grad og vurderes generelt tilfredsstillende, men mindre positivt end uddannelsesplanerne.

Et stort flertal af lærere og vejledere er positive i deres vurderinger af OSO’en som vejledningsredskab, og størstedelen vurderer også den afklaringsmæssige effekt som god. OSO’en ses som et godt redskab, der støtter eleverne i refleksion. Både blandt lærere og vejledere og blandt eleverne peger man dog også på centrale problemer med OSO’en. Den vurderes i mindre grad at være hensigtsmæssig til de fagligt stærke, hvor den er for uambitiøs, og til de meget uafklarede og uengagerede, fordi der ikke er sanktionsmuligheder. Samtidig vurderer flere lærere, at den er meget tidskrævende i forhold til, hvad der kommer ud af den.

Lige over halvdelen af skolerne tilbyder brobygning. Brobygning anvendes kun i mindre grad på de frie grundskoler og stort set ikke på efterskolerne. Lige under halvdelen af eleverne har deltaget i brobygningsforløb, typisk et engangsforløb på fire uger. Kvaliteten af forløbene er generelt tilfredsstillende, og samarbejdet med ungdomsuddannelserne fungerer langt de fleste steder. Både lærere, vejledere og elever er generelt positive over for forløbene og deres afklaringsmæssige effekt. De, der kritiserer brobygningen, siger primært, at de fire ugers forløb er for lange, og at brobygningsforløbene i endnu højere grad skal målrettes de uafklarede, og ikke dem der allerede ved, hvad de vil. Andre siger, at det først er efter 3-4 uger, at eleverne for alvor lærer uddannelsen at kende.

Lidt under halvdelen af eleverne har været i praktik i løbet af 10. klasse, og mulighederne for at lave relevante praktikforløb vurderes som tilfredsstillende af lærere og vejledere. Eleverne er generelt tilfredse med forløbene.

Analysen viser, at vejledningen fungerer og prioriteres forskelligt på tværs af skoleformerne. På trods af at tre centrale vejledningsredskaber i form af uddannelsesplaner og bøger samt brobygningsforløbene anvendes i mindre grad på efterskolerne, er efterskoleeleverne dem, der giver udtryk for størst tilfredshed med vejledningen.

7.1.1. Hvordan fungerer vejledningen?

Eleverne er blevet bedt om at tage stilling til en række udsagn vedrørende vejledningen, de har modtaget i 10. klasse (jf. Tabel 7.1). 55 procent af eleverne mener, at de har fået en god vejledning, mens 15 procent udtrykker sig mere negativt om vejledningen.

Samtidig synes elevernes tilkendegivelser at give et indtryk af, at der bliver anvendt passende tid til vejledning. Således mener 66 procent af eleverne ikke, at der bliver brugt for megen tid på vejledning og kun 21 procent mener, at der har været for lidt tid til vejledning i 10. klasse.

Det er værd at bemærke, at 52 procent af eleverne føler, at vejledningen har gjort dem afklarede om, hvad de skal efter 10. klasse, mens 22 procent af eleverne svarer, at vejledningen ikke har gjort dem afklarede om, hvad de skal efter 10. klasse.

Tabel 7.1 Elevernes vurdering af vejledningen i 10. klasse (N=5293 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passer på den uddannelses- og erhvervsvejledning, du har fået i 10. klasse? Hvem får mindst ud af vejledningen i 10. klasse?

Vi har kigget nærmere på, hvilke elever, der vurderer at vejledningen har gjort dem afklarede, og særligt hvor afklarede de var med deres uddannelsesvalg, da de startede i 10. klasse. Analysen viser, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem, hvor afklarede eleverne var, da de startede i 10. klasse, og deres vurderinger af, hvor afklarede vejledningen i 10. klasse har gjort dem. 55 procent af de elever, der var usikre på, hvilken ungdomsuddannelse de gerne ville havde, da de startede i 10. klasse, vurderer at det passer godt eller rigtig godt, at vejledningen har gjort dem mere afklarede om hvad de skal efter 10. klasse. For 23 procent af de der var ”meget usikre” på valg af ungdomsuddannelse ved 10. klasse start, og 17 procent af de der var ”usikre”, har vejledningen i 10. klasse ikke gjort dem afklarede. Dette illustreres i nedenstående Tabel 7.2.:

Tabel 7.2 Elevernes vurdering af vejledningen i 10. klasse i forhold til afklaring krydset med hvorvidt de valgte 10. klasse, fordi de var usikre på deres valg af ungdomsuddannelse (N=5293 elever)

Som det fremgår af Tabel 7.3, er elevernes vurdering af vejledningen mest positiv blandt eleverne fra efterskolerne. Således vurderer 61 procent af eleverne i efterskolerne, at det passer godt eller rigtigt godt, at de har fået en god vejledning. Til sammenligning vurderer 50 procent af eleverne i de frie grundskoler, at det passer rigtig godt eller godt, at de har fået en god vejledning. Samtidig viser en videre analyse af data, at når det kommer til elevernes vurdering af vejledningen som et redskab til afklaring, er det primært elever fra folkeskoler og frie grundskoler der ikke mener, at vejledningen har gjort dem mere afklarede.

Tabel 7.3 Elevernes vurdering af hvorvidt de har fået en god vejledning krydset med skoletype (N=5294 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passer på den uddannelses- og erhvervsvejledning, du har fået i 10. klasse? (Jeg har fået en god vejledning).

Ovenstående indikerer, at der er en gruppe elever i 10. klasse, der har fået mindre ud af vejledningen og hvis behov ikke i tilstrækkelig grad imødekommes. Vi har derfor set nærmere på, hvad der karakteriserer de elever, der angiver at have fået mindst udbytte af vejledningen i 10. klasse, dvs. de elever, der ikke oplever at have fået en god vejledning, og de som ikke oplever at vejledningen har haft betydning for deres afklaring i forhold til uddannelsesvalg efter 10. klasse.

Gruppen af elever, der ikke mener vejledning i 10. klasse har virket afklarende er præget af klynge 2 elever. Dette hænger fint sammen med, at klynge 2 eleverne også var de mest afklarede inden 10. klasse. Når eleverne skal vurdere om vejledningen overordnet set ikke har været god, ses der ingen forskel klyngerne imellem.

Vender vi os mod elevernes vurdering af indholdet af vejledningen, er det tydeligt at den utilfredse gruppe, også er dem, der i mindre grad har oplevet vejledningen som relevant.

De elever der er utilfredse med vejledningen i 10. klasse oplever i høj grad, at der er brugt for lidt tid på de uddannelser, der interesserer dem. Af de elever, der mener at det slet ikke passer, at de har fået god vejledning i 10. klasse, angiver 33 procent, at det passer rigtig godt, at der er brugt for lidt tid på de rigtige uddannelser. For de elever, der mener, at det passer rigtigt godt at de har fået god vejledning, drejer det sig kun om 7 procent.

Den samme tendens ser vi, når elevernes generelle vurdering af vejledningen i 10. klasse sammenstilles med, om de mener, deres vejleder besidder viden, om de uddannelser, der har deres interesse. 65 procent af de elever, der slet ikke mener, de har fået god vejledning, angiver, at det slet ikke passer, at deres vejleder besidder den for dem relevante viden. De samme elever mener ligeledes i mindre grad, at vejledningen har gjort dem mere afklarede. For gruppen af elever, der mener det passer rigtig godt, at de har fået en god vejledning, er denne andel kun 2 procent. 42 procent af de elever, der ikke er blevet mere afklarede gennem vejledningen i 10. klasse, mener at deres vejleder slet ikke besad stor viden om de uddannelser, der var relevante for dem. Det er kun 2 procent af de elever, der har oplevet rigtig god vejledning, der mener deres vejleder ikke har besiddet den relevante viden.

Udbyttet af vejledningen i forhold til afklaring, hænger ikke overraskende nøje sammen med, om eleverne oplever, de har fået en god vejledning. Blandt de elever, der slet ikke mener de har fået god vejledning angiver 65 procent, at vejledningen slet ikke har gjort dem mere afklarede om, hvad de skal efter 10. klasse. Blandt de elever, der oplever en god vejledning, er denne andel igen blot 2 procent. Samlet set er der da også en mindre del af de elever, der har angivet at det slet ikke passer, at de har fået god vejledning, der føler, at de generelt er blevet mere afklarede af at gå i 10. klasse. 34 procent angiver at det passer rigtig godt, at de er blevet mere afklarede, mod 69 procent af de elever, der er mest positive over for vejledningen i 10. klasse.

Yderligere er de elever, der ikke er tilfredse med vejledningen karakteriseret ved i mindre grad at være glade for at gå i 10. klasse. Dette afspejler sig også i, at blandt de elever der mener, det slet ikke passer, at de har fået en god vejleding, ville 37 procent have undværet at gå i 10. klasse, mod kun 9 procent af de elever der mener, det passer godt eller rigtig godt, at de har fået god vejledning.

Når det kommer til udbyttet af 10. klasse, tegner der sig et billede af, at de elever, der angiver, at de har fået en rigtig god vejledning også er dem, der har flyttet sig mest både personligt og fagligt. Samlet set er der en tendens til, at de elever der har svaret enten passer slet ikke, passer ikke så godt eller passer nogenlunde på spørgsmålet om vejledningen i 10. klasse, også er de elever, der har fået det mindste udbytte af at gå i 10. klasse. De, der er utilfredse med vejledningen, angiver således at have fået mindre ud af 10. klasse både i de boglige fag og i forhold til de personlige modenhedsmæssige aspekter. Samtidig er der også en stor del af denne gruppe, der ikke føler, at undervisningen i 10. klasse har givet dem faglige udfordringer.

Endelig viser analysen, at de elever, der ikke mener de har fået en god vejledning i 10. klasse, også er mere usikre på, om det de skal efter 10. klasse, er det rette for dem. Dog angiver 67 procent, at de enten er meget sikre eller sikre på, at det de har valgt, er det rigtige for dem, mens denne andel for de, der mener de har fået god vejledning, er 89 procent. Den samme tendens ses, når vi kigger vejledningen som redskab til afklaring.

Samlet set viser analysen nogle interessante resultater om hvilke grupper, der får mindre ud af vejledningen i 10. klasse. I den ene ende ligger en gruppe der allerede var afklarede, primært klynge 2 eleverne. I den anden ende ligger en gruppe uafklarede elever, der har været uafklarede gennem 10. klasse og som stadigvæk ikke er sikre på deres valg efter 10. klasse. Fælles for dem er, at vejledningen ikke opleves som relevant, at de ikke har været så glade for 10. klasse, og at de ikke føler, at de har fået så meget ud af 10. klasse.

Eleverne har på tværs af de besøgte caseskoler givet udtryk for en generel overordnet tilfredshed med vejledningen i 10. klasse. De fremhæver, at det har været tydeligt for dem, at 10. klasseåret i højere grad end i 9. klasse har haft fokus på vejledning og valgforberedende aktiviteter, og de har klart haft opfattelsen af, at vejledningen var tilgængelig og prioriteret. Mange af eleverne føler sig da også mere afklarede, selv om de ofte har svært ved præcis at tilskrive dette de enkelte vejledningsaktiviteter, jf. afsnit 8.4.

Lærere og vejlederes vurderinger af vejledningen i 10. klasse er overordnet særdeles positive. Som det fremgår af Tabel 7.4 vurderer 92 procent af alle lærere og vejledere, at vejledningen i 10. klasse fungerer godt eller meget godt på deres skoler. Igen er det blot 1 procent af lærere og vejledere, der mener, at vejledningen fungerer dårligt i 10. klasse.

Der er imidlertid en mindre variation i lærere og vejlederes vurdering af vejledningen i 10. klasse. Således er lærere og vejledere fra almindelige folkeskoler knap så positive i deres vurderinger som de øvrige.

Tabel 7.4 Lærere og vejlederes vurdering af vejledningen i 10. klasse krydset med skoletype (N=734 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvordan fungerer vejledningen i 10. klasse på din skole? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Som det fremgår af Tabel 7.4 oven for mener 51 procent af eleverne, at vejledningen har gjort dem afklarede om, hvad de skal efter 10. klasse. Som det fremgår af Tabel 7.5 mener 71 procent af lærerne og vejlederne, at vejledningen har meget stor eller stor effekt for elevernes afklaring i 10. klasse. Lærere og vejledere ved 10. klassecentre og ved 10. klassemiljøer er mere positive i deres vurderinger af vejledningens effekt på elevernes afklaring. Lærere og vejledere er således mere positive i deres vurdering af effekten af vejledningen på eleverne, end eleverne selv. Dette skal formentlig ses i lyset af at lærere og vejledere foretager deres vurdering i forhold til den elevgruppe, de arbejder med.

Tabel 7.5 Lærere og vejlederes vurdering af effekten af vejledningen for elevernes afklaring i 10. klasse krydset med skoletype (N=728 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvordan vurderer du generelt effekten af vejledningen for elevernes afklaring i 10. klasse? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Vejlederne har i de kvalitative datakilder givet udtryk for en generel bevidsthed om, at deres vejledning indgår som ét element blandt mange påvirkningsfaktorer i elevernes afklaring og valg. I den forbindelse fremhæves elevernes forældre (særligt mor), som en af de helt centrale faktorer, men også medier, venner, kammerater og familie tillægges en central betydning.

På trods af dette vurderer vejlederne dog generelt, at de spiller en væsentlig rolle i elevernes afklaring, og at de ofte formår at kvalificere elevernes valg. Flere vejledere fremhæver således, at selv tilfældige bemærkninger fra deres side kan have en markant påvirkning på eleverne – derfor er de også bevidste om, at der ligger et stort ansvar i vejledningen af eleverne. Vejlederne er således facilitatorer af en proces hos eleverne og deres forældre.

7.1.2. Er vejledningen blevet styrket som følge af lovændringerne?

Ifølge 76 procent af lærerne og vejlederne og 84 procent af skolelederne er vejledningen i 10. klasse blevet styrket noget eller meget inden for de seneste tre år (jf. Tabel 7.6 og Tabel 7.7). Fordelt på skoletyper er der blandt skoleledere og lærere/vejledere fra 10. klassecentrene forskel i deres vurderinger. Hvor vurderingen af, i hvilket omfang vejledningen er styrket, er mindst blandt lærere og vejledere sammenlignet med de andre skoletyper, er skolelederen mest positive i deres vurderinger. Denne forskel kan skyldes, at mange 10. klassecentre er ret nye med relativt mange nyansatte lærere, der kan have sværere ved at vurdere 10. klassevejledningen over tid. Samtidig har det fra de kvalitative casebesøg været karakteristisk, at skolelederne ved 10. klassecentrene er kendetegnet ved et meget højt personligt engagement over for 10. klassecentrene og deres idé.

Tabel 7.6 Lærere og vejlederes vurdering af udviklingen i vejledningen i 10. klasse inden for de seneste tre år (N=734 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Er vejledningen i 10. klasse på din skole blevet styrket eller svækket de seneste 3 år? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Tabel 7.7 Skoleledernes vurdering af udviklingen i vejledningen i 10. klasse inden for de seneste tre år (N=124 skoleledere) Anm.: Spm: Er vejledningen i 10. klasse på din skole blevet styrket eller svækket de seneste 3 år? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

De lærere og vejledere, der mener, at vejledningen i 10. klasse er blevet styrket inden for de seneste tre år, er blevet spurgt om, hvilke forhold de mener, har haft betydning i den forbindelse. Som det fremgår af Tabel 7.8, vurderer lærere og vejledere, at det er præcis de samme forhold, der er med til at styrke vejledningen i 10. klasse, som er med til at styrke 9. klasse. De aspekter, som flest lærere og vejledere fremhæver er således:

• flere personlige samtaler pr. år (80 procent tillægger det meget stor eller stor betydning)
• mere tid til vejledning pr. elev (68 procent tillægger det meget stor eller stor betydning)
• mere systematik i vejledningen (58 procent tillægger det meget stor eller stor betydning)
• introduktionen af uddannelsesplanen (49 procent tillægger det meget stor eller stor betydning).

Mindst betydning tillægges tilsyneladende:

• introduktion af uddannelsesbog (30 procent har svaret meget stor eller stor betydning)
• flere besøg på uddannelsessteder (38 procent har svaret meget stor eller stor betydning)
• flere orienteringsbesøg fra uddannelsesstederne (22 procent har svaret meget stor eller stor betydning)
• øget inddragelse af forældrene (20 procent har svaret meget stor eller stor betydning).

Omkring 120 lærere og vejledere har angivet ’andet’ i deres vurdering af hvilke forhold, der har haft betydning for, at vejledningen i 10. klasse er blevet styrket. De fremhæver primært, at vejledningen bliver taget mere seriøst, og at der anvendes flere ressourcer, blandt andet til ansættelse af flere vejledere og opkvalificering af lærere og vejledere. Den obligatoriske selvvalgte opgave og brobygningsforløb fremhæves ligeledes som forhold, der har haft betydning for, at vejledningen i 10. klasse er blevet styrket. Disse redskaber kommer vi tilbage til i de følgende afsnit.

Tabel 7.8 Lærere og vejlederes vurdering af hvilke forhold, der har haft betydning for, at vejledningen i 10. klasse er blevet styrket, krydset med skoletype (N=559 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvor stor betydning har følgende forhold haft for, at vejledningen i 10. klasse er blevet styrket?

7.2. Uddannelsesplan og uddannelsesbog

Som nævnt er vejledningsindsatsen i 10. klasse struktureret omkring primært uddannelsesplanen.

7.2.1. Generel vurdering af uddannelsesplanerne – resultat og effekt

Analyse af både spørgeskemadata og elevernes kvalitative vurderinger af uddannelsesplanerne fra casebesøgene viser, at eleverne er delte i deres vurderinger af uddannelsesplanen.

Eleverne er i spørgeskemaet blevet bedt om at tage stilling til en række udsagn vedrørende uddannelsesplanen. 35 procent af eleverne vurderer, at uddannelsesplanen har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skal efter 10. klasse, mens en lige så stor gruppe elever mener, at det ikke er tilfældet. Denne fordeling går igen i forbindelse med elevernes vurdering af, hvorvidt planen har været god til at danne baggrund for samtaler med vejlederen. Som det videre fremgår af Tabel 7.9 føler de fleste elever dog ikke, at arbejdet med uddannelsesplanen er spild af tid. Der er ikke nogen interessante forskelle at spore på tværs af elevtyper eller karakteristika, der kan forklare forskellene.

Tabel 7.9 Elevernes vurdering af uddannelsesplanen (N=5275 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passer på din uddannelsesplan?

Samlet set peget vores analyse på, at det er de elever, der i forvejen var afklarede, og de elever der er fagligt stærke, der får mindst ud af arbejdet med uddannelsesplanen. Dette passer med, at klynge 2 og 3 eleverne også i højere grad mener, at uddannelsesplanen har hjulpet til af afklare dem i deres valg af ungdomsuddannelse.

De elever der synes, at uddannelsesplanen er spild af tid er primært enten de skoletrætte elever, eller de fagligt meget dygtige elever. Dette understøttes af, at 67 procent af de elever, der mener uddannelsesplanen er spild af tid også angiver, at det slet ikke passer, at de ikke var fagligt parate til en ungdomsuddannelse. Blandt de, der slet ikke mener uddannelsesplanen var spild af tid, er denne andel 54 procent.

Ser vi på, hvem af eleverne der angiver at have fået mest ud af uddannelsesplanerne i 10. klasse, viser der sig et sammensat billede.

Blandt klynge 1 eleverne er der færre der oplever, at det ikke passer at uddannelsesplanen har hjulpet til at finde ud af, hvad de skal efter 10. klasse. Der er således flere klynge 2 og 3 elever, der ikke mener de har fået dette udbytte af arbejdet med uddannelsesplanen. Vender vi udsagnene om, tolker vi det sådan, at det primært er klynge 1 eleverne, der har oplevet en vejledningsmæssig effekt af uddannelsesplanerne.

Elever med anden etnisk baggrund end dansk er mere positivt indstillet over for uddannelsesplanen som en hjælp til afklaring af hvad de skal efter 10. klasse end elever med etnisk dansk baggrund. Således angiver 26 procent af eleverne med etnisk dansk baggrund, at det ikke passer at uddannelsesplanen har hjulpet dem til at blive afklaret, mod kun 17 procent af eleverne med anden etnisk baggrund.

Samtidig tyder tallene på, at der er færre piger, der er utilfredse med arbejdet med uddannelsesplaner end drenge. Således angiver 61 procent af pigerne, at det ikke passer at arbejdet med uddannelsesplanen er spild af tid, mod 52 procent af drengene. På de andre spørgsmål om uddannelsesplanen ses der dog ingen forskel mellem piger og drenge.

Eleverne, der ikke har fået udbytte af arbejdet med uddannelsesplanen, er også de elever, der i mindre grad er glade for at gå i 10. klasse. Dette gælder uanset om vi ser på udbytte i forhold til afklaring eller refleksion over stærke og svage sider, eller om vi ser på, om eleverne mener uddannelsesplanen er spild af tid. Eksempelvis er der 47 procent af de elever, der slet ikke mener uddannelsesplanen har hjulpet dem til at tænke mere over deres stærke og svage sider, der angiver, at de enten kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke kan lide at gå i 10. klasse. Blandt de elever der mener, de har fået udbytte af uddannelsesplanen på dette felt, er denne andel kun 20 procent.

I de kvalitative interview uddyber eleverne deres indtryk af uddannelsesplanerne og de støtter data fra spørgeskemaundersøgelsen. De positive elever mener, at arbejdet med uddannelsesplanen kan være positivt, fordi det støtter processen med at tænke over hvad man skal, og hvad ens uddannelse skal bruges til.

Eleverne giver desuden generelt udtryk for, at det er godt at bruge uddannelsesplanen som udgangspunkt for vejledningssamtaler. Flere elever vurderer i den forbindelse, at det netop er igennem vejledningssamtalerne, de får udbytte af arbejdet med uddannelsesplanen.

På den mere negative side er det et generelt indtryk fra de kvalitative interview, at eleverne ikke føler et ejerskab for uddannelsesplanerne. Uddannelsesplanerne er noget eleverne oplever de er tvunget til at udfylde, og så gør de det. Der er mange elever der vurderer, at arbejdet med den ikke har betydet noget for dem, at det er spild af tid, og at de ikke bruger den, efter den er udarbejdet. Det virker frustrerende på eleverne, at de skal bruge tid på at udfylde både uddannelsesplan og uddannelsesbog i både 9. og 10. klasse, og de har svært ved at se værdien af denne megen tid, der bruges. Flere elever giver i den forbindelse udtryk for, at det er svært at tage arbejdet med uddannelsesplanerne seriøst efter de første par gange, og de har svært at ved se planen som en del af en proces. Flere elever giver udtryk for, at spørgsmålene i uddannelsesplanen er ’lidt mærkelige’ og i flere tilfælde oplever de spørgsmålene som irrelevante.

Data viser imidlertid, at mange elever anser uddannelsesplanen og arbejdet med den positivt, og for en stor gruppe elever kan arbejdet understøtte deres afklaringsproces, uden at det er uddannelsesplanen som sådan, de vurderer som afgørende faktor.

Lærerne og vejledernes vurdering af uddannelsesplanerne er mere positiv end elevernes. Som det fremgår af Tabel 7.10, vurderer 65 procent af lærere og vejledere, at uddannelsesplanerne fungerer godt eller meget godt som vejledningsredskab. Kun 4 procent synes, uddannelsesplanerne er et dårligt eller meget dårligt vejledningsredskab. Det fremgår desuden af Tabel 7.10, at lærerne og vejledernes vurdering af uddannelsesplanerne varierer på tværs af skoletype. Det er således særligt på 10. klassemiljøer, at man vurderer uddannelsesplanerne som et positivt vejledningsredskab. Samtidig er man mindst positiv på efterskolerne, hvor det dog stadig er mere end halvdelen af lærere og vejledere, der vurderer, at uddannelsesplanen er et godt eller meget godt vejledningsredskab. Dette kan hænge sammen med af flere efterskoler giver udtryk for, at de i højere grad er tilhængere af en løsere vejledning frem for en mere struktureret vejledning bundet op omkring uddannelsesplaner. På efterskoler kan man således vejlede i et andet lærerelev forhold og i forbindelse med andre aktiviteter og samværsformer end i andre skoleformer.

Tabel 7.10 Lærere og vejlederes vurdering af uddannelsesplanerne som vejledningsredskab krydset med skoletype (N=726 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvordan fungerer uddannelsesplanerne – alt i alt – som vejledningsredskab? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

For at få et mere indgående billede af lærere og vejlederes opfattelse af uddannelsesplanerne, er de blevet bedt om at forholde sig til en række forskellige udsagn om uddannelsesplanerne. Som det fremgår af Tabel 7.11, er 61 procent af lærere og vejledere enige eller meget enige i, at uddannelsesplanerne skaber systematik i vejledningen, og at uddannelsesplanerne etablerer rammer for en god proces for vejledningen. Samtidig er 46 procent af lærere og vejledere enige eller meget enige i, at de indholdsmæssige krav til uddannelsesplanerne er relevante, og 53 procent af lærere og vejledere er enige eller meget enige i, at planerne udgør en god ramme for forældreinddragelse. Lærere og vejledere er imidlertid delte i deres opfattelse af, hvorvidt kravene til uddannelsesplanerne gør dem for ufleksible – 23 procent mener det er tilfældet, mens 21 procent mener det ikke er.

Tabel 7.11 Lærere og vejlederes vurdering af forskellige udsagn om uddannelsesplanerne (N=726 lærere/vejledere) Anm.: Spm: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn om uddannelsesplanerne?

Som det fremgår af Tabel 7.12 er der en vis variation i lærere og vejlederes vurdering af de forskellige udsagn vedrørende uddannelsesplanerne. Således er vejledere og lærere på efterskoler og frie grundskoler i mindre grad tilbøjelige til at være enige i, at uddannelsesplanerne skaber systematik i vejledningen, etablerer rammer for en god proces i vejledningen og at de indholdsmæssige krav til vejledningen er relevante.

Tabel 7.12 Lærere og vejlederes vurdering af uddannelsesplanerne krydset med skoletype (N=723 lærere/vejledere) Anm.: Spm: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn om uddannelsesplanerne? ”Uddannelsesplanerne skaber systematik i vejledningen”. ”Uddannelsesplanerne etablerer rammer for en god proces for vejledningen”. ”Uddannelsesplanerne etablerer rammer for en god proces for vejledningen”?

Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen. Kategorierne ’Meget enig’ og ’Enig’ er slået sammen, det samme er ’Uenig’ og ’Meget uenig’, ’Hverken enig eller uenig’ er udeladt

I lærere og vejlederes vurderinger fra de kvalitative kilder ser vi, at mange har svært ved at skelne brugen og effekten af uddannelsesplan og uddannelsesbog, og hvad der præcis er indholdet i de to. Mange lærere og vejledere understøtter det positive billede fra spørgeskemadata, og ser uddannelsesplanerne som nyttige redskaber, der skaber god systematik og understøtter vejledningsprocessen godt. Uddannelsesplanen kan derudover samtidig være en god kilde til at opdatere viden om den enkelte elev, om end planerne kun sjældent indeholder meget personlige kommentarer. Der er dog bred enighed om, at personfølsomme oplysninger som f.eks. en spiseforstyrrelse eller problemer i hjemmet ikke bør fremgå af en uddannelsesplan.

På den mere negative side er der mange lærere og vejledere der fremhæver, at uddannelsesplanen er for stiv og bureaukratisk i sin opbygning, og at det er er for tidskrævende at arbejde med den. Der er dog også opmærksomhed på, at indkøringen af planen er en proces, der må justeres over tid. Samtidig anfører andre, at der er stor fleksibilitet i kravene til, hvilke former for uddannelsesbøger, man anvender på skolen, hvilket gør det muligt for den enkelte skole og vejleder at anvende det system, man finder bedst og mest velegnet.

I vurderingen af uddannelsesplanernes effekt for elevernes afklaring i 10. klasse, er lærere og vejledere mindre positive (jf.Tabel 7.13). 35 procent af lærere og vejledere vurderer således, at uddannelsesplanerne har en stor eller meget stor effekt for elevernes afklaring, mens 52 procent vurderer, at uddannelsesplanerne kun har nogen effekt eller mindre effekt for elevernes afklaring.

Der er bred enighed om, at planen fungerer godt som udgangspunkt for vejledningen og samtaler med eleverne. Den tvinger elever, lærere og vejledere til at forholde sig til vigtige spørgsmål og via forældreunderskriften får den også forældrene ind i refleksion. Der ligger desuden en styrke i både uddannelsesplanen og uddannelsesbogen i, at den kan fastholde, hvad der blev talt om i sidste vejledningssamtale og dermed sikre et sammenhængende vejledningsforløb.

Et af målene med uddannelsesplanen var at inddrage forældrene mere systematisk i vejledningen. Ifølge de interviewede forældre og elever på casestudierne tillægges uddannelsesplanen dog ikke den store betydning i forældrenes inddragelse i vejledningen eller i deres engagement i deres børns uddannelses- og erhvervsvalg. Forældrene kan dog godt huske, at de har set og underskrevet uddannelsesplanen, men direkte adspurgt tillægger de den som sagt ikke den store værdi.

I sammenhæng med dette var øget forældreinddragelse en af de parametre, som lærere og vejledere tillagde mindst betydning for den styrkede vejledning. Lige over halvdelen af lærere og vejledere tillægger dog øget forældreinddragelse i vejledningen meget stor, stor eller nogen betydning for, at vejledningen er blevet styrket, mens 32 procent tillægger det mindre eller ingen betydning.

Vurderingen af uddannelsesplanerne varierer på tværs af skoletyper. Således vurderer man særligt på 10. klassemiljøer og centre, at uddannelsesplanerne har en stor eller meget stor effekt på elevernes afklaring. Lærere og vejledere fra frie grundskoler og efterskolerne vurderer i mindre grad, at uddannelsesplanerne har en effekt på elevernes afklaring. 1/5 af lærere og vejledere på efterskolerne tillægger uddannelsesplanerne mindre eller ingen effekt på elevernes afklaring, og dette er markant flere end for de øvrige uddannelsestyper. Dette kan forklares med, som nævnt tidligere, at vejledningen på efterskolerne i højere grad ses som en integreret del af hverdagen i samspillet mellem lærere/vejledere og den unge, og at de systematiske redskaber derfor tillægges mindre betydning.

I den kollegiale refleksion er det ligeledes blevet påpeget, at efterskolerne vurderer uddannelsesplanerne mindre positivt end de øvrige skoletyper. Det fremhæves blandt andet, at de modtager så forskellige uddannelsesplaner fra elevernes skoler, at det er svært at arbejde videre med dem. De anvendes dog som udgangspunkt for elevsamtalerne, mens uddannelsesplanerne delvist kan overflødiggøres i den vejledningssituation, der opstår i et tæt lærerelevforhold under andre samværsformer i efterskolen.

Tabel 7.13 Lærere og vejlederes vurdering af uddannelsesplanernes effekt på elevernes afklaring i 10. klasse (N=720 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvordan vurderer du generelt effekten af uddannelsesplanerne for elevernes afklaring i 10. klasse? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

7.2.2. Generel vurdering af uddannelsesbøgerne – resultat og effekt

Lærere og vejlederes vurdering af uddannelsesbøgerne som vejledningsredskab er mindre positiv end deres vurdering af uddannelsesplanerne. Som det fremgår af Tabel 7.14, er 48 procent af lærere og vejledere af den opfattelse, at uddannelsesbøgerne fungerer godt eller meget godt som vejledningsredskab, mens en fjerdedel mener, at uddannelsesbøgerne hverken fungerer meget dårligt eller dårligt.

Det fremgår desuden af Tabel 7.14, at vurderingen af uddannelsesbøgerne varierer på tværs af skoletype. Vurderingen af uddannelsesbøgerne er mest positiv i de almindelige folkeskoler, der tilbyder 10. klasse og i 10. klassemiljøer og centre, hvor mere end 50 procent af lærere og vejledere mener, at uddannelsesbøgerne fungerer godt eller meget godt. Derimod er lærere og vejlederes vurdering af uddannelsesbøgerne noget mindre positiv på de frie grundskoler og efterskolerne.

Tabel 7.14 Lærere og vejlederes vurdering af uddannelsesbøgerne som vejledningsredskab krydset med skoletype (N=728 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvordan fungerer uddannelsesbøgerne – alt i alt – som vejledningsredskab? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Variationen i lærere og vejlederes vurdering af uddannelsesbøgerne på tværs af skoleformer går igen i deres vurdering af effekten af uddannelsesbøgerne for elevernes afklaring i 10. klasse (jf. Tabel 7.15). Generelt er vurderingen noget delt – 25 procent af lærere og vejledere vurderer, at uddannelsesbøgerne har en stor eller meget stor effekt for elevernes afklaring, 39 procent mener, at bøgerne kun har nogen effekt, mens 16 procent mener, at bøgerne har en mindre effekt eller slet ingen effekt. Lærere og vejledere på frie grundskoler og efterskolerne har en noget mindre positiv vurdering af uddannelsesbøgernes effekt, end lærere og vejledere på de øvrige skoletyper.

Tabel 7.15 Lærere og vejlederes vurdering af effekten af uddannelsesbøgerne for elevernes afklaring i 10. klasse krydset med skoletype (N=726 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvordan vurderer du generelt effekten af uddannelsesbøgerne for elevernes afklaring i 10. klasse? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Lærerne og vejlederne er blevet bedt om at forholde sig til forskellige udsagn vedrørende uddannelsesbøgerne. Som det fremgår af Tabel 7.16 og Tabel 7.17 er omkring halvdelen af vejledere og lærere samlet set enige eller meget enige i, at uddannelsesbøgerne skaber systematik i vejledningen, etablerer rammer for en god proces for vejledningen og er en god ramme for at støtte samtalen med eleven. I tråd med oven stående viser tabellerne, at efterskolerne og frie grundskoler er mere negative i deres vurderinger af uddannelsesbøgernes effekter på vejledningen.

Tabel 7.16: Lærere og vejlederes vurdering af uddannelsesbøgerne – skaber de systematik, etablerer de rammer – er de god støtte for samtalen fordelt på skoletyper (N=726 lærere/vejledere) Anm.: Spm: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn om uddannelsesbøgerne? ”Uddannelsesbøgerne skaber systematik i vejledningen”. ”Uddannelsesbøgerne etablerer rammer for en god proces i vejledningen”. ”Uddannelsesbøgerne er en god ramme for at støtte samtalen med eleven” Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen. Kategorierne ’Meget enig’ og ’Enig’ er slået sammen, ’Uenig’ og ’Meget uenig’, ’Hverken enig eller uenig’ er udeladt.

Tabel 7.17: Lærere og vejlederes vurdering af uddannelsesbøgerne – relevansen af de indholdsmæssige krav og ramme for forældreinddragelse krydset med skoletype (N=726 lærere/vejledere) Anm.: Spm: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn om uddannelsesbøgerne? ”De indholdsmæssige krav i uddannelsesbøgerne er relevante ”. ”Uddannelsesbøgerne er en god ramme for forældreinddragelse” Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen. Kategorierne ’Meget enig’ og ’Enig’ er slået sammen, ’Uenig’ og ’Meget uenig’, ’Hverken enig eller uenig’ er udeladt.

Uddannelsesbogen har ifølge lærere og vejledere mange af de samme fordele og ulemper som uddannelsesplanen, og de to redskaber kan tilsammen virke overvældende og tidskrævende for nogle. Nogle lærere og vejledere fremhæver, at der ikke er behov for al den dokumentation, som skriftligheden i de to redskaber fordrer. Noget af den tid burde bruges mere på samtalerne.

Uddannelsesbogen har ifølge vejlederne den store fordel, at den gør vejledningen synlig. Desuden er formaliseringen positiv og sikrer kontinuiteten.

Selv om størstedelen af de interviewede elever, som tidligere nævnt, generelt blander uddannelsesbog og uddannelsesplan sammen, og at de generelt i interviewede ytrer sig kritisk om både uddannelsesplaner og uddannelsesbøger, fremhæver enkelte elever også positive aspekter af uddannelsesbogen. Nogle elever er positive over for det at skulle skrive om sine svage og stærke sider, hvor man tvinges til at forholde sig til sig selv og derigennem får mulighed for at finde ud af, hvem man er, og hvad man kan. F.eks. har flere tosprogede elever givet udtryk for, at planen har været et godt redskab til at bevidstgøre deres svage sider i forbindelse med det danske sprog.

7.2.3. Uddannelsesplanernes anvendelse på ungdomsuddannelserne

Uddannelsesplanerne har erstattet den tidligere egnethedserklæring og skal således spille en central rolle i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. På uddannelsesplanen skal den afgivende skole markere, hvorvidt eleven indstilles til optagelsesprøve. De elever, der ikke har en markering i uddannelsesplanen, skal optages uden optagelsesprøve. Derudover fremgår det af bekendtgørelsen om uddannelsesplaner i folkeskolen, at uddannelsesplanen skal følge eleven til ungdomsuddannelsen og skal indgå i planlægningen af elevens videre undervisningsforløb.

Ifølge de interviewede lærere og vejledere forsøger man flere steder at lave et formaliseret samarbejde med ungdomsuddannelserne for at kunne afstemme indholdet i uddannelsesplanen, så den også anvendes af ungdomsuddannelserne. Det er dog meget forskelligt, hvor langt man er kommet i dette samarbejde, og hvorvidt det fungerer. Lærere og vejledere giver flere steder udtryk for, at de ønsker at samarbejdet omkring uddannelsesplanerne skal opprioriteres og udvikles, og der er flere steder, hvor man godt kunne ønske sig, at ungdomsuddannelserne var mere aktive både i forhold til brug af planen og bredere i forhold til samarbejdet. Et udvidet samarbejde omkring uddannelsesplanen er vigtigt, fordi det styrker ’overleveringsforretningen’ og giver mulighed for at videregive informationer om eleven. Det er dog en balancegang hvor meget der skal stå i uddannelsesplanerne, fordi eleverne også på ungdomsuddannelserne skal have mulighed for at starte på en frisk.

Fra ungdomsuddannelsernes side deler man opfattelsen af, at man gerne vil møde eleverne med friske øjne, men at der er visse ting som kan være gode at vide, og hvor uddannelsesplanen måske ikke er svaret, f.eks. om mere personfølsomme ting. Til gengæld kan uddannelsesplanen danne grundlag for en mundtlig overlevering af eleverne, som det ses i nogle kommuner. Ifølge flere lærere og vejledere på ungdomsuddannelser oplever de, at samarbejdet med grundskolerne er med til at forbedre indholdet af uddannelsesplanerne.

På ungdomsuddannelserne anvendes planerne i flere tilfælde som grundlag for optagelsessamtale, eller første samtale i løbet af ungdomsuddannelsen, men det kræver, at de er godt udarbejdet og er taget seriøst i grundskolen, hvilket ikke altid er tilfældet.

Ifølge ungdomsuddannelserne har uddannelsesplanerne nogle åbenlyse svagheder. Et af de generelle problemer er, at nogle uddannelsesplaner for elever, der ikke er egnede til gymnasium, mangler indstilling til optagelsesprøve, hvilket vil sige at ungdomsuddannelserne skal optage vedkommende. Dette opleves som problematisk og bevirker, at man flere steder ind imellem savner de gamle egnethedserklæringer. I hvert fald ønskes en mere klar udmelding om elevens parathed til at starte på en ungdomsuddannelse. Derudover mangler uddannelsesplanerne ofte relevante informationer om elevernes svagheder (f.eks. ordblindhed mv.). For gruppen af elever, der er svage eller frafaldstruede er planerne sjældent brugbare, da deres planer ofte er indholdsløse.

Det er et klart billede fra interview med ungdomsuddannelserne, at uddannelsesplanerne ikke anvendes som et redskab til uddannelsesplanlægning eller valg af fag på ungdomsuddannelserne. Uddannelsesplanerne ses som et redskab der skal anvendes i grundskolen og som overlevering, men man har vanskeligt ved at se, hvordan de videre skulle kunne indgå på ungdomsuddannelserne. Det er heller ikke ungdomsuddannelsernes indtryk, at eleverne er interesserede i det.

På tværs af ungdomsskoleformerne, er det særligt de tekniske skoler, der udtrykker sig positivt om uddannelsesplanerne og inddrager dem i deres arbejde med eleverne. De tekniske skoler er på en anden måde vant til at arbejde med uddannelsesplaner, og de har derfor nemmere ved at indarbejde grundskolens uddannelsesplaner. Ofte udarbejdes der nye uddannelsesplaner på de tekniske skoler, der bygger videre på de tidligere.

7.3. Obligatorisk selvvalgt opgave

7.3.1. Indhold og form

Som det fremgår af Tabel 7.18, har indholdet i elevernes selvvalgte opgave primært været fokuseret på valg af ungdomsuddannelse og valg af erhvervsmuligheder. Imidlertid angiver 25 procent af eleverne, at deres selvvalgte opgave har haft et andet indhold. Det fremgår dog af elevernes kvalitative svar, at langt de fleste har skrevet om forskellige uddannelses eller erhvervsmuligheder.

Tabel 7.18 Indholdet af elevernes obligatoriske selvvalgte opgave (N=5269 elever) Anm.: Spm: Hvad handlede din obligatoriske selvvalgte opgave om?

Ifølge lærere og vejledere er indholdet i den obligatoriske selvvalgte opgave i høj grad fokuseret på valg af ungdomsuddannelses/erhverv. Som det fremgår af Tabel 7.19, vurderer 79 procent af lærerne og vejlederne, at elevernes obligatoriske selvvalgte opgave handler om valg af ungdomsuddannelse og erhverv for de fleste af eleverne.

Tabel 7.19 Lærere og vejlederes vurdering af, hvorvidt elevernes obligatoriske selvvalgte opgave handler om valg af ungdomsuddannelse/erhverv (N=711 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Handler OSO’en om valg af ungdomsuddannelse/erhverv? Mål og indhold af OSO’en

Der synes ikke at være problemer i forbindelse med specificeringen af mål og indhold af den obligatoriske selvvalgte opgave. Som det fremgår af Tabel 7.20, vurderer 80 procent af lærere og vejledere, at mål og indhold for den obligatoriske selvvalgte opgave i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad er tydelige.

Det fremgår desuden af Tabel 7.21, at skolelederne vurderer, at de centralt udmeldte mål og indhold for den selvvalgte opgave har været tilstrækkeligt specifikke. Blot 9 procent af skolelederne vurderer således, at mål og indhold er utilstrækkeligt specificeret, mens 68 procent af skolelederne er af den opfattelse, at mål og indhold er tilstrækkeligt specifikt udmeldt.

Tabel 7.20 Lærere og vejlederes vurdering af, hvorvidt mål og indhold for den obligatoriske selvvalgte opgave er tydelige fordelt på skoletype (N=710 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Synes du at mål og indhold for OSO’en er tydelige? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Tabel 7.21 Skoleledernes vurdering af, hvorvidt mål og indhold i den obligatoriske selvvalgte opgave er tilstrækkeligt specifikke (N=121 skoleledere) Anm.: Spm: Har de centralt udmeldte krav til mål og indhold i OSO’en været tilstrækkeligt specifikke? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Skolelederne er blevet spurgt om, hvorvidt man på deres skole formulerer egne krav til indhold og form i den obligatoriske selvvalgte opgave. Som det fremgår af Tabel 7.22, er det blot 27 procent af skolerne, der har udformet deres egne krav. Der er dog stor variation på tværs af skoletyperne i spørgsmålet om, hvorvidt skolerne har udformet egne krav. Således er det primært 10. klassecentre, frie grundskoler og efterskolerne, der har udformet egne krav, mens kun meget få almindelige folkeskoler og 10. klassemiljøer har valgt at udforme egne krav.

Et af de krav der går igen blandt mange af disse skoler er kravet om, at eleverne fremlægger deres opgave – enten i form af et egentligt produkt eller ved hjælp af et mundtligt oplæg.

Tabel 7.22 Har skolen formuleret egne krav til indhold og form i den obligatoriske selvvalgte opgave? (N=121 skoleledere) Anm.: Spm: Har skolen formuleret egne krav til indhold og form i OSO’en? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

7.3.2. Resultater og effekt af OSO’en

Eleverne er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt den obligatoriske selvvalgte opgave har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skal efter 10. klasse. Som det fremgår af Tabel 7.23, er eleverne delte i deres vurdering af OSO’ens effekt. Således vurderer 35 procent af alle eleverne, at OSO’en i høj grad eller i meget høj grad har bidraget til deres afklaring i 10. klasse. Samtidig vurderer 37 procent af alle eleverne, at OSO’en i mindre grad eller slet ikke har hjulpet dem i deres afklaring i 10. klasse. Af Tabel 7.23 fremgår det, at det særligt er de fagligt svage elever, der vurderer, at OSO’en bidrager til deres afklaring i 10. klasse.

Tabel 7.23 Elevernes vurdering af den obligatoriske selvvalgte opgaves effekt på deres afklaring i 10. klasse, fordelt på karaktergennemsnit i 9. klasse (N=5266 elever) Anm.: Spm: Har den obligatoriske selvvalgte opgave hjulpet dig til at finde ud af, hvad du skal efter 10. klasse?

Som det fremgår af Tabel 7.24, vurderer et stort flertal (79 procent) af alle lærere og vejledere, at den obligatoriske selvvalgte opgave er god eller meget god til at udvikle elevernes evner til at arbejde selvstændigt med et givet emne.

Tabel 7.24 Lærere og vejlederes vurdering af OSO’en som redskab til at udvikle elevernes evner til at arbejde selvstændigt med et givet emne (N=712 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Er OSO’en god eller dårlig til at udvikle elevernes evner til at arbejde selvstændigt med et givet emne ved anvendelse af varierende metoder og udtryksformer? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Lærere og vejledere er også positive i deres vurdering af, hvorvidt OSO’en bidrager til at styrke elevernes valgkompetencer. Som det fremgår af Tabel 7.25, vurderer 50 procent af alle lærerne og vejlederne, at OSO’en i høj eller meget høj grad bidrager til at styrke elevernes valgkompetencer.

Tabel 7.25 Lærere og vejlederes vurdering af, hvorvidt OSO’en bidrager til at styrke elevernes valgkompetencer (N=710 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Bidrager OSO’en til at styrke elevernes valgkompetencer – evne til at træffe et meningsfuldt valg mellem flere kendte alternativer og begrunde kriterierne for dette valg? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Lærerne og vejlederne er også positive i deres vurdering af OSO’ens effekt for elevernes afklaring i 10. klasse. Som det fremgår af Tabel 7.26, vurderer 42 procent af alle lærere og vejledere, at OSO’en har en stor eller meget stor effekt for elevernes afklaring i 10. klasse. Kun 12 procent af lærerne og vejlederne vurderer, at OSO’en har en mindre eller slet ingen effekt på elevernes afklaring.

Tabel 7.26 Lærere og vejlederes vurdering af OSO’ens effekt for elevernes afklaring i 10. klasse (N=710 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvordan vurderer du generelt effekten af OSO’en for elevernes afklaring i 10. klasse? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Lærerne og vejlederne er splittede i spørgsmålet om, hvorvidt der er grupper af elever, OSO’en ikke er særligt velegnet til. Som det fremgår af Tabel 7.27, vurderer 40 procent af lærere og vejledere, at der er grupper af elever, OSO’en ikke er særligt velegnet til, mens 43 procent vurderer, at det ikke er tilfældet.

Tabel 7.27 Lærere og vejlederes vurdering af hvorvidt der er grupper af elever, OSO’en ikke er særligt velegnet til (N=712 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Er der grupper af elever, som OSO’en ikke er velegnet til? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Ca. 280 lærere og vejledere fremhæver i de åbne besvarelser, hvilke grupper de ikke mener OSO’en er velegnet til. De peger primært på, at den er mindre velegnet i forhold til de svagere grupper, f.eks. de umodne, uselvstændige, de uengagerede, de meget uafklarede og de fagligt/bogligt svage elever.

Vejledernes vurderinger stemmer ikke helt overens med elevernes egne vurderinger, hvor særligt de fagligt svage elever angav, at have fået meget ud af OSO’en.

I analysen af de kvalitative datakilder tegner der sig et generelt billede af, at OSO’en ses som et godt værktøj, der støtter eleverne i deres refleksion over uddannelses eller erhvervsvalg og bidrager til afklaring. OSO’en ses generelt som et godt udgangspunkt for vejledernes samtaler og vejledning af eleverne, og det er indtrykket, at OSO’en er en del af en proces, der skal køres ordentligt ind, og at arbejdet med den bliver bedre med årene. Desuden anvendes OSO’en i flere tilfælde til at udvikle eleverne fagligt og modenhedsmæssigt ved f.eks. at integrere OSO’en i formidlingsaktiviteter. Et stort flertal af de interviewede elever vurderer i tråd med dette, at det har været rigtigt godt at arbejde med OSO’en, og at det har givet dem nogle perspektiver på deres valg.

Analysen viser dog også en række svagheder ved OSO’en. Særligt de meget uafklarede elever giver udtryk for, at de har haft problemer med at vælge emne for OSO’en, og at de synes, det har været svært. Lærere og vejledere fremhæver flere steder, at OSO’en netop giver de svageste og mindst afklarede elever mulighed for at slippe meget nemt omkring opgaven, fordi der ikke stilles krav, der er høje nok fagligt såvel som indholdsmæssigt. Det fremhæves ofte som et problem, at OSO’en i realiteten ikke er obligatorisk, da man ikke har sanktionsmuligheder over for elever, der ikke afleverer den. Flere peger desuden på, at kravene til OSO’en er for uambitiøse, idet de henviser til, at der er færre krav for OSO’en end for projektopgaven i 9. klasse, hvor eleverne allerede stifter bekendtskab med projektopgavemetoden. Særligt elever, der anvender OSO’en til mere faglige emner, får ikke så meget ud af OSO’en. Andre vejledere finder dog ikke, at dette er et problem, idet de peger på, at de på skolen justerer sigtet med OSO’en og anvender den mere målrettet i forhold til projekter.

Kritikken af OSO’en går endvidere på, at der bruges uforholdsmæssigt mange lærerressourcer og for meget tid ud af et i forvejen presset skoleår, og at elevernes udbytte ikke står mål med disse ressourcer. Disse lærere påpeger, at det er vanskeligt at nå at bringe en elev, hvis faglige niveau i nogle fag måske svarer til 6. klasse, op på et fagligt niveau, så de kan klare afgangsprøve, når der skal bruges så mange ressourcer på OSO’en og andre vejledningsaktiviteter.

7.4. Brobygning

Brobygning er et element i den valgfrie del af 10. klasse og tilbydes i varierende grad på skolerne.

7.4.1. Omfang og tilrettelæggelse

Totalt set tilbyder 55 procent af skolerne brobygning. Imidlertid tilbyder stort set alle almindelige folkeskoler, 10. klassemiljøer og centre brobygning, mens stort set ingen efterskoler og blot 23 procent af de frie grundskoler tilbyder brobygning.

Tabel 7.28 Skolelederne, om hvorvidt deres skole tilbyder brobygning (N=122) Anm.: Spm: Tilbyder skolen brobygning? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

På efterskoler anvendes brobygning stort set ikke. Et argument fra efterskolerne imod brobygning er, at forældrene betaler for et efterskoleophold netop for, at eleven skal modnes og styrkes fagligt via kostskoleformen og den valgte undervisningsprofil på efterskolen. I et sådant forløb er et længerevarende ophold væk fra skolen uønsket og uhensigtsmæssigt.

I de kvalitative kilder har flere vejledere peget på, at nogle skoler tilsyneladende lukker 10. klasse i en eller flere brobygningsperioder, hvorved brobygning i praksis bliver obligatorisk. Vi har ikke på baggrund af evalueringens data mulighed for at konkludere, hvor udbredt denne problemstilling er.

På de skoler, der tilbyder brobygning, har skolelederne angivet hvor stor en andel af eleverne, der vælger brobygning (jf. Tabel 7.29) På størstedelen af de almindelige folkeskoler vælger alle eleverne brobygning, mens eleverne på de øvrige skoleformer er mere spredte i deres valg.

Tabel 7.29 Andelen af elever i 10. klasse, der vælger brobygning (N=61) Anm.: Spm: Hvor stor en andel af eleverne i 10. klasse vælger brobygning? Spørgsmålet er kun stillet til de skoleledere, der svarer, at de tilbyder brobygning. Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Ifølge elevernes egne angivelser, er der overordnet set 47 procent af eleverne der har deltaget i brobygningsforløb, men som det fremgår, er det særligt i den almindelige folkeskole, 10. klassemiljøerne og centrene, at brobygningsforløbene benyttes. Det er således blot 3 procent af eleverne i efterskolerne og 17 procent af eleverne i de frie grundskoler, der har været i brobygningsforløb – helt i overensstemmelse med ovennævnte.

Tabel 7.30 Omfanget af elevernes deltagelse i brobygningsforløb (N=5264 elever) Anm.: Spm: Har du været i brobygning i løbet af 10. klasse?

Det typiske brobygningsforløb er i følge skolelederne og elever et engangsforløb på 4 uger og gennemføres primært på handelsskole, teknisk skole eller gymnasium.

Tabel 7.31 Fordelingen af brobygningsforløb på ungdomsuddannelserne (N=2456 elever) Anm.: Spm: På hvilken uddannelsesinstitution har du været i brobygning? ’Andet’ dækker primært over social- og sundhedsskolen.

Tilrettelæggelse

Det er et krav til brobygningsforløbene, at de skal tage udgangspunkt i elevernes uddannelsesplan. En stor del af lærere og vejledere vurderer (jf. Tabel 7.32), at der er gode muligheder for at sammensætte brobygningsforløb på en sådan måde, at de har udgangspunkt i elevernes uddannelsesplaner. Totalt set vurderer 59 procent af lærere og vejledere således, at der i høj grad eller i meget høj grad er muligheder herfor. Særligt 10. klassecentrene er meget positive i deres vurderinger.

Tabel 7.32 Lærere og vejlederes vurdering af mulighederne for at sammensætte et brobygningsforløb, der tager udgangspunkt i elevernes uddannelsesplaner (N=421 lærere/vejledere) Anm.: Spm: I hvilken grad er det muligt at sammensætte et brobygningsforløb, der tager udgangspunkt i de unges uddannelsesplaner?

De lærere og vejledere, der vurderer, at der kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er muligheder for at sammensætte et brobygningsforløb, der tager udgangspunkt i elevernes uddannelsesplaner, fremhæver særligt, at nogle ungdomsuddannelser ikke tilbyder brobygning (35 procent), og at nogle ungdomsuddannelser ikke tilbyder brobygning af tilstrækkelig kvalitet (42 procent) eller af tilstrækkelig fleksibilitet (37 procent) (jf. Tabel 7.33).

Tabel 7.33 Lærere og vejlederes vurdering af, hvilke barrierer der er for at sammensætte et brobygningsforløb, der tager udgangspunkt i elevernes uddannelsesplaner (N=125 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvori består barriererne for at sammensætte brobygningsforløb, der tager udgangspunkt i de mål, der fremgår af de unges uddannelsesplaner? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

7.4.2. Samarbejde med ungdomsuddannelserne

Lærerne og vejlederne har en positiv vurdering af samarbejdet med ungdomsuddannelserne, og de vurderer generelt, at brobygningsforløbene har en tilfredsstillende kvalitet.

Som det fremgår af Tabel 7.34, vurderer 64 procent af alle lærerne og vejlederne, at samarbejdet med ungdomsuddannelserne fungerer tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.

Tabel 7.34 Lærere og vejlederes vurdering af samarbejdet med ungdomsuddannelserne vedrørende brobygning generelt (N=420 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvordan fungerer samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutionerne omkring brobygning generelt? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Som det fremgår af Tabel 7.35, er det generelt lærerne og vejledernes opfattelse, at kvaliteten af brobygningsforløbene på de forskellige ungdomsuddannelser er tilfredsstillende. Omkring 70 procent af lærere og vejledere vurderer således, at brobygningsforløbene på de forskellige ungdomsuddannelser er tilfredsstillende.

Tabel 7.35 Lærere og vejlederes vurdering af kvaliteten af brobygningsforløb på forskellige ungdomsuddannelser Anm.: Spm: Hvad er din generelle vurdering af kvaliteten af brobygningsforløbene på følgende typer af uddannelsesinstitutioner? Besvarelsen ’ved ikke’ er udeladt her

Dog anfører mange lærere og vejledere, at ungdomsuddannelserne ikke i tilstrækkelig grad tilbyder brobygning af tilstrækkelig kvalitet eller fleksibilitet, jf. ovenstående Tabel 7.35.

De kvalitative datakilder viser, at lærere og vejledere på ungdomsuddannelser generelt vurderer, at samarbejdet mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser vedrørende brobygningen fungerer tilfredsstillende. Ungdomsuddannelserne prioriterer generelt brobygningen højt, da det er med til at afklare eleverne, men samtidig også virker som et markedsføringsredskab. Brobygningsforløbet vurderes positivt i forbindelse med elever, der er engagerede. Man vurderer således, at eleverne opnår at blive afklarede (enten positivt eller negativt) igennem brobygningen.

Flere ungdomsuddannelser påpeger, at eleverne ikke altid er motiverede for at deltage aktivt. Samtidig oplever man, at elevernes engagement kan falde, når de har været i brobygning i et par uger. Så bliver det kedeligt/hverdag. Derfor vurderer man fra flere sider, at 1-2 uger i brobygning vil være nok. Omvendt siger nogle vejledere, at det først er i uge 3-4, at eleverne oplever hverdagen på ungdomsuddannelsen.

7.4.3. Resultater og effekt af brobygning

Blandt de elever, der har været på brobygningsforløb er der generel tilfredshed med forløbene, og størstedelen af eleverne vurderer, at brobygningsforløbene bidrager til deres afklaring i 10. klasse. Som det fremgår af Tabel 7.36, er 69 procent af alle eleverne tilfredse eller meget tilfredse med deres brobygningsforløb. Desuden fremgår det af Tabel 7.37, at 52 procent af alle eleverne vurderer, at brobygningsforløbene i høj grad eller i meget høj grad har bidraget til deres afklaring i 10. klasse.

Tabel 7.36 Elevernes tilfredshed med brobygningsforløbene (N=2454 elever) Anm.: Spm: Har du samlet været tilfreds eller utilfreds med dit/dine brobygningsforløb?

Tabel 7.37 Elevernes vurdering af, hvorvidt brobygningen har bidraget til deres afklaring i 10. klasse (N=2454 elever) Anm.: Spm: Har brobygningen hjulpet dig til at finde ud af, hvad du skal efter 10. klasse?

Der er ikke signifikante forskelle på, hvilke elevgrupper der er mest eller mindst tilfredse eller afklarede som følge af deres brobygningsforløb.

Lærernes og vejledernes vurdering af brobygningsforløbene synes at være i overensstemmelse med elevernes. Således vurderer 58 procent af lærere og vejledere, at brobygningsforløbene i høj grad eller i meget høj grad bidrager til at fremme elevernes valgkompetence (jf. Tabel 7.38). Desuden vurderer 55 procent af lærere og vejledere, at brobygningsforløbene har en stor eller meget stor effekt på elevernes afklaring i 10. klasse (jf. Tabel 7.39).

Der er imidlertid en stor variation i vurderingen af effekterne af brobygningsforløbene på tværs af skoletype. Således vurderer lærere og vejledere fra de frie grundskoler i noget mindre grad end de øvrige skoletyper, at brobygningsforløbene bidrager til at fremme elevernes valgkompetence og deres afklaring i 10. klasse.

Tabel 7.38 Lærere og vejlederes vurdering af, hvorvidt brobygningsforløbene bidrager til at fremme elevernes valgkompetence (N=420 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Bidrager brobygningen til at fremme de unges valgkompetence? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen. Der er ingen lærere og vejledere fra efterskoler, der har besvaret spørgsmålet.

Tabel 7.39 Lærere og vejlederes vurdering af effekten af brobygningsforløbene for elevernes afklaring i 10. klasse (N=420 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvordan vurderer du generelt effekten af brobygningsforløbene for elevernes afklaring i 10. klasse?

Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen. Der er ingen lærere og vejledere fra efterskoler, der har besvaret spørgsmålet.

Spørgeskemaundersøgelsernes resultater understøttes af de kvalitative kilder. Analysen viser, at den overvejende del af både lærere og elever er positive over for brobygningsforløbene og deres effekt. Mange elever fremhæver brobygningen som et centralt element i deres afklaring i 10. klasse – både ’negativ og positiv’ afklaring (beeller afkræftelse af præferencer). Brobygningen har haft en afklarende effekt, fordi det giver eleverne relevante oplysninger om uddannelsesstederne, og det giver dem et godt billede af uddannelsesstederne og deres indhold. Det synes desuden væsentligt at bemærke, at eleverne også har fået et indtryk af det arbejdspres, de kan forvente –således fremhæver enkelte elever eksplicit, at de har oplevet, at det nok ikke er ’så strengt endda’ at gå på gymnasiet.

Lærere og vejledere vurderer generelt i tråd med dette, at intentionen i brobygning er god, og at det har en god afklaringsværdi.

De mere negative resultater fra respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen kan ifølge de kvalitative kilder forklares med særligt, at de typiske forløb på fire uger, ifølge nogle lærere og vejledere og elever, er for lang tid. En del af tiden kunne bruges mere hensigtsmæssigt. Nogle elever vurderer, at 2 uger vil være tilstrækkeligt til at finde ud af, hvordan uddannelsesinstitutionerne fungerer. Flere elever foreslår, at det ville være bedre at tage 2 gange 2 ugers brobygning i stedet, så de får mulighed for at se 2 forskellige uddannelsessteder.

En gruppe lærere og vejledere peger desuden på, at der ind imellem er for meget automatik i elevernes valg af brobygningsforløb, således at også de afklarede vælger brobygning. Derfor gør man flere steder en aktiv indsats for at fraråde afklarede elever at gå til brobygning. De interviewede elever, der selv mente sig afklarede før brobygning, mener heller ikke, at deres udbytte af brobygningen har været særligt stort. Nogle vejledere siger, at det kan være uddannelsesforberedende.

Endelig giver lærere og vejledere udtryk for, at der er betydelige forskelle på, hvordan brobygning fungerer på tværs af uddannelsesinstitutioner og uddannelsesformer. En del lærere og vejledere fremfører, at særligt de tekniske skoler har lidt sværere ved at få forløbene til at fungere. Det er særligt i forhold til opfølgning på den enkelte elev for at sikre fremmøde, kvalitet og progression. Nogle lærere og vejledere påpeger, at nogle erhvervsuddannelser tilsyneladende hæver taxameter betaling for brobygningen uden at de påtager sig denne opgave.

7.5. Praktik

7.5.1. Omfang og tilrettelæggelse

Som det fremgår af Tabel 7.40 har 44 procent af alle eleverne været i praktik i 10. klasse. Eleverne på de frie grundskoler har imidlertid været i praktik i noget højere grad end elever fra de øvrige skoletyper. Således har 71 procent af eleverne fra de frie grundskoler været i praktik, mens blot 36 procent af eleverne i efterskolerne og 35 procent af eleverne i 10. klassecentrene har været i praktik.

Tabel 7.40 Elevernes vurdering af omfanget af praktik i 10. klasse (N=5254 elever) Anm.: Spm: Har du været i praktik i 10. klasse?

Praktikkens varighed varierer ligeledes en del på tværs af skoletype. Således varer 93 procent af praktikforløbene på efterskolerne én uge, mens det blot er 32 procent af praktikforløbene på de almindelige folkeskoler, der har en varighed af én uge og 47 procent 1-2 uger (jf. Tabel 7.41).

Tabel 7.41 Skoleledernes angivelse af varigheden af praktik (N=46 skoleledere) Anm.: Spm: Hvor lang varighed har praktik gennemsnitligt?

Som det fremgår af Tabel 7.42, vurderer 50 procent af skolelederne ved de frie grundskoler og 66 procent af skolelederne ved efterskolerne, at mellem 0 og 5 procent af deres elever vælger praktik i 10. klasse. Andelen af elever, der vælger praktik er væsentligt større i de almindelige folkeskoler og 10. klassemiljøer og centre, ifølge skolelederne.

Tabel 7.42 Skoleledernes vurdering af andelen af elever, der vælger praktik i 10. klasse (N=74 skoleledere) Anm.: Spm: Hvor stor en andel af eleverne i 10. klasse vælger praktik? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Lærere og vejledere vurderer overvejende, at mulighederne for at lave praktikforløb er tilfredsstillende. Således vurderer 75 procent af lærere og vejledere, at mulighederne for at lave praktikforløb er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (jf. Tabel 7.43).

Tabel 7.43 Lærere og vejlederes vurdering af mulighederne for at lave praktikforløb (N=420 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvordan vurderer du mulighederne for at lave praktikforløb? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Nogle lærere og vejledere har valgt at uddybe, hvilke problemer lærere/vejledere oplever i forhold til at lave praktikforløb. De fremhæver især, at der ikke er et tilstrækkeligt antal praktikpladser, og at der ikke er tid til praktik i løbet af undervisningsåret, hvis eleverne skal nå prøvekravene.

7.5.2. Resultater og effekt af praktik

Eleverne er overvejende tilfredse med deres praktikforløb, men de er delte i vurderingen af, hvorvidt deres praktikforløb har bidraget til deres afklaring i 10. klasse. Som det fremgår af Tabel 7.44, mener 81 procent af eleverne, at praktikforløbene har været tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Samtidig fremgår det af Tabel 7.45, at 41 procent af eleverne vurderer, at deres praktikforløb i høj grad eller i meget høj grad har bidraget til deres afklaring i 10. klasse. Imidlertid vurderer 34 procent af eleverne, at deres praktikforløb i mindre grad eller slet ikke har bidraget til deres afklaring i 10. klasse.

Tabel 7.44 Elevernes tilfredshed med deres praktikforløb (N=2271 elever) Anm.: Spm: Har du samlet set været tilfreds eller utilfreds med dit/dine praktikforløb?

Tabel 7.45 Elevernes vurdering af, hvorvidt praktikforløbet har bidraget til deres afklaring i 10. klasse (N=2270 elever) Anm.: Spm: Har praktikforløbet hjulpet dig til at finde ud af, hvad du skal efter 10. klasse?

En nærmere analyse af data viser, at det primært er drenge og fagligt svage elever med karakterer under 7, der vurderer, at deres praktikforløb har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skal efter 10. klasse. I de kvalitative interview peger eleverne på, at praktik har været godt for dem, fordi det har givet dem mulighed for at komme ud og opleve arbejdspladserne i virkeligheden.

Tabel 7.46 Elevernes vurdering af, hvorvidt praktikforløbet har bidraget til deres afklaring i 10. klasse, fordelt på karaktergennemsnit i 10. klasse (N=2270 elever) Anm.: Spm: Har praktikforløbet hjulpet dig til at finde ud af, hvad du skal efter 10. klasse?

Lærerne og vejledernes vurdering af praktikforløbenes effekt for elevernes afklaring i 10. klasse er overvejende positiv. Således vurderer 50 procent af alle lærere og vejledere, at praktikforløbene har en stor eller meget stor effekt på elevernes afklaring. Lærere og vejlederes vurdering af praktikforløbenes afklarende effekt varierer imidlertid en del. Således er det særligt lærere og vejledere ved 10. klassecentre og miljøer, der vurderer, at praktikforløbene har en stor afklarende effekt, mens lærere og vejledere ved de frie grundskoler har en mindre positiv vurdering af den afklarende effekt. Dette hænger sammen med, at praktik er mindre brugt på de frie grundskoler og efterskoler, ifølge lærere og vejlederes angivelse.

Tabel 7.47 Lærere og vejlederes vurdering af praktikforløbenes effekt for elevernes afklaring i 10. klasse (N=420 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvordan vurderer du generelt effekten af praktik for elevernes afklaring i 10. klasse? Besvarelsen ’andet’ i skoletype dækker over én skole og fremgår ikke af tabellen, men indgår i totalen.

Opsummerende har vi samlet elevernes vurderinger af de fire centrale vejledningsmæssige redskaber; uddannelsesplan, OSO’en, brobygning og praktik fordelt på de tre klynger. Vi har i tabellen samlet andelen, der har svaret i meget høj grad eller i høj grad til at de fire redskaber har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skal efter 10. klasse:

Tabel 7.48 Samlet oversigt over elevernes vurderinger af den afklaringsmæssige effekt af uddannelsesplan, OSO, brobygning og praktik fordelt på de tre klynger Anm.: Tabellen er baseret på en sammenlægning af kategorierne "i meget høj grad" og "i høj grad", på spørgsmålene om, i hvilken grad elementer har haft afklaringsmæssig effekt for eleverne.

Tabellen viser, at brobygning tilskrives den største afklaringsmæssige effekt inden for alle tre klynger. Generelt er klynge 1 elever de mest positive i deres vurderinger af effekterne, og det gælder særligt i forhold uddannelsesplanen. Klynge 3 eleverne er klart den gruppe, der vurderer effekten af praktik mindst.