8. Elevernes udbytte af 10. klasse

I dette kapitel 8 sætter vi fokus på elevernes udbytte af 10. klasse. Først belyser vi i afsnit 8.1 hvordan de trives i 10. klasse og hvor tilfredse de har været med at gå i 10. klasse. Derefter analyserer vi elevernes både faglige og personlige udbytte i afsnit 8.2 og 8.3. Endelig afsluttes kapitlet med elevernes udbytte af 10. klasse med hensyn til valgkompetencer og afklaring.

Det fremgår af kapitlet, at eleverne har en relativt højt tilfredshed med at gå i 10. klasse, og størstedelen ville ikke have undværet 10. klasse, hvis de kunne vælge om. 15 procent angiver dog, at de ville have undværet 10. klasse, hvis de kunne vælge om. Opdelt på klynger, svarer 21 procent af klynge 2 eleverne dette.

Det fremgår endvidere af kapitlet, at hovedparten af eleverne vurderer, at de har fået et fagligt udbytte af 10. klasse. Det relativt største faglige udbytte får den gruppe af elever, der startede i 10. klasse med gode faglige forudsætninger. Analyserne viser, at især efterskoleelever og klynge 3 elever opnår et stort fagligt udbytte. En relativt stor gruppe på 27 procent af klynge 2 eleverne angiver dog, at de ikke har fået faglige udfordringer i 10. klasse. Klynge 3 eleverne er de, der gennemsnitligt har de højeste karakterer, efterfulgt af klynge 2 eleverne. Klynge 1 eleverne har de laveste karakterer.

Eleverne angiver også at få et stort personligt udbytte af 10. klasse, hvilket bekræftes af lærere og vejledere i 10. klasse. Efterskoleelever og klynge 3 elever angiver et relativt større personligt udbytte end de øvrige elevgrupper.

Endelig viser kapitlet, at eleverne generelt bliver mere afklarede og får mere lyst til at starte på en ungdomsuddannelse gennem 10. klasse. 79 procent er ved afslutningen af 10. klasse sikre på, at de har valgt det rigtige efter 10. klasse. 20 procent er dog ikke sikre.

8.1. Elevernes trivsel og tilfredshed

Vi har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt eleverne, om de kan lide at gå i 10. klasse. Som det fremgår af nedenstående tabel, kan 64 procent af eleverne i høj eller meget høj grad lide at gå i 10. klasse:

Tabel 8.1: Elevernes vurdering af hvorvidt de kan lide at gå i 10. klasse (N=3571 elever) Anm.: Spm: Kan du lide at gå i 10. klasse?

Som det fremgår af tabellen, er det kun få elever (12 procent), der slet ikke eller kun i mindre grad kan lide at gå i 10. klasse. Eleverne i klynge 3 er meget tilfredse, idet hele 89 procent svarer i høj eller meget høj grad. Ligeledes er elever på efterskoler den gruppe, der bedst kan lide at gå i 10. klasse (84 procent svarer i høj eller meget høj grad).

De begrundelser som eleverne giver for, at de kan lide at gå i 10. klasse er følgende:

• Det sociale: Man får nye venner og kan starte på en frisk. Der er et godt sammenhold eleverne imellem, og relationen til lærerne er præget af en større grad af jævnbyrdighed sammenlignet med 9. klasse.
• Det faglige: Man lærer noget nyt fagligt og får mulighed for at forbedre sine karakterer. Det faglige niveau er højere end i 9. klasse. Det giver et ekstra år til at tænke sig om, og eventuelt udfylde de huller, man måtte have fagligt, hvilket giver ro og tryghed.
• Alt i alt: Et år hvor man kan udvikle sig personligt (modenhed, sikkerhed, selvtillid), samtidig med at man styrker de faglige sider.

De elever som i mindre grad eller slet ikke kan lide at gå i 10. klasse, begrunder det med følgende:

• Dårlige lærere: Lærerne er sure, gammeldags og tager ikke hensyn til den enkelte.
• Lærer for lidt: De lærer ikke noget fagligt – det er kedeligt. Manglende selvstændighed og udfordring i undervisningen. Et spildår – flere angiver, at de hellere ville være startet på en ungdomsuddannelse. Undervisningen og indholdet er ikke anderledes end i 9. klasse – det er bare en gentagelse. Undervisningen er for useriøs.
• Er blevet skoletrætte i løbet af året: Flere nævner, at det sociale i deres klasse ikke fungerer, og derfor trives de ikke. 10. klasse har ikke levet op til elevernes forventninger hverken hvad angår lærere, undervisningsformen, det faglige niveau og det sociale liv.
  

Interviewene gennemført som led i casestudierne bekræfter i høj grad disse resultater. De interviewede elever har givet udtryk for, at de er meget glade for at gå i 10. klasse. Den høje tilfredshed genfindes på efterskolerne, hvor langt de fleste elever fremhæver det sociale aspekt, hvor de møder nye mennesker og indgår i tætte, forpligtende fællesskaber under kostskoleformen.

Vi har endvidere i spørgeskemaundersøgelsen (gennemført sidst på skoleåret i april –maj 2003) spurgt eleverne, om de ville have undværet at gå i 10. klasse, hvis de kunne vælge om. 78 procent af eleverne tilkendegiver, at de ikke ville have undværet at gå i 10. klasse, hvis de kunne vælge om.

Tabel 8.2: Ville eleverne have undværet at gå i 10. klasse, hvis de kunne vælge om? (N= elever) Anm.: Spm: Ville du have undværet at gå i 10. klasse, hvis du kunne vælge om?

Det er særligt elever i klynge 3, der ikke ville have undværet 10. klasse. Kun 5 procent af dem ville have valgt 10. klasse fra, hvis de kunne vælge om. 14 procent af klynge 1 eleverne og 21 procent af klynge 2 eleverne tilkendegiver, at de ville have undværet at gå i 10. klasse, hvis de kunne vælge om. Opdelt på skoletype viser tallene, at det særligt er elever på efterskoler og frie grundskoler, der svarer, at de ikke ville have undværet 10. klasse, mens 21 procent af eleverne i folkeskolen (uafhængigt af type af folkeskole) svarer, at de ville have undværet 10. klasse, hvis de kunne vælge om. Dette hænger sammen med, at de fleste klynge 2 elever er i folkeskolen.

Unge med anden etnisk baggrund end dansk har en lidt større andel af elever, der svarer, at de ville have undværet 10. klasse (26 procent) end etnisk danske unge. Dette afspejles også i at færre unge med anden etnisk baggrund end dansk angiver, at de i meget høj grad kan lide at gå i 10. klasse.

Klynge 1 elevers opfattelse af at gå i 10. klasse

De klynge 1 elever, der følte, at de ikke var modne nok til at starte på en ungdomsuddannelse er dem, der i højest grad angiver, at de er glade for at gå i 10. klasse. Således angiver 57 procent af de elever, der mener, at det slet ikke passede, at de var modne nok til at starte på en ungdomsuddannelse, at de i meget høj grad kan lide at gå i 10. klasse. Det er kun 28 procent af de elever, der mener, at det passede rigtig godt, at de var modne nok, der i meget høj grad kan lide at gå i 10. klasse.

Samtidig er det også de elever i klynge 1, der var mindst afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de gerne ville have, inden de startede i 10. klasse, der er gladest for at gå i 10. klasse. Således angiver 41 procent af de elever, der mener det slet ikke passede, at de havde en klar forestilling om, hvilken ungdomsuddannelse de ville have, at de i meget høj grad er glade for at gå i 10. klasse. Andelen blandt elever, der mener det passede rigtigt godt, at de vidste hvad de ville inden 10. klasse, er kun 25 procent.

Billedet af, at det primært er de umodne og uafklarede elever fra klynge 1, der har den mest positive oplevelse af at gå i 10. klasse understreges af elevernes vurdering af, hvorvidt de ville have undværet 10. klasse. 31 procent eller næsten hver tredje elev, der følte sig moden nok til at starte på en ungdomsuddannelse, gav udtryk for, at de gerne ville have undværet 10. klasse, hvis de kunne vælge om. Samtidig vurderer 17 procent af eleverne, der følte sig mest afklarede, at de ville have undværet 10. klasse, hvis de kunne vælge om. Desuden vurderer 21 procent af de elever i klynge 1, der giver udtryk for at de var skoletrætte inden de startede i 10. klasse, at de ville have undværet 10. klasse, hvis de kunne vælge om.

8.2. Fagligt udbytte

I dette afsnit 8.2 behandler vi elevernes faglige udbytte af at have gået i 10. klasse. Først behandles elevernes egne kvalitative vurderinger af deres faglige udbytte. Dernæst analyseres udviklingen af prøvekarakterer.

8.2.1. Kvalitativ beskrivelse af elevernes faglige udbytte på baggrund af spørgeskemaundersøgelser og kvalitative datakilder

10. klasseelevernes egne vurderinger af, hvorvidt de er blevet bedre inden for de tre obligatoriske fag i 10. klasse, dansk, matematik og engelsk, er generelt positive. Således vurderer knap halvdelen af eleverne, at det passer godt eller rigtig godt, at de er blevet bedre til de tre fag, jf. nedenstående tabel:

Tabel 8.3: Fagligt udbytte i dansk, engelsk og matematik (N=5317 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passer på dit udbytte af 10. klasse?

Der er ikke stor forskel på oplevelsen af at være blevet bedre til dansk mellem unge med anden etnisk baggrund end dansk og unge med etnisk dansk baggrund. 55 procent af unge med anden etnisk baggrund end dansk svarer, at det passer godt eller rigtigt godt, at de er blevet bedre til dansk mod 49 procent af de resterende unge.

Der er en svag tendens til, at klynge 3 elever i højere grad end andre mener, at de er blevet bedre i de tre fag. Endvidere er elever på efterskoler og frie grundskoler de, der i højest grad mener, at de er blevet bedre til de tre obligatoriske fag, sammenlignet med elever i folkeskolen (uafhængig af type af folkeskole), jf. nedenstående Tabel 8.4, Tabel 8.5 og Tabel 8.6

Tabel 8.4: Faglig forbedring i dansk i 10. klasse, fordelt på skoletype og elevgrupper (N=5317/3547 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passer på dit udbytte af 10. klasse. Jeg er blevet bedre til matematik i 10. klasse.

Tabel 8.6: Faglig forbedring i engelsk i 10. klasse, fordelt på skoletype og elevgrupper (N=5317/3547 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passer på dit udbytte af 10. klasse. Jeg er blevet bedre til engelsk i 10. klasse.

I fagene engelsk og matematik er der en sammenhæng mellem elevernes oplevelse af, hvor godt de har klaret sig i faget i 9. klasse og deres vurdering af, om de er blevet bedre til disse to fag i 10. klasse. Jo bedre eleverne mener de klarede sig ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, jo mere vurderer de, at de er blevet bedre i de to fag.

Når man analyserer elevernes angivelse af deres prøveresultater i 9. klasse finder man samme mønster. Ingen forskel i vurderingen af udbyttet i dansk, men en tendens til, at de elever som har de højeste prøvekarakterer i 9. klasse i højere grad vurderer, at de er blevet bedre til matematik og engelsk, jf. nedenstående tabel.

Tabel 8.7: Fagligt udbytte i dansk, engelsk og matematik i forhold til oplevet faglig styrke (N=5222 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passer på dit udbytte af 10. klasse?

I fokusgruppeinterviewene har vi ligeledes bedt vejledere på ungdomsuddannelserne om at vurdere, om de elever, de modtager fra 10. klasse, er i besiddelse af bedre faglige forudsætninger, sammenlignet med før reformen. Langt hovedparten af vejlederne tilkendegav, at de ikke var i stand til at vurdere, om der er sket ændringer med elevernes faglige forudsætninger inden for de seneste år.

Vi har endvidere spurgt eleverne, om de mener, at undervisningen i 10. klasse har givet dem faglige udfordringer. Som det fremgår af nedenstående tabel, angiver 46 procent af 10. klasseeleverne, at undervisningen har givet dem faglige udfordringer:

Tabel 8.8: Undervisningen i 10. klasse giver faglige udfordringer fordelt på skoletyper og elevgrupper (N=5317 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passer på dit udbytte af 10. klasse (Undervisningen i 10. klasse giver faglige udfordringer)?

Særligt elever i klynge 3 mener, at det passer godt eller rigtig godt, at undervisningen i 10. klasse giver faglige udfordringer (64 procent). Dette stemmer overens med, at også efterskoleeleverne i højere grad end gennemsnittet vurderer, at det passer godt eller rigtig godt (61 procent). Tallene indikerer altså, at de bogligt stærke elever (som et stærkt repræsenteret i klynge 3) generelt får faglige udfordringer via undervisningen i 10. klasse. Man kan dermed konstatere, at nogle af de fagligt bedste elever generelt ikke går i stå via et 10. klasseforløb, nemlig primært de, der er på efterskoler.

Dette gælder også for en stor gruppe klynge 2 elever. Der er dog også klynge 2 elever på et relativt højt fagligt niveau, som risikerer at gå i stå fagligt. Blandt klynge 2 eleverne vurderer kun 40 procent, at det passer godt eller rigtig godt, at 10. klasse giver faglige udfordringer. Vores analyse viser, at særligt blandt klynge 2 eleverne er der en meget stor gruppe (59 procent) af de, der ikke mener at undervisningen i 10. klasse giver faglige udfordringer, der angiver, at de ville have undværet 10. klasse, hvis de kunne vælge om. Også for klynge 1 og 3 elever er der en tydelig tendens til, at de, der angiver at ville have undværet 10. klasse, hvis de kunne vælge om, domineres af de, der samtidig mener, at det slet ikke passer at undervisningen i 10. klasse har givet faglige udfordringer (hhv. 36 og 38 procent svarer, at de ville have undværet 10. klasse). Disse tal indikerer, at mangel på faglige udfordringer er en væsentlig forklaring på, hvorfor nogle elever føler, de kunne have undværet 10. klasse

For klynge 1 eleverne angiver 46 procent, at de har fået faglige udfordringer fra undervisningen i 10. klasse (passer rigtig godt / passer godt). Også dette tal er forholdsvis lavt, men det dækker blandt andet over, at en stor gruppe af klynge 1 eleverne ikke har så store boglige kompetencer og derfor kan være meget vanskelige at motivere og engagere fagligt, så undervisningen giver faglige udfordringer.

Opsamlende indikerer elevundersøgelsen, at en gruppe på ca. 1/5 af eleverne i 10. klasse decideret ikke får et fagligt udbytte af 10. klasse, mens andre ca. 1/3 kun i nogen grad får et fagligt udbytte. Det gælder særligt for klynge 2 elever, der inden 10. klasse var relativt fagligt gode, samt klynge 1 elever. Mens klynge 3 elever angiver, at de ville noget andet og mere med deres 10. klasseår end blot faglig udvikling, og de får et meget stort samlet udbytte, hvilket hænger sammen med at de tager deres 10. klasseår på en efterskole.

Besvarelserne fra lærere og vejledere viser samme tendens. Således vurderer ca. halvdelen af lærere og vejledere, at mellem 80 og 100 procent af eleverne får styrket deres faglige kvalifikationer ved at gå i 10. klasse. En anden halvdel vurderer, at det er under 80 procent af eleverne, der får styrket deres faglige kvalifikationer, jf. nedenstående tabel.

Tabel 8.9: Lærere og vejlederes vurdering af, hvor stor en andel af de unge i 10. klasse, der får styrket deres faglige kvalifikationer ved at gå i 10. klasse (N=709 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvor stor en andel af de unge i 10. klasse på din skole, som du har kendskab til, får styrket deres faglige kvalifikationer ved at gå i 10. klasse?

Der er dog forskel på lærere og vejlederes vurdering afhængigt af, hvilken skoletype, de er tilknyttet. Således angiver kun 11 procent af lærere og vejledere på 10. klassemiljøer og 15 procent på 10. klassecentre, at næsten alle eleverne får styrket deres faglige kvalifikationer ved at gå i 10. klasse. For frie grundskoler er det 38 procent der angiver dette, for efterskolerne er det 37 procent. Næsten 1/3 af lærere og vejledere på 10. klassemiljøer og almindelige folkeskoler, der udbyder 10. klasse, angiver, at under 70 procent af eleverne får styrket deres faglige kvalifikationer ved at gå i 10. klasse, og 1/4 af lærere og vejledere på 10. klassecentre siger det samme. På frie grundskoler og efterskoler vurderer forholdsvis få lærere og vejledere, at under 70 procent af eleverne får styrket deres faglige kvalifikationer. Billedet er i overensstemmelse med elevernes egne vurderinger, når disse opdeles på skoletype.

Endvidere er lærere og vejledere blevet bedt om at vurdere, om der er grupper af elever, der kun i mindre grad får styrket deres faglige kvalifikationer i 10. klasse. Det siger 70 procent af lærere og vejledere er tilfældet. Vi har bedt dem om at angive, hvad der karakteriserer de grupper af elever. Især fremhæves elever, der har andre formål med og behov for at gå i 10. klasse end faglige, såsom at udvikle sociale og personlige kompetencer (også for fagligt stærke elever). En anden gruppe er de meget skoletrætte elever, der ikke længere kan tage undervisning til sig. Derudover nævnes også de psykisk og socialt dårligt fungerende elever, da deres personlige problemer hæmmer indlæringen og derved begrænser det faglige udbytte af 10. klasse. Endelig består en gruppe af de bogligt stærke elever og en anden gruppe af de bogligt relativt svage elever.

Vores casestudier bekræfter dette billede af hvilke elever, der tilsyneladende ikke får styrket deres faglige kvalifikationer ved at gå i 10. klasse.

8.2.2. Udvikling i prøvekarakterer

Udvikling i prøvekarakterer i skoleåret 2002/03

En analyse af 10. klasseelevernes selvangivne karakterer i de tre obligatoriske fag i 10. klasse ved hhv. folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse og seneste standpunktskarakter i 10. klasse (før eksamen, da spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i april – maj) viser, at klynge 3 elever har de højeste karakterer, efterfulgt af klynge 2 elever. Klynge 1 elever har gennemsnitligt de laveste karakterer, jf. nedenstående tabel:

Tabel 8.10: Elevernes selvangivne karakterer ved hhv. folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse og seneste standpunktskarakter i 10. klasse (før eksamen), opdelt på klynger af elever (N=3594 elever) Anm.: Spm: Hvilke karakterer fik du ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i følgende fag?, Hvilke standpunktskarakter har du senest fået i følgende fag i 10. klasse?

Som det fremgår af tabellen, er der ganske små karaktermæssige udsving fra folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse og de seneste standpunktskarakterer i 10. klasse.

Der kan ikke identificeres nævneværdige forskelle på tværs af skoletyper. Det skal bemærkes, at undervisningsniveauet i 10. klasse er højere end i 9. klasse, hvorfor det alt andet lige kræver højere kompetencer at opnå samme karakter. Tallene indikerer derfor, at det faglige niveau er forøget fra 9. til 10. klasse for de elever, som indgår i undersøgelsen. Som det fremgår af kapitel 5 vurderer skoleledere og lærere og vejledere generelt ikke, at niveauet for FS-10prøven er for højt.

Udvikling i prøvekarakter i årene 2000-2002

Tabel 8.11 viser en generel nedgang i karaktererne fra 2000-2002 i de obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk i 10. klasse. Størst er nedgangen i skriftlig matematik, hvor gennemsnittet er faldet fra 8,3 i 2000 til 7,8 i 2002. Der er ikke noget i vores analyse, der kan forklare denne nedgang. Også i tysk, fransk og fysik/kemi er karaktergennemsnittet faldet fra 2000 til 2002 – dog kun med 0,1-0,2 karakter.

Karaktergennemsnittet i 9. klasse falder for flere fag 0,1 fra 2000 til 2002, men er ellers uændret. Også i folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse skiller skriftlig matematik sig dog ud fra dette billede, idet gennemsnittet her falder fra 8,1 i 2000 til 7,7 i 2002.

Tabel 8.11: Karakterer for FSU/FS10-prøver i 10. klasse og FSA-prøver i 9. klasse 2000-2002 Kilde : UVM – Grundskolenøgletal (karakterer) – Grundskolekarakterer 2000 til 2002

AKF har i foråret 2003 lavet en analyse, der belyser elevernes karakterer på efterskoler sammenlignet med øvrige skoleformer. Et af undersøgelsens hovedresultater er, at der ikke er forskelle i karakterer i 10. klasse, når man korrigerer for sociale forskelle i forældrebaggrund, jf. nedenstående tabel.

Tabel 8.12: Korrigerede karakterer fordelt på skoletyper, 10. klasse 2001 Kilde : AKF – Jacob Nielsen Arent: fagligt niveau i efterskolen – belyst ved karakterer korrigeret for forældrebaggrund.

Er det faglige niveau øget efter lovændringerne?

Vurderet på udviklingen i elevernes prøvekarakterer er det meget vanskeligt at bedømme, om det faglige niveau i 10. klasse er øget eller dalet efter lovændringerne i 1999. Det mindre fald i gennemsnittet for FS-10-prøverne i forhold til FSA-prøverne kan ikke tolkes som en indikation af, at det faglige niveau er faldet. Det skyldes flere forhold. For det første er antallet af elever, der aflægger prøve i 10. klasse, stigende.¹³ Det indikerer, at en gruppe elever med svagere karakter nu i modsætning til tidligere aflægger prøve og dermed trækker gennemsnittet ned. For det andet er andelen af elever, der tager 10. klasse faldende. Det er rimeligt at antage, at det er den relativt fagligt stærkeste elevgruppe, der i stigende grad vælger 10. klasse fra. Derved bliver gruppen af 10. klasseelever fagligt relativt svagere, hvilket kan medvirke til at trække gennemsnittet ned. For det tredje er det lærere og vejlederes vurdering, at undervisningen efter lovændringen er mere orienteret imod at styrke de unges faglige færdigheder.

8.3. Personligt udbytte

I dette afsnit 8.3 behandler vi elevernes personlige udbytte af at have gået i 10. klasse. Først behandles personlig modenhed og dernæst personlige kompetencer.

8.3.1. Personlig modenhed

Vi har i elevundersøgelsen spurgt, om eleverne er blevet mere personligt modne. 70 procent angiver, at udsagnet om, at de er blevet mere personligt modne i 10. klasse passer godt eller rigtig godt på dem. Især elever i klynge 3 og på efterskoler vurderer, at de er blevet mere personligt modne. I klynge 2 angiver 11 procent og i klynge 1 9 procent, at det ikke passer så godt eller slet ikke passer.

Tabel 8.13: Elevernes vurdering af, hvorvidt de er blevet mere modne i løbet af 10. klasse fordelt på skoletyper og elevgrupper (N=5317 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passer på dit udbytte af 10. klasse? (Jeg er blevet mere moden)

Ser vi på skoletyper er det tydeligvis efterskoleeleverne, der i højeste grad mener, at de er blevet mere personligt modne. 82 procent af efterskoleeleverne angiver, at det passer godt eller rigtig godt på dem.

Fordelt på køn angiver 40 procent af pigerne, at det passer rigtig godt på dem, at de er blevet mere personligt modne, mens det kun gælder for 30 procent af drengene. Dette forklares dog delvis ved, at efterskolerne har flere piger end drenge. Ikke overraskende angiver 40 procent af de yngste elever, at det passer rigtig godt, at de er blevet mere personligt modne mod 30 procent af de ældste elever.

Størstedelen af de elever, som vi har interviewet i forbindelse med casestudierne, beskriver, at de er blevet mere personligt modne i løbet af 10. klasse. De siger blandt andet, at de er blevet bedre til at tage ansvar for sig selv og andre og for at lave lektier. Særligt efterskoleeleverne mener dette. Det betyder ifølge flere elever, at de er mere klar til udfordringerne i en ungdomsuddannelse nu, end de var efter 9. klasse. Blandt de yngste elever er der flere, der netop har valgt 10. klasse for at blive et år ældre, og for ikke altid at være de yngste.

Casestudierne viser i øvrigt, at der er meget stor forskel på den pædagogiske praksis og det ansvar, der både fagligt og socialt gives eleverne. Nogle skoler vurderer, at deres elevgruppe ikke er i stand til at håndtere et for stort ansvar. En skole med mange bogligt og personligt relativt svage elever er eksempelvis gået væk fra projektorienteret undervisning efter at have prøvet det, idet lærerne vurderede, at eleverne ikke var i stand til at håndtere ansvaret og få et fagligt udbytte af den type undervisning. Andre steder – på både en normal folkeskole med 10. klasse og en fri grundskole – profilerer man sig på at være meget boglig og fortsætte en undervisning som i 9. klasse. Heller ikke her tildeles eleverne meget ansvar i hverken undervisning eller andre forhold.

I modsætning hertil har vi mødt skoler, der giver eleverne et stort ansvar. Det gælder f.eks. over for lektier, fremmøde og indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. Det sker ud fra en filosofi om, at 10. klasse er begyndelsen på en ungdomsuddannelse, og at netop selvstændighed og ansvar er vigtige dyder at stimulere. Disse skoler understreger også vigtigheden af at eleverne i 10. klasse mødes af et ”voksenmiljø”, der klart markerer adskillelsen til grundskolen.

8.3.2. Personlige kompetencer

Eleverne oplever generelt, at de har fået styrket deres personlige kompetencer ved at gå i 10. klasse. Således angiver 64 procent, at udsagnet ”jeg er blevet mere selvstændig” passer godt eller rigtig godt på dem. 57 procent vurderer, at det samme er tilfældet for udsagnet ”jeg har fået mere selvtillid”, og 54 procent at det er tilfældet for udsagnet ”jeg er blevet bedre til at give mine meninger til kende i diskussioner”.

Tabel 8.14: Personligt udbytte af 10. klasse, fordelt på skoletyper og elevgrupper (N=5317 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passer på dit udbytte af 10. klasse?

Klynge 3 elever og efterskoleelever angiver at have fået det største udbytte af 10. klasse opgjort på både selvstændighed, selvtillid og det at kunne deltage aktivt i diskussioner. Yderligere analyser viser, at det især er de efterskoleelever, som er indeholdt i klynge 3, der får et stort personligt udbytte.

Undersøgelsen viser også en tendens til, at piger oplever et større personligt udbytte af 10. klasse end drenge. Dette forklares dog delvis ved pigernes større andel af efterskoleeleverne.

At eleverne har styrket deres personlige og faglige kompetencer kan også ses ved, at de vurderer, at deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse i relativt høj grad er øget. På udsagnet ”mine muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse er blevet større” svarer 56 procent, at det passer godt eller rigtig godt. Det er særligt elever på frie grundskoler og efterskoler, der føler, at de har øget deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse, jf. nedenstående tabel.

Tabel 8.15: Elevernes vurdering af, hvorvidt deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse er blevet større (N=5316 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passer på dit udbytte af 10. klasse? (Mine muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse er blevet større).

44 procent af lærere og vejledere angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at næsten alle eleverne (91-100 procent) får styrket deres personlige kompetencer i 10. klasse, mens 29 procent vurderer, at det gælder for mellem 81 og 90 procent af eleverne. Det er især lærere og vejledere på efterskoler der vurderer, at stort set samtlige elever får styrket deres personlige kvalifikationer.

Tabel 8.16: Lærere og vejlederes vurdering af hvor stor en andel af de unge i 10. klasse, der får styrket deres personlige kvalifikationer ved at gå i 10. klasse (N=709 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvor stor en andel af de unge i 10. klasse på din skole, som du har kendskab til, får styrket deres personlige kvalifikationer ved at gå i 10. klasse?

33 procent af lærere og vejledere angiver, at der er grupper, der i mindre omfang får styrket deres personlige kvalifikationer af at gå i 10. klasse. Som for det faglige udbytte af 10. klasse angiver lærere og vejledere, at det både er de stærke, afklarede elever, og de bogligt eller socialt svage elever, der hører til den gruppe, der ikke får udviklet deres personlige kvalifikationer. Derudover nævnes også de elever, som nogle betegner som "enspændere", det vil sige de, der melder sig ud af fællesskabet og ikke deltager i skoleforløbet. Samtidig nævnes de unge, der kun er til stede i 10. klasse, fordi forældrene har ønsket det. Disse elever er ofte umotiverede.

Særligt eleverne fra efterskolerne i vores casestudier fremhæver, at de er blevet mere selvstændige og tør stå mere frem i forskellige situationer, om end det også nævnes af elever på de andre skoletyper. De fleste elever siger, at de føler sig mere sikre på sig selv, har fået mere selvtillid, og mange føler, de siger mere end tidligere. Flere påpeger også, at sidstnævnte er en effekt af, at de er kommet i et nyt miljø med nye kammerater – uanset om de har skiftet skole mellem 9. og 10. klasse, eller er blevet på den samme skole, men hvor nogle af de mere dominerende elever er gået videre til ungdomsuddannelse. Denne effekt fremhæves også af en række lærere og vejledere i 10. klasse.

På baggrund af de kvalitative datakilder vurderer vi, at dette sidste er en vigtig effekt for mange 10. klasseelever: at de får mulighed for at vokse og modnes ved, at de stærkere og fagligt dominerende elever forlader klassen. Imidlertid er det også en udfordring for 10. klasse at håndtere, idet der i 10. klassen også vil være stærkere og svagere elever, og en gruppe risikerer altså at forblive fastholdt i et mønster som relativt svage elever.

8.4. Valgkompetence og afklaring

I dette afsnit behandler vi elevernes udbytte af 10. klasse på udvikling af valgkompetencer og afklaring af, hvilken ungdomsuddannelse de vil have

8.4.1. Afklaring

Eleverne angiver generelt, at de er blevet mere afklarede om, hvad de skal efter 10. klasse, og at de har fået mere lyst til at starte på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse. Det fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 8.17: Afklaring og motivation efter 10. klasse (N=5316 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passer på dit udbytte af 10. klasse?

Som det fremgår, angiver 74 procent af eleverne, at det passer godt eller rigtig godt, at de er mere afklarede, og 67 procent, at de har mere lyst til at starte på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.

Data viser, at der ikke er markante forskelle mellem de tre klynger af elever. Men resultaterne viser en mindre tendens til, at det især er elever på efterskoler og frie grundskoler der vurderer, at de har mere lyst til at starte på en ungdomsuddannelse.

En anden indikator for elevernes grad af afklaring er, i hvilken grad de er sikre på, at det de skal lave efter 10. klasse, er det rigtige for dem. Hele 79 procent angiver, at de er sikre eller meget sikre på dette, jf. nedenstående tabel:

Tabel 8.18: Elevernes vurdering af, hvorvidt det de skal lave efter 10. klasse, er det rigtige for dem (N=3505 elever) Anm.: Spm: Hvor sikker eller usikker er du på, at det du skal lave efter 10. klasse, er det rigtige for dig?

Som det fremgår er der en gruppe på i alt 20 procent af eleverne, der ikke svarer, at de er sikre eller meget sikre. Særligt klynge 2 og 3 eleverne udviser en høj sikkerhed (85 procent sikre eller meget sikre), mens klynge 1 eleverne ligger lidt lavere (37 procent meget sikre og 35 procent sikre, i alt 72 procent). Klynge 1 eleverne var også de, der efter 9. klasse i højest grad var i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse de gerne ville have. Data indikerer altså, at der er en gruppe klynge 1 elever, der ikke bliver afklarede i løbet af 10. klasse, til trods for at dette var et af formålene med deres 10. klasseår.

Eleverne interviewet i casestudierne føler sig i høj grad mere afklarede om, hvad de vil efter 10. klasse. Nogle er blevet mere sikre på, at de godt kan klare gymnasiet, andre om, hvilken linje de skal vælge på teknisk skole. Flere elever beskriver, at 10. klasse har gjort at de er mere bevidste om det valg de træffer nu. Samtidig er der mange elever, der mener de ville have valgt forkert, og derfor droppet ud af en uddannelse, hvis de var startet på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

Vi har spurgt lærere og vejledere i denne undersøgelse om deres vurdering af, om eleverne er blevet mere afklarede om valg af uddannelse og erhverv. 22 procent af respondenterne mener, at næsten alle (91-100 procent) elever på deres skole er blevet mere afklarede om uddannelses- og erhvervsvalg ved at gå i 10. klasse. Godt halvdelen af lærerne og vejlederne mener, at dette gælder for mellem 81-100 procent, mens 25 procent vurderer, at det er under 70 procent, der får dette udbytte af 10. klasse, jf. nedenstående tabel.

Tabel 8.19: Lærere og vejlederes vurdering af, hvor stor en andel af de unge i 10. klasse der er blevet mere afklarede om valg af uddannelse og erhverv (N=708 lærere/vejledere) Anm.: Spm: Hvor stor en andel af de unge i 10. klasse på din skole, som du har kendskab til, er blevet mere afklarede om valg af uddannelse og erhverv?

1/3 af lærere og vejledere angiver, at der er grupper af elever som i mindre grad bliver mere afklarede om deres uddannelses- og erhvervsvalg i løbet af 10. klasse. Vi har bedt dem om at angive de karakteristika, der er ved de elevgrupper, der ikke bliver mere afklarede. De angives først og fremmest som gruppen af elever, der allerede inden 10. klasse var afklarede om, hvad de ville, men som havde brug for mere modenhed og fagligt overskud. Derudover nævner mange de meget personligt umodne elever. Det er oftest de elever, der på alle områder er usikre på sig selv og verden omkring dem, og derfor også er usikre på deres uddannelsesvalg. Samtidig nævnes en lille gruppe af elever med alvorlige sociale og psykiske problemer.

8.4.2. Valgkompetencer

Lærere og vejledere vurderer, at de fleste elever får styrket deres valgkompetencer ved at gå i 10. klasse. Som det fremgår af kapitel 4, angiver kun 42 procent af eleverne, at de, da de påbegyndte 10. klasse, havde overblik over deres valgmuligheder for ungdomsuddannelse eller job, hvilket er en indikator på deres valgkompetence (i kapitel 4 fremhæves også flere indikatorer herpå).

Vi har spurgt lærere og vejledere om deres vurdering af, om eleverne har fået styrket deres valgkompetencer ved at gå i 10. klasse. Som det fremgår af nedenstående tabel, mener 22 procent af respondenterne, at næsten alle (91-100 procent) elever får styrket deres valgkompetencer i løbet af 10. klasse.

Tabel 8.20: Lærere og vejlederes vurdering af, hvor stor en andel af de unge i 10. klasse der får styrket deres valgkompetencer ved at gå i 10. klasse (N=709) Anm.: Spm: Hvor stor en andel af de unge i 10. klasse på din skole, som du har kendskab til, får styrket deres valgkompetencer (evne til at træffe et meningsfuldt valg mellem flere kendte alternativer og begrunde kriterierne for dette valg) ved at gå i 10. klasse?

21 procent angiver, at under 70 procent af eleverne i 10. klasse får styrket deres valgkompetencer. Det dækker over, at 30 procent af lærere og vejledere på 10. klassemiljøer mener dette som det højeste tal, og 17 procent på efterskoler som det mindste tal.

32 procent af lærere og vejledere angiver, at der er mindre grupper af elever, der ikke får styrket deres valgkompetencer i 10. klasse. Vi har bedt dem om at angive karakteristika for disse elever. Lærere og vejledere fremhæver særligt de elever, der ikke deltager aktivt i undervisningen og ikke interesserer sig for deres eget skoleforløb. Det er blandt andet de elever, der ikke har personligt overskud til at interessere sig for deres fremtidige uddannelse. Denne gruppe indeholder de bogligt svage elever, elever med psykiske og sociale problemer, skoletrætte elever mv. Derudover nævnes, at de stærke elever, der i forvejen er gode til at vælge, ikke får yderligere styrket deres valgkompetence i løbet af 10. klasse. Endvidere nævnes de elever, der er stærkt styrede af deres forældres ønsker om deres valg af uddannelse.

Deltagerne i seminarerne med kollegial refleksion blandt vejledere bekræfter denne sidste pointe. Mange vejledere peger på, at særligt én gruppe er vanskelig at vejlede til at begynde ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Det drejer sig om de elever, der er afklarede om, eller nogenlunde afklarede om, at de ønsker at tage en erhvervsuddannelse via teknisk skole, men hvis forældre mener, de skal i gymnasiet. Den gruppe elever føler sig pressede, og har svært ved at konfrontere forældrene med egne ønsker og måske også svært ved at erkende egne ønsker. De udskyder ofte valg af ungdomsuddannelse ved at fortsætte i 10. klasse efter 9. klasse.

8.5. Betydning af miljøskift

For de fleste elever indebærer det et skoleskift at skulle starte i 10. klasse. Således har 2 ud af 3 elever, der indgår i denne spørgeskemaundersøgelse, skiftet skole mellem 9. og 10. klasse.

Generelt vurderer de elever som har skiftet skole, at det har haft betydning for deres udbytte af 10. klasse.

Opdelt på skoletype viser tallene, at godt 60 procent af de elever på efterskoler og frie grundskoler, der har skiftet skole, vurderer, at det har betydet meget, mens kun 36 procent af eleverne på almindelige folkeskoler vurderer, at det har betydet meget. Der ses ikke nogen forskel mellem de forskellige typer af 10. klasse i folkeskolen.

Tabel 8.21: Elevernes vurdering af, hvorvidt det har betydet noget for deres udbytte af 10. klasse, at de har skiftet skole (N=3290 elever) Anm.: Spm: Har det betydet noget for dit udbytte af 10. klasse, at du har skiftet skole?

Denne forskel kan blandt andet skyldes, at eleverne der har skiftet til enten en fri grundskole eller en efterskole har truffet et mere bevidst valg om miljøskifte, og at miljøskiftet i sig selv har været en del af formålet med 10. klasse. Således angiver 40 procent af eleverne på frie grundskoler og 41 procent af eleverne på efterskoler, at grunden til, at de valgte at skifte skole, var, at de gerne ville starte på en frisk et nyt sted. For eleverne i folkeskolen er den primære årsag til miljøskiftet, at der ikke var 10. klasse på de skole, de gik i 9. klasse i. Samtidig oplever en stor del af disse elever kvalitativt et mere markant skifte end elever, der skifter mellem forskellige typer af folkeskoler.

Næsten alle klynge 3 elever svarer, at det har betydet noget eller meget, hvilket ikke er overraskende, da de fleste er efterskoleelever, der har fået et stort udbytte af netop skiftet til efterskole. 3/4 af klynge 1 eleverne og næsten 2/3 af klynge 3 eleverne har denne vurdering.

¹³  UVM oplyser, at antallet af elever, der aflagde FS10-prøve i mundtlig dansk i 10. klasse i 2000 var 23.869, mens tallet i 2002 var steget til 25.310. Blandt de elever der aflagde prøve i mundtlig dansk i 2000, tog 85 procent FS10-prøven. Dette tal er steget til 90 procent i 2002. Andelen der tager en FS10 er således steget.