9. Overgang til ungdomsuddannelse

I dette kapitel sættes der fokus på lovændringernes konsekvenser for de unges valg af uddannelse. Kapitlet indeholder først en analyse af de unges overgang til ungdomsuddannelserne. Endvidere belyses konsekvenser for den samlede gennemstrømningshastighed i uddannelsessystemet.

Overordnet viser analyserne, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere lovændringernes fulde konsekvenser for de unges overgang til ungdomsuddannelserne og deres videre færd i uddannelsessystemet. Det skyldes primært det forhold, at de første elever, som har taget 10. klasse efter de nye lovændringer tidligst har kunnet starte på en ungdomsuddannelse i august 2001. Dermed har de endnu ikke færdigafsluttet denne uddannelse. I kombination med den forsinkelse der findes i elevregistrene, betyder det, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan vurdere, i hvilken grad de nye bestemmelser påvirker andelen der tager en ungdomsuddannelse, andelen der afbryder samt den samlede gennemstrømningshastighed i uddannelsessystemet. Dog kan vi på nuværende tidspunkt konstatere, at lovændringerne ikke umiddelbart har haft de store konsekvenser for 10. klasseelevernes søgemønstre.

9.1. Påbegyndelse af ungdomsuddannelse

Da 10. klasseloven blev vedtaget i 1999 havde den daværende regering en målsætning om, at 95 procent af alle unge skulle gennemføre en ungdomsuddannelse. Det var derfor en væsentlig intention for 10. klasse, at dette skoleår skulle bidrage til at indfri denne målsætning gennem at forberede eleverne på at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.

9.1.1. Andel, der påbegynder en ungdomsuddannelse

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at lave en præcis opgørelse af, hvilken indflydelse lovændringerne har haft på, hvor mange unge der samlet set påbegynder en ungdomsuddannelse. Det skyldes to forhold. For det første er det ikke alle unge, som påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter afslutningen af grundskolen. For det andet er der en vis forsinkelse i de eksisterende data for elever i ungdomsuddannelserne.

Vi kan dog få en indikation af, om der er sket ændringer efter 1999 ved at se på elevernes uddannelsesønsker, som de kommer til udtryk i FTUtallene, som er elevernes tilmeldinger til 10. klasse og ungdomsuddannelse for det kommende skoleår.

Som det fremgår af Tabel 9.1 steg andelen af 10. klasseelever uden uddannelsesønsker i 2000 til ca. 5 procent, for derefter at forblive på samme niveau frem til 2003. Blandt eleverne på efterskolerne er der en lidt højere andel (5,8 procent), der ikke udtrykker uddannelsesønsker. Andelen af elever i 9. klasse uden uddannelsesønsker er ligeledes forblevet på et uændret niveau efter lovændringerne. Således er der en andel på 1,5 procent af eleverne i 9. klasse, som ikke udtrykker nogle uddannelsesønsker.

Tabel 9.1: Andel af elever i 9. og 10. klasse uden uddannelsesønsker pr. 15/3 2003

Disse tal indikerer, at lovændringen i 1999 ikke har haft en effekt i forhold til at nedbringe ”den uddannelsesmæssige restgruppe”. Da der er tale om uddannelsesønsker og ikke de unges faktiske adfærd, skal tallene dog tolkes med meget stor varsomhed.

9.1.2. Typer af ungdomsuddannelser de unge vælger

56 procent af eleverne i 10. klasse indikerer i FTUtilmeldingen, at de ønsker at påbegynde en gymnasial uddannelse, mens 31 procent ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse. Andelen, der ønsker at påbegynde en gymnasial uddannelse, er steget 3 procentpoint siden 1999.

Tabel 9.2: Tilmeldinger til ungdomsuddannelser for elever i 10. klasse pr. 15/3 2003

Traditionelt har 10. klasseelever haft et bredere valg af ungdomsuddannelse sammenlignet med elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse.

Det forhold er stadig gældende. Går man i 9. klasse i 2002/2003 er sandsynligheden for, at man vælger en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse 2,56. Det vil sige, at for hver elev der vælger en erhvervsuddannelse, er der 2,56 elever, som vælger en gymnasial uddannelse. Går man i 10. klasse er sandsynligheden 1,79. Det vil sige, at for hver elev i 10. klasse der vælger en erhvervsuddannelse, er der knap to elever, der vælger en gymnasial uddannelse. Dette tal dækker dog over store forskelle på tværs af skoletyper. Således er ratioen 1,39 blandt 10. klasseelever på folkeskoler, mens den er 3,37 blandt 10. klasseelever på de frie grundskoler. Efterskoler placerer sig med en faktor 2,20 i midten.

Tallene indikerer, at de elever, der fortsætter i ungdomsuddannelse efter 9. klasse, er bogligt stærkere end de elever, der fortsætter i 10. klasse.

Hvis man ser på udviklingen fra 1999 og frem til 2003, fremgår det, at søgningsmønstret for elever i 9. klasse er næsten uændret. Forholdet mellem elever der vælger en gymnasial og en erhvervsuddannelse er næsten konstant. Blandt unge der tager 10. klasse, er tendensen derimod, at de i stigende grad vælger de gymnasiale uddannelser frem for erhvervsuddannelserne.

Tabel 9.3: Tilmelding til ungdomsuddannelserne pr. 15/3 2003. Andel og ratio mellem valg af gymnasiale uddannelser og valg af erhvervsuddannelser

9.1.3. De unges forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse

Et centralt mål med 10. klasse er som nævnt at forberede eleverne på at påbegynde en efterfølgende ungdomsuddannelse. Vores undersøgelser viser, at 10. klasse medvirker til at forberede eleverne på at starte på en ungdomsuddannelse. Dette baserer vi på en række forskellige resultater.

Hovedparten af eleverne i 10. klasse vurderer, at de har fået mere lyst til at starte på en ungdomsuddannelse. Således angiver 39 procent af eleverne, at udsagnet ”Jeg har mere lyst til at starte på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse” passer rigtig godt på deres udbytte af 10. klasse. 28 procent angiver, at det passer godt.

Den største del af eleverne vurderer ligeledes, at deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse er blevet større. Således angiver 27 procent af eleverne, at udsagnet ”Mine muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse er blevet større” passer rigtig godt på deres udbytte af 10. klasse. 29 procent angiver, at det passer godt.

Tabel 9.4: Elevernes vurdering af deres udbytte af 10. klasse (N=5317 elever) Anm.: Spm: Hvordan synes du følgende udsagn passer på dit udbytte af 10. klasse? Vurdering fra lærere og vejledere på ungdomsuddannelserne

Som led i de ti casestudier er der blevet gennemført 7 fokusgruppeinterview med lærere og vejledere fra ungdomsuddannelser, de almene gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler. Et centralt tema i fokusgruppeinterviewene var de unges faglige og personlige forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse og specielt forskelle mellem elever fra hhv. 9. og 10. klasse.

På tværs af de forskellige ungdomsuddannelser er vurderingen generelt, at de unge som de får, er forholdsvis afklarede med hensyn til, hvorfor de har valgt denne ungdomsuddannelse. De unge har ikke nødvendigvis en klar forestilling om, hvilken uddannelse de på længere sigt ønsker at tage, men de er meget opmærksomme på vigtigheden i at tage en ungdomsuddannelse, der giver dem adgang til forskellige videregående uddannelser. De unges relativt høje grad af afklaring tillægges en bedre vejledning i grundskolen, herunder arbejdet med uddannelsesplanen, brobygningsaktiviteterne samt en forbedret informationsindsats fra ungdomsuddannelsernes side.

Erhvervsuddannelserne, og især de tekniske erhvervsuddannelser, udgør dog i nogen grad en undtagelse til dette mønstre. De modtager mange elever efter 9. klasse som virker meget uafklarede, og som ofte søger ind på en erhvervsuddannelse som et fravalg af 10. klasse. Denne gruppe unge er skoletrætte og har en forestilling om, at de kan slippe for de mere boglige fag ved at vælge en erhvervsuddannelse. De har ofte svært ved at vælge uddannelsesretning, når de skal dette efter det første halve år. Det er en af årsagerne til, at især de tekniske erhvervsuddannelser primært foretrækker unge, som har taget 10. klasse.

På erhvervsuddannelserne spiller de unges alder og dermed personlige modenhed også en anden rolle end på de gymnasiale ungdomsuddannelser. For det første er der mange elever, som har været væk fra uddannelsessystemet i mange år. Det trækker gennemsnitsalderen væsentligt op og gør det vanskeligt for helt unge at gøre sig gældende. Ligeledes kan de helt unge have vanskeligheder ved at skaffe sig en praktikplads, blandt andet af den årsag, at der vil gå længere tid, inden de kan erhverve sig et kørekort, som ofte vil øge deres værdi. Fra erhvervsuddannelsernes side fremhæves endvidere, at 10. klasse ofte er med til at give unge i deres målgruppe et fagligt løft. Samtidig fremhæves det, at de anvendte undervisningsmetoder i 10. klasse ofte er de samme som dem, der anvendes på erhvervsuddannelserne. Dermed udgør 10. klasse en god forberedelse af eleverne til den måde, som erhvervsuddannelserne tilrettelægges på.

På de tre gymnasiale uddannelser foretrækker man at få eleverne direkte efter 9. klasse. Lærere og vejledere fra de gymnasiale uddannelser fremhæver, at elever der kommer direkte fra 9. klasse generelt er mere målrettede og i besiddelse af bedre arbejdsvaner. Unge, der kommer direkte fra 9. klasse, især drengene, er i nogle tilfælde umodne. Det giver sig især udslag i, at de har vanskeligt ved at gøre sig gældende i nogle af de humanistiske fag, hvor man beskæftiger sig med spørgsmål af mere holdningsmæssig og eksistentiel karakter. Disse problemer gør sig dog ikke gældende i de naturvidenskabelige fag, hvor faglig dygtighed og flid opfattes som mere vigtig end personlig modenhed.

Generelt vurderer lærere og vejledere på ungdomsuddannelserne, at de unges personlige modenhed betyder mindre end deres faglige kvalifikationer og indstilling til det at gå i skole og læse lektier. Når det gælder de unges faglige kvalifikationer, er det lærere og vejlederes vurdering, at det er meget vanskeligt at se forskel på, om de unge kommer fra 9. eller 10. klasse. I nogle tilfælde har elever fra 10. klasse et fagligt forspring. Men det er dog vurderingen, at dette forspring indhentes efter de første par måneder. Elever der vælger at fortsætte i 10. klasse har i gennemsnit et fagligt niveau, som er lavere end elever, der vælger at påbegynde en ungdomsuddannelse direkte. Derfor indikerer det forhold, at elever med en 10. klasse som baggrund vurderes til at være på niveau med eller lidt bedre end elever, der kommer direkte fra 9. klasse, at 10. klasse giver de unge et fagligt løft. Dette svarer ligeledes til 10. klasseelevernes egne vurderinger.

Et spørgsmål er, hvorvidt 10. klasse styrker de unges personlige og faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Et andet spørgsmål er, om nogle af de unge, som har taget 10. klasse, havde tilstrækkelige personlige og faglige forudsætninger til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse allerede efter 9. klasse. Lærere og vejledere på ungdomsuddannelserne har generelt svært ved at vurdere, om de elever der påbegynder en ungdomsuddannelse efter 10. klasse, ville have været i stand til at gøre det allerede efter 9. klasse. Lærere og vejledere på de tekniske erhvervsuddannelser vurderer dog, at det oftest er bedst, at eleverne tager 10. klasse med.

Blandt lærere og vejledere på det almene gymnasium vurderer flere, at en del af deres elever med en 10. klassebaggrund med fordel kunne være startet direkte efter 9. klasse. Det begrundes med, at de derved ville undgå at få tillagt sig nogle dårlige arbejdsvaner, som nogle tillægger sig i 10. klasse. Enkelte peger også på, at elever, der har gået i 10. klasse, nemmere risikerer at blive skoletrætte i løbet af gymnasietiden.

Elever på ungdomsuddannelserne

I en række fokusgruppeinterview har vi spurgt førsteårselever på ungdomsuddannelserne, om de enten kunne være startet direkte i 9. klasse i stedet for at vælge 10. klasse eller, hvis de startede på ungdomsuddannelsen direkte efter 9. klasse, om de havde foretrukket at tage et år ekstra i 10. klasse. De unge er meget delte i dette spørgsmål, og det er svært at identificere nogle systematiske tendenser i deres vurderinger.

En del unge på erhvervsskolerne (både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser) vurderer, at de ikke kunne være startet direkte efter 9. klasse. Det begrunder de primært med, at de var meget uafklarede om, hvilken uddannelse de skulle vælge. Flere af dem ændrede ønsker, mens de gik i 10. klasse og vurderer derfor, at de nemt var kommet til at vælge den forkerte uddannelse, hvis de havde været tvunget til at vælge allerede efter 9. klasse. For flere unges vedkommende skyldes det, at de ikke havde fået en tilstrækkelig fyldestgørende vejledning inden 10. klasse. De nævner blandt andet, at vejledningen primært var rettet mod gymnasiet og ikke handelsskolen, som bringes sent ind i vejledningen.

Blandt elever med en 10. klassebaggrund på det almene gymnasium er der ligeledes en gruppe der vurderer, at de ikke kunne være startet direkte efter 9. klasse. Nogle, fordi de var kommet tidligt i skole og derfor ikke følte sig tilstrækkeligt personligt modne til at skulle starte i gymnasiet. Andre fordi deres karakterer lå på det jævne.

På alle ungdomsuddannelserne finder vi dog også elever, som vurderer, at de godt kunne være startet på ungdomsuddannelsen direkte efter 9. klasse. Nogle tog 10. klasse fordi de følte, at de fagligt set ikke var parate. De har dog siden konstateret, at 10. klasse ikke gjorde dem mere fagligt parate, og at de godt kunne have klaret sig med det faglige niveau de havde efter 9. klasse.

Der er også en gruppe af elever, som meget bevidst valgte at udskyde deres start på ungdomsuddannelsen for at tage et år på en efterskole. Ikke for at blive mere fagligt parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse, men mere for at beskæftige sig med andre mindre boglige emner, og få det sociale og personlige udviklingselement ved kostskoleformen.

Alle de elever, der er startet direkte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, tilkendegiver, at de ikke har fortrudt dette valg. Man bør dog være opmærksom på, at unge som har foretaget et forkert valg af ungdomsuddannelse givetvis allerede er stoppet på tidspunktet, hvor fokusgruppeinterviewet er blevet afholdt.

9.2. Frafald på ungdomsuddannelser

På området for de gymnasiale uddannelser er der lavet to undersøgelser, der belyser afbrud og frafald. Den første er lavet af Undervisningsministeriet blandt alle de elever, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i perioden 1996-1998. Resultater af denne undersøgelse er gengivet i Tabel 9.5, der viser, at afbruddet blandt elever med 10. klasse som adgangsgrundlag generelt er større, end det er for elever med 9. klasse som baggrund. Dette gælder dog ikke for elever på Hhx.

Tabel 9.5: Afbrud på gymnasiale uddannelser fordelt på 9. klasse og 10. klasse som adgangsgrundlag, i procent Kilde : Undervisningsministeriets hjemmeside, 2003

En undersøgelse af frafald på Hhx og Htx i skoleåret 2001/2002 gennemført for Uddannelsesstyrelsen af DEL fremkommer med identiske resultater, der viser et større frafald blandt elever med 10. klasse som adgangsgrundlag på Htx, mens der ikke kan påvises forskelle på Hhx.¹⁴

Der er ligeledes en tendens til større frafald for 10. klasseelever sammenlignet med 9. klasseelever i andelen af unge, som er startet direkte på en ungdomsuddannelse efter henholdsvis 9. og 10. klasse, og som har afbrudt denne ungdomsuddannelse inden for de første 15 måneder.

Tabel 9.6: Andel af unge, der er startet direkte (inden for 3 mdr.) på en ungdomsuddannelse og som har afbrudt ungdomsuddannelsen efter 15 mdr. Opdelt på hvilket skoletrin de har forladt folkeskolen Kilde : Tal fra Undervisningsministeriet

De ovennævnte undersøgelser indikerer, at elever med 10. klasse som adgangsgrundlag generelt har en større risiko for at afbryde den ungdomsuddannelse, som de påbegynder. Tallene indikerer, at elever der tager 10. klasse, generelt er svagere end elever, der påbegynder ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

Resultaterne skal dog tolkes med meget stor varsomhed i forhold til at vurdere effekterne af lovændringerne. Hvorvidt lovændringerne bidrager til at udligne forskelle i afbrud mellem elever, der har 9. klasse og 10. klasse som adgangsgrundlag, kan først afgøres om nogle år, efter at de første årgange efter den nye 10. klasselov har færdigafsluttet deres ungdomsuddannelsesforløb.

9.3. Gennemførelsestid for samlet uddannelse

Ud fra et uddannelsesøkonomisk perspektiv er det en målsætning, at unge gennemfører deres samlede uddannelse hurtigst muligt, idet det både nedbringer de direkte omkostninger ved uddannelsessystemet og bidrager til at øge udbuddet af arbejdskraft.

Ud fra et uddannelsesøkonomisk perspektiv er et år i 10. klasse uhensigtsmæssigt, idet det øger de unges samlede forsinkelse i uddannelsessystemet, med mindre det lykkes de unge at indhente dette ekstra år i uddannelsessystemet. Hvorvidt elever i 10. klasse under de nuværende regler indhenter det ekstra år de bruger, kan først endeligt kortlægges, når samtlige elever i en årgang endeligt har færdigafsluttet deres uddannelse. Dette kan imidlertid først ske om 15-20 år, når de sidste fra denne årgang har forladt uddannelsessystemet.

Som erstatning for en sådan forløbsundersøgelse kan man forsøge at beregne forsinkelsen ud fra viden om den aktuelle adfærd i uddannelsessystemet. Det har Undervisningsministeriet gjort. Resultaterne af denne beregning, som er vist i Tabel 9.7 nedenfor, viser, at elever, der taget 10. klasse ikke indhenter dette senere i uddannelsessystemet. Elever med en 10. klassebaggrund tager 0,9 år ekstra om at fuldføre en erhvervsuddannelse og 1,0 år ekstra om at gennemføre en kort eller en lang videregående uddannelse. Hvis elever med 10. klasse tager en mellemlang videregående uddannelse, henter de dog noget af den tabte tid, idet deres forsinkelse for denne type uddannelse kun er 0,7 år sammenlignet med elever, der forlader grundskolen efter det 9. skoleår. Man bør dog være opmærksom på, at modelberegningen er baseret på de uddannelsesvalg og skift, der fandt sted i hele uddannelsessystemet i basisåret (år 2000). Modellen tager derfor ikke højde for ændringer i uddannelsesvalg og skift, som eventuelt er forårsaget af 10. klasseloven.

Tabel 9.7: Normeret studietid, gennemsnitligt antal år der er gået fra afslutning af grundskole indtil første kompetencegivende uddannelse er taget samt gennemsnitlig forsinkelse*. Særskilt efter uddannelseshovedgruppe og afslutning i henholdsvis 9. eller 10. klasse. Året 2000 Anm: Tabellen er gengivet efter Nyheder fra statistisk information. Senest redigeret den 13. januar 2003. Metoden er yderligere beskrevet på Undervisningsministeriets hjemmeside. * Beregnet som det hurtigst mulige forløb fra afsluttet grundskole til første erhvervskompetencegivende uddannelse er taget ** Inklusive gymnasial uddannelse *** Inklusive gymnasial og bacheloruddannelse **** Inklusive tab af tid i forbindelse med 10. skoleår i grundskolen.

I tolkningen af ovenstående resultater skal der tages hensyn til følgende: Statistikken fortæller kun noget om, hvor længe de unge er om at gennemføre deres samlede uddannelse. Den fortæller ikke noget om udbyttet af uddannelsen – fagligt såvel som personligt.

Ovenstående tal indikerer, at elever i 10. klasse ikke indhenter det ekstra år, de anvender i 10. klasse. Derfra kan man dog ikke slutte, at de unge i 10. klasse vil kunne gennemføre deres samlede uddannelse et år hurtigere, hvis de var startet på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse. En sådan slutning vil kræve, at denne gruppe havde samme grad af faglig styrke, modenhed og afklaring, som er tilfældet for de elever, der vælger at påbegynde en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse. Ud fra evalueringens data vurderer vi, at dette ikke er tilfældet.

Det er således rimeligt at antage, at en del af de elever, som i dag vælger 10. klasse, vil have en større risiko for at afbryde en ungdomsuddannelse, såfremt de var påbegyndt en sådan efter 9. klasse sammenlignet med elever, der i dag påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, jf. også afbrudstallene præsenteret i forrige afsnit.

Modelberegningen er det bedste bud man i dag har på, om unge, der tager 10. klasse er i stand til at indhente dette ekstra år senere i uddannelsessystemet. Men som angivet ovenfor kan modelberegningen ikke bruges til at sige noget om, i hvilken grad lovændringerne i 1999 har ændret dette mønster.

¹⁴  Uddannelsesstyrelsen (2003) ”Udmeldelse, frafald og omvalg på Hhx og Htx i skoleåret 2001/02”.