1. Resumé

I det følgende opsummeres de hovedresultater, som PLS RAMBØLL Management (herefter PLS RAMBØLL) præsenterer i denne baggrundsrapport fra evalueringen af lovændringerne vedrørende 10. klasse:

Implementering og organisering:

• 10. klasse er stadig overvejende organiseret på almindelige folkeskoler i de enkelte kommuner: 54 procent af kommunerne svarer, at deres 10. klasse er organiseret på almindelige folkeskoler inden for kommunen. I 33 procent af kommunerne er 10. klasserne organiseret på ét eller flere enkeltkommunale eller tværkommunale 10. klassecentre.

Tabel 1.1: Skolestrukturen for 10. klasse i kommunerne (N=231 kommuner) Anm.: Spm: Hvordan er skolestrukturen for 10. klasse i din kommune? Note: Mulighed for at afgive flere svar betyder, at tallene summerer til mere end 100. Andet dækker primært over, at over, at en del kommuner har præciseret, at 10. klasse er placeret på én folkeskole i kommunen.

• 10. klasse tages på mange forskellige skoletyper:
  10. klasse er ikke nogen entydig størrelse. Unge tager i dag 10. klasse på forskellige skoletyper i og uden forfolkeskolens regi. Således er der hele 42 procent af de unge, som ønsker at tage 10. klasse på en efterskole i skoleåret 2003/2004, mens 10 procent ønsker at tage det på en fri grundskole (ifølge seneste FTUtal).
  
  
• Halvdelen  af  kommunerne  angiver,  at  de  har  ændret  organiseringen  af  10. klasse som følge af lovændringen i 1999:
  Særligt på to områder har kommunerne ændret organiseringen. Kommunerne har oprettet 10. klassecentre (19 procent) eller samlet 10. klasse på få almindelige folkeskoler (20 procent).
  
  
• Under  halvdelen  af  kommunerne  har  udarbejdet  målsætninger  og  handleplaner  for  10.  klasse:  
  40  procent  af  kommunerne  har  udarbejdet  centrale  målsætninger for kvalitet og indhold i 10. klasse. 19 procent af kommunerne har fra centralt hold udarbejdet overordnede handleplaner for 10. klasse. Målsætningerne og handleplanerne vedrører særligt vejledningen i 10. klasse, brugen af uddannelsesplaner og brobygningsforløb.
  
  
• Over halvdelen af kommunerne har ikke ændret deres målsætninger for skolevejledningen  som  følge  af  implementeringen  af  lovændringen  fra  1999:
  Blandt de kommuner, der har ændret målsætninger for skolevejledningen er fokus spredt. 1/3 har fokus på, at det kun skal være unge, der falder inden for lovbemærkningernes forståelse af målgruppen for 10. klasse. 1/3 af kommunerne har øget deres fokus på muligheder i 10. klasse og dermed også på at råde de unge til at gå i 10. klasse.
  
  
• Flertallet af kommunerne vurderer, at deres 10. klasse lever op til hensigterne i lovgivningen:
  76 procent af kommunerne vurderer i meget høj grad eller i høj grad, at deres 10. klasse lever op til hensigterne i lovgivningen. Desuden vurderer 78 procent af kommunerne, at vejledningen i 8. og 9. klasse i kommunen lever op til hensigten i lovgivningen for 10. klasse, mens 87 procent af kommunerne vurderer, at vejledningen i 10. klasse i meget høj grad eller i høj grad lever op til hensigterne i lovgivningen.

Elever i 10. klasse:

 Andelen af elever, der vælger 10. klasse er faldet siden 1994:

57 procent af de nuværende elever i 9. klasse har valgt at begynde i 10. klasse efter sommeren 2003. Andelen af elever, der vælger 10. klasse, var i 1994/95 69 procent. Tallet er således faldet med 12 procentpoint i perioden. Siden lovændringernes ikrafttrædelse pr. 1. august 2000 er andelen af elever, der vælger 10. klasse, faldet fra 63,9 procent til 57 procent – et fald på 6,9 procentpoint. Faldet i andelen af elever, der vælger at tage 10. klasse gælder imidlertid ikke efterskolerne. Således vælger en stigende andel elever at tage 10. klasse på en efterskole. I det kommende skoleår 2003/2004 har 42,1 procent af eleverne valgt at tage 10. klasse på en efterskole, i 1999 udgjorde den andel 37,7 procent af eleverne. Folkeskolens andel af 10. klasseeleverne er faldet fra 65,5 procent til 56,4 procent i perioden. Det samlede antal elever i 10. klasse er faldet med 8 procent fra 34.348 i 1999/00 til nu 31.585 i 2003/04.

• Ønsket om at forbedre faglige færdigheder og at blive mere afklaret, og ønsket om et anderledes skoleår og miljøskift indgår som centrale individuelle faktorer, der influerer på elevernes valg af 10. klasse:
  54 procent af eleverne, der  valgte  at  gå  i  10.  klasse  vurderer,  at  lysten  til  at  forbedre  deres  karakterer havde  en  meget  stor  eller  stor  betydning  for  deres  valg.  22  procent  af  eleverne angiver, at det havde meget stor eller stor betydning for deres valg af 10. klasse, at de ikke vidste, hvad de ellers skulle vælge. På baggrund af både kvalitative og kvantitative kilder kan det desuden konkluderes, at en stor del af de unge har valgt 10. klasse, fordi de vil prøve et anderledes skoleår.
  
  
• Forældre,  venner  og  skolevejlederen  er  de  personer,  eleverne  tillægger størst betydning for at de valgte 10. klasse:
  Knap halvdelen af eleverne tillægger det stor betydning for deres valg af 10. klasse, at deres forældre syntes at de skulle gå i 10. klasse.
  
  
• Evalueringen har identificeret tre klynger af elever – det vil sige hovedtyper af  elever  i  10.  klasse:
  Klynge  1  på  ca.  30  procent  af  årgangen,  der  er  bogligt svage,  personligt  umodne  og  ikke  afklarede  om,  hvad  de  skal.  Klynge  2  på  42 procent af årgangen, der er fagligt gode, personligt modne og afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse, de gerne vil have (helt overvejende det almene gymnasium og i nogen grad HHX). De tager 10. klasse fordi de er usikre på deres faglige niveau, og de vil derfor gerne forberede sig til ungdomsuddannelsen gennem 10. klasse.  Klynge  3,  på  29  procent  af  årgangen,  der  er  bogligt  stærke,  personligt modne og relativt afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de vil have. De vælger fortrinsvis 10. klasse, fordi de skal på efterskole. Klyngeanalysen er foretaget på baggrund af spørgsmål i spørgeskemaet til eleverne om udsagn om, hvad der karakteriserede dem, da de startede i 10. klasse, og betydning af forskellige forhold for deres valg af at gå i 10. klasse.
  
  
• Lærere, vejledere og skoleledere vurderer, at der er elever i 10. klasse, der falder uden for målgruppen:
  25 procent af skolelederne vurderer, at der er elever  i  10.  klasse,  der  falder  uden  for  målgruppen.  Lærere  og  vejledere  vurderer samstemmende, at der er elever, der falder uden for målgruppen. Således vurderer lærere og vejledere gennemsnitligt, at 16 procent af eleverne i 10. klasse er fagligt stærke og personligt modne nok til at starte på en ungdomsuddannelse, og afklarede  om,  hvilken  ungdomsuddannelse  de  gerne  vil  påbegynde.  Omvendt vurderer lærere og vejledere, at 84 procent af eleverne der går i 10. klasse falder inden for målgruppen ved at opfylde et eller flere af de tre målgruppekriterier: modenhed, afklaring og faglighed.

Tilrettelæggelse, indhold og pædagogisk praksis:

• Over halvdelen af skolerne der tilbyder 10. klasse organiserer skoleåret ud fra temalinjer:
  På 53 procent af skolerne udbydes der temalinjer. Dette organiseringsprincip findes især på 10. klassecentre og kun i mindre grad på de frie grundskoler.
  
  
• Siden lovgivningen er trådt i kraft har den pædagogiske praksis ændret sig, således at undervisningen i højere grad tilrettelægges både tematisk og projektorienteret:
  65 procent af lærere og vejledere vurderer, at de i meget høj grad eller i høj grad tilrettelægger undervisningen tema-/emneorienteret, mens 31 procent af lærere og vejledere vurderer, at de i meget høj grad eller i høj grad tilrettelægger undervisningen projektorienteret.
  
  
• Planlægningen af 10. klasse er ikke rettet mod den enkelte elevs behov og ønsker,  men  undervisningen  i  10.  klasse  er:  
  Det  betyder  også,  at  uddannelsesplanerne mere anvendes i tilrettelæggelsen af undervisningen end i den egentlige overordnede planlægning. 
  

• Efter lovændringen i 1999, har undervisningen i 10. klasse i stigende grad fokus på faglige færdigheder:
  38 procent af lærere og vejledere vurderer, at undervisningen er blevet meget mere eller mere orienteret mod at styrke de unges faglige færdigheder. Det er særligt i folkeskolen og på efterskolerne, at denne udvikling har fundet sted.
  
  
• Holddeling anvendes i et eller flere fag på ca. 2/3 af skolerne:
  65 procent af skolerne arbejder således med holddeling af undervisningen i et eller flere fag i visse periode. Det er primært på de frie grundskoler og 10. klassecentrene, at der arbejdes med holddeling i alle fag.
  
  
• En meget stor andel af eleverne vælger at gå til FS10-prøven:
  Uanset hvilken skole eleverne går i 10. klasse på, er der en meget stor andel af eleverne, der vælger at gå til FS10-prøven i de fag, de har haft i 10. klasse. Det er særligt de fagligt svage elever, der vælger at gentage FS10-prøven.

Vejledning i 9. klasse:

• Der er overordnet set tilfredshed med vejledningen i 9. klasse:
  Elever, lærere, vejledere og skoleledere er generelt af den opfattelse, at vejledningen i 9. klasse fungerer tilfredsstillende. Således giver 52 procent af eleverne udtryk for, at de er tilfredse eller meget tilfredse med vejledningen i 9. klasse. Blandt vejlederne vurderer 97 procent, at vejledningen fungerer godt eller meget godt, mens 78 procent af skolelederne vurderer, at vejledningen fungerer godt eller meget godt. Dog er der store forskelle fra skole til skole.
  
  
• Eleverne er mindre positive i deres vurderinger af vejledningen og dens effekter end skoleledere, lærere og vejledere:
  En del kan forklares ved at elevernes vejledningsbegreb er smallere end læreres og vejlederes, idet de primært forbinder vejledning med de egentlige samtaler og i mindre grad med de øvrige vejledningsaktiviteter. Men der er en gruppe på 23 procent der både var usikre på ungdomsuddannelse før de startede, og som ikke er blevet mere afklarede af vejledningen i 10. klasse.
  
  
• Oplevelsen af vejledningen i 9. klasse går på tværs af klynger: Der ses ingen forskel i hverken graden af utilfredshed eller tilfredshed på tværs af eleverne i klynge 1, 2 og 3.
  
  
• Vejledningen er blevet styrket som følge af lovændringerne: 82 procent af vejlederne og knap 70 procent af skolelederne vurderer, at vejledningen er blevet styrket meget eller noget de seneste tre år. Blandt de forhold, der har bidraget til at styrke vejledningen, fremhæver skoleledere og vejledere særligt mere tid til vejledning pr. elev, flere personlige samtaler pr. år, mere systematik i vejledningen og introduktionen af uddannelsesplanen.
  

Vejledning i 10. klasse:

• Den overordnede vurdering af vejledningen i 10. klasse er overvejende positiv:
  92 procent af lærere og vejledere vurderer, at vejledningen i 10. klasse fungerer godt eller meget godt og 54 procent af eleverne mener, at de har fået en god vejledning i 10. klasse. Ca. hver femte elev vurderer, at vejledningen i 10. klasse ikke har gjort dem afklarede om, hvad de skal efter 10. klasse.
  
  
• Eleverne er markant mindre positive i deres vurderinger af vejledningen i 10. klasse end skoleledere, lærere og vejledere:
  Som fremgår af ovenstående resultater, er eleverne mindre positive i deres vurdering af vejledningen sammenlignet med skoleledere, lærere og vejledere.
  
  
• Elever, der er mindre tilfredse og som ikke får så meget ud af vejledningen, tilhører overordnet to grupper:
  I den ene ende finder vi de, der allerede inden 10. klasse var afklarede med en overvægt af klynge 2 elever. Men i den anden ende finder vi en gruppe af uafklarede elever, der har været uafklarede gennem 10. klasse, og som stadigvæk ikke er sikre på deres valg efter 10. klasse. Fælles for  dem  er,  at  vejledningen  ikke  opleves  som  relevant,  at  de  ikke  har  været  så glade for 10. klasse, og at de ikke føler, at de har fået så meget ud af 10. klasse.
  
  
• Vejledningen er blevet styrket som følge af lovændringerne:
  Ifølge 76 procent af lærerne og vejlederne og 84 procent af skolelederne er vejledningen i 10. klasse blevet styrket noget eller meget inden for de seneste tre år. Lærere, vejledere og skoleledere vurderer, at det er de samme forhold, der er med til at styrke vejledningen i 10. klasse, som er med til at styrke vejledningen i 9. klasse. Således fremhæves især flere personlige samtaler pr. år, mere tid pr. vejledning pr. elev, mere systematik i vejledningen og introduktionen af uddannelsesplanen, som afgørende for at vejledningen er blevet styrket. Desuden fremhæves den obligatoriske selvvalgte opgave og brobygningsforløb som forhold, der har haft betydning for, at vejledningen i 10. klasse er blevet styrket.
  
  
• Klynge 2 eleverne får mindre udbytte af vejledningen i 10. klasse:
  Eleverne i klynge 2 er kendetegnet ved at være mere afklarede inden de starter i 10. klasse. De oplever i tråd hermed en mindre afklaringseffekt af vejledningen end de to andre klynger. 27 procent af klynge 2 eleverne angiver, at det ikke passer, at vejledningen har haft en afklarende effekt, mod 18 procent af klynge 1 eleverne og 19 procent af klynge 3 eleverne. I den overordnede vurdering af, om vejledningen er god, er der dog ingen forskel klyngerne imellem.
  
  
• Vurderingen af uddannelsesplanen og dens effekt er varieret:
  35 procent af eleverne vurderer, at uddannelsesplanen har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skal efter 10. klasse, mens en lige så stor del af eleverne vurderer, at det ikke er tilfældet. Det er primært klynge 1 eleverne, der har udbytte af uddannelsesplanerne. Uddannelsesplanen vurderes relativt mest negativt af de fagligt stærke, dem der ikke er så glade for at gå i 10. klasse og af dem, som var skoletrætte efter 9. klasse. Lærere og vejlederes opfattelse af uddannelsesplanens effekt på elevernes afklaring er også delt, idet 35 procent af vejledere og lærere vurderer, at uddannelsesplanerne har en stor eller meget stor effekt for elevernes afklaring, mens 52 procent vurderer, at uddannelsesplanerne kun har nogen effekt eller mindre effekt. Lærere og vejledere har en mere positiv generel vurdering af uddannelsesplanerne som vejledningsredskab. Således vurderer 65 procent af lærere og vejledere, at uddannelsesplanerne fungerer godt eller meget godt som vejledningsredskab. Eleverne giver i den forbindelse også udtryk for, at uddannelsesplanen kan være et godt udgangspunkt i vejledningssamtalerne med vejlederen.
  
  
• Efterskolerne tilskriver uddannelsesplanen mindre værdi i forhold til effekten for de unges afklaring end de øvrige skoleformer:
  Dette kan forklares med, at vejledningen på efterskolerne i højere grad ses som en integreret del af hverdagen i samspillet mellem lærere/vejledere og den unge, og at de systematiske redskaber derfor tillægges mindre betydning.
  
  
• Ungdomsuddannelserne anvender i mindre grad uddannelsesplanerne udarbejdet i 10. klasse til at tilrettelægge undervisningen:
  Uddannelsesplanerne har erstattet den tidligere egnethedserklæring og skal således spille en central rolle i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Imidlertid er indtrykket fra casestudierne, at ungdomsuddannelserne generelt er utilfredse med uddannelsesplanerne. Blandt andet peger man fra ungdomsuddannelsernes side på, at uddannelsesplanerne ofte er mangelfulde eller savner relevante informationer om elevernes svagheder. For at imødekomme denne utilfredshed forsøger man flere steder at lave et formaliseret samarbejde mellem grundskole og ungdomsuddannelserne for at afstemme indholdet af uddannelsesplanerne. Det er centralt for ’overleveringsforretningen’ at sådanne samarbejder etableres, imidlertid er det ikke alle steder det er lykkedes tilfredsstillende endnu. De tekniske skoler adskiller sig fra de øvrige ungdomsuddannelser ved, at de i højere grad end de øvrige formår at anvende uddannelsesplanerne.
  
  
• Vurderingen af uddannelsesbogen som vejledningsredskab er mindre positiv end vurderingen af uddannelsesplanen: Således vurderer 48 procent af lærere og vejledere, at uddannelsesbøgerne fungerer godt eller meget godt som vejledningsredskab. Vurderingen af uddannelsesbøgerne varierer på tværs af skoletype, således at man er mest positiv i de almindelige folkeskoler, der tilbyder 10. klasse og på 10. klassemiljøer og centre. Lærere og vejledere er desuden delt i deres vurdering af uddannelsesbøgernes effekt på elevernes afklaring. Således vurderer 25 procent af lærere og vejledere, at bøgerne har en stor eller meget stor effekt, mens 39 procent vurderer, at bøgerne kun har en mindre eller slet ingen effekt for elevernes afklaring.
  
  
• Elevernes vurdering af effekten af den obligatoriske selvvalgte opgave på deres afklaring i 10. klasse er delt: 35 procent af eleverne vurderer, at OSO’en i meget høj grad eller i høj grad har hjulpet dem i deres afklaring, mens 37 procent vurderer, at det i mindre grad eller slet ikke er tilfældet. Det er særligt de fagligt svage elever, der vurderer, at OSO’en bidrager til deres afklaring.
  
  
• Der er stor forskel på, hvorvidt skolerne tilbyder brobygning: Totalt set tilbyder 55 procent af skolerne brobygning, men der er stor variation på tværs af skoletyper. Således tilbyder stort set alle almindelige folkeskoler med 10. klasse, 10. klassemiljøer og 10. klassecentre brobygning. Derimod er det blot 23 procent af de frie grundskoler og 2 procent af efterskolerne, der tilbyder brobygning.
  
  
• Vurderingen af brobygningsforløbenes effekt for elevernes valgkompetence og afklaring vurderes generelt positivt: 52 procent af eleverne vurderer, at brobygningen i meget høj grad eller i høj grad har bidraget til deres afklaring i 10. klasse. Flertallet af lærere og vejledere vurderer samstemmende, at brobygningsforløbene i meget høj grad eller i høj grad bidrager til at fremme elevernes valgkompetence og deres afklaring i 10. klasse.

Elevernes udbytte af 10. klasse:

• Eleverne er glade for at gå i 10. klasse:
  2/3 af eleverne giver udtryk for, at de i meget høj grad eller i høj grad kan lide at gå i 10. klasse. Eleverne fremhæver særligt de sociale og faglige aspekter ved 10. klasse, og mange opnår tillige en afklaring af, hvad de skal. Deres tilfredshed understreges af, at 78 procent af eleverne tilkendegiver, at de ikke ville have undværet at gå i 10. klasse, hvis de kunne vælge om. En gruppe får dog ikke et fagligt udbytte af 10. klasse, og de angiver generelt, at de ville have undværet 10. klasse, hvis de kunne vælge om.
  
  
• Eleverne får et fagligt udbytte af at gå i 10. klasse:
  Hovedparten af eleverne vurderer, at de har fået et fagligt udbytte af 10. klasse. Det relativt største faglige udbytte får den gruppe af elever, der startede i 10. klasse med gode faglige forudsætninger. Især efterskoleelever og klynge 3 elever opnår et stort fagligt udbytte. En relativt stor gruppe på 27 procent af klynge 2 eleverne angiver dog, at de ikke har fået faglige udfordringer i 10. klasse. Klynge 3 eleverne er de, der gennemsnitligt har de højeste karakterer efterfulgt af klynge 2 eleverne. Klynge 1 eleverne har de laveste karakterer.

Overgang til ungdomsuddannelse:

• Mangel på nye data om afbrud og gennemstrømningshastighed:
  Da evalueringen gennemføres relativt tæt på lovændringernes ikrafttræden foreligger der ikke på nuværende tidspunkt registerdata, der kan belyse lovændringernes effekt på de unges videre færd i uddannelsessystemet.
  
  
• 10. klasse medvirker til at forberede eleverne på at starte på en ungdomsuddannelse:
  Hovedparten af eleverne i 10. klasse vurderer, at de har fået mere lyst til at starte på en ungdomsuddannelse. Den største del af eleverne vurderer ligeledes, at deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse er større.
  
  
• Aftagere på ungdomsuddannelserne kan ikke vurdere, om elever fra 10. klasse har fået styrket deres forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse:
  Fokusgruppeinterviewene med repræsentanter for ungdomsuddannelserne har vist, at aftagere på ungdomsuddannelserne ikke er i stand til at vurdere, om elever, der tager 10. klasse har fået styrket deres faglige forudsætninger sammenlignet med situationen før lovændringerne.
  
  
• Elever med 10. klasse som adgangsgrundlag har en større risiko end 9. klasseelever for at afbryde den ungdomsuddannelse, som de påbegynder:
  På området for de gymnasiale uddannelser er der lavet to undersøgelser, der belyser afbrud og frafald. Den første er lavet af Undervisningsministeriet og dækker perioden 1996-1998. Den viser, at afbruddet blandt elever med 10. klasse som adgangsgrundlag generelt er større, end det er for elever med 9. klasse som baggrund. Den anden undersøgelse, der dækker skoleåret 2001/2 og er gennemført af DEL¹, fremkommer med identiske resultater. Resultaterne skal dog tolkes med stor varsomhed i forhold til at vurdere de fulde effekter af lovændringerne – de fulde effekter af, hvorvidt lovændringerne bidrager til at udligne forskelle i afbrud mellem elever, der har 9. klasse og 10. klasse som adgangsgrundlag, kan først afgøres om nogle år.

¹ Danmarks Erhvervspædagogisk Læreruddannelse