|
|
Kvik-Guide til Viskvalitet.dk
Resumé Kvik-Guiden indeholder en kort introduktion til Viskvalitet.dk, der er Undervisningsministeriets webbaserede værktøj til dokumentation og evaluering af kvaliteten i arbejdsmarkedsuddannelserne. Kvik-Guiden er et praktisk værktøj for undervisere inden for AMU-systemet.
Indhold:Forord Komplet indholdsfortegnelse Undervisningsministeriet © Undervisningsministeriet 2006
IndholdsfortegnelseKort om Viskvalitet.dk Procedurer for kvalitetsudvikling Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen Resultater i Viskvalitet.dk Samarbejde og opgavefordeling Bilag
ForordViskvalitet.dk er Undervisningsministeriets webbaserede værktøj til dokumentation og evaluering af kvaliteten i arbejdsmarkedsuddannelserne. Formålet med denne Kvik-Guide til Viskvalitet.dk er at inspirere lærere og ledere, der arbejder med arbejdsmarkedsuddannelser, til at bruge evalueringssystemet mere aktivt i det daglige arbejde med kvalitetsudvikling af uddannelserne. Alle kursister, som deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse, skal gennemføre en evaluering med Viskvalitet.dk. Det samme gælder for en repræsentativ del af de virksomheder, hvis medarbejdere deltager i arbejdsmarkedsuddannelser. Skolerne skal bruge evalueringerne i kvalitetsudvikling af uddannelserne, og det betyder, at både lærere og ledere skal investere tid til analyser af evalueringsresultaterne. Ved at anvende Kvik-Guiden kan skolerne få inspiration til, hvordan de kan få et bedre udbytte af den tid, de allerede anvender på Viskvalitet.dk. Samtidig kan skolerne få inspiration til, hvordan de kan udbygge deres anvendelse af evalueringssystemet ved for eksempel at stille egne spørgsmål til kursister og virksomheder eller ved at indgå i dialog med efteruddannelsesudvalg om evalueringsresultaterne. Kun gennem en aktiv anvendelse af evalueringsresultaterne kan Viskvalitet.dk bidrage til kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. Gevinsten fra den investering, der ligger i at gennemføre evalueringerne, kommer først hjem, når resultaterne bliver anvendt til at forbedre uddannelserne. Derfor denne Kvik-Guide! Lizzie Mærsk Nielsen og Claus Müller fra Teknologisk Institut, Arbejdsliv har udarbejdet Kvik-Guiden i tæt samarbejde med Jørgen Brogaard Nielsen fra Undervisningsministeriet. Teknologisk Institut har siden 2001 bidraget til evaluering og udvikling af Viskvalitet.dk. Undervisningsministeriet har finansieret udarbejdelsen og udgivelsen af publikationen.
Jørgen Brogaard Nielsen
Formålet med Kvik-GuidenDenne Kvik-Guide er en kort introduktion til skolernes anvendelse af Viskvalitet.dk. Formålet er at informere og inspirere lærere og ledere om de muligheder, der er for at anvende Viskvalitet.dk til kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne.
I Kvik-Guiden tages der udgangspunkt i de arbejdsgange, der
er i forhold til tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelserne,
gennemførelse af kurserne, evaluering af
kurserne samt opfølgning af evalueringerne:
I kapitel 2 får læserne en kort introduktion til Viskvalitet.dk. Desuden defineres forståelse af god kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne, og kvalitetscirklen præsenteres. Kapitel 3 sætter fokus på procedurer for kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. I kapitlet gives en beskrivelse af de trin, der bør være i skolernes procedurer for sikring og forbedring af kvaliteten i arbejdsmarkedsuddannelserne. Der er også et eksempel på en skoles interne procedurer. I kapitel 4 får læserne ideer til, hvordan de kan udarbejde skolespørgsmål, som supplerer de fælles spørgsmål og spørgsmålene fra efteruddannelsesudvalgene. Kapitel 5 giver et overblik over de evalueringsrapporter, skolerne kan udtrække fra Viskvalitet.dk. I kapitel 6 er der fokus på, hvordan skolerne kan samarbejde med efteruddannelsesudvalgene om kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. Kapitlet indeholder også et forslag til, hvordan rollerne mellem skolen og efteruddannelsesudvalget kan fordeles. Kapitel 7 er en kort opsummering af, hvor læseren kan finde yderligere oplysninger om Viskvalitet.dk og de forskellige elementer, der knytter sig hertil. Da Kvik-Guiden blot er en kort introduktion til anvendelse af Viskvalitet.dk i kvalitetsudvikling, henvises der undervejs til, hvor læseren kan hente flere informationer.
Kort om Viskvalitet.dkViskvalitet.dk er Undervisningsministeriets system til evaluering af arbejdsmarkedsuddannelserne. Systemet er internetbaseret, hvilket betyder, at der på webstedet www.viskvalitet.dk er adgang til systemets forskellige funktioner. Viskvalitet.dk består af to hovedelementer: evalueringer og videntilvækstmålinger. Kvik-Guiden handler udelukkende om evalueringerne. Ved at bruge evalueringsresultaterne i Viskvalitet.dk kan skolen få et overblik over kursisternes og virksomhedernes grad af tilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelserne. Såvel de gode evalueringsresultater som de mindre gode kan være med til at inspirere skolen til, hvordan lærere og ledere i fællesskab kan bidrage til en højere kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne. Der kan derfor være rigtigt god fornuft i at bruge Viskvalitet.dk på en konstruktiv og fremadrettet måde. Undervisningsministeriet har stor interesse i, at skolerne anvender Viskvalitet.dk til kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne, fordi det sikrer fælles omdrejningspunkt og begreber for et systematisk arbejde med kvalitet og evaluering. Derfor omfatter ministeriets tilsyn også krav om, at skoler og efteruddannelsesudvalg kan dokumentere, at de arbejder systematisk og synligt med sikring af kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne, blandt andet ved anvendelse af evalueringsresultaterne fra Viskvalitet.dk. Hvad kan man i Viskvalitet.dk?
I Viskvalitet.dk har Undervisningsministeriet, skolerne og
efteruddannelsesudvalgene mulighed for:
God kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne
Undervisningsministeriet har fastlagt, at god kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne
er en kombination af,
Når man skal arbejde med kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne, er det vigtigt at arbejde systematisk. Kvalitetsarbejdet vedrørende arbejdsmarkedsuddannelserne tager udgangspunkt i kvalitetscirklen. Kvalitetscirklen er Undervisningsministeriets anbefalede model for arbejdet med kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne. Budskabet med kvalitetscirklen er, at alle aktiviteter og arbejdsprocesser i kvalitetsarbejdet bør tænkes ind og overvejes i forhold til cirklens fire faser. For hver aktivitet og arbejdsproces skal man samtidig fastlægge og bruge velegnede metoder for arbejdet.
I enkel form ser kvalitetscirklen sådan ud:
Skolernes opgaver
I arbejdet med at anvende Viskvalitet.dk til kvalitetsudvikling
af arbejdsmarkedsuddannelserne har skolerne en række opgaver.
Skolerne skal for eksempel:
Det er skolens opgave at beslutte, hvilke medarbejdere/ledere der varetager de forskellige arbejdsopgaver i forbindelse med anvendelse af Viskvalitet.dk. EvalueringsspørgsmålI Viskvalitet.dk er der to forskellige evalueringsskemaer. Det ene er til kursister, det andet til virksomheder, som har haft medarbejdere på kursus.
Evalueringsskemaerne består af op til tre sæt spørgsmål:
1: http://www.eva.dk/Viden_og_metode/Redskaber/Arkiv_for_notater.aspx?M=Shop&PID=1559 &ProductID=235
Procedurer for kvalitetsudviklingI skolens arbejde med kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne er det en rigtig god hjælp at have procedurer og rutiner for, hvordan man vil arbejde med kvalitetsudviklingen. Desuden er det et krav fra Undervisningsministeriet, at alle skoler etablerer enkle procedurer for månedlig eller kvartalsvis gennemgang af resultaterne fra Viskvalitet.dk. At sikre, at kvalitetsudviklingsarbejdet – også på længere sigt – bliver en indarbejdet del af de daglige rutiner, kræver, at ambitionsniveauet for kvalitetsudviklingsarbejdet er sat realistisk. Naturligvis kunne det være rart at arbejde for at opnå et tilfredshedsgennemsnit på 4,4 på en FKB eller et uddannelsesmål. Omvendt ville et så højt gennemsnit for mange skoler kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer i arbejdet med at afdække forklaringer på evalueringsresultaterne i forhold til, hvis udgangspunktet er et evalueringsresultat på 3,8. Skolerne skal udarbejde procedurer for, hvordan de vil arbejde med sikring og forbedring af kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne. Beskrivelsen af procedurerne skal indeholde følgende trin:
Foranstående eksempel lægger op til, at skolens enkelte afdelinger arbejder med rapporterne over evalueringsresultaterne. Rapporterne kan for eksempel danne grundlag for et afdelingsmøde, hvor lærere og ledere i fællesskab kan drøfte mulighederne for at øge kursisters og virksomheders tilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelserne. Resultaterne kan desuden danne grundlag for drøftelser med det lokale uddannelsesudvalg. En skoles interne procedurer kan desuden sætte fokus på, hvordan skolen gennem anvendelsen af Viskvalitet.dk kan synliggøre kvaliteten af de arbejdsmarkedsuddannelser, den gennemfører. Skolen kan for eksempel vælge at udarbejde en rapport over evalueringsresultaterne fra alle de arbejdsmarkedsuddannelser, der gennemføres på skolen. Rapporten kan fremsendes til skolens bestyrelse og til ledelsesgruppen, og desuden kan den lægges på skolens websted. Når skolen har overvejet mulige tiltag, der kan øge kvaliteten af de arbejdsmarkedsuddannelser, skolen gennemfører, kan det ligeledes være en god idé at orientere herom på webstedet. 2: http://147.29.40.91/DELFIN/HTML/A2005/0088029.htm
Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolenEvalueringsskemaerne i Viskvalitet.dk består altid af baggrundsspørgsmål, fælles spørgsmål og af spørgsmål fra efteruddannelsesudvalgene, der knytter sig til de enkelte uddannelsesmål. Som tidligere nævnt har skolen også mulighed for at stille spørgsmål til kursister og/eller virksomheder. Skolen kan stille spørgsmål til enkelte hold, enkelte uddannelsesmål eller til alle kursister/virksomheder. Det er skolen, der selv bestemmer, hvem der stilles hvilke spørgsmål. Se eksempler på skolespørgsmål i bilag 4. Når en skole ønsker at udvikle sine egne spørgsmål til kursister og/eller virksomheder, kan der vælges mellem forskellige typer af spørgsmål og svarkategorier. Der kan dog ikke genereres gennemsnitsberegning med tal på alle typer af spørgsmål i Viskvalitet.dk. Derfor er det vigtigt at overveje spørgsmålstyper og svarkategorier, som egner sig til at evaluere det, man ønsker fokus på. Det er skolens administrator af Viskvalitet.dk, som har mulighed for at gå ind og oprette spørgsmål til skolens kursister og virksomheder, men inden da skal spørgsmålene udformes af de lærere og ledere, der har kendskab til uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at lærere og ledere endnu engang nærlæser uddannelsesmålet, samt de fælles spørgsmål og de spørgsmål fra efteruddannelsesudvalget, der knytter sig til uddannelsesmålet. Herved kan lærere og ledere blive opmærksomme på, hvilke spørgsmål der allerede stilles til kursister og virksomheder, og hvilke spørgsmål det derfor kunne være relevant for skolen at supplere med.
De fælles spørgsmål til kursisterne handler om:
Hvis skolen skal skaffe sig ny viden, er det altså helt centralt, at der er opmærksomhed om de spørgsmål, der allerede stilles, så man kan komme et spadestik dybere. Det første, der skal gøres, er altså at finde ud af, hvilke temaer det er vigtigt at spørge ind til. Når disse er opstillet, kan man gå over til formulering af spørgsmålene. Formulering af spørgsmålI formuleringen af spørgsmål er der en række overvejelser, man bør gøre sig, så man sikrer sig, at kursisten/virksomheden forstår spørgsmålet, og så man kan få svar på den problemstilling, man gerne vil have belyst. Der er en række forskellige faldgruber, som man skal passe på, når man formulerer spørgsmål. Nogle af disse faldgruber vil blive præsenteret i det følgende. Flere spørgsmål i et spørgsmålVær opmærksom på, at der kun må være ét spørgsmål i hvert af de stillede spørgsmål. Man ser ofte spørgsmål, der reelt kunne opdeles i to eller flere spørgsmål.
Spørgsmålet: “Hvor tilfreds er du med udstyret i teorilokalet og
laboratoriet?” kan med fordel deles op i to spørgsmål:
Knudrede og uklare formuleringerLange, knudrede og uklare formuleringer kan gøre det vanskeligt at vide, hvad det er, der skal svares på. Spørgsmålet: “Hvor tilfreds er virksomheden med skolens visitering af medarbejderen til kurset, og med medarbejderens udbytte heraf?” er uklart. Skal man svare på, om man er tilfreds med visiteringen og med, at det netop var det kursus, medarbejderen kom på? Eller skal man svare på, om man var tilfreds med visiteringen, og om man var tilfreds med medarbejderens udbytte af at deltage i kurset eller…? Også i dette tilfælde kan spørgsmålet med fordel deles op i to. Lange og korte sætningerI en spørgeskemaundersøgelse er det vigtigt at benytte sig af korte sætninger, så det er værd at bruge tid på at overveje, hvordan man bedst formulerer sig kort. Dette er ikke mindst centralt i forhold til et spørgeskema, som skal læses af kortuddannede, hvoraf en del har læseproblemer. Spørgsmålet: “I hvilken grad synes du, at de øvrige kursisters forudsætninger bidrager til at gøre kurset til et spændende og udbytterigt kursus, hvor du lærer meget?” kunne for eksempel kortes ned til at spørge til, om de øvrige kursisters forudsætninger bidrager til at gøre kurset godt. Aktiv og passiv sprogbrugDet er vigtigt at formulere spørgsmålene i et let forståeligt sprog. Og det er vigtigt for læsbarheden og forståelsen at skrive i en aktiv form. Det vil sige – i videst muligt omfang – at undgå udsagnsord i passiv form (eksempelvis: der skrives….., der læses….., der udfyldes…., der planlægges….). Brug i stedet aktivt sprog, så læseren umiddelbart kan se, hvem det er, der handler (eksempelvis: kursisten skriver…, kursisten læser…., kursisten udfylder……, skolen planlægger….). Spørgsmålet: “Hvor tilfreds er du med den måde, hvorpå arbejdsmiljø vægtes?” kan med fordel ændres til: “Hvor tilfreds er du med skolens prioritering af temaet arbejdsmiljø i undervisningen?” Uens sprogbrug – ens begreberNår man formulerer spørgsmål, skal man være opmærksom på at anvende et ensartet sprogbrug, så respondenten ikke bliver forvirret. Det er uheldigt, hvis man nogle steder omtaler AMU-kurset ved anvendelsen af forskellige begreber, som for eksempel kurset, uddannelsen, forløbet eller AMU. Det kan også være forvirrende, hvis man skiftevist taler om kursistens arbejdsplads, kursistens virksomhed eller kursistens arbejdssted. Det kan dels gøre det vanskeligt for kursisten at forholde sig til, hvad der egentlig bliver spurgt om, og dels kan det være vanskeligt at tolke svarene. Sammenhæng mellem spørgsmål og svarmulighederNår man formulerer spørgsmål, er det vigtigt at sikre sig, at der er en klar sammenhæng mellem de enkelte spørgsmål og de svarmuligheder, der er til rådighed. Dette er naturligvis meget logisk, men der har været nogle eksempler på, at denne sammenhæng mangler. Dette hænger især sammen med, at man ved indtastning af spørgsmål i Viskvalitet.dk selv skal vælge svarkategorierne, og at man nogle gange glemmer at læse spørgsmålet og svarmulighederne i sammenhæng. Spørgsmålet: “Har du modtaget vejledning fra skolen om, hvilket kursus du skulle deltage i?” kan for eksempel ikke besvares med svarkategorier fra tilfredshedsskalaen (Meget tilfreds, Tilfreds etc.). Gradsskalaen (I meget høj grad, I høj grad etc.) kan heller ikke anvendes. Spørgsmålet skal omformuleres – eller der skal anvendes en tredje svarkategori – og det kan overvejes at opdele spørgsmålet i to spørgsmål: “I hvilken grad har du modtaget vejledning fra skolen om, hvilket kursus du skulle deltage i?” og “Hvor tilfreds er du med den vejledning, du har fået fra skolen om, hvilket kursus du skulle deltage i?” Hermed er det dog ikke gjort, for spørgsmål to er betinget af, at kursisten faktisk har modtaget vejledning fra skolen. Dette problem kan løses ved, at kursisten kun får spørgsmål to, hvis han/hun har modtaget vejledning fra skolen. Øvrige opmærksomhedspunkter
I formulering af spørgsmålene er det desuden vigtigt at være
opmærksom på, om følgende er opfyldt:
Yderligere inspiration til formulering af gode spørgsmål kan for eksempel fås i Socialforskningsinstituttets rapport: Guide til gode spørgeskemaer, som er skrevet af Henning Olsen. 06:11. 4 SvarkategorierPå Viskvalitet.dk er det muligt at beregne et gennemsnit for de svar, som kursisterne og virksomhederne har givet i evalueringen. Skolen vælger selv, hvilke svarskalaer den vil benytte sig af. Som tidligere nævnt er det dog ikke alle svarskalaer, der kan beregnes et gennemsnit ud fra. Læs nærmere herom i Viskvalitet.dk-brugervejledningen (jævnfør afsnittet “Alle svarkategorier til oprettelse af spørgsmål under tilfredshedsdelen af www.viskvalitet.dk”). Godkendte svarskalaer til gennemsnitsberegning
De svarskalaer, der er godkendt til at indgå i beregnede gennemsnit,
er følgende:
Tilfredshedsskala
Gradskala Når der benyttes en gradskala, vil der kunne formuleres spørgsmål som:
Der er mulighed for at skifte mellem svarskalaer fra ét spørgsmål til det næste. Svarskalaer, der ikke er godkendt til gennemsnitsberegningDe svarskalaer, der ikke er godkendt til gennemsnitsberegning, er eksempelvis:
Kombination af godkendte og ikke godkendte svarskalaerDet er tilladt at kombinere et spørgsmål om, hvor tilfreds kursisten er med et bestemt forhold, med et spørgsmål om, hvor stor betydning det har for vedkommende. Selvom kursisten eksempelvis er utilfreds med en del af et kursus, er det ikke sikkert, at det er noget, vedkommende lægger vægt på. Ved at kombinere de to spørgsmålstyper, kan der altså gives en vurdering af, hvor kritisk en eventuel utilfredshed er. Spørgsmålet “Hvor tilfreds er du med kursets faglige indhold vedrørende …?” (Svarmuligheder: Meget tilfreds, Tilfreds etc.) kan for eksempel kombineres med spørgsmålet “Hvor stor betydning har det for dig at lære om…?” (Svarmuligheder: Meget stor betydning, Stor betydning etc.) I ovenstående tilfælde vil der ikke blive beregnet gennemsnit (talværdier mellem 1 og 5) for betydningsspørgsmålet, men kun for tilfredshedsspørgsmålet. Resultaterne vil selvfølgelig stadig fremgå, blandt andet i den færdige rapport – oversigtsrapporten. På samme måde er det også muligt at kombinere spørgsmål, hvor der bruges en gradskala, med et spørgsmål om, hvor stor betydning det har for vedkommende. SparringNår de relevante spørgsmål er blevet formuleret, kan det være en rigtigt god idé at bede om sparring, ved at andre læser spørgsmålene og fortæller, hvordan de forstår dem.
Der kan være tale om sparring med:
3: Se eksempler på flere spørgsmål i bilag 3.
Resultater i Viskvalitet.dkViskvalitet.dk rummer de samlede oplysninger om evalueringsresultaterne for alle arbejdsmarkedsuddannelserne. Alle interesserede – for eksempel potentielle kursister og virksomheder – kan få adgang til resultaterne af de fælles spørgsmål via internettet på adressen www.viskvalitet.dk. Resultaterne kan ses via Resultatoversigter. 
Resultaterne af efteruddannelsesudvalgenes spørgsmål er kun synlige for skolerne og for det efteruddannelsesudvalg, der har stillet de pågældende spørgsmål, efter login i systemet med brugernavn og adgangskode. Resultaterne af skolernes spørgsmål er kun tilgængelige for den skole, der har stillet de pågældende spørgsmål til deres kursister og/eller de virksomheder, som kursisterne kommer fra. Det er også kun den skole, der har gennemført kurset, som kan se kursisternes og virksomhedernes skriftlige kommentarer i evalueringsskemaet. Skolerne kan se alle resultaterne af de evalueringer, som deres kursister og virksomheder har deltaget i, mens andre interesserede – kursister, virksomheder, efteruddannelsesudvalg, offentligheden etc. – kun kan se resultater af de fælles spørgsmål på en arbejdsmarkedsuddannelse, når der er besvarelser fra mindst 35 kursister eller fem virksomheder. ResultatoversigterInde i Resultatoversigter kan man vælge at se nærmere på enten
kursisternes eller virksomhedernes evaluering. Der er mulighed
for at se resultater vedrørende: Resultaterne kan udskrives i skemaform direkte fra websiden (www.viskvalitet.dk). Analyse af resultaterneMens Resultatoversigter er tilgængelige for alle, kræver det login (brugernavn og adgangskode) at analysere data fra Viskvalitet.dk nærmere og dybere. Efter login er der udstrakte muligheder for at få relevant, detaljeret og aktuel viden, om hvordan forskellige forhold ved arbejdsmarkedsuddannelserne bliver vurderet af kursister og virksomheder. Alle skoler og efteruddannelsesudvalg har en administrator, der med en administrator-login-kode kan gennemføre analyser på tværs af alle gennemførte kurser. Med en lærer-login-kode, som kan fås hos skolens administrator, har lærere og andre medarbejdere på skolen mulighed for at analysere evalueringsresultater for de enkelte kursushold. Lærerindgangen til evalueringsresultaterne har grundlæggende mulighed for at udtrække de samme analyserapporter, som administratoren har, men lærerindgangen til analyserne er begrænset til resultater for ét hold af gangen. For eksempel kan man som lærer vælge at se en rapport over kursisternes evalueringsresultater på skærmen eller printe den umiddelbart efter gennemførelse af en evaluering med Viskvalitet.dk, hvor de tekstkommentarer, som kursisterne har skrevet, også er med. De skriftlige evalueringer kan dermed inddrages i lærerens mundtlige evaluering med kursisterne, og gode såvel som mindre gode evalueringsresultater kan uddybes. Yderligere oplysninger om funktionaliteten i Viskvalitet.dk findes i Brugervejledningen på Viskvalitet.dk. Brugervejledningen ligger som ikon øverst i billedet, når man er logget ind. Oversigt over rapporterDe foruddefinerede rapporter, som kan genereres fra Viskvalitet.dk er: 1. RapportGennemsnit for hvert tilfredshedsspørgsmål opdelt på uddannelsesmål/EUD-fag. 1a. RapportGennemsnit for hvert tilfredshedsspørgsmål opdelt på uddannelsesmål/EUD-fag og FKB. 2. RapportGennemsnit af samtlige tilfredshedsspørgsmål opdelt på uddannelsesmål/EUD-fag. 2a. RapportGennemsnit af samtlige tilfredshedsspørgsmål opdelt på uddannelsesmål/EUD-fag og FKB. 3. RapportGennemsnit for hvert tilfredshedsspørgsmål på tværs af uddannelsesmål/EUD-fag. 4. RapportGennemsnit af samtlige tilfredshedsspørgsmål på tværs af uddannelsesmål/EUD-fag. 5. RapportOversigtsrapport Procentfordeling på samtlige evalueringsspørgsmål. 6. RapportTop 10 rapport De ti evalueringsspørgsmål, hvor størst andel har svaret Meget tilfreds/Tilfreds eller I meget høj grad/I høj grad. 7. RapportForbedringsområder De ti evalueringsspørgsmål, hvor størst andel har svaret Meget utilfreds/Utilfreds eller Slet ikke/I mindre grad. 8. RapportVariabel rapport Lav analyser af udvalgte besvarelser. 9. RapportOversigt over tekstbesvarelser – opdelt Udskriver alle tekstbesvarelser i datasættet – opdelt på spørgsmål. 10. RapportOversigt over tekstbesvarelser – samlet Udskriver alle tekstbesvarelser i datasættet – samlet per svarperson. Det er kun skolerne, der har adgang til at se rapporterne 9 og 10 med tekstbesvarelser fra spørgeskemaernes kommentarfelter. Resultatoversigten fremkommer med talværdier mellem 0 og 5. Den laveste værdi står for besvarelsen Meget utilfreds eller Slet ikke, mens den højeste værdi står for besvarelsen Meget tilfreds eller I meget høj grad. De evalueringsspørgsmål, der kan genereres rapporter over, er spørgsmål, der vedrører tilfredshedsspørgsmål (for eksempel: Hvor tilfreds er du med….?) og gradsspørgsmål (for eksempel: I hvilken grad synes du, at ….?). I de fælles spørgsmål er der desuden baggrundsspørgsmål. Når skoler og efteruddannelsesudvalg formulerer deres egne spørgsmål i Viskvalitet.dk, har de ud over tilfredshedsspørgsmål og gradsspørgsmål en række andre spørgsmålstyper og svarkategorier at vælge imellem, men der genereres ikke talværdier på besvarelsen af disse spørgsmål. Det er dog altid muligt at analysere resultaterne, for eksempel gennem opgørelser af, hvor mange der har svaret inden for de enkelte svarkategorier.
Samarbejde og opgavefordelingI det følgende sættes der fokus på den opfølgning af evalueringsresultaterne fra Viskvalitet.dk, der skal ske på skoler og i efteruddannelsesudvalg, og som i vid udstrækning kan ske i et samarbejde mellem de to parter. Afsnittet indeholder desuden en præcisering af opgave- og rollefordelingen mellem skolen og efteruddannelsesudvalget. Skolernes kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne kan med fordel ske i samarbejde med de efteruddannelsesudvalg, der har udviklet de konkrete uddannelsesmål. Det kan ses ved udveksling af informationer, analyser og rapporter mellem efteruddannelsesudvalget og skolen. Det kan bidrage til, at:
Dialogen kan have forskellig karakter, for eksempel: 1. Løbende dialogSkolen og efteruddannelsesudvalget har en aftale om en løbende dialog, der tager udgangspunkt i aktuelle, konkrete tegn på ekstraordinære gode resultater eller kvalitetsbrist. Dialogen kan omfatte medarbejdere på alle niveauer – helt afhængigt af behovet. 2. Periodevis dialogDe kvalitetsansvarlige på skolen og i efteruddannelsesudvalget udveksler udarbejdede kvalitetsrapporter (for eksempel halvårsrapporter). Rapporterne kan være ledsaget af eventuelle spørgsmål eller kommentarer, som ønskes nærmere belyst – eventuelt ved et møde, hvis der er behov for det. 3. Årlig dialogDen årlige dialog kan ligeledes tage udgangspunkt i de udarbejdede kvalitetsrapporter. Den årlige dialog kan med fordel foregå ved et møde, for eksempel mellem efteruddannelsesudvalget og de skoler, som efteruddannelsesudvalget især samarbejder med. Rollefordeling mellem skolen og efteruddannelsesudvalgetNedenfor er skitseret et forslag til, hvordan arbejdsopgaverne kan fordeles mellem de involverede medarbejdere på skolen og hos efteruddannelsesudvalget. Som det er beskrevet i kapitel 9 i Undervisningsministeriets “Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser...” er der en række opgaver, som skal være en fast del af en skoles og et efteruddannelsesudvalgs arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. Disse opgaver fremgår af det følgende. Desuden er der en række eksempler på, hvordan skoler og efteruddannelsesudvalg yderligere kan bidrage til kvalitetsudviklingen. Skolen
Lærere og afdelingsledere skal:
Efteruddannelsesudvalget
Uddannelseskonsulenten skal:
Hvis du vil vide mere…På webstedet www.viskvalitet.dk er det muligt at finde de vejledninger, der er lavet til systemet. Vejledningerne kan enten bruges direkte, mens der arbejdes i systemet, eller de kan printes og bruges som opslagsværk. OBS! Vejledningerne opdateres løbende. Derfor er det en fordel at holde øje med webstedet. Hvor er vejledningen, og hvordan kan man skrive den ud, hvis der er behov for det?
1) Gå ind på webadressen www.viskvalitet.dk. Koder:
Testkodeord fås hos UNI•Cs brugersupport på telefonnummer
3587 8800. Brugersupport:
Man også kontakte følgende hotline/support: Supplerende materialerUndervisningsministeriet, 2004: Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser, kapitel 9. Internetadresse: http://static.uvm.dk/publikationer/2004/kompetencebeskrivelser. Socialforskningsinstituttet, 2006: Guide til gode spørgsmål. 06: 11. Danmarks Evalueringsinstitut, 2003: Undervisningsevaluering: fem spørgsmål, fem råd, fem metoder. Internetadresse: http://www.eva.dk/Viden_og_metode/Redskaber/Arkiv_for_notater.aspx?M=Shop&PID=1559&ProductID=235 BilagBilag 1. Fælles spørgsmål til kursisterneSkemaet til kursister består af en indledning, efterfulgt af syv fælles spørgsmål, tre baggrundsspørgsmål, og et kommentarfelt:
Vedrørende løbende forbedring af arbejdsmarkedsuddannelserne
Du har netop gennemført et kursus i: 
Bilag 2. Fælles spørgsmål til virksomhederne
Bilag 3. Eksempler på spørgsmål fra efteruddannelsesudvalgDe fælles spørgsmål efterfølges af efteruddannelsesudvalgets spørgsmål. Efteruddannelsesudvalgets spørgsmål til henholdsvis kursister og virksomheder er rettede mod det konkrete uddannelsesmål. Efteruddannelsesudvalget skal formulere tre til fem spørgsmål til hvert uddannelsesmål. Eksempler på evalueringsspørgsmål fra et efteruddannelsesudvalg til kursisterne:
Bilag 4. Eksempler på spørgsmål fra skolerSkolen kan formulere op til fem spørgsmål til henholdsvis kursister og virksomheder. Hvis skolen vælger at formulere spørgsmål, står disse til sidst i evalueringsskemaet. Spørgsmålene kan være fælles for alle uddannelsesmål på skolen, eller der kan formuleres spørgsmål til specifikke uddannelsesmål eller hold. Eksempler på evalueringsspørgsmål fra en skole til kursisterne:
Undervisningsministeriets håndbogsserieI denne serie udsender Undervisningsministeriet publikationer med baggrundsorientering om
lovgivningen, uddannelser og enkelte fag samt vejledninger om god praksis mv. Håndbøgerne
er rettede mod uddannelsernes drift. Trykte publikationer – som i oversigten er forsynet med et UVM-bestillingsnummer – kan mod betaling af et ekspeditionsgebyr rekvireres hos Nordisk Bog Center eller hos boghandlere. Internetpublikationer kan frit downloades fra www.uvm.dk – til eget brug.
|
|
||||||
|
Til sidens top |
