Kort om Viskvalitet.dk

Viskvalitet.dk er Undervisningsministeriets system til evaluering af arbejdsmarkedsuddannelserne. Systemet er internetbaseret, hvilket betyder, at der på webstedet www.viskvalitet.dk er adgang til systemets forskellige funktioner.

Viskvalitet.dk består af to hovedelementer: evalueringer og videntilvækstmålinger. Kvik-Guiden handler udelukkende om evalueringerne.

Ved at bruge evalueringsresultaterne i Viskvalitet.dk kan skolen få et overblik over kursisternes og virksomhedernes grad af tilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelserne. Såvel de gode evalueringsresultater som de mindre gode kan være med til at inspirere skolen til, hvordan lærere og ledere i fællesskab kan bidrage til en højere kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne. Der kan derfor være rigtigt god fornuft i at bruge Viskvalitet.dk på en konstruktiv og fremadrettet måde.

Undervisningsministeriet har stor interesse i, at skolerne anvender Viskvalitet.dk til kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne, fordi det sikrer fælles omdrejningspunkt og begreber for et systematisk arbejde med kvalitet og evaluering. Derfor omfatter ministeriets tilsyn også krav om, at skoler og efteruddannelsesudvalg kan dokumentere, at de arbejder systematisk og synligt med sikring af kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne, blandt andet ved anvendelse af evalueringsresultaterne fra Viskvalitet.dk.

Hvad kan man i Viskvalitet.dk?

I Viskvalitet.dk har Undervisningsministeriet, skolerne og efteruddannelsesudvalgene mulighed for:

at formulere spørgsmål og opbygge spørgeskemaer,
at analysere og fremstille resultater,
at læse om funktioner og løbende justeringer af Viskvalitet.dk,
at lege og forsøge sig frem ved at låne en testadgangskode hos UNI•C, som varetager brugersupporten for Viskvalitet.dk.

Brugerne af arbejdsmarkedsuddannelserne bliver præsenteret for evalueringsskemaerne i Viskvalitet.dk på en pc med forbindelse til internettet eller via udprintede skemaer. Hvis evalueringsskemaet besvares direkte via internettet, bliver resultaterne automatisk opsamlet. Afleverer brugerne papirskemaer, skal skolerne skanne skemaerne ind eller taste data ind via internettet.

God kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne

Undervisningsministeriet har fastlagt, at god kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne er en kombination af,

at kursisterne når de mål, der er hensigten med den arbejdsmarkedsuddannelse, de deltager i – altså, at kursisterne opnår de tilsigtede kompetencer,
at de opnåede kompetencer er relevante for kursisterne, virksomhederne og/eller arbejdsmarkedet.

For at sikre, at kursisterne når de mål, der er hensigten, er det helt nødvendigt, at underviserne sikrer, at undervisningen gennemføres i god overensstemmelse med beskrivelserne for de aktuelle uddannelsesmål, enkeltfag og Fælles Kompetencebeskrivelser, som er godkendt af Undervisningsministeriet. Det er derfor vigtigt, at både kursister og lærere forud for kurserne er godt kendt med disse beskrivelser, og at de aktuelle, godkendte beskrivelser er til rådighed i undervisningssituationen i en papirudgave.

Når man skal arbejde med kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne, er det vigtigt at arbejde systematisk. Kvalitetsarbejdet vedrørende arbejdsmarkedsuddannelserne tager udgangspunkt i kvalitetscirklen. Kvalitetscirklen er Undervisningsministeriets anbefalede model for arbejdet med kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne.

Budskabet med kvalitetscirklen er, at alle aktiviteter og arbejdsprocesser i kvalitetsarbejdet bør tænkes ind og overvejes i forhold til cirklens fire faser. For hver aktivitet og arbejdsproces skal man samtidig fastlægge og bruge velegnede metoder for arbejdet.

I enkel form ser kvalitetscirklen sådan ud:

Kvalitetscirklen

Kvalitetscirklen betyder – set i forhold til arbejdsmarkedsuddannelsessystemet som helhed for det første

at alle led i uddannelsesindsatsen skal dokumenteres: Der skal være relevant, tilgængelig og hurtig information til rådighed for vurdering af den indsats, der ydes.

For det andet, at ministeriet, skolerne og efteruddannelsesudvalgene alle har ansvar for:

at foretage vurdering og opfølgning af informationerne,
at dele information og oplyse andre led i uddannelsesindsatsen om forhold, der bør ændres.

Kun ved at gå hele cirklen rundt og bruge den dokumentation, der samles op, til (re)vurdering og dialog om de fastsatte mål og planer, ender man med kvalitetsudvikling. Skolerne kan hente inspiration til at arbejde med evaluering af undervisning i hæftet “Undervisningsevaluering: fem spørgsmål, fem råd, fem metoder”, der er udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut.¹

Skolernes opgaver

I arbejdet med at anvende Viskvalitet.dk til kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne har skolerne en række opgaver. Skolerne skal for eksempel:

Gennemføre kursistevalueringer.
Gennemføre virksomhedsevalueringer.
Sikre registreringer af besvarelserne.
Anvende resultaterne i kvalitetssikring og udvikling.
Inddrage ministeriet og efteruddannelsesudvalg, hvis noget bør ændres i arbejdsmarkedsuddannelserne.
Etablere enkle procedurer for månedlig eller kvartalsvis gennemgang af resultaterne fra Viskvalitet.dk.
Udarbejde planer og procedurer for skolernes samarbejde med efteruddannelsesudvalgene.

Skolen kan desuden udforme sine egne supplerende spørgsmål om undervisning, lokaler, kantinen etc. i Viskvalitet.dk.

Det er skolens opgave at beslutte, hvilke medarbejdere/ledere der varetager de forskellige arbejdsopgaver i forbindelse med anvendelse af Viskvalitet.dk.

Evalueringsspørgsmål

I Viskvalitet.dk er der to forskellige evalueringsskemaer. Det ene er til kursister, det andet til virksomheder, som har haft medarbejdere på kursus.

Evalueringsskemaerne består af op til tre sæt spørgsmål:

De fælles spørgsmål er fælles for alle de evalueringer, der gennemføres i arbejdsmarkedsuddannelserne. Der er syv fælles evalueringsspørgsmål og tre baggrundsspørgsmål. Alle ti spørgsmål går igen på alle spørgeskemaer til kursister, uanset hvilket kursus de har deltaget i. Der er fire andre fælles evalueringsspørgsmål og fire baggrundsspørgsmål på skemaet til virksomhederne. Se de fælles spørgsmål i bilag 1 og 2.
Spørgsmål fra det efteruddannelsesudvalg, der har ansvaret for det pågældende uddannelsesmål. Udvalgene stiller typisk tre til fem spørgsmål. Se eksempler på spørgsmål fra efteruddannelsesudvalg i bilag 3.
Spørgsmål fra skolen, hvis skolen har valgt at udarbejde spørgsmål til kursister og/eller virksomheder på det pågældende kursus. Se eksempler på spørgsmål fra skoler i bilag 4. Det anbefales at overveje antallet af spørgsmål nøje i forhold til den tid, det vil tage kursister og virksomheder at svare. Normalt må man som skole ikke stille mere end fem spørgsmål om generelle forhold og fem spørgsmål om forhold på det enkelte kursus – altså højst ti ekstra spørgsmål.

1: http://www.eva.dk/Viden_og_metode/Redskaber/Arkiv_for_notater.aspx?M=Shop&PID=1559 &ProductID=235

Til sidens top