9. Kvalitetssikring

Kvalitetssikring af arbejdsmarkedsuddannelserne sker ved at arbejde systematisk med kvalitet i alle led af arbejdet omkring uddannelsesindsatsen med henblik på at opnå en god kvalitet og ved løbende at anvende amukvalitet i dette arbejde til måling og evaluering af indsatsen.

Anvendelsen af amukvalitet er fælles for arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser ( se www.amukvalitet.dk).

1. Fælles definition af god kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne

amukvalitet er et resultat af mange års arbejde med at finde egnede metoder og redskaber til at gennemføre effektiv kvalitetssikring og kvalitetsdokumentation for arbejdsmarkedsuddannelserne. På baggrund af de indhøstede erfaringer har ministeriet, repræsentanter for efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutioner i fællesskab fastlagt, at arbejdet med kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne skal tage udgangspunkt i en fælles, konkret definition på, hvad god kvalitet er.

For arbejdsmarkedsuddannelserne opnås god kvalitet i uddannelsesindsatsen ved den samtidige opfyldelse af følgende målsætninger

• At deltagerne opnår de kompetencer, der er hensigten med den arbejdsmarkedsuddannelse, de deltager i, og
• At de opnåede kompetencer er relevante for deltagerne selv, virksomhederne og/eller arbejdsmarkedet.

2. Systematisk arbejde med kvalitet: Kvalitetscirklen som model

Kvalitetsarbejdet i AMU tager udgangspunkt i kvalitetscirklen. Kvalitetscirklen er også EU's anbefalede model for arbejdet med kvalitet i de erhvervsrettede uddannelser og efteruddannelser.

Kvalitetscirklen

Som model for arbejdet med sikre og udvikle kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne indebærer kvalitetscirklen,

• At alle led i uddannelsesindsatsen skal dokumenteres, det vil sige, at der skal være relevant, tilgængelig og hurtig omsætningsbar information til rådighed for vurdering af den indsats, der ydes,
• At alle aktører hver især har ansvar for at foretage vurdering og opfølgning på informationerne, både i forhold til informationer, der vedrører organisationer/institutioner, og i forhold til at dele information og oplyse andre led i uddannelsesindsatsen om forhold, der bør gøres anderledes.

3. Gennemførelse af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

Undervisningsministeriet kræver generelt – bl.a. i forbindelse med tilsyn - at uddannelsesinstitutioner og efteruddannelsesudvalg arbejder systematisk og synligt med sikring af kvaliteten. Det er op til de enkelte uddannelsesinstitutioner og efteruddannelsesudvalg, hvordan arbejdet med kvalitetssikring konkret tilrettelægges. Men ministeriets krav er, at uddannelsesinstitutioner og efteruddannelsesudvalg skal have etableret arbejdsgange, der synligt og dokumenterbart følger kvalitetscirklen som hovedmodel for arbejdet med arbejdsmarkedsuddannelserne.

Det vil sige, at der løbende planlægges og sættes mål/laves strategi, gennemføres aktiviteter efter de fastsatte planer, måles og vurderes på indsatsen, og at der på denne baggrund sker revurdering af planerne/strategierne.

For så vidt angår de fælles internetbaserede redskaber, vil det derfor også - ud- over de måleresultater, der skal offentliggøres på hvert uddannelsesinstitutions hjemmeside efter "Lov om gennemsigtighed og åbenhed" - være et krav, at amukvalitet bruges aktivt og systematisk i forbindelse med evaluering, måling og vurdering af uddannelsesinstitutionens, henholdsvis efteruddannelsesudvalgets arbejde med arbejdsmarkedsuddannelserne.

4. Opgaver og roller i anvendelsen af arbejdsmarkedsuddannelsernes fælles kvalitetssikrings redskaber

De fælles kvalitetssikringsredskaber på internettet (www.amukvalitet.dk) har til formål at tilvejebringe hurtig, gennemsigtig og sammenlignelig dokumentation for, hvordan det går med uddannelsesindsatsen, tilgængelig for alle, der skal bruge dokumentationer i arbejdet med kvalitet.

Resultater af målinger med de fælles kvalitetssikringsredskaber offentliggøres i aggregeret form, og de fælles kvalitetssikringsredskaber rummer desuden detaljeret information til lærer, uddannelsesinstitution og efteruddannelsesudvalg om netop dét, der vedrører deres arbejde med kvalitet i uddannelsesindsatsen.

De fælles kvalitetssikringsredskaber på internettet rummer i dag

• Brugertilfredshedsmåling fra deltagere og virksomheder
• Videnstilvækstmåling på udvalgte arbejdsmarkedsuddannelser for at se, hvordan det går med indlæring, hvilket er en indikation på effekten af uddannelsesindsatsen, og
• Mulighed for efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutioner til i systemets såkaldte IDV-modul selv at beslutte og designe fleksible målinger til egne interne formål, f.eks. IDV uddannelser, men også andre uddannelsestyper og andre typer målinger, medarbejdertilfredshedsmåling etc.

Uddannelsesinstitutionerne skal

• Foretage evalueringer og effektmålinger ved at sørge for, at deltagere og virksomheder får de relevante spørgeskemaer, og at besvarelserne registreres i systemet
• Anvende resultaterne i kvalitetssikring og -udvikling og reagere hvis noget går skævt omkring undervisningen eller uddannelsesinstitutionens andre opgaver omkring uddannelserne, herunder bringe oplysninger videre til efteruddannelsesudvalg og ministeriet, hvis noget bør ændres
• Medvirke til at udvikle de fælles kvalitetssikringsredskaber.

Den enkelte uddannelsesinstitution kan vælge at udarbejde supplerende spørgsmål om forhold på uddannelsesinstitutionen, f.eks. om selve undervisningen, undervisningsudstyr m.v., som man finder relevant at få deltagernes vurdering af i forhold til løsning af uddannelsesinstitutionens opgaver omkring arbejdsmarkedsuddannelserne.

Samlet betyder det, at den enkelte uddannelsesinstitution som minimum skal have etableret enkle procedurer for månedlig eller kvartalsvis gennemgang af resultater af målinger med de fælles kvalitetssikringsredskaber og procedurer for opfølgning, herunder planer og procedurer for samarbejdet mellem udvalg og uddannelsesinstitution omkring anvendelse af resultaterne i den indbyrdes dialog.

Uddannelsesinstitutionerne skal supplerende have planer og procedurer for anvendelse af resultaterne i forhold til de lokale uddannelsesudvalg og virksomhederne.

Efteruddannelsesudvalgene skal

• Udarbejde spørgsmål til evalueringerne om de enkelte arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag indenfor de fælles kompetencebeskrivelser
• Udarbejde effektmålingsspørgsmål til udvalgte arbejdsmarkedsuddannelser efter aftale med ministeriet
• Anvende www.amukvalitet.dk til løbende at følge med på deres område og bruge resultaterne til kvalitetssikring og udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne og desuden bruge resultaterne i dialogen med uddannelsesinstitutionerne
• Medvirke til at udvikle de fælles kvalitetssikringsredskaber.

Samlet betyder det, at det enkelte efteruddannelsesudvalg som minimum skal have etableret enkle procedurer for månedlig eller kvartalsvis gennemgang af resultater af målinger med de fælles kvalitetssikrings redskaber, og procedurer for opfølgning, herunder planer og procedurer for samarbejdet mellem udvalg og uddannelsessteder omkring anvendelse af resultaterne i den indbyrdes dialog.

Undervisningsministeriet skal

• Sørge for at de fælles, generelle spørgsmål i spørgeskemaerne er relevante og aktuelle
• Sørge for overordnet udvikling, drift og vedligeholdelse af de fælles kvalitetssikringsredskaber
• Anvende resultaterne i forberedelsen af godkendelse af uddannelsesinstitutioner til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser
• Anvende resultaterne i forbindelse med tilsynsopgaver, kvalitetssikring og udvikling overfor uddannelsesinstitutioner og efteruddannelsesudvalg.

5. Henvisninger

Lov nr. 446 af 10. juni 1003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., kapitel 8
Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser og om arbejdsmarkedsuddannelser, kapitel 5 Lov nr. 414 af 6. juni 2002 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

Denne side indgår i publikationen "Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser" som kapitel 9 af 20
© Undervisningsministeriet 2004