Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

8. Individuel kompetenceafklaring (IKA)







illustration

Individuel kompetenceafklaring er et program til individuel planlægning af uddannelse inden for rammerne af Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Planlægning af uddannelse sker på baggrund af en vurdering af den enkelte deltagers realkompetencer.

Individuel kompetenceafklaring er et selvstændigt program i AMU med et selvstændigt formål Det vil sige, at individuel kompetenceafklaring beskrives og styres på lov-, bekendtgørelses og vejledningsniveau.

Formålet med individuel kompetenceafklaring er at afklare, dokumentere, vurdere og anerkende den enkelte deltagers realkompetencer i forhold til de kompetencer, som beskrives i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag (uddannelsesmål) i de fælles kompetencebeskrivelser.

Hvilke specifikke arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag inden for de fælles kompetencebeskrivelser, den enkelte deltager afklares og vurderes i forhold til, afgøres af den enkelte deltagers aktuelle eller fremtidige job- og kompetenceprofil.

Resultatet af en individuel kompetenceafklaring vil normalt være en uddannelsesplan inden for AMU-lovens rammer "skræddersyet" til den enkelte deltagers uddannelsesbehov eller, i tilfælde hvor deltagerens uddannelsesbehov ikke som forventet kan tilgodeses inden for AMU, henvisning til andet.

Uddannelsesinstitutionerne tilrettelægger og gennemfører individuel kompetenceafklaring for den enkelte deltager og har ansvaret for kvaliteten heraf.

1. Godkendelse til udbud af individuel kompetenceafklaring

Godkendelse til at udbyde individuel kompetenceafklaring omfattes af godkendelsen til at udbyde en fælles kompetencebeskrivelse.

Dvs. at en uddannelsesinstitution automatisk er godkendt til at udbyde individuel kompetenceafklaring i forhold til de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der optaget i den/de fælles kompetencebeskrivelser, som uddannelsesinstitutionen er godkendt til udbyde.

Godkendelsen til at udbyde individuel kompetenceafklaring er eksklusiv. Dvs. den omfatter ikke godkendelse til at udbyde individuel kompetenceafklaring i forhold til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser, som uddannelsesinstitutionen ikke er godkendt til at udbyde.

Der kan ikke søges om selvstændig godkendelse til udbud af individuel kompetenceafklaring.

2. Udlægning af godkendelse til at gennemføre individuel kompetenceafklaring

Reglerne for udlægning af godkendelse til at gennemføre individuel kompetenceafklaring følger reglerne for udlægning af undervisning på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Udlægning af undervisning sker for én enkelt arbejdsmarkedsuddannelse og/eller for ét enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Med denne udlægning af undervisning på en arbejdsmarkedsuddannelse/et enkeltfag følger også udlægning af muligheden for at gennemføre individuel kompetenceafklaring i forhold til den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse/enkeltfag – og kun i forhold til den pågældende udlagte arbejdsmarkedsuddannelse/enkeltfaget.

3. Et fælles koncept til individuel kompetencevurdering

Et nyt koncept til individuel kompetenceafklaring og -vurdering er under udvikling. Det nye koncept afløser AMU-systemets individuelle kompetenceafklaring (IKA) og individuel kompetencevurdering (IKV) i forhold til grunduddannelse for voksne (GVU).

Det nye koncept vil stadig have individuel uddannelsesplanlægning som mål, men udvikles så vidt muligt som et fælles/tværgående koncept for afklaring, dokumentation, vurdering og anerkendelse af realkompetencer i forhold til uddannelser under lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., grunduddannelse for voksne (GVU) og eventuelt anden erhvervsrettet uddannelse tilrettelagt for voksne.

4. Henvisninger

Lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., kapitel 4
Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser, kapitel 4
Vejledning nr. 9823 af 19. december 2003 om individuel kompetenceafklaring.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser" som kapitel 8 af 20
© Undervisningsministeriet 2004

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top