![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() 7. Fælles kompetencebeskrivelserEn fælles kompetencebeskrivelse beskriver mål og rammer for grundlæggende kompetenceudvikling for voksne ufaglærte og faglærte i forhold til behovene inden for et jobområde på arbejdsmarkedet. Ordet "fælles" i betegnelsen fælles kompetencebeskrivelse dækker over, at den omfatter både arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag. En fælles kompetencebeskrivelse udarbejdes af et efteruddannelsesudvalg, eller af flere efteruddannelsesudvalg i samarbejde, og godkendes af Undervisningsministeriet efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE). Fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes på baggrund af efteruddannelsesudvalgenes analyser af arbejdsmarkedets kompetencebehov. De fælles kompetencebeskrivelser udgør grundlaget for efteruddannelsesudvalgenes udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser og optagelse af enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. De fælles kompetencebeskrivelser udgør desuden grundlaget for godkendelser til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser. Endelig er de fælles kompetencebeskrivelser rammerne om uddannelsesinstitutionernes udbud og sammensætning af konkrete kurser målrettet behov og efterspørgsel. Senest tre år efter godkendelsen af en fælles kompetencebeskrivelse giver efteruddannelsesudvalget ministeriet besked på, om den fælles kompetencebeskrivelse skal revideres, fortsætte eller bortfalde. Hvis efteruddannelsesudvalget vurderer, at den fælles kompetencebeskrivelse skal revideres, har udvalget et halvt år til at gennemføre revisionen. En fælles kompetencebeskrivelse består af:
1. TitelEfteruddannelsesudvalget giver den fælles kompetencebeskrivelse en titel, som er dækkende for arbejdet i jobområdet. Det vil sige, at titlen skal tage udgangspunkt i arbejdets indhold, ikke i en uddannelses- eller stillingsbetegnelse. 2. Beskrivelse af et jobområde på arbejdsmarkedetEt jobområde defineres ved de produkter og/eller ydelser, som arbejdet i området resulterer i, den produktion/arbejdsproces, som arbejdet i området består af, samt den gruppe af medarbejdere, der typisk indgår i jobområdet. Beskrivelse af jobområdet
Jobområdet identificeres gennem en beskrivelse af de produkter og/eller ydelser, som ved deres materialer, arbejdsmetoder, arbejdsprocesser og/eller arbejdsorganisering afgrænser jobområdet i forhold til resten af arbejdsmarkedet. Jobområdet identificeres endvidere med en beskrivelse af den produktion og arbejdsproces, som arbejdet består af. Endelig identificeres jobområdet gennem en beskrivelse af en eller flere medarbejdergrupper, som overordnet set har ensartede kompetencer. Beskrivelsen af jobområdet har til formål at identificere et samlet område, som den efterfølgende udvikling og vedligeholdelse af uddannelsesmål skal målrettes mod. Beskrivelsen skal endvidere tydeliggøre den sammenhæng, som efteruddannelse inden for området indgår i. Beskrivelse af de typiske arbejdspladser inden for jobområdet Beskrivelse af medarbejdernes typiske uddannelses- og erhvervsbaggrund Beskrivelse af arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet 3. Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencerArbejdsmarkedsrelevante kompetencer tilknyttet et jobområde defineres som kompetencer, der anvendes inden for jobområdet, og som efteruddannelsesudvalget vælger, at der skal udvikles og gennemføres erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til. Kompetencerne beskrives med udgangspunkt i opgavevaretagelsen på arbejdspladserne i jobområdet. I beskrivelsen skal der lægges vægt både på kompetencer, som tager udgangspunkt i produktionen/ydelserne, og på kompetencer, der vedrører f.eks. planlægning, samarbejde og arbejdsorganisering. Der skal ikke anføres et bestemt antal kompetencer, men efteruddannelsesudvalget skal sikre, at kompetencerne er dækkende for jobområdet og for den efterfølgende udvikling og vedligeholdelse af arbejdsmarkedsuddannelser og optagelse af enkeltfag til området. 4. Beskrivelse af en tilhørende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceEfteruddannelsesudvalget beskriver hver tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetence efter følgende struktur, idet nogle af punkterne kan være mere afgørende end andre:
5. Oversigt over de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er knyttet til den fælles kompetencebeskrivelseNår en fælles kompetencebeskrives godkendes, skal den være "født" med en række arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag. I takt med udviklingen i uddannelsesbehovene inden for jobområdet optages nye arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag til den fælles kompetencebeskrivelse, og uaktuelle uddannelser afkobles. Det står uddannelsesinstitutionerne frit for at sammensætte arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag til konkrete kurser. Dog skal eventuelle strukturer overholdes ved udstedelse af certifikater. Der kan ikke ændres i uddannelsernes mål, som altid skal efterleves. Det vil sige, at deltageren altid skal have opnået målet i de(n) uddannelse(r), der indgår i et konkret kursus. Efteruddannelsesudvalgene kan udarbejde en eller flere vejledende uddannelsesstrukturer til en fælles kompetencebeskrivelse. Ved en vejledende uddannelsesstruktur forstås, at flere arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag kan indgå i en vejledende sammenhæng. Vejledende strukturbilag skal ikke godkendes af Undervisningsministeriet. Efteruddannelsesudvalg, faglige udvalg, andre godkendte faglige sammenslutninger eller myndigheder kan vedtage en struktur for eksempel i forbindelse med certifikater. I AMU-sammenhæng tales der først og fremmest om merit til erhvervsuddannelser, sosu-uddannelser og landbrugsuddannelser. Se opslaget: Merit. Vejledende uddannelsesstrukturer og merit kan inddateres i en fælles kompetencebeskrivelse gennem faneblade oprettet i 2004.efteruddannelse.dk. Inddateringen sker i faneblade i tilknytning til beskrivelsen af den fælles kompetencebeskrivelse. Der kan ikke ske inddatering af vejledende uddannelsesstruktur eller merit i forhold til de enkelte arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag. Inddateringen er tilrettelagt med henblik på, at det teknisk kan håndteres, at de forskellige efteruddannelsesudvalg har meget forskellige behov for at kunne synliggøre henholdsvis vejledende uddannelsesstrukturer og merit i de fælles kompetencebeskrivelser, ligesom vejledende uddannelsesstrukturer og meritskemaer kan se meget forskellige ud. Inddateringen kan eventuelt bestå af et link til en merit- eller strukturoversigt på efteruddannelsesudvalgets egen hjemmeside. 6. Målgruppens størrelseEfteruddannelsesudvalget skal ved inddatering af den fælles kompetencebeskrivelse angive den forventede målgruppestørrelse for den samlede kompetencebeskrivelse. Den forventede målgruppestørrelse anvendes af Undervisningsministeriet som en del af vurderingsgrundlaget ved godkendelsen af den fælles kompetencebeskrivelse. 7. Samspillet mellem enkeltfag og arbejdsmarkedsuddannelserFor erhvervsuddannelserne gælder, at de faglige udvalg kan indpasse arbejdsmarkedsuddannelser som fag i en erhvervsuddannelse, når dette er relevant. Når en arbejdsmarkedsuddannelse indpasses som områdefag eller bundet specialefag i en erhvervsuddannelse, ændrer arbejdsmarkedsuddannelsen status og bliver et enkeltfag. Når en arbejdsmarkedsuddannelse indpasses som valgfrit specialefag bibeholder arbejdsmarkedsuddannelsen sin status som arbejdsmarkedsuddannelse og kan ikke udbydes som enkeltfag under åben uddannelse. 8. HenvisningerLov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., kapitel 2
|
![]() |
![]() ![]() ![]() Til sidens top |