7. Fælles kompetencebeskrivelser

En fælles kompetencebeskrivelse beskriver mål og rammer for grundlæggende kompetenceudvikling for voksne ufaglærte og faglærte i forhold til behovene inden for et jobområde på arbejdsmarkedet. Ordet "fælles" i betegnelsen fælles kompetencebeskrivelse dækker over, at den omfatter både arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag.

En fælles kompetencebeskrivelse udarbejdes af et efteruddannelsesudvalg, eller af flere efteruddannelsesudvalg i samarbejde, og godkendes af Undervisningsministeriet efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE). Fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes på baggrund af efteruddannelsesudvalgenes analyser af arbejdsmarkedets kompetencebehov.

De fælles kompetencebeskrivelser udgør grundlaget for efteruddannelsesudvalgenes udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser og optagelse af enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. De fælles kompetencebeskrivelser udgør desuden grundlaget for godkendelser til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser. Endelig er de fælles kompetencebeskrivelser rammerne om uddannelsesinstitutionernes udbud og sammensætning af konkrete kurser målrettet behov og efterspørgsel.

Senest tre år efter godkendelsen af en fælles kompetencebeskrivelse giver efteruddannelsesudvalget ministeriet besked på, om den fælles kompetencebeskrivelse skal revideres, fortsætte eller bortfalde. Hvis efteruddannelsesudvalget vurderer, at den fælles kompetencebeskrivelse skal revideres, har udvalget et halvt år til at gennemføre revisionen.

En fælles kompetencebeskrivelse består af:

• Titel
• Beskrivelse af et jobområde på arbejdsmarkedet
• Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer
• Oversigt over de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er knyttet til den fælles kompetencebeskrivelse
• Eventuelle merit- og strukturbilag.

1. Titel

Efteruddannelsesudvalget giver den fælles kompetencebeskrivelse en titel, som er dækkende for arbejdet i jobområdet. Det vil sige, at titlen skal tage udgangspunkt i arbejdets indhold, ikke i en uddannelses- eller stillingsbetegnelse.

2. Beskrivelse af et jobområde på arbejdsmarkedet

Et jobområde defineres ved de produkter og/eller ydelser, som arbejdet i området resulterer i, den produktion/arbejdsproces, som arbejdet i området består af, samt den gruppe af medarbejdere, der typisk indgår i jobområdet.

Beskrivelse af jobområdet
Jobområdet beskrives med udgangspunkt i AMU's udviklingsmålgruppe: ufaglærte og faglærte.

Jobområdet identificeres gennem en beskrivelse af de produkter og/eller ydelser, som ved deres materialer, arbejdsmetoder, arbejdsprocesser og/eller arbejdsorganisering afgrænser jobområdet i forhold til resten af arbejdsmarkedet.

Jobområdet identificeres endvidere med en beskrivelse af den produktion og arbejdsproces, som arbejdet består af.

Endelig identificeres jobområdet gennem en beskrivelse af en eller flere medarbejdergrupper, som overordnet set har ensartede kompetencer.

Beskrivelsen af jobområdet har til formål at identificere et samlet område, som den efterfølgende udvikling og vedligeholdelse af uddannelsesmål skal målrettes mod. Beskrivelsen skal endvidere tydeliggøre den sammenhæng, som efteruddannelse inden for området indgår i.

Beskrivelse af de typiske arbejdspladser inden for jobområdet
Beskrivelsen af jobområdet uddybes med en beskrivelse af virksomhedernes størrelse, produktionens organisering i jobfunktioner, teknologiudviklingen i virksomhederne samt eventuelle andre særlige forhold på arbejdspladserne.

Beskrivelse af medarbejdernes typiske uddannelses- og erhvervsbaggrund
Beskrivelsen af jobområdet uddybes med en beskrivelse af medarbejdernes typiske uddannelses- og erhvervsbaggrund samt eventuelle andre kompetencer. Videre beskrives mulighederne for jobudvikling og jobskifte samt andre forhold, der er af betydning for medarbejdergruppen.

Beskrivelse af arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet
Beskrivelsen af jobområdet uddybes med en beskrivelse af, om medarbejderne fortrinsvis arbejder alene eller i grupper, graden af selvstændighed i jobområdet og samarbejdet med andre medarbejdergrupper samt kontakten til personer uden for virksomheden.

3. Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer

Arbejdsmarkedsrelevante kompetencer tilknyttet et jobområde defineres som kompetencer, der anvendes inden for jobområdet, og som efteruddannelsesudvalget vælger, at der skal udvikles og gennemføres erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til. Kompetencerne beskrives med udgangspunkt i opgavevaretagelsen på arbejdspladserne i jobområdet.

I beskrivelsen skal der lægges vægt både på kompetencer, som tager udgangspunkt i produktionen/ydelserne, og på kompetencer, der vedrører f.eks. planlægning, samarbejde og arbejdsorganisering. Der skal ikke anføres et bestemt antal kompetencer, men efteruddannelsesudvalget skal sikre, at kompetencerne er dækkende for jobområdet og for den efterfølgende udvikling og vedligeholdelse af arbejdsmarkedsuddannelser og optagelse af enkeltfag til området.

4. Beskrivelse af en tilhørende arbejdsmarkedsrelevant kompetence

Efteruddannelsesudvalget beskriver hver tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetence efter følgende struktur, idet nogle af punkterne kan være mere afgørende end andre:

• Betegnelse af kompetencen
• Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet
• Teknologi og arbejdsorganisering
• Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav
• Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet.

5. Oversigt over de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er knyttet til den fælles kompetencebeskrivelse

Når en fælles kompetencebeskrives godkendes, skal den være "født" med en række arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag. I takt med udviklingen i uddannelsesbehovene inden for jobområdet optages nye arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag til den fælles kompetencebeskrivelse, og uaktuelle uddannelser afkobles.

Det står uddannelsesinstitutionerne frit for at sammensætte arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag til konkrete kurser. Dog skal eventuelle strukturer overholdes ved udstedelse af certifikater. Der kan ikke ændres i uddannelsernes mål, som altid skal efterleves. Det vil sige, at deltageren altid skal have opnået målet i de(n) uddannelse(r), der indgår i et konkret kursus.

Efteruddannelsesudvalgene kan udarbejde en eller flere vejledende uddannelsesstrukturer til en fælles kompetencebeskrivelse. Ved en vejledende uddannelsesstruktur forstås, at flere arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag kan indgå i en vejledende sammenhæng.

Vejledende strukturbilag skal ikke godkendes af Undervisningsministeriet. Efteruddannelsesudvalg, faglige udvalg, andre godkendte faglige sammenslutninger eller myndigheder kan vedtage en struktur for eksempel i forbindelse med certifikater.

I AMU-sammenhæng tales der først og fremmest om merit til erhvervsuddannelser, sosu-uddannelser og landbrugsuddannelser. Se opslaget: Merit.

Vejledende uddannelsesstrukturer og merit kan inddateres i en fælles kompetencebeskrivelse gennem faneblade oprettet i 2004.efteruddannelse.dk. Inddateringen sker i faneblade i tilknytning til beskrivelsen af den fælles kompetencebeskrivelse. Der kan ikke ske inddatering af vejledende uddannelsesstruktur eller merit i forhold til de enkelte arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag.

Inddateringen er tilrettelagt med henblik på, at det teknisk kan håndteres, at de forskellige efteruddannelsesudvalg har meget forskellige behov for at kunne synliggøre henholdsvis vejledende uddannelsesstrukturer og merit i de fælles kompetencebeskrivelser, ligesom vejledende uddannelsesstrukturer og meritskemaer kan se meget forskellige ud. Inddateringen kan eventuelt bestå af et link til en merit- eller strukturoversigt på efteruddannelsesudvalgets egen hjemmeside.

6. Målgruppens størrelse

Efteruddannelsesudvalget skal ved inddatering af den fælles kompetencebeskrivelse angive den forventede målgruppestørrelse for den samlede kompetencebeskrivelse. Den forventede målgruppestørrelse anvendes af Undervisningsministeriet som en del af vurderingsgrundlaget ved godkendelsen af den fælles kompetencebeskrivelse.

7. Samspillet mellem enkeltfag og arbejdsmarkedsuddannelser

For erhvervsuddannelserne gælder, at de faglige udvalg kan indpasse arbejdsmarkedsuddannelser som fag i en erhvervsuddannelse, når dette er relevant. Når en arbejdsmarkedsuddannelse indpasses som områdefag eller bundet specialefag i en erhvervsuddannelse, ændrer arbejdsmarkedsuddannelsen status og bliver et enkeltfag. Når en arbejdsmarkedsuddannelse indpasses som valgfrit specialefag bibeholder arbejdsmarkedsuddannelsen sin status som arbejdsmarkedsuddannelse og kan ikke udbydes som enkeltfag under åben uddannelse.

8. Henvisninger

Lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., kapitel 2
Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser, kapitel 2.

Denne side indgår i publikationen "Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser" som kapitel 7 af 20
© Undervisningsministeriet 2004