|
|
Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolenEvalueringsskemaerne i Viskvalitet.dk består altid af baggrundsspørgsmål, fælles spørgsmål og af spørgsmål fra efteruddannelsesudvalgene, der knytter sig til de enkelte uddannelsesmål. Som tidligere nævnt har skolen også mulighed for at stille spørgsmål til kursister og/eller virksomheder. Skolen kan stille spørgsmål til enkelte hold, enkelte uddannelsesmål eller til alle kursister/virksomheder. Det er skolen, der selv bestemmer, hvem der stilles hvilke spørgsmål. Se eksempler på skolespørgsmål i bilag 4. Når en skole ønsker at udvikle sine egne spørgsmål til kursister og/eller virksomheder, kan der vælges mellem forskellige typer af spørgsmål og svarkategorier. Der kan dog ikke genereres gennemsnitsberegning med tal på alle typer af spørgsmål i Viskvalitet.dk. Derfor er det vigtigt at overveje spørgsmålstyper og svarkategorier, som egner sig til at evaluere det, man ønsker fokus på. Det er skolens administrator af Viskvalitet.dk, som har mulighed for at gå ind og oprette spørgsmål til skolens kursister og virksomheder, men inden da skal spørgsmålene udformes af de lærere og ledere, der har kendskab til uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at lærere og ledere endnu engang nærlæser uddannelsesmålet, samt de fælles spørgsmål og de spørgsmål fra efteruddannelsesudvalget, der knytter sig til uddannelsesmålet. Herved kan lærere og ledere blive opmærksomme på, hvilke spørgsmål der allerede stilles til kursister og virksomheder, og hvilke spørgsmål det derfor kunne være relevant for skolen at supplere med.
De fælles spørgsmål til kursisterne handler om:
Hvis skolen skal skaffe sig ny viden, er det altså helt centralt, at der er opmærksomhed om de spørgsmål, der allerede stilles, så man kan komme et spadestik dybere. Det første, der skal gøres, er altså at finde ud af, hvilke temaer det er vigtigt at spørge ind til. Når disse er opstillet, kan man gå over til formulering af spørgsmålene. Formulering af spørgsmålI formuleringen af spørgsmål er der en række overvejelser, man bør gøre sig, så man sikrer sig, at kursisten/virksomheden forstår spørgsmålet, og så man kan få svar på den problemstilling, man gerne vil have belyst. Der er en række forskellige faldgruber, som man skal passe på, når man formulerer spørgsmål. Nogle af disse faldgruber vil blive præsenteret i det følgende. Flere spørgsmål i et spørgsmålVær opmærksom på, at der kun må være ét spørgsmål i hvert af de stillede spørgsmål. Man ser ofte spørgsmål, der reelt kunne opdeles i to eller flere spørgsmål.
Spørgsmålet: “Hvor tilfreds er du med udstyret i teorilokalet og
laboratoriet?” kan med fordel deles op i to spørgsmål:
Knudrede og uklare formuleringerLange, knudrede og uklare formuleringer kan gøre det vanskeligt at vide, hvad det er, der skal svares på. Spørgsmålet: “Hvor tilfreds er virksomheden med skolens visitering af medarbejderen til kurset, og med medarbejderens udbytte heraf?” er uklart. Skal man svare på, om man er tilfreds med visiteringen og med, at det netop var det kursus, medarbejderen kom på? Eller skal man svare på, om man var tilfreds med visiteringen, og om man var tilfreds med medarbejderens udbytte af at deltage i kurset eller…? Også i dette tilfælde kan spørgsmålet med fordel deles op i to. Lange og korte sætningerI en spørgeskemaundersøgelse er det vigtigt at benytte sig af korte sætninger, så det er værd at bruge tid på at overveje, hvordan man bedst formulerer sig kort. Dette er ikke mindst centralt i forhold til et spørgeskema, som skal læses af kortuddannede, hvoraf en del har læseproblemer. Spørgsmålet: “I hvilken grad synes du, at de øvrige kursisters forudsætninger bidrager til at gøre kurset til et spændende og udbytterigt kursus, hvor du lærer meget?” kunne for eksempel kortes ned til at spørge til, om de øvrige kursisters forudsætninger bidrager til at gøre kurset godt. Aktiv og passiv sprogbrugDet er vigtigt at formulere spørgsmålene i et let forståeligt sprog. Og det er vigtigt for læsbarheden og forståelsen at skrive i en aktiv form. Det vil sige – i videst muligt omfang – at undgå udsagnsord i passiv form (eksempelvis: der skrives….., der læses….., der udfyldes…., der planlægges….). Brug i stedet aktivt sprog, så læseren umiddelbart kan se, hvem det er, der handler (eksempelvis: kursisten skriver…, kursisten læser…., kursisten udfylder……, skolen planlægger….). Spørgsmålet: “Hvor tilfreds er du med den måde, hvorpå arbejdsmiljø vægtes?” kan med fordel ændres til: “Hvor tilfreds er du med skolens prioritering af temaet arbejdsmiljø i undervisningen?” Uens sprogbrug – ens begreberNår man formulerer spørgsmål, skal man være opmærksom på at anvende et ensartet sprogbrug, så respondenten ikke bliver forvirret. Det er uheldigt, hvis man nogle steder omtaler AMU-kurset ved anvendelsen af forskellige begreber, som for eksempel kurset, uddannelsen, forløbet eller AMU. Det kan også være forvirrende, hvis man skiftevist taler om kursistens arbejdsplads, kursistens virksomhed eller kursistens arbejdssted. Det kan dels gøre det vanskeligt for kursisten at forholde sig til, hvad der egentlig bliver spurgt om, og dels kan det være vanskeligt at tolke svarene. Sammenhæng mellem spørgsmål og svarmulighederNår man formulerer spørgsmål, er det vigtigt at sikre sig, at der er en klar sammenhæng mellem de enkelte spørgsmål og de svarmuligheder, der er til rådighed. Dette er naturligvis meget logisk, men der har været nogle eksempler på, at denne sammenhæng mangler. Dette hænger især sammen med, at man ved indtastning af spørgsmål i Viskvalitet.dk selv skal vælge svarkategorierne, og at man nogle gange glemmer at læse spørgsmålet og svarmulighederne i sammenhæng. Spørgsmålet: “Har du modtaget vejledning fra skolen om, hvilket kursus du skulle deltage i?” kan for eksempel ikke besvares med svarkategorier fra tilfredshedsskalaen (Meget tilfreds, Tilfreds etc.). Gradsskalaen (I meget høj grad, I høj grad etc.) kan heller ikke anvendes. Spørgsmålet skal omformuleres – eller der skal anvendes en tredje svarkategori – og det kan overvejes at opdele spørgsmålet i to spørgsmål: “I hvilken grad har du modtaget vejledning fra skolen om, hvilket kursus du skulle deltage i?” og “Hvor tilfreds er du med den vejledning, du har fået fra skolen om, hvilket kursus du skulle deltage i?” Hermed er det dog ikke gjort, for spørgsmål to er betinget af, at kursisten faktisk har modtaget vejledning fra skolen. Dette problem kan løses ved, at kursisten kun får spørgsmål to, hvis han/hun har modtaget vejledning fra skolen. Øvrige opmærksomhedspunkter
I formulering af spørgsmålene er det desuden vigtigt at være
opmærksom på, om følgende er opfyldt:
Yderligere inspiration til formulering af gode spørgsmål kan for eksempel fås i Socialforskningsinstituttets rapport: Guide til gode spørgeskemaer, som er skrevet af Henning Olsen. 06:11. 4 SvarkategorierPå Viskvalitet.dk er det muligt at beregne et gennemsnit for de svar, som kursisterne og virksomhederne har givet i evalueringen. Skolen vælger selv, hvilke svarskalaer den vil benytte sig af. Som tidligere nævnt er det dog ikke alle svarskalaer, der kan beregnes et gennemsnit ud fra. Læs nærmere herom i Viskvalitet.dk-brugervejledningen (jævnfør afsnittet “Alle svarkategorier til oprettelse af spørgsmål under tilfredshedsdelen af www.viskvalitet.dk”). Godkendte svarskalaer til gennemsnitsberegning
De svarskalaer, der er godkendt til at indgå i beregnede gennemsnit,
er følgende:
Tilfredshedsskala
Gradskala Når der benyttes en gradskala, vil der kunne formuleres spørgsmål som:
Der er mulighed for at skifte mellem svarskalaer fra ét spørgsmål til det næste. Svarskalaer, der ikke er godkendt til gennemsnitsberegningDe svarskalaer, der ikke er godkendt til gennemsnitsberegning, er eksempelvis:
Kombination af godkendte og ikke godkendte svarskalaerDet er tilladt at kombinere et spørgsmål om, hvor tilfreds kursisten er med et bestemt forhold, med et spørgsmål om, hvor stor betydning det har for vedkommende. Selvom kursisten eksempelvis er utilfreds med en del af et kursus, er det ikke sikkert, at det er noget, vedkommende lægger vægt på. Ved at kombinere de to spørgsmålstyper, kan der altså gives en vurdering af, hvor kritisk en eventuel utilfredshed er. Spørgsmålet “Hvor tilfreds er du med kursets faglige indhold vedrørende …?” (Svarmuligheder: Meget tilfreds, Tilfreds etc.) kan for eksempel kombineres med spørgsmålet “Hvor stor betydning har det for dig at lære om…?” (Svarmuligheder: Meget stor betydning, Stor betydning etc.) I ovenstående tilfælde vil der ikke blive beregnet gennemsnit (talværdier mellem 1 og 5) for betydningsspørgsmålet, men kun for tilfredshedsspørgsmålet. Resultaterne vil selvfølgelig stadig fremgå, blandt andet i den færdige rapport – oversigtsrapporten. På samme måde er det også muligt at kombinere spørgsmål, hvor der bruges en gradskala, med et spørgsmål om, hvor stor betydning det har for vedkommende. SparringNår de relevante spørgsmål er blevet formuleret, kan det være en rigtigt god idé at bede om sparring, ved at andre læser spørgsmålene og fortæller, hvordan de forstår dem.
Der kan være tale om sparring med:
3: Se eksempler på flere spørgsmål i bilag 3.
|
|
||||
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen " Kvik-Guide til Viskvalitet.dk"