Forside
Forord
Indledning
Progressionen i faget
Logistik i faget
Elevens dokumentation
Skolens dokumentation
Samfundsfag og Elevplan
Evaluering / eksamen
Merit
Eksempler på undervisningsforløb
Eksempler på undervisningsforløb, som afspejler progressionen
Eksempler på undervisningsforløb i uddannelsen til pædagogisk assistent
Eksempler på tværfaglighed
Inspiration til undervisning i åbne læringscentre
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Udskriv hele publikationen
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Forord
Grundfaget samfundsfag er med revisionen af grundfagsbekendtgørelsen i 2006 omfattet af en del ændringer. Faget fik en formålsbeskrivelse, der styrkede fagenes tilknytning til uddannelsernes øvrige fag, og målene for fagene blev beskrevet som handlingsrettede kompetencer. Rammerne for indholdet i fagene blev bredere og skal nu endnu mere tilpasses de forskellige uddannelser. Eleverne skal arbejde med dokumentation af deres læring. Derudover blev fagene samfundslære og samfundsfag lagt sammen til et fag.

Som opfølgning på disse ændringer har en projektgruppe udarbejdet denne Råd og vink-publikation som inspiration til kolleger, der underviser i samfundsfag i erhvervsuddannelserne. Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem repræsentanter fra tekniske og handelsskoler med bistand fra fagkonsulent i samfundsfag Johnny Kristensen.

De involverede skolerepræsentanter er:
Aase Petersen og Elisabeth Ibing Holm, EUC Syd
Torben Jensen, EUC Nordvestsjælland
Trine Larsen, Handelsskolen København NORD, Hillerød afdeling.

Med reformen af erhvervsuddannelserne i sommeren 2008 blev også social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) en del af erhvervsuddannelserne. I forlængelse heraf er opstået et behov for at ajourføre Råd og vink i grundfaget samfundsfag, blandt andet med eksempler på undervisningsforløb fra netop dette område.

Nærværende udgave af publikationen er revideret i efteråret 2008 af:
Dorthe Andersen, Social- og SundhedsSkolen Herning
Johnny Kristensen, fagkonsulent
Allan Rishøj, fagkonsulent.

Vi har i vores arbejde med denne publikation lagt vægt på at udarbejde et let tilgængeligt materiale, som nemt og overskueligt kan benyttes som opslagsværk i tvivlstilfælde eller som inspiration til den daglige undervisning.

Eftersom vi alle til daglig underviser i faget, har vi taget udgangspunkt i de problemstillinger, vi kender fra vores hverdag, og har vægtet beskrivelsen af emner, som vi fra kolleger og andre oplever som værende uklare.

Vi har i processen "sparret med hinanden", således at vi hele tiden har sikret os, at vi har lavet et materiale, som er til at forstå, samt et redskab, som alle vil kunne få glæde af, og som vi selv har savnet.

Overordnet har vi ikke skelnet mellem de tekniske skolers, handelsskolernes og social- og sundhedsskolernes forskellige måde at undervise på, men har derimod vægtet det fælles fundament, vi har - de samme elever på de samme niveauer samt den samme bekendtgørelse og lovgivning, som gør, at vi i bund og grund ikke er så forskellige.

Opgaveeksemplerne, som vægter meget i den samlede publikation, er som beskrevet til diskussion, og mange vil måske finde grund til at anke over eller sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi har valgt at gå til et emne på. Dette er vi udmærket godt klar over, og derfor er der netop kun tale om eksempler, som er til inspiration.

En stor tak til forfatterne for såvel de gode råd som for det omfattende arbejde med udvikling af materialet, som jeg håber, at mange lærere vil bruge som inspiration til egen undervisning.

Undervisningsministeriet har finansieret udarbejdelsen og udgivelsen af denne internetpublikation.

God fornøjelse!

Johnny Kristensen
Fagkonsulent
September 2006 og marts 2009


Udskriv siden