Hvad er dokumentation?
Dokumentation er elevens bevis på arbejdet med faget og kan antage flere forskellige former. Der kan være tale om skriftligt arbejde, for eksempel i form af prøve, planche eller PowerPoint. Dokumentationen kan også være mundtligt arbejde i form af fremlæggelser, eventuelt med præsentation i PowerPoint, planche eller lignende.

I forbindelse med dokumentationskravet til de forskellige niveauer er det kun et krav, at eleven skal lave dokumentation til det afsluttende niveau.

Hvor mange emner/områder skal dokumentationen dække?
På hvert niveau er der krav om, at mindst ét af fagets hovedområder, politik, økonomi og arbejdsmarkedsforhold, skal indgå som dokumentation.

• F-niveau, minimum ét af hovedområderne. • E-niveau, minimum to af hovedområderne. • D-niveau, alle tre områder.

På niveau C, som er det højeste taksonomiske niveau, antager dokumentationen en anden form. Her skal eleven i samarbejde med læreren udarbejde en problemformulering til et emne inden for overskriften teknologisk udvikling eller handel. Under denne overskrift kan alle tre hovedområder i faget medtages og udfoldes.

Ovenstående er dokumentation i forbindelse med det tekniske og det merkantile område.

På social- og sundhedsområdet skal eleverne afslutte faget med et projekt. Projektets omfang er af cirka en uges varighed og danner grundlag for eksamen.

Skal dokumentation udføres individuelt eller i grupper?
Dokumentation på niveauerne F, E, D og C kan udføres såvel individuelt som i grupper. Der skelnes skarpt mellem dokumentationen, som kan være afslutningen på et fag eller grundlaget til eksamen, og selve eksaminationen.

Skal der foreligge dokumentation for alle underliggende niveauer?
I forbindelse med dokumentationskravet til de forskellige niveauer, er det kun et krav, at eleven skal lave dokumentation til det afsluttende niveau – vel at mærke i forbindelse med eksamen, som kun forefindes på D- og C-niveau. De underliggende niveauer ligger således implicit i det højeste niveau. Det betyder, at hvis eleven afslutter sin undervisning på D-niveau, skal eleven lave den dokumentation, som er beskrevet i forhold til niveauet. Der skal ikke laves dokumentation til forudgående niveauer. Begrundelsen herfor skal findes i, at faget har en profil, hvor de laveste niveauer bygger på at udvide bredden i den viden, eleven tilegner sig. Dybden i faget øges, i takt med at eleven flytter sig fra F- til C-niveau.

Dokumentation i forbindelse med eksamen
Skal eleven til en caseeksamen, kan arbejdet med casehistorien, spørgsmålene samt eksamensplanen betragtes som elevens dokumentation. Hvis eleven vælger en traditionel eksamen, følges de regler, som er beskrevet i ovenstående afsnit.

Elever inden for den merkantile fællesindgang skal til caseeksamen, og der skal ikke udarbejdes en dokumentation til brug for denne. Dokumentationens formål her er således alene at danne afslutningen på faget.

Social- og sundhedseleverne går til eksamen i deres projekt, men selve pensummet inddrages også i vurderingen.

Dokumentation og “målpinde”
Dokumentationen tager afsæt i de taksonomiske krav formuleret via kompetencemålene på det pågældende niveau. I kapitlet “Eksempler på undervisningsforløb” har vi beskrevet forskellige forløb, der kan bruges på de forskellige niveauer. En del af disse forløb har vi anbefalet som velegnede til dokumentationsfasen. Men i virkeligheden kan alle forløb bruges til dokumentation. Det, som er vigtigt, er, at læreren ved tilrettelæggelsen af undervisningen har taget stilling til, hvilken dokumentationsform der ville være velegnet set i forhold til undervisningen. I vurderingen af mulighederne for dokumentation bør også indgå overvejelser over elevens kommunikationskompetence. En mulighed er også, at læreren bruger de opgaver, som eleven løser løbende, og samler dette materiale til en portfolio. Et dokumentationsmateriale skal ikke nødvendigvis indeholde alle målpinde i det antal hovedområder, som indgår i niveauet. Det er meningen, at eleven skal arbejde med emner, som er interessante for den enkelte, og kan fremhæve væsentlige karakteristika i forhold til faget.

Vi har lavet en tjekliste i forhold til de overvejelser, som bør indgå i forberedelserne til udarbejdelsen af dokumentation.

Tjekliste i forbindelse med udarbejdelse af dokumentation

1. Hvilket hovedemne skal eleven arbejde med?
2. Hvilket niveau skal eleven nå?
3. Hvilket af undervisningens kompetencemål fra bekendtgørelsen skal eleven have dækket?
4. En opgave skal afspejle progressionen i kompetencemålene. Herefter kan der stilles en række pædagogiske og metodiske spørgsmål, som er individuelle i forhold til den enkelte undervisers måde at arbejde på, for eksempel:
   1. Hvilken arbejdsform skal jeg benytte mig af?
   2. Hvor meget tid har jeg til emnet?
   3. Hvordan skal indholdet se ud?
   4. Hvilket materiale skal anvendes?
   5. Hvordan skal arbejdet evalueres – hvad skal det bruges til?