Fælles Mål i skolens hverdag – hvordan?

Til forsidenOm Fælles Mål


Inspiration til kommunen

Inspiration til skolebestyrelsen – skole-hjem-samarbejdet

Inspiration til skoleledelsen

Inspiration til lærerne

Inspiration til inddragelse af eleverne



Indledning



Skolebestyrelsen



Forældremødet



Skole-hjem-samarbejdet



Nogle mulige spørgsmål



Prøv din viden om Fælles Mål



Inspiration til skolebestyrelsen: Nogle mulige spørgsmål



Hvad er vigtigt for skolebestyrelsen?

Fra møder med skolebestyrelser i forskellige kommuner er følgende fremhævet som centrale punkter for skolebestyrelser at arbejde med. De bringes her med henblik på, at andre skolebestyrelser kan vurdere, om det er noget, de skal tage fat på, om det er noget, de for længst har lagt bag sig, eller om det er irrelevant:

 

Punkt 1

Fælles Mål er et vigtigt tema, men det afgørende for langt de fleste forældre er svaret på spørgsmålet:

Trives mit barn i skolen?

Hvordan støtter vi i skolebestyrelsen sammenhængen mellem det stillede spørgsmål og Fælles Mål?

 

Punkt 2

Trinmål er mål for undervisningen – overvejende mål, der handler om at sikre fagligheden. Det er fint, men hvordan holdes lille Peter op mod dem. Eller hvordan sætter vi læringsmål?

 

Punkt 3

Hvordan har vi i skolebestyrelsen været med til at sikre ærligheden, når der bliver sat læringsmål? Har vi gjort det tydeligt over for vores lærere og forældre, at meningen med Fælles Mål ikke er at sende flere børn til specialundervisning? Har vi fået tydeliggjort, at de bindende trinmål kan indfries på mange forskellige måder? Og at elever, der ikke kan det samme, ganske enkelt fordi deres behov og forudsætninger er meget forskellige, kan have hver deres tilgang til de områder, som trinmålene angiver?

 

Punkt 4

Har vi i skolebestyrelsen været med til at fremme, at der på relevante tidspunkter bliver gjort status og sat nye mål? Eller venter vi bare på, at der kommer endnu en international undersøgelse, der siger, at det går dårligt?

 

Punkt 5

Har vi i skolebestyrelsen været dygtige nok til at tydeliggøre vores forventninger til forældrene? Nemlig, at vi ønsker, at de skal tage et betragteligt medansvar for deres børns opførsel og måde at være på i undervisningen. Vi vil have forældrene på banen, når der opstilles sociale mål. De faglige mål kan vi som forældre roligt overlade til lærerne, men realiseringen af de sociale klarer lærerne ikke uden os.

 

Punkt 6

Har vi i skolebestyrelsen været dygtige nok til at gøre vores politikere opmærksomme på, at der er brug for ressourcer til holddannelse?

 

Punkt 7

Vi har i skolebestyrelsen opfordret kommunen til at lave en webside, der er rettet mod forældre, der er interesseret i

  • deres børns skolegang
  • korte udgaver af væsentlige temaer fra skolernes virksomhedsplaner
  • de centrale pointer i Fælles Mål.

 

Punkt 8

Skolebestyrelsen er meget optaget af at finde frem til initiativer, som kan styrke samarbejdet mellem bestyrelsen og skolens øvrige forældre.

 

Punkt 9

Vi i skolebestyrelsen har anmodet kommunen om at etablere kurser for lærerne med henblik på, at kommunikationen mellem lærere og forældre om Fælles Mål bliver styrket. Når lærerne fortæller, hvorfor de gør det, de gør, så stiger forældrenes indsigt, forståelse og medvirken. Det er konceptet.

 

Punkt 10

Vi har i skolebestyrelsen besluttet at teste vores forældres viden om Fælles Mål. Vi synes ikke kun, at det er vores børn, der hele tiden skal testes. Så vi har lavet en tipskupon.

 

Punkt 11

Hvad er det, forældrene i skolebestyrelsen forventer af skolens underretning vedrørende elevernes udbytte af undervisning?

Hvad er det, forældrene i klassen forventer?

Måske er det en meget god idé at lade forældrene udtrykke, hvad de forventer, inden vi handler ud fra, hvad vi tror, de forventer.