Fælles Mål i skolens hverdag – hvordan?

Til forsidenOm Fælles Mål


Inspiration til kommunen

Inspiration til skolebestyrelsen – skole-hjem-samarbejdet

Inspiration til skoleledelsen

Inspiration til lærerne

Inspiration til inddragelse af eleverne



Indledning



Skolebestyrelsen



Forældremødet



Skole-hjem-samarbejdet



Nogle mulige spørgsmål



Prøv din viden om Fælles Mål



Inspiration til skolebestyrelsen - skole-hjem-samarbejdet: skole-hjem-samarbejdet



Skole-hjem-samarbejdet

Er skole-hjem-samarbejdet udformet, så det er i overensstemmelse med den udvikling, skolen har gennemgået de seneste år? Eller er skole-hjem-samarbejdet fortsat, som det var for 30 år siden?

Fælles Mål og ønskerne om, at forældrene skal spille en aktiv rolle i deres børns skolegang, bør give skolebestyrelsen anledning til overvejelser om, hvordan et hensigtsmæssigt skole-hjem-samarbejde skal organiseres.

Nogle skoler har valgt at organisere skole-hjem-samarbejdet således:

 

Forældresamtalen

Forældresamtalen foregår mellem forældre og elevansvarlige lærere (2 lærere) og handler om skolens underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen.

Man benytter samtaleark; disse er i deres indhold forskellige fra afdeling til afdeling, men har et fælles layout. Som forberedelse til forældresamtalen har afdelingens lærere talt sammen om, hvad der er det væsentlige at få drøftet.

Samtalen skal som minimum omfatte følgende temaer:

  • hvilke mål der er blevet arbejdet med siden sidste forældresamtale
  • hvordan eleven trives i såvel timerne som frikvartererne
  • hvad elevens faglige udbytte er af såvel den faglige undervisning som den undervisning, der tager afsæt i tværgående emner og problemstillinger
  • hvordan elevens alsidige personlige udvikling er i forhold til de formulerede mål
  • hvilke mål der skal arbejdes med frem til den næste forældresamtale.

Samtalen skal være fremadrettet i forhold til den lagte udviklingsplan.

 

Forældremødet om klassen

I forældremødet om klassen deltager forældre, elever og nogle af afdelingens lærere.

Mødet handler om elevgruppens faglige, sociale og følelsesmæssige udvikling. Mødet er lærerstyret og har til hensigt at fremme et godt samarbejde mellem skole og forældre om klassens udvikling.

Antallet af forældremøder er afstemt efter de konstaterede behov.

  

Forældrecafé

Forældrecafeen er for afdelingens forældre og lærere. Der afholdes mindst 2 pr. skoleår.

Indholdet er emner, der er relevante for afdelingens forældre. Der vælges typisk et tema pr. cafe. Debatten kan indledes af børn, forældre, lærere eller ”eksperter”. Forældre fra andre afdelinger er velkomne, men temaerne er rettet mod en enkelt afdelings forældre. Nogle gange indledes aftenen i fællesskab med et oplæg for alle, og de efterfølgende drøftelser foregår på klassetrinsbasis.

Forældrecafeen er et tilbud til forældrene.

Eksempler på emner, man kan tage op:

  • børn og rusmidler
  • ”urolige” børn i indskolingen
  • opdragelse af børn
  • børn i overgangsalderen – forældre i puberteten
  • fortsat uddannelse efter skoletidens afslutning.



Temaaften

Temaaften er for alle skolens forældre eller for udvalgte grupper. Der afholdes mindst to pr. skoleår.

Indholdet er centrale emner hentet fra skolens pædagogiske grundlag. Formålet er, at forældrene skal få indsigt i skolens pædagogik og måde at undervise på.

Eksempler på temaer, man kan tage op:

  • Fælles Mål for elevernes alsidige personlige udvikling
  • Fælles Mål i de obligatoriske emner – hvordan kan forældrene støtte skolen i dens realisering af de fastsatte mål?
  • Fælles Mål på skolen – sådan arbejder vi
  • skolens læringsbegreber
  • konfliktløsning – en del af dagligdagen
  • projektarbejdsformen og den seneste bekendtgørelse for Projektopgaven.
  • evaluering – hvad er det?
  • eksempler på brug af dagbøger og portolio.