Det er med god grund, at der sættes fokus på sprogudviklingen netop i børnehaveklassen. Børnene bevæger sig fra en verden, hvor kendskab til skriftsproget ikke er en forudsætning for succes, til en verden, der er bygget på skriftsprog. Derfor har de fleste kommuner, som allerede nu gennemfører sprogvurderinger i børnehaveklassen, også valgt at sætte fokus på de sproglige forudsætninger, der har størst betydning for læsefærdigheden. Men det sproglige fundament er andet og mere end læsefærdigheder, når der skal arbejdes med elevernes alsidige udvikling, herunder udvikling af nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere samt tilegnelse af viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.

Børnene i børnehaveklassen skal både kunne forstå og producere sprog. Fælles for tale- og skriftsproget er brug og forståelse af ord og begreber. I løbet af børnehaveklassen forventes det, at børnene gradvist udvider deres sproglige kompetencer til at omfatte både tale- og skriftsprog.

Inspiration til sammensætning af sprogvurderingen

I skemaet ses, hvordan nogle kommuner har valgt at sammensætte deres sprogvurderinger i børnehaveklassen. I skemaet har kommunerne oplyst, hvilke færdigheder der vurderes inden for de fire overordnede sprogkategorier: tale, lytte, skrive, læse. Nogle kommuner kommer rundt om alle fire områder, andre om et eller flere områder. Det er helt op til den enkelte kommune eller skole at foretage en sådan afgrænsning og prioritering. Af skemaet ses også, at nogle kommuner har produceret egne materialer til brug ved sprogvurderingen; andre anvender allerede eksisterende materialer. Endvidere fremgår det, at adskillige kommuner har valgt ikke at have en fælles procedure på området. Det skal understreges, at oversigten bygger på en frivillig indberetning fra kommunerne, og at der ikke ligger en egentlig kvalitetsvurdering bag udvælgelse af kommuner. Listen er alene udarbejdet med henblik på at fungere som inspirationskatalog. Eventuelle supplerende oplysninger eller rettelser til oversigten sendes til helle.beknes@uvm.dk.

I skemaet ses en oversigt over nogle af de materialer, som kan anvendes i sprogvurderingen. Nogle materialer er på listen, fordi kommunerne har oplyst, at de anvender disse, andre er medtaget efter forslag fra forlagene. Listen er således ikke en fyldestgørende oversigt over eksisterende materialer, ligesom der ikke ligger en egentlig kvalitetsvurdering bag udvælgelse af materialerne. Oversigten er ligesom kommuneoversigten udarbejdet med henblik på at fungere som inspirationskatalog. Supplerende forslag til materialer modtages gerne (send til: helle.beknes@uvm.dk).

Ord med på vejen

Danmarks Evalueringsinstitut gennemførte i 2008 en undersøgelse af fem udvalgte kommuners erfaringer med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart. Undersøgelsens resultater er offentliggjort i rapporten Ord med på vejen, som kan downloades fra www.eva.dk. På baggrund af interviews og analyser af de fem kommuners erfaringer er formuleret en række "opmærksomhedspunkter", det vil sige punkter, der bør overvejes ved tilrettelæggelse af en sprogvurdering. I det følgende er med udgangspunkt i rapportens opmærksomhedspunkter formuleret svar på spørgsmål, som bør overvejes, når en sprogvurdering planlægges.

Hvad skal man være opmærksom på, når materialet udvælges?

• Et godt vurderingsmateriale giver praksisnære anvisninger på opfølgning, så vurderingsresultaterne er lettere at omsætte til handlinger og konkrete ændringer i den pædagogiske praksis. Dette er særligt vigtigt i de tilfælde, hvor børneklasselederen selv står for gennemførelsen af vurderingen og tilrettelæggelsen af opfølgningen.
• Når et materiale til vurdering af børns sprog er veldokumenteret og velbeskrevet, tydeliggøres formålet med og mulighederne eller begrænsningerne ved materialet over for de praktikere, som involveres i vurderingen.
• Viden om et vurderingsmateriales muligheder og begrænsninger kan — sammen med den generelle viden om børns sprog og sprogudvikling blandt de involverede — kvalificere et eventuelt tilvalg af supplerende vurderingsmaterialer i et egentligt batteri.
• Kollektive og individuelle vurderinger har forskellig udsagnskraft. Uanset hvilken form for vurdering af et barns sprog, man vælger, er det vigtigt, at fagpersonerne omkring barnet er meget bevidste om, hvad den pågældende vurdering kan sige noget om.
• Dialog med lærere og ressourcepersoner med særlig viden om børns sprogudvikling samt didaktisk og metodisk viden om læseundervisning kan dels kvalificere valget af vurderingsmaterialer og -metoder, dels understøtte børnehaveklasselederens arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der er tilpasset den samlede elevgruppe.

Hvad kan en sprogvurdering bruges til?

• En vurdering af børns sprog kan — ved brug af et redskab af god kvalitet — give et brugbart øjebliksbillede af relevante dele af et barns sprog, hvilket kan danne baggrund for en opfølgende og eventuelt ændret pædagogisk praksis. Dette øjebliksbillede kan med fordel kvalificeres gennem inddragelsen af relevante fagpersoner omkring barnet eller gruppen af børn.
• Der er en risiko for, at vurderingsresultater kan fylde for meget i kontakten til forældrene. Praktikerne skal fastholde en forståelse af vurderingerne som et pædagogisk arbejdsredskab mere end som en karakteristik af barnet.

Hvordan kan forskellige faggrupper bidrage til sprogvurderingen?

• Brugen af vurderinger af børns sprog nødvendiggør ofte kompetenceudviklingsforløb for praktikerne, idet disse ikke nødvendigvis føler sig tilstrækkeligt klædt på i forhold til arbejdet med vurderinger af børns sprog eller i forhold til viden om børns sprog generelt.
• Kommunale ressourcepersoner som talehørelærere, talehørekonsulenter og læsekonsulenter kan spille en central rolle i den daglige opkvalificering af praktikerne, i tilrettelæggelsen af kommunens kompetenceudviklingsstrategi og i implementeringen af og opfølgningen på denne.
• Fælles kompetenceudvikling kan være med til at forbedre samarbejdet om sprog på tværs af faggrupper.

Hvad skal medtænkes, hvis den opfølgende pædagogiske indsats skal vurderes?

• En effektundersøgelse kræver et solidt talmateriale (især før- og eftermålinger af børnenes sproglige kompetencer), et klart billede af indsatsen og en faglig viden på højt niveau om de komplekse kausale sammenhænge i forbindelse med sprogindlæring som en sådan effektundersøgelse skal søge at indfange.
• Offentliggørelse af data kan flytte fokus væk fra vurderingernes funktion som et internt arbejdsredskab for skolen og kan tænkes at øge risikoen for fænomenet "teaching to the test".
• Der kan opstå utilsigtede og uønskede negative effekter ved at arbejde med vurderinger af børns sprog. Disse effekter skal bevidst søges mindsket, for eksempel gennem fastholdelse af et syn på vurderingerne som primært et arbejdsredskab for børnehaveklasselederen og læreren.

Hvordan sikres den bedst mulige overlevering af viden ved overgang fra børnehave til børnehaveklasse og videre til 1. klasse?

• Overlevering fra børnehave til børnehaveklasse kan med fordel tilrettelægges, så den rummer både en skriftlig og mundtlig del. Et skriftligt dokument kan understøtte og supplere en mundtlig overlevering af viden mellem børnehave, SFO og børnehaveklasse ved at udgøre en ramme, som samarbejdet mellem parterne udfoldes inden for.
• En tydelig beskrivelse af, hvilke oplysninger der ifølge lovgivningen på området kan og må videreføres mellem myndigheder, skaber mindre usikkerhed i forbindelse med overleveringspraksissen. Dette er uddybet i Fælles Mål 2009, faghæftet for børnehaveklassen, afsnittet Overdragelse af information.
• En fastsættelse af rammerne, herunder ansvaret for overleveringssamarbejdet mellem børnehaveklasseleder og lærerne i fagene fra 1. klasse, vil understøtte samarbejdet og gøre det mindre afhængigt af enkeltpersoner.
• Skoleledelsens prioritering af overgangssamarbejdet i forbindelse med årsplanlægningen kan understøtte arbejdet med at skabe et sammenhængende læringsforløb for børnene.
• Elevplanen kan — i lighed med øvrige skriftlige dokumenter — udgøre en ramme for overgangssamarbejdet.
• Et aktivt valg af sprog som tema i elevplanen kan understøtte overlevering af viden om børns sproglige formåen og udvikling.

Sproglige færdigheder i børnehaveklassen — en sammenligning af årgang 2004 og 2007

1. Første del af undersøgelsen fokuserede på tre områder: sprogforståelse, sproglig opmærksomhed og spirende læsefærdigheder ved starten af børnehaveklassen i 2004. Undersøgelsen baserer sig på gruppeprøver af relativ kort varighed. 816 elever fordelt på 32 forskellige skoler deltog i undersøgelsen. Prøverne, som i den efterfølgende analyse viste sig at have god pålidelighed, blev gennemført med en halv klasse ad gangen. Denne del af undersøgelsen viste:
   1. at de fleste elever allerede ved starten af børnehaveklassen kan skelne mellem tal og bogstaver
   2. at færdighedsniveauet varierer meget fra skole til skole
   3. at bogstavkendskab og bogstav-lyd-kendskab var lidt bedre hos piger end hos drenge
   4. at færdighedsniveauet hos tosprogede elever især i prøverne af sprogforståelse (ordforråd og lytteforståelse) lå lavere end hos de øvrige elever.
      
      
2. Anden del af undersøgelsen fokuserede på læse- og skrivefærdigheder i 2. klasse for de elever, der deltog i undersøgelsens første del. Denne del af undersøgelsen viste:
   1. at børnehaveklassebørn, som scorede lavt på et kombineret mål af bogstavkendskab og fonembevidsthed, havde fire-fem gange større risiko end andre børn for at score lavt i prøver i læsning og stavning i 2. klasse
   2. at godt en tredjedel af de elever, som scorede lavt i læsning og stavning i 2. klasse, kunne identificeres ud fra forudsætningsprøverne i børnehaveklassen
   3. at sammenhængen mellem en gruppebaseret prøve i fonemopmærksomhed i børnehaveklassen og læsning i 2. klasse viste samme styrke som tidligere undersøgelser baseret på en individuel prøve i fonembevidsthed.
      
      
3. Tredje del af undersøgelsen var en gentagelse af første del, hvor der blev fokuseret på tre områder: sprogforståelse, sproglig opmærksomhed og spirende læsefærdigheder i starten af børnehaveklassen i 2007. Denne del af undersøgelsen viste:
   1. at årgang 2007 scorede lidt højere end årgang 2004 i prøver af bogstavkendskab — og på niveau med resultater fra slutningen af børnehaveklassen i en tidligere undersøgelse af årgang 1994
   2. at der ikke var signifikant forskel mellem årgang 2007 og årgang 2004 for de øvrige prøver
   3. at der var en klar tendens til, at de samme skoler scorede højt henholdsvist lavt i prøver i ordforråd og fonemopmærksomhed i 2004 og 2007
   4. at resultaterne af ordforrådsprøverne viste den stærkeste sammenhæng med sociokulturelle baggrundsvariable som hjemmesprog, læsevaner i hjemmet og længden af forældrenes uddannelse.