I det følgende præsenteres tre forskellige eksempler på, hvordan en kommune eller en skole kan beslutte at gennemføre en sprogvurdering. Eksemplerne er tænkt som inspirationsmateriale til den kommune eller skole, som vil i gang med at tilrettelægge eller revidere egen sprogvurdering.

Sprogkøbing Kommune

I Sprogkøbing Kommune har man besluttet at udarbejde fælles retningslinjer for sprogvurderingen i kommunens børnehaveklasser. Det er børnehaveklasselederne, som skal gennemføre vurderingerne i løbet af de første to uger af skoleåret. Vurderingen baseres på en gruppeprøve, som samlet set vil kunne gennemføres på 45 minutter. Det anbefales at gennemføre prøven over flere dage, så eleverne kun gennemfører en eller to delprøver ad gangen.

Kommunen har besluttet, at fokus i sprogvurderingen lægges på de sproglige færdigheder, som har dokumenteret betydning for senere udvikling af læsefærdigheder. Sprogvurderingen indgår i kommunens samlede handleplan for læsning. Desuden er der sat fokus på en systematisk opfølgning af sprogvurderingen, som på længere sigt kan være med til at opkvalificere viden om sprog i alle børnehaveklasseteam i kommunen.

Sprogvurderingen består af gruppeprøver til belysning af elevernes sprogforståelse, sproglige opmærksomhed og spirende læsefærdigheder. Konkret anvendes:

• Lytteforståelse, fra: Lytteforståelse 1 og 2, Jørgen Frost og Jørgen Christian Nielsen: IL-Basis, Dansk psykologisk Forlag, 1996.
• Ordforråd, fra: Find billedet, Ina Borstrøm og Dorthe Klint Pedersen: Læseevaluering på begyndertrinnet, Alinea, 2004.
• Bogstavudpegning, fra: Bogstavprøve 1, Holger Juul og Lene Møller: Skriftsproglig udvikling til 0.-6. klasse, Dansk psykologisk Forlag, 2009.
• Fonemopmærksomhed, fra: Forlydsopgave, Helen Nielsen: DLB-kendskab, Special-pædagogisk forlag, 2000.

Det er kommunens talehørelærere, som sammen med læsekonsulenten har sammensat vurderingsmaterialet. Sammen med materialet følger:

• en kort metodisk vejledning, som også indeholder skemaer til indskrivning af resultaterne
• en kursusdag om sprog og sprogudvikling for alle børnehaveklasseledere, assistenter og kommende 1.-klasse-lærere i dansk og matematik. Det er talehørekonsulenten og læsekonsulenten, som underviser på kurset.
• en opfølgende samtale mellem børnehaveklasseteamet og skolens talehørelærer med henblik på:
  • identifikation af eventuelle elever, som talehørelæreren skal undersøge yderligere
  • formulering af opfølgende initiativer og mål for sprogudviklingsarbejdet for hele klassen for de næste cirka to måneder
  • planlægning af konkrete datoer for årets supervisionsforløb
• løbende sprogudviklingssupervision fra talehørelæreren eller læsekonsulenten cirka hver anden måned hele skoleåret.

Kommunens talehørekonsulent udarbejder sammen med læsekonsulenten en resultatopgørelse for hele kommunen. Resultatopgørelsen anonymiseres, så de enkelte klasser og skoler ikke kan genkendes i materialet. Resultatopgørelsen skal bruges til vurdering af, om indsatsen bærer frugt. Kommunen har besluttet, at denne plan skal følges i tre år, hvorefter resultaterne analyseres, og planen justeres.

Sprogsted Kommune

I Sprogsted kommune har man valgt at gennemføre en ensartet sprogvurdering i alle børnehaveklasser. Det er kommunens talehørelærere, som står for dette. Der foretages en individuel undersøgelse af alle elever. Der afsættes cirka 30 minutter per elev til dette. I undersøgelsen følges op på nogle af de sproglige fokuspunkter, som blev vurderet i forbindelse med treårsscreeningen, suppleret med iagttagelser, som retter sig mod dels den kommende læse- og skriveundervisning, dels elevens forståelse af matematiske begreber.

Den individuelle testning suppleres med KTI (Kontrolleret Tegne Iagttagelse), som bruges til iagttagelse af elevernes impressive sprog (sprogforståelse).

Kommunen har endvidere besluttet at gennemføre de individuelle sprogvurderinger to gange i hver børnehaveklasse. Den obligatoriske sprogvurdering gennemføres i løbet af de første fire skoleuger med henblik på iværksættelse af opfølgende initiativer, som for eksempel særlig sprogstøtte til enkelte elever. Den anden gennemføres i de første to uger i maj, så der er tid til at iværksætte eller videreføre initiativer i forhold til de elever, som vurderes at have behov for særlig støtte i begyndelsen af 1. klasse.

Talehørelærerne eller læsekonsulenterne udarbejder en fælles kommunal resultatopgørelse efter hver testrunde. Desuden afholdes møde med børnehaveklasseteamet efter hver test.

Til den individuelle vurdering anvendes:

• Samtalebillede, fra: Den bagvendte verden, Helle Iben Bylander og Inge Benn Thomsen: Sprog og leg, Special-pædagogisk Forlag, 2008.
• Korrekt ordudtale, fra: Dukke med udtalefejl, Helle Iben Bylander og Inge Benn Thomsen: Sprog og leg, Special-pædagogisk Forlag, 2008.
• Matematiske begreber:
  • Let/tung, opad/nedad, rund/firkantet/trekantet fra: Maritta Møller Madsen: Klovnerier med begreber, Gyldendal, 2008.
  • Tal og mængdeforståelse 1-10, fra: Lis Pøhler: Indkøbsturen, Maaholms Forlag, 2004.
• Ordkendskab, fra: Find billedet, Ina Borstrøm og Dorthe Klint Pedersen: Læseevaluering på begyndertrinnet, Alinea, 2004.
• Bogstavbenævnelse, fra: Ina Borstrøm og Dorthe Klint Pedersen: Læseevaluering på begyndertrinnet, Alinea, 2004.

Til gruppeprøven anvendes:

• Sprogforståelse, fra: Birte Jensen og Tove Krogh: KTI — Kontrolleret Tegne Iagttagelse, Den Røde Serie nr. 37, Forlaget Skolepsykologi, 2009.

Skolen med de mange sprog

På skolen med de mange sprog er der en stor andel af elever med andet modersmål end dansk. Inden skolestart bliver alle kommunens tosprogede elever testet med Vis, hvad du kan, som kan downloades fra http://static.uvm.dk/publikationer/2007/sprogscreening/. Den del af materialet, som er beregnet til den tosprogede skolestarter, sætter alene fokus på barnets kommunikative kompetencer, det vil sige en vurdering af, hvordan barnet kan indgå i samtale på dansk.

Skolen har således allerede ved starten af børnehaveklassen et billede af de tosprogede børns talesproglige kompetencer og potentialer. Sprogvurderingen i begyndelsen af børnehaveklassen fokuserer derfor på de skriftsproglige forudsætninger. En del af eleverne kommer fra hjem, hvor der ikke er tradition for at læse og skrive, og skolen ønsker derfor at få et billede af elevernes fortrolighed med skriftsproget.

Der er to voksne til stede i skolens børnehaveklasser i alle timer, så den ene har mulighed for at samtale med en enkelt elev ad gangen, mens den anden arbejder med resten af gruppen. Skolen beregner, at der anvendes 20-30 minutter til individuel samtale med hver elev i forbindelse med sprogvurderingen. Desuden anvendes KTI med henblik på at få et billede af, hvordan eleverne forstår kollektive instruktioner.

Til den individuelle vurdering anvendes:

• Viden om skriftsprog, fra: Marie M. Clay og Kirsten Wangebo: Børns fornemmelse for skriftsprog, Alinea, 2005.
• Ordforråd, fra: Find billedet, Ina Borstrøm og Dorthe Klint Pedersen: Læseevaluering på begyndertrinnet, Alinea, 2004.
• Bogstavudpegning. Fra: Bogstavprøve 1, Holger Juul og Lene Møller: Skriftsproglig udvikling til 0.-6. klasse, Dansk psykologisk Forlag, 2009.

• Sprogforståelse. Fra: Birte Jensen og Tove Krogh: KTI — Kontrolleret Tegne Iagttagelse, Den Røde Serie nr. 37, Forlaget Skolepsykologi, 2009.
• Dialogisk Oplæsning — jævnfør Annette L. Christiansen og Jette Løntoft: Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen, Dansklærerforeningens Forlag, 2008.

Skolen har et velorganiseret teamsamarbejde om hver klasse. Teamet om børnehaveklassen mødes to timer hver uge. En gang om måneden deltager talehørelærer og læsevejleder i den første time af teammødet. Her fokuseres især på sprogudviklingen og ikke mindst på udviklingen af ordforrådet. Før skolestart er alle tosprogede børn som nævnt testet med Vis, hvad du kan. Herfra har børnehaveklasselederen nogle pejlemærker for elevens samtalekompetencer. Disse pejlemærker fastholdes gennem hele skoleåret.

Målet er, at eleven bliver en sikker sprogbruger på dansk, svarende til materialets trin 4: Eleven indgår sikkert og ubesværet i en samtale på dansk, udtrykker sig nuanceret og selvstændigt om mange forskellige emner og forhold. Kommunikationen er flydende og foregår ofte på elevens initiativ.

Hvis elevens samtalekompetence vurderes til at være på trin 2: Usikker sprogbruger på dansk eller derover suppleres med Vurdering af skolestarters ordforråd (fra Vis, hvad du kan), samt systematiske iagttagelser fra den daglige undervisning. I samarbejde mellem skolens talehørelærer, læsevejleder og børnehaveklasseleder lægges et individuelt program for sprogudviklingen for hver elev. Programmet evalueres og justeres cirka hver anden måned gennem hele skoleåret.