Forord

De fleste børn har et velfungerende talesprog — og en imponerende sproglig udvikling bag sig - når de starter skolegangen i børnehaveklassen. Børnene har lært sig talesproget og gjort erfaringer med skriftsproget igennem mange forskellige former for samvær, leg og kommunikation. I skolen møder de nye sproglige udfordringer, og beherskelse af det skrevne sprog, at kunne skrive og læse, får stadig større betydning.

Det er vigtigt lige fra starten af skolegangen at identificere de børn, der er sprogligt usikre, og tilgodese deres behov for særlig opmærksomhed og støtte, ligesom det skal sikres, at de børn, der allerede ved skolestart har knækket læsekoden, eller som er lige på nippet til det, får passende udfordringer, der bringer dem videre i deres tale- og skriftsproglige udvikling.

For at skabe de bedste forudsætninger for at børnehaveklasselederen kan planlægge og tilrettelægge sin undervisning under hensyntagen til det enkelte barns sproglige kompetencer og potentialer, skal der fra starten af børnehaveklassen foretages en sprogvurdering af børnene. Resultaterne af sprogvurderingen bruges ved tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning, der med børnehaveklassens obligatoriske temaer som indholdsmæssige omdrejningspunkter tilgodeser og udfordrer børnenes aktuelle sproglige kompetencer og forudsætninger, med henblik på at børnene vedvarende udvikler deres tale- og skriftsproglige kompetencer i skolens undervisning.

Materialet Inspiration til sprogvurdering i børnehaveklassen henvender sig først og fremmest til de kommuner og skoler, der har begrænsede eller ingen erfaringer med tilrettelæggelse af systematisk sprogvurdering i børnehaveklassen, men også kommuner og skoler, som gennem en periode har arbejdet med kortlægning af børnegruppens sproglige forudsætninger i børnehaveklassen, kan forhåbentlig finde inspiration til kvalificering og videreudvikling af igangværende initiativer.

Peter Grønnegård
Afdelingschef
Undervisningsministeriet
Maj 2009

Indledning

Fra den 1. august 2009 indføres en obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, så undervisningen fra skoleårets start kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger.

Dette inspirationsmateriale om sprogvurderingen indeholder dels en kort introducerende del, som beskriver baggrunden for og formålet med sprogvurderingen, dels en metodisk del med ideer til gennemførelse og opfølgning af sprogvurderingen.

I publikationen indgår to bilag:

• En oversigt over de sprogvurderinger, som p.t. allerede finder sted i mange kommuner
• En oversigt over nogle af de eksisterende materialer, som kan indgå i sprogvurderingen.

Sprogvurdering i børnehaveklassen

Fra skoleåret 2009/2010 skal der gennemføres obligatorisk sprogvurdering af alle børn i starten af børnehaveklassen, så undervisningen fra skoleårets start kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger.

Hvad skal sprogvurderingen indeholde?

Sprogvurderingen skal finde sted i starten af børnehaveklassen. Det er den enkelte kommune eller skole, der beslutter, hvordan denne vurdering skal foregå. Det er ikke nærmere defineret, hvilke sproglige områder sprogvurderingen skal omfatte, ligesom der heller ikke er faste rammer for, hvordan vurderingen kan finde sted. Det skal understreges, at der ikke er noget centralt krav om en fælles kommunal procedure. Mange kommuner foretager imidlertid allerede nu sprogvurderinger i børnehaveklasserne efter fælles retningslinjer. Til inspiration er der samlet en oversigt over indhold og omfang af sådanne vurderinger, der sammen med kontaktoplysninger kan ses i skematisk form her.

Sprogvurderingen skal bruges til planlægning af undervisningen i børnehaveklassens temaer med udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger. Bekendtgørelsen om undervisning i børnehaveklassen indeholder trinmål og indholdsbeskrivelse for undervisningen i temaet Sprog og udtryksformer. Af bilag 1 fremgår desuden, at "Arbejdet med sprog og udtryksformer skal indgå som en dimension i de øvrige obligatoriske temaer. Børnene skal udvikle kendskab til temaernes særlige sprog og udtryksformer, som muliggør, at de kan forstå og udtrykke forskellige grader af præcision. Undervisningen skal sigte mod, at børnenes sprog udvikles, så de kan beskrive, navngive og tale om oplevelser, iagttagelser, genstande og fænomener inden for hvert tema."

Hvem skal informeres om resultaterne af sprogvurderingen?

Ifølge bekendtgørelsen om børnehaveklassens undervisning skal resultaterne af sprogvurderingen indgå i elevplanen for børnehaveklassen. Disse resultater kan yderligere uddybes ved en skole-hjem-samtale, ligesom det vil være naturligt, at resultaterne videreformidles til og drøftes med de øvrige voksne, som har deres virke i børnehaveklasseteamet.

Hvem skal foretage sprogvurderingen?

Det er op til den enkelte kommune eller skole at beslutte, hvem der skal foretage sprogvurderingen. Nogle kommuner har allerede valgt at indføre en fælles procedure i alle børnehaveklasser. I nogle kommuner indgår talehørelærerne i arbejdet, andre steder inddrages skolens læsevejleder, specialundervisningskoordinator eller psykolog. Hvis det er børnehaveklasselederen, som gennemfører sprogvurderingen, vil det være hensigtsmæssigt at sikre, at hun har mulighed for at drøfte resultaterne og forslag til opfølgende initiativer med for eksempel talehørelærer eller andre med særlig viden om tale- og skriftsprogsudvikling.

Hvornår skal sprogvurderingen foretages?

Sprogvurderingen skal foretages i begyndelsen af skoleåret, så årets undervisning kan tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs aktuelle sproglige kompetencer og forudsætninger. Børnehaveklasselederen vil med udgangspunkt i resultaterne fra sprogvurderingen have bedre grundlag for at differentiere undervisningen under hensyntagen til såvel det enkelte barns som hele gruppens sproglige kompetencer.

Sprogvurdering — hvorfor?

Det er med god grund, at der sættes fokus på sprogudviklingen netop i børnehaveklassen. Børnene bevæger sig fra en verden, hvor kendskab til skriftsproget ikke er en forudsætning for succes, til en verden, der er bygget på skriftsprog. Derfor har de fleste kommuner, som allerede nu gennemfører sprogvurderinger i børnehaveklassen, også valgt at sætte fokus på de sproglige forudsætninger, der har størst betydning for læsefærdigheden. Men det sproglige fundament er andet og mere end læsefærdigheder, når der skal arbejdes med elevernes alsidige udvikling, herunder udvikling af nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere samt tilegnelse af viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.

Børnene i børnehaveklassen skal både kunne forstå og producere sprog. Fælles for tale- og skriftsproget er brug og forståelse af ord og begreber. I løbet af børnehaveklassen forventes det, at børnene gradvist udvider deres sproglige kompetencer til at omfatte både tale- og skriftsprog.

Inspiration til sammensætning af sprogvurderingen

I skemaet ses, hvordan nogle kommuner har valgt at sammensætte deres sprogvurderinger i børnehaveklassen. I skemaet har kommunerne oplyst, hvilke færdigheder der vurderes inden for de fire overordnede sprogkategorier: tale, lytte, skrive, læse. Nogle kommuner kommer rundt om alle fire områder, andre om et eller flere områder. Det er helt op til den enkelte kommune eller skole at foretage en sådan afgrænsning og prioritering. Af skemaet ses også, at nogle kommuner har produceret egne materialer til brug ved sprogvurderingen; andre anvender allerede eksisterende materialer. Endvidere fremgår det, at adskillige kommuner har valgt ikke at have en fælles procedure på området. Det skal understreges, at oversigten bygger på en frivillig indberetning fra kommunerne, og at der ikke ligger en egentlig kvalitetsvurdering bag udvælgelse af kommuner. Listen er alene udarbejdet med henblik på at fungere som inspirationskatalog. Eventuelle supplerende oplysninger eller rettelser til oversigten sendes til helle.beknes@uvm.dk.

I skemaet ses en oversigt over nogle af de materialer, som kan anvendes i sprogvurderingen. Nogle materialer er på listen, fordi kommunerne har oplyst, at de anvender disse, andre er medtaget efter forslag fra forlagene. Listen er således ikke en fyldestgørende oversigt over eksisterende materialer, ligesom der ikke ligger en egentlig kvalitetsvurdering bag udvælgelse af materialerne. Oversigten er ligesom kommuneoversigten udarbejdet med henblik på at fungere som inspirationskatalog. Supplerende forslag til materialer modtages gerne (send til: helle.beknes@uvm.dk).

Ord med på vejen

Danmarks Evalueringsinstitut gennemførte i 2008 en undersøgelse af fem udvalgte kommuners erfaringer med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart. Undersøgelsens resultater er offentliggjort i rapporten Ord med på vejen, som kan downloades fra www.eva.dk. På baggrund af interviews og analyser af de fem kommuners erfaringer er formuleret en række "opmærksomhedspunkter", det vil sige punkter, der bør overvejes ved tilrettelæggelse af en sprogvurdering. I det følgende er med udgangspunkt i rapportens opmærksomhedspunkter formuleret svar på spørgsmål, som bør overvejes, når en sprogvurdering planlægges.

Hvad skal man være opmærksom på, når materialet udvælges?

• Et godt vurderingsmateriale giver praksisnære anvisninger på opfølgning, så vurderingsresultaterne er lettere at omsætte til handlinger og konkrete ændringer i den pædagogiske praksis. Dette er særligt vigtigt i de tilfælde, hvor børnehaveklasselederen selv står for gennemførelsen af vurderingen og tilrettelæggelsen af opfølgningen.
• Når et materiale til vurdering af børns sprog er veldokumenteret og velbeskrevet, tydeliggøres formålet med og mulighederne eller begrænsningerne ved materialet over for de praktikere, som involveres i vurderingen.
• Viden om et vurderingsmateriales muligheder og begrænsninger kan — sammen med den generelle viden om børns sprog og sprogudvikling blandt de involverede — kvalificere et eventuelt tilvalg af supplerende vurderingsmaterialer i et egentligt batteri.
• Kollektive og individuelle vurderinger har forskellig udsagnskraft. Uanset hvilken form for vurdering af et barns sprog, man vælger, er det vigtigt, at fagpersonerne omkring barnet er meget bevidste om, hvad den pågældende vurdering kan sige noget om.
• Dialog med lærere og ressourcepersoner med særlig viden om børns sprogudvikling samt didaktisk og metodisk viden om læseundervisning kan dels kvalificere valget af vurderingsmaterialer og -metoder, dels understøtte børnehaveklasselederens arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der er tilpasset den samlede elevgruppe.

Hvad kan en sprogvurdering bruges til?

• En vurdering af børns sprog kan — ved brug af et redskab af god kvalitet — give et brugbart øjebliksbillede af relevante dele af et barns sprog, hvilket kan danne baggrund for en opfølgende og eventuelt ændret pædagogisk praksis. Dette øjebliksbillede kan med fordel kvalificeres gennem inddragelsen af relevante fagpersoner omkring barnet eller gruppen af børn.
• Der er en risiko for, at vurderingsresultater kan fylde for meget i kontakten til forældrene. Praktikerne skal fastholde en forståelse af vurderingerne som et pædagogisk arbejdsredskab mere end som en karakteristik af barnet.

Hvordan kan forskellige faggrupper bidrage til sprogvurderingen?

• Brugen af vurderinger af børns sprog nødvendiggør ofte kompetenceudviklingsforløb for praktikerne, idet disse ikke nødvendigvis føler sig tilstrækkeligt klædt på i forhold til arbejdet med vurderinger af børns sprog eller i forhold til viden om børns sprog generelt.
• Kommunale ressourcepersoner som talehørelærere, talehørekonsulenter og læsekonsulenter kan spille en central rolle i den daglige opkvalificering af praktikerne, i tilrettelæggelsen af kommunens kompetenceudviklingsstrategi og i implementeringen af og opfølgningen på denne.
• Fælles kompetenceudvikling kan være med til at forbedre samarbejdet om sprog på tværs af faggrupper.

Hvad skal medtænkes, hvis den opfølgende pædagogiske indsats skal vurderes?

• En effektundersøgelse kræver et solidt talmateriale (især før- og eftermålinger af børnenes sproglige kompetencer), et klart billede af indsatsen og en faglig viden på højt niveau om de komplekse kausale sammenhænge i forbindelse med sprogindlæring som en sådan effektundersøgelse skal søge at indfange.
• Offentliggørelse af data kan flytte fokus væk fra vurderingernes funktion som et internt arbejdsredskab for skolen og kan tænkes at øge risikoen for fænomenet "teaching to the test".
• Der kan opstå utilsigtede og uønskede negative effekter ved at arbejde med vurderinger af børns sprog. Disse effekter skal bevidst søges mindsket, for eksempel gennem fastholdelse af et syn på vurderingerne som primært et arbejdsredskab for børnehaveklasselederen og læreren.

Hvordan sikres den bedst mulige overlevering af viden ved overgang fra børnehave til børnehaveklasse og videre til 1. klasse?

• Overlevering fra børnehave til børnehaveklasse kan med fordel tilrettelægges, så den rummer både en skriftlig og mundtlig del. Et skriftligt dokument kan understøtte og supplere en mundtlig overlevering af viden mellem børnehave, SFO og børnehaveklasse ved at udgøre en ramme, som samarbejdet mellem parterne udfoldes inden for.
• En tydelig beskrivelse af, hvilke oplysninger der ifølge lovgivningen på området kan og må videreføres mellem myndigheder, skaber mindre usikkerhed i forbindelse med overleveringspraksissen. Dette er uddybet i Fælles Mål 2009, faghæftet for børnehaveklassen, afsnittet Overdragelse af information.
• En fastsættelse af rammerne, herunder ansvaret for overleveringssamarbejdet mellem børnehaveklasseleder og lærerne i fagene fra 1. klasse, vil understøtte samarbejdet og gøre det mindre afhængigt af enkeltpersoner.
• Skoleledelsens prioritering af overgangssamarbejdet i forbindelse med årsplanlægningen kan understøtte arbejdet med at skabe et sammenhængende læringsforløb for børnene.
• Elevplanen kan — i lighed med øvrige skriftlige dokumenter — udgøre en ramme for overgangssamarbejdet.
• Et aktivt valg af sprog som tema i elevplanen kan understøtte overlevering af viden om børns sproglige formåen og udvikling.

Sproglige færdigheder i børnehaveklassen — en sammenligning af årgang 2004 og 2007

1. Første del af undersøgelsen fokuserede på tre områder: sprogforståelse, sproglig opmærksomhed og spirende læsefærdigheder ved starten af børnehaveklassen i 2004. Undersøgelsen baserer sig på gruppeprøver af relativ kort varighed. 816 elever fordelt på 32 forskellige skoler deltog i undersøgelsen. Prøverne, som i den efterfølgende analyse viste sig at have god pålidelighed, blev gennemført med en halv klasse ad gangen. Denne del af undersøgelsen viste:
   1. at de fleste elever allerede ved starten af børnehaveklassen kan skelne mellem tal og bogstaver
   2. at færdighedsniveauet varierer meget fra skole til skole
   3. at bogstavkendskab og bogstav-lyd-kendskab var lidt bedre hos piger end hos drenge
   4. at færdighedsniveauet hos tosprogede elever især i prøverne af sprogforståelse (ordforråd og lytteforståelse) lå lavere end hos de øvrige elever.
      
      
2. Anden del af undersøgelsen fokuserede på læse- og skrivefærdigheder i 2. klasse for de elever, der deltog i undersøgelsens første del. Denne del af undersøgelsen viste:
   1. at børnehaveklassebørn, som scorede lavt på et kombineret mål af bogstavkendskab og fonembevidsthed, havde fire-fem gange større risiko end andre børn for at score lavt i prøver i læsning og stavning i 2. klasse
   2. at godt en tredjedel af de elever, som scorede lavt i læsning og stavning i 2. klasse, kunne identificeres ud fra forudsætningsprøverne i børnehaveklassen
   3. at sammenhængen mellem en gruppebaseret prøve i fonemopmærksomhed i børnehaveklassen og læsning i 2. klasse viste samme styrke som tidligere undersøgelser baseret på en individuel prøve i fonembevidsthed.
      
      
3. Tredje del af undersøgelsen var en gentagelse af første del, hvor der blev fokuseret på tre områder: sprogforståelse, sproglig opmærksomhed og spirende læsefærdigheder i starten af børnehaveklassen i 2007. Denne del af undersøgelsen viste:
   1. at årgang 2007 scorede lidt højere end årgang 2004 i prøver af bogstavkendskab — og på niveau med resultater fra slutningen af børnehaveklassen i en tidligere undersøgelse af årgang 1994
   2. at der ikke var signifikant forskel mellem årgang 2007 og årgang 2004 for de øvrige prøver
   3. at der var en klar tendens til, at de samme skoler scorede højt henholdsvist lavt i prøver i ordforråd og fonemopmærksomhed i 2004 og 2007
   4. at resultaterne af ordforrådsprøverne viste den stærkeste sammenhæng med sociokulturelle baggrundsvariable som hjemmesprog, læsevaner i hjemmet og længden af forældrenes uddannelse.

Eksempler på sprogvurderinger

I det følgende præsenteres tre forskellige eksempler på, hvordan en kommune eller en skole kan beslutte at gennemføre en sprogvurdering. Eksemplerne er tænkt som inspirationsmateriale til den kommune eller skole, som vil i gang med at tilrettelægge eller revidere egen sprogvurdering.

Sprogkøbing Kommune

I Sprogkøbing Kommune har man besluttet at udarbejde fælles retningslinjer for sprogvurderingen i kommunens børnehaveklasser. Det er børnehaveklasselederne, som skal gennemføre vurderingerne i løbet af de første to uger af skoleåret. Vurderingen baseres på en gruppeprøve, som samlet set vil kunne gennemføres på 45 minutter. Det anbefales at gennemføre prøven over flere dage, så eleverne kun gennemfører en eller to delprøver ad gangen.

Kommunen har besluttet, at fokus i sprogvurderingen lægges på de sproglige færdigheder, som har dokumenteret betydning for senere udvikling af læsefærdigheder. Sprogvurderingen indgår i kommunens samlede handleplan for læsning. Desuden er der sat fokus på en systematisk opfølgning af sprogvurderingen, som på længere sigt kan være med til at opkvalificere viden om sprog i alle børnehaveklasseteam i kommunen.

Sprogvurderingen består af gruppeprøver til belysning af elevernes sprogforståelse, sproglige opmærksomhed og spirende læsefærdigheder. Konkret anvendes:

• Lytteforståelse, fra: Lytteforståelse 1 og 2, Jørgen Frost og Jørgen Christian Nielsen: IL-Basis, Dansk psykologisk Forlag, 1996.
• Ordforråd, fra: Find billedet, Ina Borstrøm og Dorthe Klint Pedersen: Læseevaluering på begyndertrinnet, Alinea, 2004.
• Bogstavudpegning, fra: Bogstavprøve 1, Holger Juul og Lene Møller: Skriftsproglig udvikling til 0.-6. klasse, Dansk psykologisk Forlag, 2009.
• Fonemopmærksomhed, fra: Forlydsopgave, Helen Nielsen: DLB-kendskab, Special-pædagogisk forlag, 2000.

Det er kommunens talehørelærere, som sammen med læsekonsulenten har sammensat vurderingsmaterialet. Sammen med materialet følger:

• en kort metodisk vejledning, som også indeholder skemaer til indskrivning af resultaterne
• en kursusdag om sprog og sprogudvikling for alle børnehaveklasseledere, assistenter og kommende 1.-klasse-lærere i dansk og matematik. Det er talehørekonsulenten og læsekonsulenten, som underviser på kurset.
• en opfølgende samtale mellem børnehaveklasseteamet og skolens talehørelærer med henblik på:
  • identifikation af eventuelle elever, som talehørelæreren skal undersøge yderligere
  • formulering af opfølgende initiativer og mål for sprogudviklingsarbejdet for hele klassen for de næste cirka to måneder
  • planlægning af konkrete datoer for årets supervisionsforløb
• løbende sprogudviklingssupervision fra talehørelæreren cirka hver anden måned hele skoleåret.

Kommunens talehørekonsulent udarbejder sammen med læsekonsulenten en resultatopgørelse for hele kommunen. Resultatopgørelsen anonymiseres, så de enkelte klasser og skoler ikke kan genkendes i materialet. Resultatopgørelsen skal bruges til vurdering af, om indsatsen bærer frugt. Kommunen har besluttet, at denne plan skal følges i tre år, hvorefter resultaterne analyseres, og planen justeres.

Sprogsted Kommune

I Sprogsted kommune har man valgt at gennemføre en ensartet sprogvurdering i alle børnehaveklasser. Det er kommunens talehørelærere, som står for dette. Der foretages en individuel undersøgelse af alle elever. Der afsættes cirka 30 minutter per elev til dette. I undersøgelsen følges op på nogle af de sproglige fokuspunkter, som blev vurderet i forbindelse med treårsscreeningen, suppleret med iagttagelser, som retter sig mod dels den kommende læse- og skriveundervisning, dels elevens forståelse af matematiske begreber.

Den individuelle testning suppleres med KTI (Kontrolleret Tegne Iagttagelse), som bruges til iagttagelse af elevernes impressive sprog (sprogforståelse).

Kommunen har endvidere besluttet at gennemføre de individuelle sprogvurderinger to gange i hver børnehaveklasse. Den obligatoriske sprogvurdering gennemføres i løbet af de første fire skoleuger med henblik på iværksættelse af opfølgende initiativer, som for eksempel særlig sprogstøtte til enkelte elever. Den anden gennemføres i de første to uger i maj, så der er tid til at iværksætte eller videreføre initiativer i forhold til de elever, som vurderes at have behov for særlig støtte i begyndelsen af 1. klasse.

Talehørelærerne udarbejder en fælles kommunal resultatopgørelse efter hver testrunde. Desuden afholdes møde med børnehaveklasseteamet efter hver test.

Til den individuelle vurdering anvendes:

• Samtalebillede, fra: Den bagvendte verden, Helle Iben Bylander og Inge Benn Thomsen: Sprog og leg, Special-pædagogisk Forlag, 2008.
• Korrekt ordudtale, fra: Dukke med udtalefejl, Helle Iben Bylander og Inge Benn Thomsen: Sprog og leg, Special-pædagogisk Forlag, 2008.
• Matematiske begreber:
  • Let/tung, opad/nedad, rund/firkantet/trekantet fra: Maritta Møller Madsen: Klovnerier med begreber, Gyldendal, 2008.
  • Tal og mængdeforståelse 1-10, fra: Lis Pøhler: Indkøbsturen, Maaholms Forlag, 2004.
• Ordkendskab, fra: Find billedet, Ina Borstrøm og Dorthe Klint Pedersen: Læseevaluering på begyndertrinnet, Alinea, 2004.
• Bogstavbenævnelse, fra: Ina Borstrøm og Dorthe Klint Pedersen: Læseevaluering på begyndertrinnet, Alinea, 2004.

Til gruppeprøven anvendes:

• Sprogforståelse, fra: Birte Jensen og Tove Krogh: KTI — Kontrolleret Tegne Iagttagelse, Den Røde Serie nr. 37, Forlaget Skolepsykologi, 2009.

Skolen med de mange sprog

På skolen med de mange sprog er der en stor andel af elever med andet modersmål end dansk. Inden skolestart bliver alle kommunens tosprogede elever testet med Vis, hvad du kan, som kan downloades fra http://static.uvm.dk/publikationer/2007/sprogscreening/. Den del af materialet, som er beregnet til den tosprogede skolestarter, sætter alene fokus på barnets kommunikative kompetencer, det vil sige en vurdering af, hvordan barnet kan indgå i samtale på dansk.

Skolen har således allerede ved starten af børnehaveklassen et billede af de tosprogede børns talesproglige kompetencer og potentialer. Sprogvurderingen i begyndelsen af børnehaveklassen fokuserer derfor på de skriftsproglige forudsætninger. En del af eleverne kommer fra hjem, hvor der ikke er tradition for at læse og skrive, og skolen ønsker derfor at få et billede af elevernes fortrolighed med skriftsproget.

Der er to voksne til stede i skolens børnehaveklasser i alle timer, så den ene har mulighed for at samtale med en enkelt elev ad gangen, mens den anden arbejder med resten af gruppen. Skolen beregner, at der anvendes 20-30 minutter til individuel samtale med hver elev i forbindelse med sprogvurderingen. Desuden anvendes KTI med henblik på at få et billede af, hvordan eleverne forstår kollektive instruktioner.

Til den individuelle vurdering anvendes:

• Viden om skriftsprog, fra: Marie M. Clay og Kirsten Wangebo: Børns fornemmelse for skriftsprog, Alinea, 2005.
• Ordforråd, fra: Find billedet, Ina Borstrøm og Dorthe Klint Pedersen: Læseevaluering på begyndertrinnet, Alinea, 2004.
• Bogstavudpegning. Fra: Bogstavprøve 1, Holger Juul og Lene Møller: Skriftsproglig udvikling til 0.-6. klasse, Dansk psykologisk Forlag, 2009.

• Sprogforståelse. Fra: Birte Jensen og Tove Krogh: KTI — Kontrolleret Tegne Iagttagelse, Den Røde Serie nr. 37, Forlaget Skolepsykologi, 2009.
• Dialogisk Oplæsning — jævnfør Annette L. Christiansen og Jette Løntoft: Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen, Dansklærerforeningens Forlag, 2008.

Skolen har et velorganiseret teamsamarbejde om hver klasse. Teamet om børnehaveklassen mødes to timer hver uge. En gang om måneden deltager talehørelærer og læsevejleder i den første time af teammødet. Her fokuseres især på sprogudviklingen og ikke mindst på udviklingen af ordforrådet. Før skolestart er alle tosprogede børn som nævnt testet med Vis, hvad du kan. Herfra har børnehaveklasselederen nogle pejlemærker for elevens samtalekompetencer. Disse pejlemærker fastholdes gennem hele skoleåret.

Målet er, at eleven bliver en sikker sprogbruger på dansk, svarende til materialets trin 4: Eleven indgår sikkert og ubesværet i en samtale på dansk, udtrykker sig nuanceret og selvstændigt om mange forskellige emner og forhold. Kommunikationen er flydende og foregår ofte på elevens initiativ.

Hvis elevens samtalekompetence vurderes til at være på trin 2: Usikker sprogbruger på dansk eller derover suppleres med Vurdering af skolestarters ordforråd (fra Vis, hvad du kan), samt systematiske iagttagelser fra den daglige undervisning. I samarbejde mellem skolens talehørelærer, læsevejleder og børnehaveklasseleder lægges et individuelt program for sprogudviklingen for hver elev. Programmet evalueres og justeres cirka hver anden måned gennem hele skoleåret.