Forsiden  Næste kapitel









Forside
Introduktion
Forord

Indledning
Del 1: Inspiration
Del 2: Evaluering
Del 3: Sundhedspolitik

Kolofon
Temahæfteserien

Printudgaver (pdf):
Samlet udgave
Del 1: Inspiration
Del 2: Evaluering
Del 3: Sundhedspolitik
[ Undervisningsministeriets logo ]






Observation af handlekompetencer


Læreren kan iagttage, om eleven bliver bedre og dygtigere til at håndtere de formulerede tegn. Eleverne kan desuden støttes i at foretage iagttagelser af sig selv. Kapitlet om handlekompetence kan sammenfattes i nedenstående model om kriterier, tegn og værktøjer i forhold til udvikling af handlekompetence:

Kriterier

Tegn

Værktøjer

Læring

Handlekompe-tence

Viden og indsigt

Refleksion

Engagement

Feedback

Visioner

Observation

Handle-erfaringer

Dialog



Praksiseksempel: Arbejde med argumentation

På en skole havde et lærerteam i 8. klasse besluttet sig for at sætte fokus på tegnet, at eleven kan argumentere for sine valg. Klassen blev efterfølgende informeret om, at i de følgende to måneder ville et af målene med undervisningen være, at eleverne blev bedre til at argumentere for deres valg. Eleverne blev bedt om at foretage en individuel refleksion over egen kompetence i forhold til argumentationer. Refleksionerne blev noteret.

Spørgsmålene var:

  • Er der bestemte valg, jeg er særlig god til at argumentere for?

  • Er der bestemte valg, jeg har svært ved at argumentere for?

  • Hvad vil jeg gerne blive bedre til?

Eleverne udvekslede efterfølgende de individuelle refleksioner i mindre grupper. Grupperne præsenterede deres proces for klassen som helhed, og i en dialog mellem lærer og elever blev der formuleret fælles læringsmål samt drøftet, hvordan målene bedst kunne nås. De fælles læringsmål samt beslutninger om, hvilke midler der skulle anvendes, blev noteret på vægaviser, som blev hængt op i klassen.

Lærerne tilgodeså i undervisningen at arbejde målrettet med at støtte og udfordre eleverne i deres argumentationsevner. Der blev foretaget en løbende evaluering, i forhold til hvad der var planlagt.

Der foregik en løbende dialog imellem elever og lærere om:

  • Går det i den rigtige retning?

  • Bliver vi bedre til at argumentere for vores valg?

  • Skal vi justere på mål, indhold og aktiviteter?

Efter de to måneders forløb blev der foretaget evaluering af resultaterne af forløbet. Den enkelte elev foretog for det første en selvevaluering med udgangspunkt i de refleksioner, som eleven havde noteret to måneder tidligere.

Spørgsmålene hertil var:

  • Er jeg blevet bedre til at argumentere for det, jeg var god til?

  • Er jeg blevet bedre til at argumentere for det, jeg syntes var svært?

Dernæst var der en klassedialog om, hvorvidt de opstillede læringsmål var nået, hvorfor/hvorfor ikke, samt om, hvilke konsekvenser det skulle have for det fremtidige arbejde. Læreren deltog aktivt i vurderingen af ovenstående spørgsmål.