Sundhedsundervisningen

Kriterierne for sundhedsundervisningen er, at skolens sundhedsundervisning skal indeholde en række forskelligartede temaer, at sundhedsundervisning skal være baseret på et positivt og bredt sundhedsbegreb, og at undervisningen skal tilrettelægges ud fra de tre faglige synsvinkler.

Temaer og mål

I Fælles Mål, faghæfte 21, er der formuleret tre centrale kundskabs- og færdighedsområder.

• Undersøgelse af årsager og betydning.
  
  
• Udvikling af visioner og alternativer.
  
  
• Handling og forandring.

Formålet med skolens sundhedsundervisning er, at undervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler handlekompetence. For at fremme dette mål skal undervisningen tilrettelægges på den måde, at emner og problemstillinger bliver belyst ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. De temaer, som undervisningen for 1. til 9. klasse skal behandle, er ligeledes opstillet. De er som følger:

1. til 3. klasse

Undervisningen skal udvikle elevernes bevidsthed om sund mad, bevægelse samt fysisk og psykisk velvære. Elevernes nære omgivelser og dagligdag skal være det centrale i undervisningen.

Kvalitet skal vurderes på, om undervisningen indeholder følgende temaer:

• Personlig udvikling gennem natur- og kulturoplevelser.
  
  
• Madkultur og bevægelse.
  
  
• Krop, kropsbevidsthed og kropssprog.
  
  
• Tolerance i forhold til forskellige kulturer.
  
  
• Boligen som ramme for indretning, familieformer og øvrige netværk.

4. til 6. klasse

Undervisningen skal stadig tage udgangspunkt i de nære forhold, men inddrage større fællesskaber og netværk.

Kvalitet skal vurderes på, om undervisningen indeholder følgende temategn:

• Sundhed, vaner og livsstil.
  
  
• Fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
  
  
• Seksualitet, lyst og sansning.
  
  
• Familie, bolig og sundhed.
  
  
• Sociale netværk.

7. til 9. klasse

Undervisningen skal beskæftige sig med komplekse sammenhænge, for eksempel at se sundhedsbegreber i et globalt perspektiv.

Kvaliteten skal vurderes på, om undervisningen indeholder følgende temategn:

• Fred og sundhed.
  
  
• Miljø og sundhed.
  
  
• Samliv.
  
  
• Sex, sundhed og sygdom. 

Det positive og brede sundhedsbegreb

For at nå målene i Fælles Mål, faghæfte 21, skal undervisningen være baseret på et positivt og bredt sundhedsbegreb. I den forbindelse skal sundhedsundervisningen både beskæftige sig med fremme af psykisk, fysisk og socialt velvære samt forebygge sygdom, hvor der også skal undervises i livsstils- og levevilkårsfaktorers betydning for sundhed.

Erfaringerne fra de sundhedsfremmende skoler viser, at det er en udfordring at arbejde med forebyggelse af sygdom samtidig med det velværefremmende. Det er vigtigt i planlægnings- og evalueringsfaserne at have fokus på begge aspekter.

Erfaringerne fra de sundhedsfremmende skoler viser desuden, at det er en udfordring at arbejde med både livsstils- og levevilkårsfaktorer og deres betydning for sundhed. Det er vigtigt i planlægnings- og evalueringsfaserne at have fokus på begge aspekter.

Evaluering af det enkelte sundhedsundervisningsforløb skal derfor tage udgangspunkt i følgende spørgsmål, der er grundlag for såvel den formative som den summative evaluering af, om undervisningen bygger på det positive og brede sundhedsbegreb:

• Har læreren undervist i temaets sygdomsforebyggende aspekter?
  
  
• Har læreren undervist i temaets velværefremmende aspekter?
  
  
• Har læreren undervist i livsstilens betydning i forhold til temaet?
  
  
• Har læreren undervist i levevilkårenes betydning i forhold til temaet?

De tre faglige synsvinkler

Formålet med skolens sundhedsundervisning er, at den skal bidrage til, at eleverne udvikler handlekompetence. For at fremme dette mål skal undervisningen tilrettelægges på den måde, at emner og problemstillinger i undervisningen bliver belyst ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder: sundhedsbegrebet, handlebegrebet og deltagelsesbegrebet. For at vurdere om sundhedsundervisningen beskæftiger sig med undersøgelse af årsager og betydning, skal følgende emner berøres:

• Diskussion af, hvorfor dette emne er vigtigt.
  
  
• Diskussion af, hvilken betydning emnet har for en selv og andre.
  
  
• Diskussion af, hvilken betydning emnet har i dag og i fremtiden.
  
  
• Undersøgelse og diskussion af, hvordan livsstil og levevilkår spiller ind.
  
  
• Undersøgelse og diskussion af, hvilke påvirkninger man udsættes for og hvorfor.
  
  
• Undersøgelse og diskussion af, hvilke personlige og institutionelle interesser der er på spil.
  
  
• Undersøgelse og diskussion af, hvordan det var før i tiden, og hvorfor det har udviklet sig, som det har.

For at vurdere om sundhedsundervisningen indeholder udvikling af visioner og alternativer, skal følgende emner berøres:

• Diskussion af alternativer.
  
  
• Undersøgelse af, hvordan forholdene er i andre lande og kulturer.
  
  
• Diskussion af, hvilke alternativer der er at foretrække og hvorfor.

For at vurdere om sundhedsundervisningen skaber rum for handling og forandring, skal følgende emner berøres:

• Diskussion af, hvilke forandringer der skal ske for at nærme sig visionerne.
  
  
• Diskussion af, hvem og hvad forandringerne vedrører (en selv, klassen, skolen, familien, samfundet).
  
  
• Diskussion af, hvilke handlemuligheder der eksisterer for at opnå forandringerne.
  
  
• Undersøgelse og diskussion af, hvilke barrierer der er for at opnå forandringer.
  
  
• Diskussion af og beslutning om, hvilke handlinger der skal iværksættes.
  
  
• Diskussion af og beslutning om, hvordan der skal evalueres på handlinger.
  
  
• Diskussion af, hvilke nye problemstillinger der er dukket op.