Forsiden  Næste kapitel









Forside
Introduktion
Forord

Indledning
Del 1: Inspiration
Del 2: Evaluering
Del 3: Sundhedspolitik

Kolofon
Temahæfteserien

Printudgaver (pdf):
Samlet udgave
Del 1: Inspiration
Del 2: Evaluering
Del 3: Sundhedspolitik
[ Undervisningsministeriets logo ]






Evaluering af sundhedsundervisningen


De værktøjer, som bruges til at evaluere sundhedsundervisningens tre centrale kundskabs- og færdighedsområder, er henholdsvis individuel refleksion, teamdialog og klassedialog.

Kapitlet om sundhedsundervisningen kan sammenfattes i nedenstående model om kriterier, tegn og værktøjer til evaluering af genstandsfeltet sundhedsundervisningen.


Kriterier

Tegn

Værktøjer

Sundheds-undervisning

Positivt og bredt sundhedsbegreb

Faglige synsvinkler

Sundhedstemaer

Individuel refleksion

Teamdialog

Klassedialog



Individuel refleksion

Individuel refleksion kan bruges til systematisk at kvalificere lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af sundhedsundervisning.


Eksempel på individuel selvevaluering:

I den overordnede planlægning af skoleåret tager læreren udgangspunkt i at vælge emner og problemstillinger, som ligger inden for indholdet af faghæfte 21. Det betyder, at læreren overvejer og efterfølgende kan begrunde, hvilken sammenhæng der er imellem lærerens konkrete emnevalg og faghæftets temaer.

Efterfølgende formulerer læreren mål for undervisning i de emner, der er valgt, og overvejer og begrunder, hvilken sammenhæng der er mellem lærerens formulerede undervisningsmål og trinmålene. Endelig formulerer læreren mål for elevernes læring. Det vil sige, at læreren forholder sig til spørgsmålet om, hvad eleverne skal have ud af undervisningen.

Læreren kan i løbet af skoleåret og ved skoleårets afslutning foretage en selvevaluering af, om den planlagte undervisning er gennemført, om målene for sundhedsundervisningen er opfyldt, og om der er behov for justeringer i for eksempel indhold, målfastsættelse eller arbejdsprocesser.

 

De fire hovedspørgsmål, som læreren skal evaluere ud fra, er:

  1. Har undervisningen beskæftiget sig med de relevante temaer?

  2. Kan jeg se, høre og fornemme, at tegnene for mål og principper er blevet indfriet?

  3. Analyse: Hvorfor er ovenstående nået eller hvorfor ikke?

  4. Hvilke konsekvenser skal analysen have for den fremtidige sundhedsundervisning?


Teamdialog

Teamdialog kan bruges til at kvalificere teamets planlægning, gennemførelse og evaluering af sundhedsundervisning i forskellige didaktiske sammenhænge.


Eksempel på selvevaluering i teamsamarbejdet:

I den overordnede planlægning af skoleåret tager teamet udgangspunkt i, at den enkelte lærer præsenterer og begrunder sine planer for indhold og undervisnings- og læringsmål i de fag, som læreren har ansvaret for. Disse planer skal være relateret til Fælles Mål for de pågældende fag.

Teamet drøfter, om der er elementer i planlægning af undervisning i de forskellige fag, som kan spille sammen med undervisningen i sundhed.


Temaet drøfter følgende spørgsmål:

  • Kan sundhed indgå som et særligt perspektiv i forhold til årsplanerne i de enkelte fag, og er det relevant?

  • Er der forskelle og ligheder i målsætninger for såvel undervisning som elevernes læring på tværs af fagene, og hvad betyder det for et tværfagligt samarbejde?

  • Hvilke tværfaglige emner og problemstillinger vil vi arbejde med og hvorfor?

  • Hvordan kan sundhedsundervisning relevant indgå i arbejdet med tværgående emner og problemstillinger?

  • Hvilke mål for undervisning og elevernes læring har vi i forhold til de tværgående emner og problemstillinger?


Teamet kan i løbet af skoleåret og ved skoleårets afslutning foretage en selvevaluering af, om den planlagte undervisning er gennemført, om målene for sundhedsundervisningen er opfyldt, og om der er behov for justeringer i for eksempel indhold, målfastsættelse og arbejdsprocesser.


De fire hovedspørgsmål, som teamet skal evaluere ud fra, er:

  1. Har undervisningen beskæftiget sig med de relevante temaer?

  2. Kan vi se, høre og fornemme, at tegnene for mål og principper er blevet indfriet?

  3. Analyse: Hvorfor er ovenstående nået eller hvorfor ikke?

  4. Hvilke konsekvenser skal analysen have for den fremtidige sundhedsundervisning?


Klassedialog

Klassedialog bruges til at involvere eleverne i den overordnede planlægning for at fremme faglige, etiske, demokratiske og læringsmæssige kompetencer. Den faglige begrundelse er, at eleverne repræsenterer en ressource, som kan levere faglige input. Erfaringerne fra de sundhedsfremmende skoler viser, at elevers input kan bidrage til at øge den faglige kvalitet af undervisningen.

Den etiske begrundelse er, at det er rimeligt, at eleverne som minimum har kendskab til, hvad der skal foregå i undervisningen, hvorfor det skal foregå, og hvilke mål der skal nås. Den demokratiske begrundelse er, at skolen har en dannende opgave, og derfor skal eleverne være medbestemmende. Den læringsmæssige begrundelse er, at medbestemmelse på indhold, målformuleringer og aktiviteter øger engagement og elevernes læring.


Elevernes inddragelse

Hvordan eleverne konkret inddrages i den enkelte lærers og teamets planlægning og evaluering af sundhedsundervisning kan have følgende niveauer:

  • Eleverne informeres. Den enkelte lærer eller det enkelte team præsenterer klassen for årsplanernes indhold og mål og begrunder de foretagne valg.

  • Eleverne tages med på råd. Inden den overordnede planlægning indhenter læreren/teamet elevernes ideer til undervisningens indhold, mål og aktiviteter. Læreren/teamet foretager efterfølgende planlægningen og præsenterer denne for eleverne. De endelige valg begrundes, og det synliggøres for eleverne, hvilke input der har haft konsekvenser, og hvilke der ikke har, med begrundelser.

  • Eleverne er medbestemmende om valg af indhold, målfastsættelse og aktiviteter. Eleverne inddrages i den løbende og afsluttende evaluering.

De fire hovedspørgsmål, som evalueringen skal beskæftige sig med, er:

  1. Har undervisningen beskæftiget sig med de relevante temaer?

  2. Kan vi se, høre og fornemme, at tegnene for mål og principper er blevet indfriet?

  3. Analyse: Hvorfor er tegnene indfriet eller hvorfor ikke?

  4. Hvilke konsekvenser skal analysen have for den fremtidige sundhedsundervisning?