|
Evaluering af lærerkompetencer
Der er fire værktøjer, som kan anvendes i forhold til at evaluere lærerkompetencer: individuel refleksion, kollegial feedback, observation samt teamdialog.
Evaluering af lærerkompetencer kan sammenfattes i nedenstående model. Modellen illustrerer kriterier for evaluering af lærerkompetencer, hvilke tegn* der kan ses, høres og fornemmes, samt hvilke værktøjer der er relevante at anvende.

* Begrebet tegn anvendes i evalueringsværktøjet SMTTE-modellen. Læs mere på www.kif.emu.dk

|
Kriterier
|
Tegn
|
Værktøjer
|
Læreren
|
Faglige kompetencer
Didaktiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer
|

|
Refleksion
Feedback
Observation
Dialog
|
Læreren kan reflektere over sin egen individuelle kompetenceprofil. Læreren tager udgangspunkt i de faglige, didaktiske og pædagogiske tegn og reflekterer over egne styrkesider og svage sider i forhold hertil. Dette gøres mest systematisk skriftligt.
Eksempel på individuel refleksion:
Man tager for hvert tegn to stykker papir. Det ene stykke papir forbeholdes styrkesiderne, det andet de svage sider. Refleksionen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Hvilke tegn er jeg god til at håndtere i praksis?
- Hvilke tegn er jeg mindre god til at håndtere i praksis?
- Hvorfor mon det forholder sig sådan?
- Hvordan udvikler jeg mine kompetencer?
|
Hovedbegrundelsen for dette værktøj er at få kvalificeret og nuanceret den individuelle selvforståelse og at få anlagt andre perspektiver på sine kompetencer og selvforståelse. Forberedelsen til en professionel samtale er, at hver af deltagerne har foretaget en individuel refleksion over egne kompetencer og har reflekteret over sin kollegas kompetencer.
Eksempel på kollegial feedback baseret på samtale mellem to kolleger:
- Kollega A redegør for sin egen refleksion.
- Kollega B giver feedback.
- Samtale om forskelle og ligheder i vurderinger samt om, hvorfor der er forskelle og ligheder.
- Kollega B redegør for sin egen refleksion.
- Kollega A giver feedback.
- Fælles samtale om, hvordan lærerne kan udvikle deres kompetencer.
|
Observation
Observationen kan bruges til at basere den professionelle dialog på lærerkompetencer i praksis. En observation består af en observatør og en observant. Observatøren kan være en kollega eller en leder. Observationen skal foregå i en undervisningssituation og skal være rent beskrivende.
Eksempel på observation:
Observant og observatør aftaler på forhånd, hvilke tegn observationen skal fokusere på.
Fokus kan for eksempel være ”at kunne understøtte og kvalificere elevernes evne til at redegøre og argumentere for sundhed i et børneperspektiv”.
Observationen beskæftiger sig med det, læreren siger og gør for at fremme det at kunne understøtte og kvalificere elevernes evne til at redegøre og argumentere for sundhed i et børneperspektiv samt elevernes reaktioner herpå.
Observatøren noterer sine iagttagelser. Efterfølgende mødes observant og observatør. Samtalen forløber på følgende måde:
- Observatøren redegør for sine iagttagelser vedrørende lærerens understøttende og kvalificerende tiltag og effekten på elevernes evne til at redegøre og argumentere for sundhed.
- Observanten stiller afklarende spørgsmål.
- Observant og observatør vurderer i fællesskab, om lærerens tiltag var en fremmende faktor for elevernes evne til at redegøre og argumentere for sundhed.
- Observant og observatør diskuterer, hvordan observanten kan udvikle sin praksis med henblik på at understøtte og kvalificere elevernes evne til at redegøre og argumentere for sundhed.
|
Teamdialog
I en teamdialog sættes der fokus på teamets kompetencer. Formålet er at vurdere teamets eksisterende kompetenceprofil, at analysere, hvorfor profilen er, som den er, samt at skabe beslutnings- og handlegrundlag for kompetenceudvikling.
Eksempler på spørgsmål, som bør indgå i teamdialogen:
- Hvilke tegn er vi gode til at håndtere i praksis?
- Hvilke tegn er vi mindre gode til at håndtere i praksis?
- Hvorfor mon det forholder sig sådan?
- Hvilke kompetencer skal vi udvikle og hvorfor?
- Hvordan udvikler vi vores kompetencer?
|
|
 |

 |