|
|
Sprogtest i AMUInspirationsmateriale til sprogtest af personer med dansk som andetsprog ved optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse
Resumé Inspirationsmaterialet til sprogtest kan anvendes af udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), når de skal vurdere, om ansøgere til arbejdsmarkedsuddannelse med dansk som andetsprog har tilstrækkelige sproglige forudsætninger til at følge forskellige arbejdsmarkedsuddannelser – med eller uden supplerende undervisning i dansk. Materialet består af en vejledende del, som redegør for baggrund, formål og metoder til udvikling og gennemførelse af sprogtest. Derudover er der eksempler på testopgaver fra tre fagområder: transport, rengøring og køkken/kantine.
Indhold:
Forord Komplet indholdsfortegnelse Undervisningsministeriet © Undervisningsministeriet 2006
ForordFor at få udbytte af at deltage i arbejdsmarkedsuddannelse er det nødvendigt, at man kan forstå og kommunikere om det, undervisningen drejer sig om. Det kendetegner deltagere med dansk som andetsprog, at de har særlige sproglige forudsætninger for at deltage i undervisning. Nogle taler og forstår dansk så godt, at de uden problemer kan deltage i almindelige arbejdsmarkedsuddannelser. Andre kan have svært ved at få tilstrækkeligt udbytte af undervisningen på grund af manglende sproglige forudsætninger. Det er vigtigt, at uddannelsesstederne er opmærksomme på at få visiteret tosprogede ansøgere til AMU, så de kommer til at deltage i uddannelser, som de kan få et tilfredsstillende udbytte af. Spørgsmålet er, hvordan man visiterer tosprogede ansøgere til arbejdsmarkedsuddannelser. Uddannelserne er meget forskellige, hvad angår indhold og omfang og dermed også krav til sproglig formåen. Dette inspirationsmateriale til testning sammenfatter erfaringer med en måde at teste ansøgere til arbejdsmarkedsuddannelse på, som har været praktiseret i AMU-regi i en del år. Der er ikke tale om et fikst og færdigt testmateriale med facitlister til alle uddannelser/ fagområder, men om en ramme, som kan udfyldes alt efter hvilke sproglige forudsætninger, der er relevante i relation til konkrete arbejdsmarkedsuddannelser og særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere. Denne tilgang har vist sig at fungere i praksis, men fordrer selvfølgelig, at de personer, der anvender den, både har en danskfaglig baggrund og et godt kendskab til AMU´s uddannelser. AMU Nordjylland har gode erfaringer med at teste hovedparten af de flygtninge
og indvandrere, der søger optagelse på en arbejdsmarkedsuddannelse. Det er med
til at sikre, at deltagerne optages på uddannelser, som modsvarer deres sproglige
forudsætninger. Vi håber, at materialet kan bidrage til at lette skolernes arbejde
med at udføre en god visitation af tosprogede, så de får det bedst mulige udbytte
af arbejdsmarkedsuddannelserne. Inspirationsmaterialet er udarbejdet på baggrund af materiale, der har været anvendt i AMU til sprogtestning gennem årene. Det er samlet og bearbejdet af Frede Skov Andersen, AMU Nordjylland, med sparring fra dansklærergruppen på AMU Nordjylland og Undervisningsministeriet. Annette Ramsøe
Indledning
Inspirationsmaterialet til sprogtest består af to dele:
Lovgrundlag og terminologiLovgrundlaget for testning fremgår af „Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser (BEK nr. 802 af 22/09/2003), hvor det i § 8, stk. 3 vedrørende optagelse hedder, at: "En ansøger med dansk som andetsprog skal have opnået danskkundskaber på et niveau, hvorefter ansøgeren er i stand til at følge undervisningen på dansk. En ansøger kan blive pålagt at gennemføre en sprogtest forud for optagelse til arbejdsmarkedsuddannelse". Uddannelsesstedet har i henhold hertil mulighed for at teste tosprogede ansøgere, før de optages på arbejdsmarkedsuddannelser uden supplerende danskundervisning. Hensigten er at sikre, at ansøgerne har sproglige forudsætninger for at kunne følge undervisningen med udbytte. I § 15, stk. 4, som handler om særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, hedder det, at: "En ansøger til et uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere skal gennemgå en sprogtest forud for optagelse på uddannelsen". Dette skal sikre, at de deltagere, der bliver optaget på særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, hverken har for dårlige eller for gode sproglige forudsætninger til at deltage på de konkrete forløb. Variationsmulighederne inden for arbejdsmarkedsuddannelserne er så omfattende med hensyn til indhold, længde, sværhedsgrad og eventuelle afsluttende prøver, at det vil være umuligt at lave skematiske modeller for sprogkravene til alle tænkelige uddannelser. Derfor påhviler det den enkelte uddannelsesinstitution at sikre sig, at deltagerne på en given uddannelse har de nødvendige sproglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. I testmaterialet fremlægges opgaver, som afspejler forskellige sværhedsgrader, og det vises, hvordan opgaverne kan bruges i forhold til forskellige niveauer i uddannelserne. Lovteksten bruger både betegnelsen "personer med dansk som andetsprog" og "flygtninge og indvandrere" om den aktuelle målgruppe. Det skal bemærkes, at det i nærværende sammenhæng opfattes som én og samme gruppe. Testmaterialet forholder sig kun til sproglige problemstillinger og ikke til nationalitet eller andre formelle forhold vedrørende status for personers ophold i Danmark. I øvrigt bruges i dette materiale udtrykket testperson om den person, som testes, altså den potentielle kursusdeltager, og visitator om den lærer eller vejleder, som afholder testen på vegne af en uddannelsesinstitution. Sprogtestning foregår inden for rammerne af IKA (individuel kompetenceafklaring). Uddannelsesinstitutionen kan vælge, om man laver en ren sprogtest, hvor man kun fokuserer på deltagerens sproglige kompetencer, eller om den sproglige afklaring indgår i en IKA sammen med afklaring af andre faglige kompetencer.
Formål med sprogtestning og testmaterialetFormålet med sprogtestning er, at en uddannelsesinstitution skal have mulighed for at vurdere, om en person med et andet modersmål end dansk har de nødvendige sproglige forudsætninger for at gennemføre en arbejdsmarkedsuddannelse med tilstrækkeligt udbytte. Der kan både være tale om arbejdsmarkedsuddannelse med og uden supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Testen tager udgangspunkt i de sproglige krav i den uddannelse, som testpersonen søger optagelse på. Der er således ikke tale om en universel testmodel, der kan bruges til at afklare sproglige kompetencer generelt. Styrken ved modellen er, at den er fleksibel med hensyn til indhold og niveauer. Modellen viser, hvilke opgavetyper der er relevante for afklaring af en ansøgers sproglige kompetencer. Samtidig vises, hvordan de enkelte opgaver kan udskiftes og tilpasses de konkrete uddannelser, der testes til.
Sprogtesten kan bruges til at afgøre, om
Hvornår og hvordan testes?Et grundlæggende træk ved nærværende testmodel er, at testningen tager udgangspunkt i et konkret fagområde. Det indebærer, at testen iværksættes, efter at ansøgeren har valgt uddannelse/fagområde, hvorefter uddannelsesinstitutionen skal vurdere, om vedkommende har de nødvendige dansksproglige kompetencer til at følge undervisningen med tilstrækkeligt udbytte. Referencepunktet i vurderingen af sprogtesten må som hovedregel være, om vedkommende har reelle muligheder for at nå de mål, der indgår i den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse. I nogen grad kan et eventuelt efterfølgende job også spille en rolle som referencepunkt. Eksempelvis kan der lægges relativt mere vægt på en forståelig udtale hos testpersonen, hvis uddannelsen leder frem mod et job med meget mundtlig kundekontakt, for eksempel inden for visse servicefag. Nogle arbejdsmarkedsuddannelser afsluttes med en test/certifikatprøve (for eksempel fødevarehygiejne og gaffeltruck), og i så fald vil det være muligheden for at bestå den afsluttende prøve, der er referencepunkt for sprogtesten. Sprogtesten må nødvendigvis forestås af en person (visitator) med kendskab til arbejdsmarkedsuddannelserne, så den nævnte sammenhæng mellem test og uddannelse kan sikres. Ligeledes må visitator have et fagligt grundlag inden for dansk som andetsprog eller anden relevant sproglig uddannelse. 3.1. Om test og eksamen fra andre uddannelsesinstitutionerOfte har ansøgere til arbejdsmarkedsuddannelse deltaget i andre uddannelsesaktiviteter og har eventuelt beviser fra andre uddannelser, herunder for eksempel bevis på dansk fra undervisning efter Lov om danskuddannelse (udbydes typisk på sprogcentre) eller almen voksenuddannelse (AVU). Da arbejdsmarkedsuddannelserne er så forskellige, er det imidlertid ikke muligt at opstille en facitliste, for hvilke forudgående test og eksamener der giver kvalifikationer til bestemte arbejdsmarkedsuddannelser. Dog kan man som udgangspunkt regne med, at personer med folkeskolens 9.-klasses afgangseksamen eller tilsvarende fra VUC vil være kvalificerede. Det samme gælder personer, der måtte have eksamener på højere niveauer. Vanskelighederne, ved at afgøre om bestemte test eller eksamener giver tilstrækkeligt grundlag til at gennemføre en arbejdsmarkedsuddannelse, hænger sammen med, at folk ofte er i besiddelse af forskellige forudsætninger og kompetencer, som ikke altid fremgår af et eksamensbevis. For eksempel har mange, som er kommet til Danmark som børn eller unge, ofte et godt talesprog, mens de er svagere med hensyn til at læse og skrive. Og så kan de få svært ved at klare sig i uddannelser, hvor der lægges vægt på, at deltagerne selvstændigt kan anvende kompendier og faglitteratur som basis for tilegnelse af ny viden. Omvendt kan personer, som er kommet til Danmark som voksne, være langsommere end børn og unge til at lære dansk talesprog, men så kan de voksne måske til gengæld have tilegnet sig andre kompetencer og have erfaringer, som giver dem nogle fortrin i en uddannelsessammenhæng. En anden vanskelighed ved at referere andre eksamensbeviser er, at den enkelte persons sproglige kompetencer hele tiden ændrer sig. Hvad siger eksempelvis en to år gammel eksamen i Danskuddannelse 2 om vedkommendes aktuelle sproglige kompetencer? Nærværende testmateriale og -metode sigter mod at afklare testpersonens aktuelle og faktiske sproglige kompetencer i relation til en konkret uddannelse, hvilket i denne sammenhæng er vigtigere end de formelle kompetencer, som fremgår af diverse beviser. 3.2. Om niveauerne i dansk som andetsprogInden for arbejdsmarkedsuddannelserne kan der undervises i dansk som andetsprog på tre niveauer, nemlig basis, almen og udvidet. Det foreliggende testmateriale kan ikke umiddelbart anvendes til at afgøre, hvilken af de tre danskuddannelser der skal anvendes på en konkret uddannelse for en bestemt person eller målgruppe, selvom der kan være visse sammenhænge mellem en persons sproglige kompetencer og den arbejdsmarkedsuddannelse, vedkommende vil kunne gennemføre. Det vil generelt være sådan for de uddannelser i dansk som andetsprog, som AMU udbyder, at basis anvendes i sammenhæng med arbejdsmarkedsuddannelser med en lav sværhedsgrad, hvilket ofte hænger sammen med et relativt lavt indhold af teori i forhold til praktiske aktiviteter i uddannelsen. Niveauerne almen og udvidet anvendes på uddannelser med højere sværhedsgrad, hvilket som regel er uddannelser med relativt mere teori end praktisk aktivitet. Med reference til Lov om danskuddannelse (udbydes typisk på sprogcentre) svarer basis til som minimum en bestået Prøve i dansk 1. Niveauet almen svarer til, at deltagerne har gennemført det meste af Danskuddannelse 2 eller eventuelt har bestået Prøve i dansk 2. På udvidet niveau har deltagerne sproglige kompetencer svarende til, at de som minimum har bestået Prøve i dansk 2.
I kapitlerne 5 til 8 uddybes forskellige aspekter af testmodellen, idet der redegøres
for
Opbygning af testmaterialet
Materialet til gennemførelse af en sprogtest består af følgende:
Testmaterialet skal kunne anvendes i forhold til alle uddannelsestyper inden for
arbejdsmarkedsuddannelserne. Da disse uddannelser spænder fra korte uddannelser
af få dages varighed til længere forløb af måneders varighed og desuden har
forskellig sværhedsgrad i forhold til dansksprogligt niveau, skal testmaterialet
afspejle denne variation og give uddannelsesinstitutionen mulighed for at foretage
en samlet vurdering af en ansøgers sproglige kompetencer med henblik på
arbejdsmarkedsuddannelse. Derfor er testmaterialet bygget sådan op, at man kan
teste på forskellige niveauer og med anvendelse af et forskelligt antal opgaver.
I nogle af opgaverne opereres med to niveauer (= sværhedsgrader), hvor niveau B
er det sværeste:
Formålet med at skelne mellem A- og B-niveau er, at man skal undgå at præsentere sprogligt svage elever for alt for svære opgaver, hvis man allerede ved dialogen ud fra spørgeskemaet kan vurdere, at man har at gøre med en person, som næppe har forudsætninger for at deltage i et almindeligt forløb uden supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Hvis testpersonen så klarer opgaverne på Aniveau bedre end forventet, kan man jo altid gå videre med opgaver på B-niveau. Som hovedregel vil det være hensigtsmæssigt at have særskilte opgaver og test for henholdsvis niveau A og niveau B, men man kan også have én test, hvor de første spørgsmål er lette (niveau A), og de sidste er sværere (niveau B), for eksempel ved opgaver i brug af kompendium. Sprogtesten indledes med, at testpersonen udfylder et spørgeskema, som omhandler vedkommendes baggrund med hensyn til nationalitet, uddannelse, arbejdserfaring, økonomi, familieforhold m.m. Spørgeskemaet har en relativ lav sværhedsgrad, og testpersonens besvarelser danner udgangspunkt for en samtale mellem visitator og testperson. Gennem denne samtale kan visitator danne sig et foreløbigt indtryk af testpersonens kommunikative færdigheder med hensyn til læsning, ordforråd, samtalefærdighed, skriftlighed m.m. Herudfra vælger visitator opgaver til den videre testning i forhold til testpersonens sproglige niveau. Det skal bemærkes, at der med hensyn til sværhedsgrad i eksemplerne i dette materiale altid sigtes mod den grundlæggende arbejdsmarkedsuddannelse inden for et område, det vil sige den uddannelse, som man typisk vil påbegynde, hvis man ikke har forudgående uddannelse inden for området. Som regel vil det også være den uddannelse, som fagligt og sprogligt er lettest tilgængelig. Hvis en uddannelsesinstitution skal teste til højere niveauer inden for et fagområde, må man selv lave yderligere opgaver, som modsvarer sprogkravene i den pågældende uddannelse.
Anvendelse af testmaterialetDet anbefales at indlede sprogtesten med en samtale, hvor formålet med testen forklares for testpersonen, og der etableres en rolig og ustresset testatmosfære, for eksempel gennem en orientering om uddannelsesstedet og eventuelt rundvisning i relevante faglokaler. Test 1. SpørgeskemaFormålet med spørgeskemaet er at etablere grundlaget for en mundtlig kommunikation med udgangspunkt i forhold, som er kendte af testpersonen. Testpersonen bedes om at udfylde et spørgeskema, som indeholder punkter vedrørende personlige data, såsom familieforhold, nationalitet, forsørgelsesgrundlag, status i forhold til ophold i Danmark, arbejdsmarkedsstatus, uddannelse (hjemland og Danmark) og arbejdserfaringer (hjemland og Danmark). Testpersonen får cirka 10-15 minutter til at svare skriftligt, uden hjælp. Test 2. Samtale om fagområdeFormålet med opgaven er at etablere en mundtlig kommunikation, der ikke forudsætter læsning af tekst. Testpersonen præsenteres for typiske situationer eller problemstillinger inden for det pågældende fagområde, for eksempel ved at gå til relevante faglokaler, så testperson og visitator befinder sig i autentiske samtalesituationer i forhold til fagområdet. Hvis det ikke er muligt at etablere samtalen i et egnet faglokale, kan et fag repræsenteres ved billeder. Hvis man går ud fra billeder, kan testpersonen eventuelt lave en skriftlig besvarelse, som så danner udgangspunkt for den mundtlige kommunikation. Opgaven lægger op til, at testpersonen fortæller om, hvad han/hun ser, hvad tingene hedder, hvad eventuelle personer laver, osv. Der fokuseres på alment sprog, og der må ikke testes i kendskab til specifikt fagsprog, fordi dette ikke kan forudsættes bekendt, før vedkommende har deltaget i uddannelsen. Test 3. InstruktionFormålet med denne opgave er at afprøve testpersonens forståelse af mundtlige instruktioner, idet testpersonen skal svare på spørgsmål eller udføre praktiske handlinger på baggrund af en instruktion fra visitator. Instruktionen indeholder et stort element af alment fagsprog, så testpersonen skal vise, at han/hun forstår ord og udtryk, som vedrører mål, form, størrelse, antal, retning, position, tilstande og egenskaber. Denne form for opgave vil ofte kræve, at man kommer væk fra teorilokalet, og hvor det kan lade sig gøre, vil det være oplagt at henlægge opgaven til et egnet faglokale. Test 4. Regning/matematikFormålet med denne opgave er at afklare testpersonens kendskab dels til grundlæggende matematiske begreber og dels til dansk sprog i relation hertil. Testpersonen skal løse opgaver inden for de fire grundlæggende regnearter samt mål og vægt, herunder omregning mellem størrelser, som kræver kendskab til decimalsystemet. Endvidere kan der testes i kendskab til regneoperationer, som er fremherskende i et bestemt fagområde. I køkkenet kan det for eksempel være regning med opskrifter, som kræver kendskab til brøk og decimaltal samt multiplikation og division med mængdetal. Inden for transport er forståelse af begreber for for eksempel afstande, hastighed og tid af grundlæggende betydning. Der kan også indgå elementer af geometri (cirkler, trekanter, linier, buer osv.), hvis det er aktuelt i forhold til fagområdet. Desuden kan der være opgaver med anvendelse af repræsentation, det vil sige, at et emne fremstilles i form af figurer, tabeller, skalaer eller grafiske afbildninger. Test 5. OrdforklaringFormålet med opgaven er at få testpersonen til at demonstrere sit kendskab til ord og begreber, som er typiske for et bestemt fagområde, uden dog at være specifikt fagsprog.
Testpersonen præsenteres for en række sætninger, hvori visse ord er fremhævet.
Testpersonen skal vise, at han/hun kan forklare eller gætte kvalificeret på betydningen
af de fremhævede ord. Sætningerne indeholder mange sammensatte ord, så
testpersonen kan vise, om han/hun kan afkode sammensatte ord.
Test 6. Brug af kompendiumFormålet med opgaven er at finde ud af, om testpersonen kan orientere sig i større tekster og finde frem til de ønskede svar ved aktiv anvendelse af indholdsfortegnelse og stikordsregister.
Testpersonen får udleveret nogle spørgsmål, hvis besvarelse kræver opslag i et
kompendium eller en grundbog, som bruges inden for det pågældende fagområde.
Test 7. LæsetekstFormålet med denne opgave er for det første at finde ud af, om testpersonen kan læse og forstå en sammenhængende tekst, og for det andet om han/hun kan formulere sig mundtligt i relation til tekstens indhold.
Testpersonen får udleveret en tekst og nogle spørgsmål til indholdet i teksten.
Spørgsmålene kan i nogle tilfælde lægge op til en samtale om emner i teksten,
ligesom visitator kan stille supplerende spørgsmål for at etablere en mundtlig
kommunikation med udgangspunkt i teksten.
Det skal her gennemgås, hvordan man kan vurdere resultaterne af sprogtesten.
Vurdering af sprogtesten
Sprogtesten er udformet sådan, at følgende sproglige elementer vurderes:
Generelt gælder det, at en person med dansk som andetsprog, der deltager i et uddannelsesforløb, skal have ordforråd og begreber til at forstå 90-95 procent af det indhold, som formidles i undervisningen, hvis vedkommende skal kunne tilegne sig ny faglig viden med tilstrækkeligt udbytte1. Erfaringerne viser, at det som regel ikke er det specifikke fagsprog, der volder tosprogede de største problemer i undervisningen. De nye ord og begreber, som er knyttet til det nye fag, er ukendte for både danskere og tosprogede, og derfor vil læreren indrette sin undervisning efter at skulle forklare disse faglige begreber for alle. Men de tosprogede får problemer, hvis de er for svagt funderede med hensyn til de såkaldte gråzoneord, det vil sige den mængde af ord, som forekommer sjældent eller mindre hyppigt i dagligsproget, men som er en vigtig del af det sprog, der anvendes til information, kommunikation, forklaring og bearbejdning af faglige emner i undervisningen. Personer med dansk som modersmål kender disse ord, eller de kan hurtigt slutte sig til betydningen heraf ud fra konteksten, mens ordene ofte vil være uforståelige for de tosprogede, og dermed får de heller ikke fat i det faglige indhold i undervisningen. Man taler også om nødvendigheden af at have et før-fagligt sprog, det vil sige et fundament af sproglige kompetencer, som er til stede forud for deltagelsen i den faglige undervisning.
De følgende eksempler fra autentisk undervisningsmateriale på bygge- og anlægsområdet
illustrerer, hvad det er for et sprog, deltagerne kan møde i den faglige
kommunikation i arbejdsmarkedsuddannelserne.
Inden for bygge- og anlægsområdet vil deltagerne endvidere støde på ord som for eksempel understøtte, fastholde, udjævne, dimensionere, selvrensende, ensartet, udstykning og installation. Som eksemplerne viser, vil elever i den faglige undervisning møde en mængde ord og begreber, som ikke er specifikt fagsprog, men som bestemt heller ikke hører til dagligsprogets ordforråd. Deltagere som er for svagt funderede med hensyn til disse gråzoneord og det før-faglige sprog vil uden tvivl have besvær med at deltage i den faglige kommunikation, og de vil dermed gå glip af en betydelig del af den faglige viden, som formidles i undervisningen. I vurderingen af sprogtesten skal man derfor både lægge vægt på testpersonens almene ordforråd og kendskab til gråzoneord og før-fagligt sprog, fordi dette er fundamentet for, at personen vil kunne tilegne sig ny faglig viden. Det er naturligvis svært at opgøre testpersonens besvarelser bare nogenlunde nøjagtigt i procentdele af en fuld forståelse. Men hvis vi går ud fra sprogforskernes krav om en forståelse på 90-95 procent af hvad der formidles i undervisningen, og dertil lægger en passende margin, kan man komme frem til følgende tommelfingerregel: Ved optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse med undervisning i dansk som andetsprog skal testpersonen kunne besvare cirka 85 procent af de stillede opgaver på niveau A tilfredsstillende. Ved optagelse på ordinær arbejdsmarkedsuddannelse uden undervisning i dansk som andetsprog skal testpersonen kunne besvare cirka 85 procent af de stillede opgaver på niveau B tilfredsstillende. Vurderingen af sprogtesten skal være en helhedsvurdering. Det er vigtigt at pointere, at testningen skal være en hjælp og en vejledning til potentielle kursister. Der skal anlægges et helhedssyn på ansøgerens kvalifikationer, hvor visitator og den uddannelsesinstitution, som tester, må have for øje, at det gælder om at finde relevante uddannelsesmuligheder for den pågældende person og ikke blot om at konstatere, hvad vedkommende ikke kan klare. Eksempelvis kan faglige forudsætninger inden for et fagområde til en vis grad kompensere for svagere dansksproglige forudsætninger. 6.1. Vurdering af de enkelte elementer i testenTest 1. SpørgeskemaVurderes: læsning, skrivning, ordforråd, lytteforståelse og samtalefærdighed.
Arbejdet med spørgeskemaet viser testpersonens evne til at læse på et elementært
niveau og nedfælde korte skriftlige svar, mens den efterfølgende dialog viser noget
om testpersonens lytteforståelse og samtalefærdighed. Desuden kan de oplysninger,
man får via spørgeskemaet, og dialogen herom give et fingerpeg om testpersonens
indlæringshastighed med hensyn til dansk sprog, uddannelsesbaggrund,
erhvervserfaring, kendskab til branchen osv. Dette er alt sammen faktorer, som
kan have betydning for den pågældendes evner i forhold til at tilegne sig nye
faglige og sproglige kompetencer. Test 2. Samtale om fagområdeVurderes: ordforråd, samtalefærdighed, kommunikationsstrategier. Gennem denne opgave aktiveres testpersonens aktive ordforråd, og det er vigtigt, at testpersonen her får en mulighed for at kommunikere uden først at skulle læse og forstå en tekst. Der tales om ting, som er synlige eller tilgængelige for testperson og visitator. Testpersonen demonstrerer også sin evne til at anvende sprogets ordklasser og sætningsdannelse. På begynderniveau kan personen sætte navn på tingene (få eller mange) ved hjælp af substantiver, og med tilføjelse af verber og andre ordklasser kommer variationen i sproget og kommunikationen. Det er vigtigt at være opmærksom på testpersonens kommunikationsstrategier, det vil sige evnen til at finde andre veje og komme igennem med kommunikationen, hvis han/hun ikke lige kan finde det ord eller udtryk, som ville være det rigtige i situationen. Hertil hører også en aktiv anvendelse af mimik og gestik. En persons kommunikationsstrategier kan være af stor betydning i et handlingsorienteret sprogmiljø, som en arbejdsmarkedsuddannelse er. Det gælder her, som ved de andre opgaver, at man ikke bør fokusere på kendskabet til specifikt fagsprog, selvom man godt kan tale om for eksempel redskaber og udstyr i et fagområde med anvendelse af alment sprog. En testperson med gode kommunikationsstrategier kan for eksempel godt fortælle om, hvordan og hvornår man bruger en fejebakke, selvom vedkommende ikke kender det fagspecifikke ord fejebakke. Test 3. InstruktionVurderes: Lytteforståelse, ordforråd, samtalefærdighed, alment fagsprog og kommunikationsstrategier. Testpersonen skal vise, at han/hun kan forstå en mundtlig instruktion og svare på de spørgsmål eller udføre de handlinger, som instruktionen vedrører. Testpersonen kan vise aktive kommunikationsstrategier ved at prøve sig frem eller stille opklarende spørgsmål, hvis han/hun er usikker på betydningen af nogle ord. Også kropssprog, mimik og gestik spiller med i kommunikationen, og visitator kan hjælpe på vej ved at bekræfte eller afkræfte testpersonens udspil. Ved vurderingen lægger visitator vægt på, om testpersonen er tøvende eller sikker i sine handlinger og dermed i den sproglige forståelse, eller om personen eventuelt mangler det efterspurgte ordforråd. Test 4. Regning/matematikVurderes: Kendskab til grundbegreber i regning/matematik samt de relevante dansksproglige begreber. Vores hverdag indeholder en mængde matematik i form af tal, informationer og beregninger, og en persons evne til at forstå og håndtere de matematikholdige situationer er vigtig for evnen til at sætte sig ind i et nyt fagområde. Opgaverne udføres skriftligt, men følges op af en mundtlig gennemgang, hvor testpersonen har mulighed for at forklare og uddybe sine svar. Kommunikationen om opgavebesvarelsen viser også noget om testpersonens sproglige kompetencer. Visitator må være opmærksom på at skelne mellem, om man vurderer testpersonens matematikkendskab, eller om man vurderer personens dansksproglige ordforråd om matematik. En person, som har kendskab til de aktuelle matematiske begreber på sit eget sprog, men blot mangler de danske udtryk, vil have lettere ved at tilegne sig et fagligt stof, der indeholder matematiske problemstillinger, end en person som både mangler kendskab til matematikken og de sproglige begreber herfor. Test 5. OrdforklaringVurderes: Ordforråd, samtalefærdighed, kommunikationsstrategier. Testpersonen skal her vise, at han/hun kan forklare eller gætte kvalificeret på betydningen af en række ord, som er almindeligt brugt inden for den pågældende uddannelse. Herunder skal testpersonen demonstrere evne til at afkode betydningen af sammensatte ord. Ordforklaringen kan eventuelt ske, ved at testpersonen laver sætninger, hvor de pågældende ord bruges, eller ved at lave synonymer eller antonymer. Mimik og gestik kan også indgå som brugbare redskaber i kommunikationen. Test 6. Brug af kompendiumVurderes: Læsning. Testpersonen skal her vise, at han/hun kan finde relevante oplysninger i en faglig tekst (for eksempel fra et kompendium eller grundbog, som anvendes på uddannelsen). Dette kræver anvendelse af forskellige læsestrategier, herunder anvendelse af indholdsfortegnelse og eventuelt stikordsregister. Testpersonen skal endvidere vise, at han/hun forstår indholdet i de fundne svar og ikke blot har kopieret et svar ud fra en genkendelse af nogle ord i teksten. Dette kan gøres, ved at visitator stiller uddybende eller kontrollerende spørgsmål i relation til de fundne svar. Test 7. LæsetekstVurderes: Læseforståelse og samtalefærdighed. Testpersonen skal her vise, at han/hun kan indholdslæse en sammenhængende tekst og finde bestemte oplysninger i teksten. Testpersonen skal forstå hovedtrækkene i indhold, detaljer og sproglige virkemidler. Endvidere skal testpersonen kunne formulere sig mundtligt i en samtale om tekstens emner, blandt andet ved formulering af egne synspunkter og argumenter.
Kriterier for udarbejdelse af opgaver til sprogtestI det følgende belyses, hvilke kriterier der ligger til grund for udarbejdelsen af de forskellige opgavetyper, som er præsenteret i dette materiale, således at uddannelsesinstitutionerne ved at følge disse retningslinjer selv kan udvikle yderligere testmateriale efter behov. Test 1. SpørgeskemaSpørgeskemaet skal etablere grundlaget for den første kommunikation mellem testperson og visitator. Derfor skal det ligge på et sprogligt niveau, som ikke er for svært, således at alle testpersoner kan bruge det som afsæt for en kommunikation. Spørgeskemaet kan tilpasses forskellige fagområder ved at spørge til oplysninger, som er særlig relevante for et bestemt fagområde, men der bør kun spørges til informationer, som kan forventes at være kendt af testpersonen, således at kommunikationen kommer til at vise noget om testpersonens evne til at sætte ord på allerede kendte forhold. Spørgeskemaet bruges til alle testpersoner uanset deres dansksproglige forudsætninger, men samtidig åbner det for, at de forskellige forudsætninger kommer til udtryk gennem besvarelserne og den efterfølgende dialog. På begynderniveau kender testpersonen måske ikke ord som nationalitet og alder, men kun det mere hverdagsagtige: "Hvilket land kommer du fra?" og "Hvor gammel er du?" Mange af spørgsmålene besvares ved afkrydsning, men ved spørgsmål om uddannelse og arbejdserfaringer gives der muligheder for, at testpersonen kan udtrykke sig i mere sammenhængende sprog. Test 2. Samtale om fagområdeI denne opgavetype er udgangspunktet for kommunikationen mellem visitator og testperson, at de ser de ting og situationer, de kommunikerer om. Testpersonen skal altså ikke først læse og forstå en tekst. Fokus bør ligge på brug af alment sprog, som dog godt kan være præget af et bestemt fagområde. For eksempel kan billeder af en køledisk i et cafeteria, hvor kunder er i gang med at vælge noget mad til frokost, være udgangspunkt for kommunikation om kunder, mad, hygiejne, tilberedning, arbejdsopgaver i et køkken osv. Samtidig giver det mulighed, for at personer med branchekendskab og bedre sproglige kvalifikationer kan demonstrere dette ved at anvende et mere varieret sprog med større ordforråd og eventuelt mere specifikt fagsprog til at forklare om billederne. Test 3. InstruktionDenne opgave lægger op til, at testpersonen udfører en praktisk handling eller svarer på spørgsmål på baggrund af en instruktion, som indeholder elementer af alment fagsprog (såsom mål, vægt, form, størrelse, retning, positioner, tilstande og egenskaber). Der bør ikke fokuseres på specifikt fagsprog. For at gøre opgaven så relevant som muligt, kan testningen med fordel henlægges til et faglokale, hvis et sådant er tilgængeligt. I nogle tilfælde kan det måske blive nødvendigt at lave en opgave, som løses med papir og blyant. Man skal i så fald være opmærksom på, at man samtidig flytter fokus fra lytteforståelse til læseforståelse. Test 4. Regning/matematikUdover testning i de fire grundlæggende regnearter kan der udvælges opgaver, som er særligt relevante for et bestemt fagområde. Opgavernes sværhedsgrad tilpasses, så de repræsenterer sværhedsgraden i uddannelsen. Ved udformning af opgaver bør man være bevidst om, hvorvidt man via opgaverne tester i rene matematikfærdigheder, eller om man indlejrer den matematiske opgave i tekst, som også kræver læsefærdigheder. Test 5. OrdforklaringOpgaven indeholder 10 sætninger med sprog, som er karakteristisk for et fagområde. I hver sætning er et ord eller et udtryk fremhævet, og testpersonen skal forklare betydningen heraf eller vise, at han/hun kan gætte kvalificeret på betydningen ud fra konteksten. Der er tale om alment sprog, men dog sprog, som kan være fagligt tonet. Der skal være en jævn fordeling mellem substantiver, verber og adjektiver, og en del af ordene skal være sammensatte ord. Sammensatte ord er karakteristiske for fagsprog, og derfor er det vigtigt at teste, om testpersonen kan finde de betydningsbærende dele af det sammensatte ord. Ordene kan indgå i en kontekst, som kan være med til at angive ordets betydning uden at forklare det. Test 6. Brug af kompendiumMed denne opgave afprøves testpersonens evne til at finde relevante oplysninger i en faglig tekst ved hjælp af relevante læsestrategier, herunder anvendelse af indholdsfortegnelse og stikordsregister. Det vil være oplagt at anvende et kompendium eller en grundbog fra et fagområde. Der stilles to til fire specifikke spørgsmål, som testpersonen skal finde svaret på i kompendiet/grundbogen. I hvert spørgsmål er der et eller flere nøgleord, som kan findes i indholdsfortegnelsen eller i et eventuelt stikordsregister, enten direkte eller som del af et længere ord eller udtryk. Sværhedsgraden i testen kan øges ved at gøre sammenhængen mindre direkte. Eksempelvis kan man i relation til transportkompendiet spørge om lovens krav til sikkerhedsseler i en bus. Ordet sikkerhedsseler findes ikke i indholdsfortegnelse eller stikordsregister, men testpersonen skal så kunne ræsonnere sig frem til, at man kan finde svaret i afsnittet om lovkrav til bussens indretning og udstyr. Test 7. LæsetekstTestpersonen præsenteres for en tekst med et tema, som er relevant for den pågældende uddannelse, men forståelsen af teksten kræver ikke særlige forkundskaber. Der kan bruges autentiske tekster, for eksempel fra kompendier, undervisningstekster eller artikler, som bruges på den pågældende uddannelse. Teksten kan også være lettere bearbejdet for at tilpasse den i omfang og for eventuelt at skabe sammenhæng i en tekst, som er forkortet. Den kan også være forenklet for at gøre den mere læsevenlig. Spørgsmålene til teksten er formuleret sådan, at testpersonen dels kan demonstrere sin evne til at uddrage konkrete informationer af en større, sammenhængende tekst, og dels lægger op til dialog om forhold i teksten, hvor testpersonen inddrager sin egen viden og holdning til emnerne. Herved afdækkes testpersonens kendskab om emnerne samt evnen til at udtrykke egne synspunkter.
Testopgaver til transport
Testopgaver til rengøring
Testopgaver til køkken/kantine
Bilag 1Alment fagsprog i arbejdsmarkedsuddannelser- og noget om dansk på arbejdspladsen
Eksempler fra:
Indhold
1. Alment fagsprog i arbejdsmarkedsuddannelser 1. Alment fagsprog i arbejdsmarkedsuddannelserNår man skal lære et nyt fag, vil man utvivlsomt blive præsenteret for en stor mængde specifikt fagsprog, det vil sige sprog, som knytter sig til et enkelt fag og bruges til at beskrive dette fags specifikke begreber. Det gælder materialer, værktøj, maskiner, arbejdsprocesser og lignende. Det specifikke fagsprog vil ofte være ukendt for den, der skal til at lære faget. Og det gælder, uanset om man er dansker eller indvandrer. Det specifikke fagsprog bruges nemlig ikke – eller kun i begrænset omfang – uden for det pågældende fag. Anderledes er det med det almene fagsprog, som ikke betydningsmæssigt er indsnævret til bestemte fagområder. Det gælder for eksempel beskrivelser af materialers karakter, tilstand og egenskaber, som ofte udtrykkes ved tillægsord. Det gælder de menneskelige handlinger, som udtrykkes ved udsagnsord, og det gælder ting, begreber og materialer, som udtrykkes ved navneord (og en mængde substantiveringer af udsagnsord). Desuden drejer det sig om betegnelser for tal, regning, geometri, mål, vægt, position, retning, hastighed, temperatur m.m. Det almene fagsprog hører ikke til begynderundervisningen, når man som indvandrer skal lære dansk, men på et tidspunkt i sprogudviklingssprocessen bliver det almene fagsprog en vigtig forudsætning for en videre tilegnelse af almene og faglige begreber i bred forstand. Jeg vil i det følgende give eksempler på alment fagsprog i en række AMUuddannelsesområder. Og jeg mener, at de sproglige eksempler, som alle er taget fra diverse kompendier, klart illustrerer, at det almene fagsprog er en afgørende forudsætning for tilegnelsen af et specifikt fagsprog – og dermed også for de faglige kvalifikationer, som aktørerne gerne skulle opnå gennem deltagelse i uddannelsen. 2. Bygge og anlægAlment fagsprog, eksemplerRegning:Mål, længde, mængde, areal, geometri, 0/0 og 0/00-beregning. Handlinger (udsagnsord):Bortlede, separere, tilslutte, dimensionere, rense, overholde, afvige, projektere, gennemgå, angive, understøtte, fastholde, sikre, udjævne, kontrollere, godkende, afpasse, tippe, hælde, opfylde, undlade, afkorte, udligne, udvide, forsyne, beskadige, forskubbe. Tilstand og egenskaber (tillægsord):Indvendig, udvendig, selvrensende, ensartet, jævn, egnet, fastsiddende, autoriseret, forsvarligt. Ting og begreber (navneord):Udstykning, installation, nedsivning, overfladevand, spildevand, fald, hældning, nøjagtighed, afløb, udluftning, forskydning, fyldning, komprimering, opdrift, deformation, afmærkning, ekspansion, tilladelse, ændring, anmeldelse, grundlag, dispensation. Sproglige eksempler:
(alment fagsprog kursiv) Alle rør i et afløbssystem dimensioneres ud fra en række regler om tilstrømning af spildevand og med et fald, der gør ledningerne selvrensende. Da ledningerne ofte lægges med et lille fald, er det vigtigt, at kravet til nøjagtighed overholdes, således at ledningerne ikke bliver lagt med et fald, der afviger fra det projekterede fald. Promilleberegning: En ret linje eller flade, der ikke er vandret, har en hældning (falder eller stiger) i forhold til vandret plan. Komprimeringsvejledning: For at opnå god komprimering af fyldmaterialerne er det vigtigt, at tykkelsen af lagene mellem komprimeringerne afpasses efter den komprimeringsmetode, der anvendes. Pas på, at rørene ikke beskadiges eller forskubbes ved komprimeringen. 3. TransportAlment fagsprog, eksemplerRegning:Mål, længde, vægt, afstand, tid, hastighed, %. Handlinger (udsagnsord):Reagere, være opmærksom, tage hensyn, standse, holde tilbage, holde øje med, styre, vige, dreje, overhale, bedømme, afgøre, manøvrere, parkere. Tilstand og egenskaber (tillægsord):Agtpågivende, opmærksom, hensynsfuld, slingrende, fartdæmpende. Ting og begreber (navneord):Køretøj, håndtag, betjeningsgreb, instrumenter, modkørende, retning, bevægelse, egenskaber, læs, belastning, udsyn, sigtbar hed, trafikanter, hastighedsbegrænsning, fartdæmpende foranstaltning. Sproglige eksempler:
(alment fagsprog kursiv) Der må ikke i førerens synsfelt være anbragt genstande, der nedsætter udsynet unødigt. Bilen skal være forsynet med et udvendigt førerspejl i hver side. Hvert spejl skal have en reflekterende flade på mindst 200 cm2, hvis det er buet og mindst 300 cm2, hvis det er plant.
Om anbringelse og transport af gods på lastbil: Af hensyn til forsvarlig læsning må man være opmærksom på godsets vægt, hvor robust og formfast det er over for temperatursvingninger samt emballagens styrke og bestandighed over for fugt." 4. ElektronikAlment fagsprog, eksemplerRegning:Mål, decimalsystem, talværdier, farvekoder, tolerance. Handlinger (udsagnsord):Montere, samle, sammenføje, adskille, sikre, spænde, løsne, undgå, angive, påføre, smelte, flyde, størkne, sænke, afgive, reparere, indånde, fugte. Tilstand og egenskaber (tillægsord):Selvskærende, fastspændt, vægtbesparende, isolerende, hurtigtørrende, størknet, svingningsdæmpende, hensigtsmæssigt, jævnligt, udskiftelig, jævne (mellemrum), skarp, sylespids, tildækket, flydende, umiddelbart, konisk, tilspidset, afrundet. Ting og begreber (navneord):Metode, udførelse, overflade, trædeflade, sikring, fordel, ulempe, limning, tokomponentlim, bestanddele, binder, hærder, sikkerhedsforskrift, sikkerhedsmærkning, opløsningsmidler, tilsætningsmateriale, brud, revnedannelse, forbrænding, fordampning, minimum, opsamlingsmagasin, hensyntagen, omhu, vedhæftning. Sproglige eksempler:
(alment fagsprog kursiv) Hvis flusresterne ikke renses af pladen, kan de angribe de metalliske dele, skabe en elektrisk overgang mellem lederbanerne og give dårlig vedhæftning af en eventuel efterfølgende lakering. I nogle tilfælde kan rensning dog have en uheldig indvirkning på komponenterne og ødelægge dem. Komponenter, der ikke kan tåle rensning, eftermonteres til sidst. Rensning er en udgiftskrævende operation og undgås i det omfang, det findes forsvarligt." 5. CafeteriaAlment fagsprog, eksemplerRegning:Mål, vægt, mængder, %, forholdsregning, tid og temperatur. Handlinger (udsagnsord):Koge, stege, dampe, skrælle, afkøle, opvarme, simre, blande, opløse, tilsætte, blande, tilberede, røre, dekorere, hakke, snitte, fremstille, pasteurisere, skumme, smage, smøre, smelte, stivne, arrangere, rydde af, betjene, kommunikere, kontrollere, kvittere, servere. Tilstand og egenskaber (tillægsord):Frisk, moden, fast, blød, hård, glat, rynket, sprød, mør, holdbarhed, smag, blødkogt, hårdkogt. Ting og begreber (navneord):Fyld, portion, størrelse, mængde, antal, indhold, sammensætning, tilstand, egenskab, sortiment, service. Sproglige eksempler:
(alment fagsprog kursiv) 6. MetalAlment fagsprog, eksemplerRegning:Mål, længde, areal, rumfang, geometri, tid, hastighed, tolerance. Handlinger (udsagnsord):Bearbejde, aflæse, indstille, kontrollere, fremstille, skære, save, slibe, bukke, bøje, rette, spænde, løsne. Tilstand og egenskaber (tillægsord):Hård, blød, blank, ru, glat, skarp, skrå, skæv, ret, ujævn. Ting og begreber (navneord):Stang, plade, rør, skaft, håndtag, greb, værktøj. Sproglige eksempler:
(alment fagsprog kursiv) 7. RengøringAlment fagsprog, eksemplerRegning:Mål, mængde, areal, blandingsforhold, tid, %. Handlinger (udsagnsord):Rengøre, vride, tørre, skylle, skure, skrubbe, vaske, rense, skrabe, tilsætte, blande, dosere, indstille, bearbejde, opløse, desinficere, iværksætte, undgå, opnå. Tilstand og egenskaber (tillægsord):Snavset, fedtet, ren, blank, blød, ru, hård, glat, koncentreret, modstandsdygtig, justerbar, hensigtsmæssig, batteridrevet, vedligeholdelsesfri, sygdomsfremkaldende, syntetisk, lakeret, poleret. Ting og begreber (navneord):Opløsning, indhold, deklaration, bestanddele, iblødsætning, dosering, teleskopstang, ventilation, anordning, brugsanvisning. Sproglige eksempler:
(alment fagsprog kursiv) 8. LagerAlment fagsprog, eksemplerRegning:Længdemål, areal, vægt, rumfang, positioner, målestoksforhold, forståelse af tabeller og diagrammer. Handlinger (udsagnsord):Håndtere, transportere, læsse, rumme, stuve, adskille, oplagre, stable, fragte, mærke, opbygge, hæve, sænke, slæbe, trække, skubbe, pakke, sikre, plombere, vikle, krympe, belaste, overbelaste, overholde, kassere. Tilstand og egenskaber (tillægsord):Stor, lille, tung, let, hård, blød, skør, sart, rund, kantet, fugtig, skrøbelig, brandfarlig, praktisk, stabil. Ting og begreber (navneord):Lager, transportmiddel, inventar, trafikårer, til- og frakørselsveje, bæreevne, gangbredde, beskaffenhed, emballage, fordel, ulempe, opbygning, indretning. Sproglige eksempler:
(alment fagsprog kursiv)
Lukning med bånd: "Man kan spænde et bånd omkring lastens øverste lag. Det er dog mere holdbart at spænde flere bånd omkring lasten. Man spænder bånd både vandret og lodret. Sideværts spænder man hele vejen rundt om lasten og fra top til bund og op til top igen." 9. Dansk på arbejdspladsen og i arbejdsmarkedsuddannelser9.1. Det handlingsorienterede sprogPå arbejdspladsen – og i arbejdsmarkedsuddannelserne – er det handlingsorienterede sprog fremherskende. I relationerne mellem personer på en arbejdsplads bruges sproget hele tiden til at kommunikere om, hvad man er i gang med, hvad man har gjort, og hvad man skal til at gøre. Sproget bruges til at give forklaringer og instruktioner, til at give besked om foreliggende arbejdsopgaver og til at orientere om udførte opgaver osv. Sproget er et "processprog", forstået som sprog, der beskriver handlinger i forhold til en fremadskridende proces (for eksempel i tid, arbejde eller bevægelse). I dette processprog optræder ofte nogle karakteristiske, sammensatte grammatiske former, som kan volde eleverne vanskeligheder, hvis de ikke kender eller behersker dem. En handling udtrykkes ved et udsagnsord, for eksempel at skrælle kartofler. I de vigtigste former vil det sprogligt udtrykkes på følgende måde:
På arbejdspladsen er man sjældent alene, og i kommunikationen med kolleger, arbejdsledere m.m. er det vigtigt, at man kan forstå og formulere sig nogenlunde præcist om den arbejds- og samarbejdsproces, man er i, således at der ikke opstår misforståelser, og således at man kan være en del af den almindelige kommunikation på arbejdspladsen. I arbejdsmarkedsuddannelserne optræder i vidt omfang de samme kommunikationsformer i relationerne mellem lærer og elever og mellem elever indbyrdes. Også de skriftlige materialer i form af kompendier, arbejdsinstruktioner og lignende bærer præg af det handlingsorienterede sprog.
I det følgende gives tre eksempler på anvendelse af det handlingsorienterede sprog:
|
|
||||||||||||||||||||
|
Til sidens top |
